Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"

See other formats


trar 


AARBØGER 


FOR 

NORDISK  OLDKYNDIGHEI)  OG  HISTORIE. 

UDGIVNE  4F 

DET  KONGELIGE 
NORDISKE    OLDSKRIFT-SELSKAB. 


18?0. 


kJøbenhavk 

I  COMMISSION  I  DEN  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL. 

THIELES   BOGTRYKKERI. 


INDHOLD  AF  AARGANGEN 
1  S7  0. 


Side 

E.  Vedel:  om  de  Bornholmske  Brandpletter.     Med  Plade  1  —  12...       1. 
Fortegnelse  over  Pladerne  S.  108. 

A.  D.  Jørgensen:  Harald  Hårdråde  i  Limfjorden 111. 

Konr.  Gislason:  Tillægsbemærkninger  om  -RIDR  .....* 120. 

J.  Kornerup:  Materialet  i  de  ældste  danske  Kirker 139. 

C.  Engelhardt:  om  Stendysser  og  deres  geografiske  Udbredelse..  169. 

Sophus    Bugge:    lidt    om    de    ældste    nordiske    Runeindskrifters 

sproglige  Stilling 187. 

J.  Kornerup:  om  nogle  af  de  gaadefulde  Menneske-  og  Dyre- 
skikkelser, som  forekomme  i  vor  Middelalders 
Konst.    Hertil  Tavle  13 217. 

Arthur  Feddersen:  nogle  Viborgske  Oldsager  og  Udgravninger. .  236. 

Konr.  Gislason:  Småbemærkninger  til  de  tvende  Udgaver  af  den 
arnamagnæanske  Membran  Nr.  674  A,  4to,  nemlig 
I)  den  photolithographerede  fra  1869,  II)  den  i 
Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  for  1858  Side 
51-98  (jf.  171) 262. 

Kr.  Kåiund:  Familielivet  på  Island  i  den  første  sagaperiode  (indtil 

1030) 269. 

J.  J.  A.  Worsaae:  om  Forestillingerne  paa  Guldbracteaterne.    Hertil 

Tavle  14-23 882. 

P.  G   Thorsen:  Virring  Runestenen.     Hertil  Tavle  24 420. 


/  Teæten  findes  følgende  Afbildninger : 

S.  9.  Kort  over  Bornholm.  S.  31.  Endebeslag  af  Bronze  til  et 
Drikkehorn.  S.  43.  Gjennemboret  Hank  af  en  Lerkande.  S.  66.  Kort 
over  Gravpladsen  ved  Store  Kannikegaard  i  Bodilsker  Sogn.  S.  82.  Kort 
over  Gravpladsen  ved  Kanegaard  i  Knudsker  Sogn, 


s  149.  Hovedskibet  i  Vor  Frue  Kirke  i  Roskilde  ved  Slutningen  af  det 
Ilte  Aarhundrede.  S.  154.  Vindue  i  en  jydsk  Granitkirke.  S.  158-159.  Kridt- 
stensseiler  i  Thorslunde  og  Greve  Kirker.  S.  161.  Frise  paa  Lyngby 
Kirke  ved  Grenaa     S    166.  Murværk  fra  Gumløse  Kirke  i  Skaane. 

S.  219  og  224.  Stenreliefer  fra  Eiby  Kirke  ved  Kjøge  og  fra  Vor 
Frue  Kirke  i  Aalborg.  S.  226  Døbefont  fra  Gumløse  Kirke.  S.  227  og 
228  Stenreliefer  fra  Landet  Kirke  paa  Thorseng  og  Vor  Frue  Kirke  i 
Aalborg.  S.  233  og  234.  Reliefer  i  Egetræ  fra  Chorstolene  i  Dalby  Kirke 
i  Skaane.    S.  235.  Malet  Figur  fra  Christian  den  Førstes  Kapel  i  Roskilde. 

S.  230  En  Sænkesten  fra  Kjøkkenmøddlngerne  ved  Virksund.  S.  241. 
Gjennemsnit  og  Plan  af  en  Stenhøi  med  Gravkammer  ved  Kjølsen,  Vorde 
Sogn,  Nørlyng  Herred  S  242.  Stenøxe  fra  Vesterbølle  Mark.  S  252. 
Gjennemsnit  af  en  af  Trehøiene  i  Fiskbæk  Sogn,  Nørlyng  Herred.  S.  253 
og  254  Et  Stentrug  og  oplysende  Kigur  dertil.  S.  257.  Et  Lerkar  fra 
Jernalderen  S.  257.  Plan  af  et  stensat  Jernalders  Gravsted  ved  Dalsgaard 
i  Asmild  Sogn  -ved  Viborg.    S.  258.  En  Skakbrik  af  Hvalrostand  fra  Hobro. 

S.  389  til  S    416     Ti  (^.uldbracteater. 


Alle  Figurerne  ere  tegnede  og  tildels  ogsaa  kemityperede  af 
J  Magn.  Petersen  Pladerne  ere  trykte  i  Thieles  Bogtrykkeri,  med  Und- 
tagelse af  Stualpladen  Nr.  13,  hvilken  er  trykt  hos  G.  Klingsey. 


TRYKFEIL. 

side  163,  nederste  Linie  læs:  Arkonas 

-  167,  Ilte  Linie  franeden  læs:  1261. 

-  284,  Linie  16  fraoven  læs:  Vatsd.  19. 


OM     DE     BORNHOLMSKE     BRANDPLETTER, 
BEGRAVELSER  FRA  DEN  ÆLDRE  JERNALDER. 

Af  Amtmand  E.  VEDEL  i  Rønne. 


JDornholm  er  i  mange  Henseender  et  saare  interessant  lille 
Land  og  ikke  mindst  ved  dets  store  Rigdom  af  Oldtids- 
levninger, saavel  af  saadanne,  som  ogsaa  findes  andetsteds 
i  Danmark,  som  af  saadanne,  der  ikke  hidtil  vides  at  være 
forekomne  paa  andre  Steder  i  Riget. 

De  ældgamle  Levninger  fra  SteeDalderen  i  Kjøkken- 
møddinger  og  Kystfund  synes  ikke  at  findes  paa  Bornholm. 
Raat  udkløvede  Flintredskaber  findes  overhovedet  sjeldent 
paa  Øen.  Derimod  ere  slebne  eller  i  alt  Fald  omhyggeligt 
tilhugne  Flintkiler  meget  hyppige,  saa  hyppige,  at  det  maa 
vække  Forundring,  at  de  forekomme  saa  ofte  i  dette  Granit- 
land, hvor  Flinten  er  en  Sjeldenhed.  Flintkilerne  findes 
for  det  Meste  løst  paa  Jordens  Overflade.  Der  er  imidlertid 
endnu  bevaret  et  ikke  ringe  Antal  af  Høie  fra  Steenalderen 
med  Gravkamre  og  Gravgods  af  samme  Beskaffenhed  som 
i  det  øvrige  Danmark. 

Broncedlderen  er  stærkt  repræsenteret,  og  Fund  af 
Oldsager  fra  denne  Tidsalder  ere  meget  hyppige.  De  hid- 
røre næsten  alle  fra  Grave,  deels  fra  rundtoppede  Jordhøie, 
deels  fra  de  nedenfor  nævnte  Steenhøie  og  Steenrøser,  deels 
endelig  fra  Gravkister  af  flade  Steen  eller  fra  Gravurner, 
nedsatte  tæt  under  Overfladen  paa  jævn  Mark. 

Steenhøiene  ere  Gravhoie  af  almindelig  Form,  dog  under- 
tiden noget  fladere  end  Steenalderens,  og  bestaae  indvendig 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1870.  1 


2  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

enten  ganske  af  en  Dynge  af  løse  Stene  eller  af  en  indre 
Kjerne  af  sædvanlig  Jord,  omgivet  af  et  tykt  Lag  af  Rulle- 
steen, medens  der  udenpaa  er  lagt  en  Dækning  af  Jord  i 
»  til  1  Alens  Tykkelse.  Steenhøiene  indeholde  store  Grav- 
urner  med  brændte  Been,  ofte  mange  Urner  i  een  Høi; 
Metalsager  ere  derimod  meget  sjeldne,  og  jeg  kjender  hidtil 
kun  eet  saadant  Fund,  nemlig  et  itubrudt  Broncesværd  fra 
en  Steenhøi  ved  den  15de  Selveiergaard  i  Nylars  Sogn. 
Tidsalderen  for  disse  Høie  kan  derfor  endnu  ikke  ansees 
som  aldeles  sikker. —5/eewrø.?eme  (»Steenknolde«  kaldes  de 
herovre)  ere  cirkelrunde,  fladthvælvede  Dynger  af  Rulle- 
steen, enten  uden  nogensomhelst  Dækning  eller  kun  over- 
trukne med  en  tynd  Græs-  eller  Lyngskorpe  og  et  Par 
Tommer  Jord.  Deres  Overflade  hoiner  sig  kun  svagt  over 
den  omgivende  Mark  ,  medens  deres  Bund  pleier  at  ligge  ] 
til  I  Alen  dybere  end  Markens  Overflade.  De  variere  i 
Størrelse  fra  4  til  20  Alens  Tværmaal  og  ligge  ofte  tæt 
samlede  i  stort  Antal,  undertiden  over  40  Stykker  i  een 
Klynge.  De  fleste  hidrøre  vistnok  fra  Broncealderen ;  der 
er  flere  Gange  fundet  utvivlsomme  Broncealders  Gjenstande 
i  dem,  medens  der  (udenfor  Ørnekullerne  ved  Hasle)  ikke 
\ides  nogensinde  at  være  fundet  Jernalders  Oldsager  i  saa- 
danne  Steendynger;  men  Antallet  af  betegnende  Fund  er 
endnu  for  ringe  til,  at  nogen  sikker  almindelig  Regel  kan 
opstilles.  For  det  Meste  indeholde  de  slet  ikke  Andet  end 
store  Gravurner  med  brændte  Been,  ofte  mange  i  en  enkelt 
Rese;  undertiden  findes  der  ikke  engang  en  Urne,  men  de 
brændte  Been  ligge  blandede  med  sort  Muld  og  spredte 
Potteskaar  i  et  fladt,  tyndt  Lag  paa  Røsens  Bund.  —  Over- 
gangsformer  imellem  Steenrøser  og  Steenhøie  forekomme  ogsaa, 
og  det  er  vel  muligt,  at  senere  Undersøgelser  ville  føre  til 
at  forene  begge  Slags  Mindesmærker  under^  een  Klasse*). 


*)    Om     den     hyppige    Forekomst     af    Steenhøie     og    Steenrøser 
(■  Steenror«)  i  Bleking  see  Worsaae :  Blekingske  Mindesmærker 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  O 

Fra  Jernalderen  hidrøre  de  talrige  Begravelser  af  brændte 
Levninger,  Brandpletterne,  som  nedenfor  nærmere  skulle 
omhandles.  Udenfor  Brandpletterne  ere  Jernalderens  Grave 
meget  sjeldne.  Nogle  enkelte  Gravhøie  have  indeholdt 
smukt  Gravgods  fra  Mellemjernalderen  (jfr.  Aarbøger  for 
nordisk  Oldkyndighed  1868  S.  135—137)  deels  ved  brændte, 
deels  ved  ubrændte  Lig,  og  paa  flad  Mark  er  der  fore- 
kommet nogle  Begravelser  af  ubrændte  Lig  med  Jernvaaben 
eller  Smykker  i  Jernalderens  Stiil,  men  af  saadanne  Grave  er 
endnu  stedse  kun  et  meget  ringe  Antal  bleven  bekjendt. 
Derimod  forekomme  Sager  fra  Jernalderen  ikke  sjeldent  løse 
paa  Jordens  Overflade,  og  af  Balsmyr  ved  Simblegaard  i 
Clemensker  Sogn  samt  af  Knarremosen  ved  3die  Vornede- 
gaard  i  Rutsker  Sogn  er  der  fremdraget  Jern-  og  Bronce- 
gjenstande ,  der  kunde  tyde  paa  lignende  Beholdninger  af 
Oldsager  som  de,  der  ere  udgravede  i  de  store  sønderjydske 
og  fyenske  Mosefund  (Aarb.  1868  S.  133—34).  Et  mærke- 
ligt Sted  er  den  høitliggende  Ager  »Sorte  Muld«  under 
10de  Vornedegaard  i  Ibsker  Sogn,  hvor  der  tidligere  er 
fundet  byzantinske  Guldmønter  og  smaae  fiirkantede  Guld- 
bracteater,  og  hvor  der  saavel  forhen  som  i  de  seneste 
Aar  tillige  er  oppløiet  talrige  Spydspidser  af  Jern;  Jorden 
er  fuld  af  marvkløvede  Huusdyrbeen  og  Potteskaar.  Ganske 
lignende  Forhold  findes  ved  Sandegaard  i  Aaker  Sogn 
samt  rimeligviis  ogsaa  ved  10de  Selveiergaard  i  Vestermarie 
Sogn.  Men  intet  af  disse  Steder  er  endnu  tilstrækkelig  under- 
søgt. Om  Gravene  i  Dovr  Aas  (Dueaas)  samt  i  Ørne-  eller 
Urnekullerne  ved  Hasle  see  nedenfor  i  Tillæget. 

Endelig  har  Øen  endnu  at  opvise  en  stor  Mængde 
Mindesmærker  af  opreiste  Stene,  deels  ringformede  eller  fiir- 
kantede Indhegninger,  deels  de  prægtige  Bautastene,  hvoraf 


fra  Hedenold,  Kbhvn.  1846,  især  Side  7  til  12.  Derefter 
hidrøre  de  fleste  Steenrøser  i  Bleking  fra  Broncealderen ,  men 
enkelte  fra  Steenalderen ,  og  temmelig  mange  fra  Jernalderen. 

r 


4  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

desværre  de  fleste  ere  forsvundne  i  de  senere  Aar.  Endnu 
haves  dog  et  Par  Hundrede  opretstaaende  Stene  og  der- 
iblandt over  et  halvt  Hundrede  med  en  Høide  af  23,  til  41 
Alen  over  Jorden.  For  det  Meste  have  de  været  samlede 
i  større  Grupper  uden  nogen  kjendelig  Orden,  og  paa  flere 
Steder,  hvor  der  nu  kun  er  levnet  enkelte  Stene  eller  slet 
ingen,  kan  det  oplyses,  at  der  tidligere  har  staaet  Grupper 
af  indtil  tredive  til  fyrretyve.  Steenringenes  Tidsalder  er 
endna  ganske  ubekjendt.  Om  Bautastenene  veed  man  kun 
saa  Meget,  at  adskillige  naae  ned  til  den  christelige  Tid, 
da  enkelte  bære  Runeskrifter  med  Paakaldelse  af  Christus 
og  Helgener  (»Sante  Mikil«);  men  paa  den  anden  Side  er 
det  ogsaa  næsten  sikkert,  at  adskillige  og  maaskee  endog 
saare  mange  naae  tilbage  lige  til  Broncealderen*). 

1  Forbindelse  hermed  kunne  endnu  nævnes  nogle  gaade- 
fdlde,  flade  eller  svagt  hvælvede  brolagte  Pladser,  tildeels 
af  betydelig  Udstrækning.  Snart  ere  de  runde,  snart  ovale, 
snart  lange,  smalle  og  spidse  i  begge  Ender,  ganske  som 
de  svenske  Skibssætninger  (Enesbjerg  i  Vestermarie  Sogn). 
De  ere  næsten  altid  ledsagede  af  talrige  Steenrøser  og 
synes  derfor  at  være  samtidige  med  disse. 


*)  Ved  Marevad ,  58de  Selveiergaard  i  Clemensker  Sogn ,  stod 
for  30  Aar  siden  en  Bautasteen  paa  en  stor  Steenrøse  med 
mange  Urner,  hvori  der  i  sin  Tid  blev  fundet  en  Broncering, 
der  endnu  opbevares  paa  Gaarden.  Ved  Hoglebjerg ,  61de 
Selveiergaard  i  samme  Sogn,  stod  for  en  halv  Snees  Aar 
siden  en  Bautasteen  paa  en  lille  Høi,  ved  hvis  Sløifning  der 
fremkom  store  Gravurner  med  brændte  Been  samt  en  Bronce- 
ring og  en  Broncenaal.  Endvidere  stod  der  for  faa  Aar 
siden  en  svær  Bautasteen  paa  en  Steenrøse  ved  14de  Vornede- 
gaard  i  samme  Sogn;  i  Røsen,  som  endnu  ikke  er  ganske 
ødelagt,  findes  der  store,  med  brændte  Been  fyldte  Urner 
ganske  af  samme  Udseende  som  Gravurnerne  fra  Broncealde- 
ren. Endelig  kjender  jeg  endnu  vel  omtrent  en  halv  Snees 
Bautastene,  der  staae  paa  Steenrøser  eller  Steenhøie. 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  O 

Pletter  af  sort  Muld 
i  ringe  Afstand  fra  Overfladen  forekomme  overmaade  hyp- 
pigt paa  Bornholm.  I  de  fleste  af  dem,  som  enkeltviis 
fremkomme  hist  og  her  ved  Grøvtegravning,  findes  store, 
grove  Gravurner,  hvori  brændte  Been  have  været  nedlagte. 
Der  er  fundet  utvivlsomme  Oldsager  fra  Broncealderen 
i  saadanne  enkeltstaaende  Gravurner,  og  derhos  ere  selve 
Urnerne  næsten  altid  i  deres  Udseende  overeensstemmende 
med  Broncealderens  grove  Leerkar. 

Undertiden  forekomme  de  sorte  Pletter  i  Skikkelse  af 
Steenlag  fra  2  til  5  Alens  Brede  og  6  Tommers  til  en  Alens 
Tykkelse,  næsten  ganske  bestaaende  af  sammenkastede 
Haandstene  med  lidt  sort  eller  graalig  Muld  imellem.  I 
disse  Steenlag  findes  der  Kulbrokker  og  mange  Stykker  af 
grove  Leerkar,  men  Skaarene  at  disse  ligge  spredte  og  hidrøre 
tilmed  fra  Kar  af  forskjellig  Størrelse  og  Beskaff"enhed.  I 
et  Steenlag  i  Dalskrænten  nordost  for  Blykoppe  Vandmølle, 
3  Alen  bredt,  indtil  |  Alen  tykt,  dækket  af  |  Alen  Over- 
jord, iandt  jeg  Skaar  af  fem  forskjellige  store  Kar,  men 
Skaarene  laae  spredte,  og  af  ingen  Sort  af  dem  var  der 
tilstrækkeligt  mange  til  at  danne  endog  kun  Halvdelen  af 
Karret.  Leerkarrene  have  altsaa  ikke  været  nedsatte  hele. 
Derimod  fandtes  ingen  andre  Oldsager  og  ingen  Been.  Det 
er  saaledes  ingenlunde  sikkert,  at  det  overhovedet  har  været 
en  Begravelse.  Med  det  nysnævnte  Steenlag  stemme  ogsaa 
adskillige  andre  overeens,  som  jeg  har  havt  Leilighed  til  at 
undersøge;  dog  er  det  muligt,  at  der  i  enkelte  af  dem  ogsaa 
fandtes  Been. 

Et  sammenhængende  Lag  af  sort  Muld  i  over  80  Alens 
Længde  og  \  til  |  Alens  Tykkelse  findes  i  Flyvesandet  paa 
Skrænten  ved  Stranden  omtrent  f  Miil  nord  for  Rønne,  tæt 
nord  for  Udløbet  af  en  lille  Bæk,  kaldet  Grønnebæk.  Det 
indeholder  talrige  Skaar  af  store  sorte  Leerkar  prydede  med 
Rækker   af  Huller,    indstukne   med   Pinde;    brændte   Been- 


6  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Stykker  forekomme  enkeltviis,  ligeledes  smaae  gule  Flintknolde 
og  Splinter  deraf.  Laget  er  ældre  end  Brandpletternes  Tid, 
da  der  i  Flyvesandet  over  det  er  fundet  Brandpletter  med 
characteristiske  Broncefibulaer  og  Skaar  af  prydede  Leerkar. 
Rimeligviis  er  det  en  Levning  af  en  Leir-  eller  Huusplads 
fra  Broncealderen.  Et  vistnok  ganske  lignende  Lag  fandtes 
i  en  Skrænt  nærmere  ved  Rønne  i  Aaret  1848;  see  neden- 
for i  Tillæget,    blandt  Bemærkningerne  om  Dovr  Aas. 

Snmae  Pletler  eller  Lag  af  sort  eller  blaasort  Muld  findes 
meget  jævnlig  paa  Markerne  i  en  Dybde  af  4  til  1  Alen 
under  Overfladen.  De  indeholde  tydelige  Kulstykker,  til- 
deels endog  af  en  Haands  Størrelse,  men  ikke  Been.  Paa 
Duebjerg  sydost  for  14de  Vornedegaard  i  Clemensker  Sogn 
fandtes  adskillige  saadanne  omtrent  ^  Alen  under  Overfladen 
med  1  til  li  Alens  Brede  og  1  til  3  Tommers  Tykkelse. 
Paa  den  østre  Kirkegaard  ved  Rønne,  hvor  der  tid- 
ligere har  staaet  en  stor  Gruppe  af  Bautastene,  fore- 
komme lignende  Pletter  ogsaa  jævnlig,  naar  der  graves  nye 
Grave,  altid  omtrent  \  til  1  Alen  under  Overfladen,  med  en 
Brede  af  1  til  2  Alen,  ganske  tynde,  indeholdende  Smaastene 
og  Kulbrokker,  men  ingen  kjendelige  Spor  af  Been.  Ogsaa 
paa  adskillige  andre  Steder  har  jeg  enkeltviis  trufi'et  dem, 
ganske  under  lignende  Forhold.  Og  endelig  forekomme 
sorte  Pletter  uden  Been  hyppigt  mellem  de  ægte  Brand- 
pletter paa  alle  de  store  Gravpladser.  Da  de  imidlertid 
ikke  indeholde  Been,  tør  man  neppe  ubetinget  ansee  dem 
for  Begravelser;  men  hvad  de  saa  ere,  lader  sig  vanske- 
ligt gjætte. 

De  egentlige  Brandpletter  og  Gravpladserne. 
De  egentlige  Brandpletter  ere  Begravelser  for  brændte 
Menneskebeen ,  uden  at  disse  have  været  nedlagte  i  en  Gravurne 
eller  Gravkiste.  De  ligge  i  en  Dybde  af  nogle  faa  Tommer  indtil 
omtrent  1  Alen  fra  Overfladen;  en  Dybde  af  en  halv  Alen 
er  omtrent  den  sædvanlige.    Naar  Overjorden  og  Dækningen 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  7 

borttages,  vise  de  sig  som  sorte  Pletter,  for  det  Meste 
cirkelrunde  med  et  Tværraaal  af  ^  til  1  Alen.  Undertiden 
ere  de  mindre,  sjeldent  større;  dog  har  jeg  undersøgt  een, 
som  havde  3  Alen  i  Tværmaal  (ved  Snels  Høi)  og  nogle 
enkelte  med  1^  eller  2  Alens  Tværmaal.  Brandplettens 
Tykkelse  pleier  at  være  imellem  4  og  10  Tommer,  kun 
sjeldent  har  jeg  truffet  dem  tykkere,  men  de  forekomme 
dog  enkeltviis  med  indtil  18  Tommers  Tykkelse.  Deres 
Form  er  i  Almindelighed  som  et  kjedeldannet  Hul,  altsaa 
noget  dybere  i  Midten.  Siderne  ere  for  det  Meste  temmelig 
skarpt  begrændsede,  dog  kan  den  omliggende  Jord  under- 
tiden blande  sig  noget  med  Brandplettens  Indhold.  Kun 
een  eneste  af  de  omtrent  600  Brandpletter,  der  ere  blevne 
undersøgte  siden  Mai  Maaned  1868,  har  været  omsat  med 
flade  Steen  paa  Siderne;  ellers  ere  Brandpletterne  simpel- 
hen omgivne  af  den  sædvanlige  Jordbund.  Sees  de  fra 
Siden,  saasom  i  Skrænten  af  en  Gruusgrav,  vise  de  sig 
som  foroven  fladt  afskaarne,  halvrunde  eller  noget  lang- 
agtige, mere  eller  mindre  skarpt  begrændsede  sorte  Pletter. 
Ovenpaa  Brandpletterne  ligger  ofte  og  vel  for  det  Meste 
kun  den  sædvanlige  Jord,  men  det  er  dog  meget  alminde- 
ligt, at  de  ere  dækkede  med  en  Steen;  paa  enkelte  Steder 
i  Gravpladserne  ere  næsten  alle  Gravene  dækkede  med 
Steen  ,  paa  andre  Steder  i  de  samme  Gravpladser  mangler 
derimod  saadan  Dækning  ved  næsten  alle  Grave.  Dæk- 
stenene ere  for  det  Meste  flade  og  vende  den  glatteste  Side 
nedad;  enkeltviis  ere  dog  ogsaa  runde  eller  ovale  Stene 
benyttede  til  Dækning.  Undertiden  ligger  der  omkring 
Overkanten  af  Graven  en  Ring  af  Haandstene,  hvorpaa  den 
store  flade  Dæksteen  hviler.  Undertiden  ligger  der  ogsaa 
et  Par  Tommer  Sand  iraellem  Brandpletten  og  Dækstenen, 
men  i  Regelen  ligger  denne  umiddelbart  paa  Gravens  sorte 
Muld.  Nogle  enkelte  Gange  (f.  Ex.  Kanegaard  A.  Nr.  6, 
Markehøi   samt  Kannikegaard  Nr.  20  og  22)    er   der   fundet 


^  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

to  Grave  over  hinanden,  saaledes  at  der  under  Bunden  af 
den  øverste  har  ligget  et  Par  Tommer  sædvanlig  Jord  og 
derunder  en  ny  Brandplet. 

Brandpletter  med  Levninger  af  brændte  Been  findes 
enkeltviis  over  hele  Øen.  Naar  man  fæster  Opmærksom- 
heden derpaa,  seer  man  jævnlig  de  sorte  Pletter  tæt  under 
Grønsværen  snart  i  Gruusgrave,  snart  i  Skrænterne  imod 
Havet  eller  i  de  Indskjæringer,  som  Bækkene  have  udhulet, 
eller  endog  i  Veigrøfter  eller  Drainrender.  Hyppigen  ere 
de  ældre  Kæmpehøie  blevne  benyttede  til  Anbringelse  af 
Brandpletter;  paa  nogle  have  Toppen  og  Siderne  været  tæt 
belagte  dermed,  ved  andre  synes  Brandpletterne  fortrinsviis 
at  være  blevne  anbragte  under  Randen  af  Høiens  Fod. 

Men  foruden  de  Brandpletter,  som  saaledes  vise  sig 
enkeltviis  eller  dog  kun  i  mindre  Antal,  forekomme  de  paa 
adskillige  Steder  i  større  Samlinger,  undertiden  mange 
hundrede  eller  endog  flere  tusinde  tæt  ved  hverandre.  Den 
største  af  disse  fælles  Gravpladser  findes  øst  for  Kannike- 
gaard  i  Bodilsker  Sogn  (see  Kortet  i  Tillæget);  den  er 
constateret  i  en  Længde  af  530  Alen  og  i  en  Brede  af 
over  !sO  Alen;  rimeligviis  er  den  endnu  større,  da  enkelte 
Brandpletter  ere  fundne  over  100  Alen  derfra;  paa  et  enkelt 
Sted  var  Gravpladsen  saa  tæt  belagt  med  Grave,  at  der 
fandtes  90  paa  260  G  Alen ,  men  paa  de  fleste  Steder  vare 
Gravene  meget  mere  spredte.  En  stor  Gravplads  har  der  ogsaa 
været  ved  Kanegaard  i  Knudsker  Sogn  (see  ligeledes  Kortet 
i  Tillæget);  den  har  været  over  120  Alen  lang  og  indtil 
35  Alen  bred;  paa  250  D  Alen  fandtes  henimod  70  Grave 
(deri  dog  iberegnet  nogle  uægte  Brandpletter  uden  Been.) 
I  alt  kjendes  for  Tiden  19  Gravpladser  (foruden  de  med 
Brandpletter  belagte  Kæmpehøie)  nemlig  ved  Kanegaard  og 
Tornegaard  i  Knudsker  Sogn,  Steenshoi,  Markehøi  og  ved 
Vdkjæret  i  Vestermarie  Sogn,  Duebjerg,  Kuregaardsbakken, 
Æggebjerg,    Uillehøi  og   en   Bakke   ved   15de  Selveiergaard  i 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


9 


Clemensker  Sogn,  Exerceerpladsen  syd  tor  Hasle ^  en  Gruus- 
grav   ved   Tasseveien   samt  Snels  Høi  i  Rutsker  Sogn,    Pile- 


Tcd 


gaard  i  Olsker  Sogn,  Lyrs  Skov  i  Østermarie  Sogn, 
Kannikegaard  i  Bodilsker  Sogn,  Frigaard  i  Povlsker  Sogn, 
Boesgaard  i  Pedersker  Sogn  og  Brogaard  i  Aaker  Sogn.  Lig- 
nende Gravpladser  have  derhos  existeret  paa  /)o^;r ^^^(Dueaas) 
ved  Rønne  (see  Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  1849  p.  384 
og  flg.  samt  nedenfor  i  Tillæget),  saavelsom  imellem  5awc?e- 
mandsgaard  og  Vibegaard  ligeledes  ved  Rønne  (ifølge  en  i 
Oldnordisk  iVIuseums  Archiv  bevaret  haandskreven  Beretning 
af  Landindspecteur  Lund  fra  omtrent  Aar  1820).  Antallet 
af  Gravpladser  er  imidlertid  vistnok  endnu  betydeligt  større; 
18  af  de  fornævnte  19  Pladser  ere  nemlig  først  blevne  be- 
kjendte    siden    Mai   Maaned   1868,    og    fra    hele    Øster    og 


IQ  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

Sønder  Herreder  haves  hidtil  kun  Efterretning  om  fem, 
medens  alle  de  øvrige  ligge  i  den  anden  Halvdeel  af  Øen. 
Gravpladserne  findes  især  anbragte  paa  Toppen  og 
Siderne  af  naturlige  Gruusbakker  (Steenshøi,  Markehøi, 
Kuregaardsbakken ,  Æggebjerg,  Dillehøi,  Bakken  ved  15de 
Selveiergaard  i  Clemensker  Sogn,  Snels  Høi,  Pilegaard, 
Frigaard  og  Brogaard;  Duebjerg  er  en  høi  Bakke,  om 
end  just  ikke  en  Gruusbakke)  eller  paa  Fladen  af  høiere 
Land  tæt  ovenfor  en  Skrænt  (Kanegaard,  Tornegaard, 
Hasle,  Kannikegaard).  Paa  Jordens  ydre  Overflade  er  der 
forøvrigt  Intet,  der  røber  Gravpladsens  Tilstedeværelse. 
Dog  kan  det  bemærkes,  at  der  paa  Steenshøi  har  staaet 
en  mærkelig  Ring  af  opreiste  Stene,  paa  Markehøi  fire 
smaae  Bautastene,  paa  Bakken  ved  Pilegaard  fem  noget 
større  og  paa  Æggebjerg  en  høi  Bautasteen;  paa  Kuregaards- 
bakken stod  der  en  Runesteen  (den  mindre  Runesteen  ved 
Clemens  Kirke).  Hvorvidt  disse  Stene  have  staaet  i  noget 
Forhold  til  Begravelserne  i  Brandpletterne,  tør  vel  neppe 
endnu  ansees  som  afgjort,  og  man  maa  i  saa  Henseende 
afvente,  at  Bautastenenes  Oprindelse  og  Hensigt  engang 
overhovedet  underkastes  en  tilstrækkelig  omfattende  Under- 
søgelse. At  flere  af  de  gamle  Gravpladser  den  Dag  idag 
ere  ilde  berygtede  for  »Underjordiske«  (især  Steenshøi, 
Markehøi,  Æggebjerg  og  Dillehøi)  bør  vel  rettest  ansees 
som  en  Tilfældighed*). 


*)  Det  kunde  dog  være,  at  det  ikke  var  heelt  tilfældigt.  Et 
Sted,  som  var  hellipft  i  Hedenskabets  Dage,  maatte  nød- 
vendigviis  blive  et  Opholdssted  for  Trolde  i  Christentiden. 
Jeg  har  fundet  en  af  Gravpladserne  (Æggebjerg)  blot  ved  at 
forespørge  mig  om,  hvor  de  »Underjordiske«  regjerede  stærkest 
der  i  Egnen.  Men  paa  den  anden  Side  ligger  rigtignok 
Brandpletternes  Tidsalder  saa  mange  Aarhundreder  forud  for 
Christendommen,  at  deres  Tilværelse  kunde  være  glemt  alle- 
rede forinden   Hedenskabets   Ophør. 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  Il 

Overjorden  over  Brandpletterne  paa  Gravpladserne  er 
Stedets  naturlige  Jordsmon,  af  og  til  noget  farvet  af  sort 
Støv,  hvor  der  ligger  en  Brandplet  under.  Enkeltviis  findes 
hyppigt  i  Overjorden  smaae  Stykker  rødbrændt  Leer,  der 
ogsaa  forekomme  i  selve  Gravene,  endvidere  Skaar  af  store 
og  grove  Leerkar,  undertiden  (Kuregaard,  Kannikegaard  og 
især  ved  Udkjæret  i  Vestermarie  Sogn)  haarde  glasagtige 
Klumper  af  halvsmeltet  Jord  og  Steen  samt  endelig  af  og 
til  (Kanegaard  og  Kannikegaard)  enkelte  store  Been,  der 
synes  at  hidrøre  fra  Dyr.  Flintestene,  baade  smaae  aflange, 
glatte  Knolde  og  smaae  Splinter  ere  ikke  sjeldne  saavel  i 
Overjorden  som  i  selve  Gravene,  og  ved  Pilegaard  er  der 
paa  Marken  over  forstyrrede  Brandpletter  ogsaa  fundet  en 
Spydspids  af  Flint.  —  Mærkelige  ere  de  Brolægninger ^  der 
pletviis  forekomme  paa  Gravpladserne.  Paa  enhver  af  de 
større  Gravpladser,  som  jeg  har  undersøgt  i  nogen  betydelig 
Udstrækning,  har  jeg  hist  og  her  fundet  Brolægning  enten 
over  Gravene  eller  i  Høide  med  disses  Dæksteen.  Under- 
tiden have  Dækstenene  ligefrem  været  indfattede  i  en  regel- 
mæssig, smuk  Brolægning  af  glatte,  runde  Steen  (Lyrs 
Skov),  undertiden  have  de  ligget  under  Steenbroen,  men 
for  det  Meste  har  der  slet  ikke  været  Dæksteen  paa  de 
Grave,  der  laae  under  Brolægning.  Af  og  til  ere  Gravene 
ganske  ophørte,  hvor  der  har  viist  sig  Brolægning,  og  først 
atter  fremtraadte,  hvor  Brolægningen  standsede  (Kane- 
gaard A).  Over  Steenbroen  er  Overjorden  i  Regelen  ganske 
tynd;  for  det  Meste  er  den  af  samme  Beskaffenhed,  som 
det  omliggende  Jordsmon,  undertiden  noget  mørkere,  og 
paa  et  enkelt  Sted  (Kanegaard  C)  var  saavel  Overjorden 
som  Steenbroens  øverste  Overflade  kulsort,  medens  Under- 
fladen af  Brostenene  ikke  var  sværtet,  flvad  Hensigten  har 
været  med  disse  Brolægninger  er  ikke  let  at  tyde.  Maaskee 
har  den  sorte  Steenbro  ved  Kanegaard  tjent  til  Plads  for 
Ligbaal,  efterat  de  underliggende  Grave  vare  glemte;  muligen 
have   andre   Brolægninger   tjent  til   Vei    for   de   Besøgende; 


J2  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

den  smukke  Steenbro  i  Lyrs  Skov  har  maaskee  været  an- 
bragt som  Prydelse  omkring  de  deri  indfattede  Dæksteen, 
der  saaledes  raaatte  antages  i  sin  Tid  at  have  ligget  for 
Dagen  uden  Overjord.  Men  en  tilfredsstillende  Forklaring 
af  disse  Forhold  har  jeg  endnu  ikke  kunnet  finde. 

Paa  to  af  de  større  Gravpladser,  Kanegaard  og  Due- 
bjerg,  har  der  været  Grupper  af  Steenrøser.  Ved  Kanegaard 
existere  nogle  af  dem  endnu  (see  Kortet  i  Tillæget),  og  Brand- 
pletterne  ligge  ind  i  Mellemrummene  imellem  dem,  tildeels 
endog  op  til  eller  ovenpaa  deres  Randsteen,  men  derimod  ikke 
ind  under  dem;  i  de  derværende  Røser  er  der  kun  fundet 
Skaar  af  grove  Leerkar,  brændte  Beenstumper  og  en  ukjendelig 
Skal  af  Bronce.  Paa  Duebjerg  vare  Røserne  aldeles  bort- 
ryddede, inden  jeg  lærte  Stedet  at  kjende;  efter  Eierens 
Udsagn  havde  de  indeholdt  en  Mængde  grove  Leerkar,  hvori 
der  var  fundet  brændte  Been  og  Naale  af  Bronce.  Forøvrigt 
indeholde  de  af  mig  undersøgte  Brandpletspladser  ordentlig- 
viis  ikke  andre  Grave  end  netop  Brandpletter  o:  Begravelser 
af  brændte  Been,  uden  at  disse  ere  nedlagte  i  en  Gravurne. 
Det  er  imidlertid  ovenfor  bemærket,  at  uægte  Brandpletter 
o:  sorte  Pletter  uden  kjendelige  Been,  allevegne  forekomme 
mere  eller  mindre  hyppigt  paa  Gravpladserne;  der  har 
næsten  aldrig  viist  sig  Spor  af  Oldsager  i  dem,  og  i  de 
ganske  faa  Tilfælde,  hvor  der  i  dem  er  fundet  en  eller 
anden  Jerngjenstand,  er  det  muligt,  at  der  virkelig  har 
været  Beenlevninger  tilstede,  men  at  disse,  der  tidt  nok 
kunne  være  utydelige  i  de  ægte  Brandpletter,  ere  blevne 
oversete.  -—  En  Begravelse  med  brændte  Been  nedlagte  i  et 
Leerkar  er  kun  fundet  een  Gang  imellem  Brandpletterne, 
nemlig  paa  Duebjerg;  men  da  der,  som  nys  antydet,  har 
ligget  Steenrøser  paa  denne  Gravplads,  er  det  rimeligt,  at 
Gravurnen,  der  i  sit  Udseende  aldeles  ligner  Steenrøsernes 
grove  Urner  og  ikke  Brandpletternes  eiendommelige  Leerkar, 
enten  netop  hidrører  fra  en  af  de  forstyrrede  Røser,  eller 
at   den   i    Steenrøsernes   Tid    er    bleven    nedsat   i   Jorden   i 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  13 

Nærheden  af  Røserne.  —  Ved  Kannikegaard  er  dei  fem 
Gange  (Kkgd.  A  i  Slutningen,  Nr.  89,  151,  163  og  164) 
midt  imellem  Brandpletterne  fundet  Kister  af  Mandslængde, 
satte  af  flade  Stene  og  dækkede  med  Steenplader;  de  tre 
af  dem  have  indeholdt  tydelige  Levninger  af  ubrændte 
Menneskebeen ;  i  de  to  er  der  derimod  ikke  fundet  Been; 
rimeligviis  ere  Benene  i  disse  blevne  aldeles  opløste  i 
Tidernes  Løb.  Endelig  er  der  ved  den  sydligste  Ende  af 
det  hidtil  undersøgte  Terrain  af  Kannikegaards  Gravplads 
paa  tre  Steder  nogle  faa  Alen  fra  hverandre  og  i  Nær- 
heden af  den  steensatte  Gravkiste  Nr.  164,  fundet  svære 
Dækstene,  hvorunder  der  hverken  viste  sig  sort  Muld  eller 
nogen  egentlig  Gravkiste;  paa  det  ene  Sted  (165)  fandtes 
under  Dækstenene  tire  Leerkar  af  forskjellig  Størrelse,  paa 
det  andet  Sted  (167)  slet  ikke  Andet  end  Markens  rødgule 
Gruus,  og  paa  det  tredie  Sted  (168)  et  middelstort  Hanke- 
kar, fire  smukke  Glasperler  og  en  lille  Jernfibula ;  Been 
kunde  ikke  opdages ,  uagtet  der  gravedes  til  en  Dybde  af 
indtil  2^  Alen;  jeg  anseer  det  imidlertid  tor  rimeligt,  at 
der  under  Dækstenene  og  Gravgodset  har  ligget  ubrændte 
Been,  som  i  Tidernes  Løb  ere  bortsmuldrede*).  Paa  Dovr- 
aasen  ved  Rønne  er  der  fundet  ubrændte  Skeletter  i  ringe 
Dybde  under  Gravgods,  der  paa  lignende  Maade  var  til- 
dækket med  svære  Stene;  see  nedenfor  i  Tillæget. 

Brandpletternes  Indhold. 

Indholdet  af  selve  Brandpletterne  er  i  Regelen  en  fiin, 
undertiden  noget  sandblandet  sort  Muld,  som  har  temmelig 
stærkt   Sammenhold   og   i   Sommertiden   hærdes   til   en    fast 


*)  Efterat  nærværende  Meddelelser  vare  givne  i  Trykken,  er 
der  i  det  samme  Terrain  og  noget  sydligere  fundet  baade 
adskillige  steensatte  Gravkister  og  mange  Dækstene  uden 
sort  Muld;  under  disse  er  der  i  en  Dybde  af  1^  til  2  Alen 
fra  Overjfladen  fundet  utvivlsomme  Levninger  af  ubrændte 
Been. 


J4  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Masse.  I  denne  Muld  ligge  de  brændte  Beenstykker  uden 
nogensomhelst  Orden,  snart  i  Stykker  af  et  Par  Tommers 
Længde,  snart  i  ganske  fine  Smuler.  Benene  maae  antages 
for  at  være  Menneskebeen.  Endeel  Prøver  af  dem  fra  for- 
skjellige  Grave  ere  blevne  undersøgte  af  Prof.  med.  F.  Schmidt 
i  Kjøbenhavn,  som  erkjendte  mange  af  dem  sikkert  som 
Menneskebeen,  medens  intet  kunde  kjendes  at  hidrøre  fra 
Dyr;  de  allerfleste  vare  imidlertid  ved  Brændingen  blevne 
saaledes  ødelagte,  at  de  ikke  med  Sikkerhed  kunde  be- 
stemmes. Endvidere  findes  Trækul  altid  rigeligt  i  Brand- 
pletterne, men  for  det  Meste  kun  i  smaae  Brokker.  Jeg 
troer  med  Vished  oftere  at  have  gjenkjendt  Kul  af  Egetræ, 
og  engang  har  jeg  fundet  en  Hasselnød.  Enkelte  Gange  er 
der  forekommet  Klumper  af  en  sort,  blæret  Masse,  som 
ikke  var  Trækul  men  snarere  syntes  at  være  de  forkullede 
Rester  af  et  eller  andet  dyrisk  Stof  (f.  Ex.  Kkgd.  144). 
Næsten  i  alle  Grave  findes  forbrændte  Steen  eller  Stykker 
og  Splinter  af  Steen,  undertiden  i  saa  stor  Mængde,  at  de 
udgjøre  største  Delen  af  Gravens  Indhold.  Smaae  Flinte- 
stene eller  Splinter  deraf  bemærkes  jevnligt.  Fremdeles 
findes  ofte  smaae  Stumper  af  halvbrændt  Leer,  endog 
paa  de  Gravpladser,  hvor  Jordsmonnet  ikkun  bestaaer  af 
Sand.  Imellem  disse  forskjellige  Gjenstande  forekomme 
Oldsagerne,  for  det  Meste  uden  nogen  kjendelig  Orden. 
Jævnlig  ligger  der  imidlertid  netop  i  Brandplettens  Overflade 
et  Stykke  Jern  eller  et  lille  Leerkar;  hyppigt  findes  ogsaa 
et  Leerkar  hensat  med  Mundingen  opad  paa  Bunden  eller  i 
Siden  af  Graven;  men  ligesaa  ofte  sees  Karrene  liggende 
paa  Siden  eller  paaskraa  eller  med  Bunden  opad,  eller  i 
sønderslagne  Stumper  spredte  omkring  i  Brandpletten.  Uden- 
for Brandpletterne  er  der  med  Undtagelse  af  et  Par  smukke 
Leerkar  ved  Pilegaard  ikke  bleven  fundet  Oldsager.  Ei 
heller  pleier  man  at  finde  Noget  under  den  sorte  Muld,  paa 
det  nær  at  store  Jernsager,  navnlig  Sværd  og  Skjoldbuler, 
undertiden   strække   sig   et  Stykke  ned  i  Undergrunden;    de 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  15 

ere  altsaa  blevne  nedlagte  i  Hullet,  førend  Brandplettens 
Indhold  er  bleven  fyldt  deri,  og  Jorden  er  da  falden  ned 
omkring  dem,  førend  den  sorte  Muld  blev  paafyldt. 

Ingenlunde  enhver  Grav  indeholder  Oldsager;  paa  enkelte 
Gravpladser  er  der  neppe  i  hver  tiende  Grav  fundet  Andet 
end  Kul  og  Been  samt  enkelte  spredte  Potteskaar;  andre 
Pladser  ere  derimod  rige  paa  Oldsager,  fremfor  alle  Grav- 
pladsen ved  Kannikegaard,  som  alene  har  afgivet  de  syv 
Ottendedele  af  samtlige  Brandpletsfund,  deriblandt  alle 
Sagerne  af  Guld  og  Sølv  samt  de  allerfleste  Broncesager 
og  større  Leerkar.  Ogsaa  dersteds  er  der  imidlertid  bleven 
gjennemsøgt  mangfoldige,  maaskee  over  hundrede  Grave, 
uden  nogetsomhelst  Udbytte. 

Næsten  Alt,  hvad  der  findes  i  Brandpletterne,  er  stærkt 
forbrændt.  Baade  Bronce  og  Jern  kan  endog  vise  sig  halv- 
smeltet, og  næsten  stedse  synes  den  stærke  Opvarmning  at 
have  tilveiebragt  en  Tilbøielighed  til  at  ruste  og  irre,  som 
i  Forbindelse  med  den  forløbne  lange  Tid  og  den  ringe  Be- 
skyttelse, som  Gravene  have  havt  mod  Regnvandets  og 
Luftens  Paavirkning,  har  bragt  de  allerfleste  Jern-  og 
Broncesager  i  en  meget  fordærvet  og  ødelagt  Tilstand. 
Skjærende  Redskaber,  saasom  Sværd  og  Knive,  have  holdt 
sig  bedst,  navnlig  langt  bedre  end  Spænder  og  Beltehager. 
Maaskee  have  hine  været  gjorte  af  Staal*),  og  disse  kun 
af  Jern.  —  Adskillige  af  Sagerne  ere  aabenbart  ødelagte  for- 
sætligen  forinden  deres  Nedlæggelse,  Navnlig  gjælder  dette 
om  Sværdene,  der  saa  at  sige  alle  ere  sønderbrudte  eller 
bøiede;  et  Sværd  er  endog  fundet  heelt  sammenrullet  (Kkgd. 
130,  PI.  2  Fig.  4);  af  et  andet  fandtes  Brudstykker,  som 
viste  en  lignende  Sammenrulning;  af  et  tredie  fandtes  ikkun 
Fæstet,  medens  hele  Klingen  manglede.  Iblandt  Skjold- 
bulerne er  en  knust  ved  et  Slag  paa  Midten;    en  anden   er 

*)    En  enkelt  Kniv  er  bleven  undersøgt  af  en  Smed   og  befunden 
virkelig  at  være  gjort  af  Staal;  see  nedenfor. 


16  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

klemt  sammen  fra  Siden,  en  tredie  er  der  slaaet  Huller  i; 
de  øvrige  synes  derimod  at  have  været  ubeskadigede.  Af 
Spydspidserne  er  een  sammenbøiet;  af  de  øvrige  synes  ingen 
at  være  forsætlig  ødelagt.  De  samme  Uovereensstemmelser 
vise  sig  ved  Toiletsagerne.  De  fire  forefundne  Guld-  eller 
Sølvhalsbaand  (Kkgd.  99,  134,  144  og  149)  ere  alle 
ødelagte;  det  ene  er  slaaet  fladt,  de  andre  ere  forhuggede 
og  ufuldstændige.  Af  Guld-  og  Sølvperlerne  ere  nogle  hele, 
andre  mangle  Halvdelen.  Af  de  smukke  Guldberlokker  er 
den  ene  fuldkomment  ubeskadiget,  den  anden  har  et  dybt 
Indtryk  paa  Siden.  Iblandt  de  mangfoldige  Broncefibulaer 
og  Beltehager  findes  der  ganske  vist  adskillige,  som  kunne 
kjendes  at  være  overbrudte  i  Oldtiden,  men  de  allerfleste 
synes  dog  ikke  at  have  lidt  anden  Skade,  end  hvad  Lig- 
baalet  har  foraarsaget.  Derimod  ere  de  mange  Broncekar 
fra  Sydspidsen  af  Kannikegaards  Gravplads  (Kkgd.  E  144 
til  161)  samtlige  fundne  aldeles  sønderhuggede,  og  af  flere 
af  dem  ere  Stykkerne  derhos  tildeels  blevne  halvt  smeltede 
efter  Sønderhugningen.  Jernkjedlerne  fra  Steenshøi  og  Dille- 
høi  fandtes  begge  sønderbrudte,  men  det  kunde  ikke  med 
Sikkerhed  sees,  om  de  vare  ødelagte  i  Oldtiden  eller  senere. 
Hvad  angaaer  Leerkarrene,  er  det  vanskeligt  at  have  en 
bestemt  Mening,  om  de  mangfoldige  spredte  Stykker  hid- 
røre fra  forsætlig  Vold  eller  fra  tilfældig  Beskadigelse  paa 
Ligbaalet.  At  over  to  hundrede  Kar  ere  fundne  hele  eller 
dog  saaledes,  at  de  maae  have  været  nedsatte  hele,  tyder 
imidlertid  paa,  at  det  ikke  har  været  nogen  almindelig 
Regel  at  slaae  dem  i  Stykker. 

De  Oldsager,  som  ere  fundne  i  Brandpletterne,  ere 
deels  Jernvaaben,  deels  Sager  henhørende  til  Klædedragten, 
deels  enkelte  andre  Brugsgjenstande,  deels  endelig  Leerkar 
i  stor  Mangfoldighed.  Alle  de  fundne  Sager  ere  indsendte 
til  det  oldnordiske  Museum  i  Kjøbenhavn. 


I 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  I  7 

Vaaben. 
Af  Sværd  (Plade  I  og  2)  er  der  i  de  seneste  Aar  fun- 
det 1  heelt  og  Rester  af  2  andre  i  Kanten  af  en  Gravhøi  paa 
Nylars  Klint,  1  i  Markehøi,  Stykker  af  1  ved  Pilegaard, 
19  omtrent  fuldstændige  foruden  Stykker  af  9  andre  ved 
Kannikegaard,  samt  maaskee  ogsaa  en  Stump  i  Æggebjerg. 
Tidligere  vides  Sværd  at  være  fundne  ogsaa  i  Dillehøi.  De 
forhaandenværende  Sværd  ere  med  Undtagelse  af  Sværdet 
fra  Pilegaard  og  tre  Sværd  fra  Kannikegaard  (Kkgd.  150, 
152  og  153)  alle  eenæggede  med  en  stærk,  flad,  fremefter 
krummet  Grebtunge,  hvis  bageste  Kant  danner  en  Fortsæt- 
telse af  Sværdets  Ryg  (PI.  I,  1—4  og  2,  3).  En  Beklædning, 
riraeligviis  af  Træ,  har  været  anbragt  paa  Fæstet  og  fast- 
holdt ved  Nitnagler,  hvorhos  der  paa  den  øverste  Ende  af 
Fæstet  har  siddet  et  paa  Grebtungen  fastnittet  Jernstykke, 
der  har  støttet  Fæstets  Beklædning.  Nedenfor  Træbeklæd- 
niugen  har  der  rimeligviis  paa  de  fleste  været  paanittet  en 
lille  Jernskinne  tvers  over  Sværdet.  Ned  ad  Klingens 
Sider  langs  Ryggen  sees  der  paa  flere  Sværd  en  fordybet 
Stribe.  Sværdene  ere  forøvrigt  meget  overeensstemmende  i 
deres  Form,  kun  er  Længden,  Breden  og  Tykkelsen  for- 
skjellig.  Længden  (iberegnet  Fæstet)  varierer  fra  25  til 
19  Tommer,  Breden  fra  2^  til  IJ  Tomme  og  Tykkelsen  i 
Ryggen  fra  2  til  1^  Linie.  —  De  tveæggede  Sværd  fra 
Kkgd.  (PI.  2,  2)  have  været  mægtige  Vaaben ;  Klingerne  ere 
omtrent  25  Tommer  lange  og  1^  til  2  Tommer  brede;  Greb- 
tungerne, der  ere  anbragte  i  Fortsættelse  af  Klingernes 
Midte,  ere  4}  til  5  T.  lange.  Det  tveæggede  Sværd  fra 
Pilegaard  er  IJT.  bredt  med  en  4^  T.  lang  Grebtuuge;  en 
Deel  af  Klingen  mangler.  De  lange  Grebtunger  minde  om 
de  tveæggede  Sværd  fra  Nydam  og  de  øvrige  Mosefund  og 
have  krævet  en  væsentligt  anderledes  Indretning  af  Fæstet 
end  de  eenæggede  Sværds  Haandtag  (jfr.  især  Nydam  PI.  VI, 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  2 


Ig  RORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

fig.  3_8*).  Om  Sværdene  fra  Dovr  Aas  see  den  tidligere 
berørte  Meddelelse  i  Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  1849 
samt  nedenfor  i  Tillæget.  Jeg  har  ikke  fundet  noget  Spor 
af  Hug  paa  Æggen  af  de  Sværd  fra  Brandpletterne,  som 
have  været  i  mine  Hænder.  —  Af  Skeder  eller  Beslag  ere 
sikkre  Spor  ikke  fundne;  vel  synes  PI.  8, 1  at  være  et  Midt- 
beslag og  PI.  3,  2  et  Randbeslag  til  en  Skede,  men  de 
ere  ikke  fundne  sammen  med  Sværd  (jfr.  nedenfor  S.  32). 
Derimod  er  der  af  og  til  i  samme  Grave  som  Sværdene  fore- 
kommet Stykker  af  Ringe  eller  flade  kløftede  Jernstykker, 
der  rimeligviis  have  henhørt  til  Skedebeslag  eller  Sværd- 
remme.   Dopsko  til  Sværd  ere  hidtil  ikke  fundne. 

Foruden  de  anførte  Sværd  er  der  ved  Kannikegaard 
fundet  fire  eller  fem  kortere  Vaaben  eller  Daggerter.  En  af 
dem  er  14  Tommer  lang,  men  der  mangler  vel  \{  Tomme  af 
Fæstet;  den  er  2  J  Tomme  bred  og  tveægget  (PI.  2,1).  Fæsteter 
anbragt  i  Fortsættelse  af  Klingens  Midte.  To  af  de  andre 
ere  henholdsviis  9  og  8  Tommer  lange,  men  der  mangler 
vel  ogsaa  omtrent  li  Tomme  af  hver  af  dem;  Breden  er 
15-  og  U  Tomme.  En  er  8.5  T.  lang  og  1  ^  T.  bred.  Sidst- 
nævnte tre  Vaaben  ere  eenæggede,  og  Fæstet  er  anbragt  ved 
Klingens  Rygside.  Det  er  muligt,  at  nogle  af  dem  oprin- 
deligt have  været  længere,  og  at  de  senere  efter  en  skeet 
Beskadigelse  ere  blevne  tilslebne  til  deres  nuværende  Form. 

Af  Spydspidser  er  der  fund-et  1  ved  Kuregaard,  3  i 
Dillehøi  og  15  ved  Kannikegaard  foruden  nogle  Stumper 
(PI.  4,  1—8).  De  have  alle  i  den  nederste  Ende  en 
rummelig  Dølle  til  Indsættelse  af  Skaftet,  der  har  været 
fastholdt  ved  en  Nitnagle.  De  fleste  have  almindelig  Lancet- 
form uden  Modhager  med  en  Længde  af  5 — 10  Tommer  og 
en  Brede  fra  1  til  \\  Tomme;  flere   af  disse   have   en   op- 


*)  Hvor  der  i  disse  Optegnelser  henvises  til  Nydam,  Vimose 
eller  Thorsbjerg,  sigtes  derved  til  Prof.  Engelhardts  udførlige 
og  med  talrige  Billedtavler  forsynede  Beskrivelser  af  disse 
Mosefund. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  19 

høiet  Stribe  ned  ad  Midten  af  hver  Side  af  Bladet.  Sex 
Spydspidser  ere  forsynede  med  en  stærk  Modhage  paa  hver 
Side  af  Odden  (PI.  4,  1,  5  og  8);  deres  Længde  varierer 
imellem  3{  og  8  Tommer.  Da  de  i  Reglen  findes  sammen 
med  en  almindelig,  lancetformet  Spydspids,  er  det  rimeligt, 
at  de  have  været  anvendte  til  et  noget  andet  Øiemed  end 
denne,  og  det  ligger  da  nærmest  at  tænke  sig  de  lancet- 
formede Spidser  anbragte  paa  egentlige  Landser  til  Stød, 
medens  Spidserne  med  Modhager  turde  have  hørt  til  lettere 
Kastespyd .  Endelig  haves  en  Spydspids  11  T.  lang, 
temmelig  tynd  og  forsynet  med  een  Modhage  ved  Spidsen 
(PI.  4,  4);  den  har  vistnok  ogsaa  hørt  til  et  Kastespyd. 

Skjoldene  have  været  af  Træ  med  en  svær  Jernbule 
og  et  Haandtag  i  Midten.  Der  er  fundet  2  Buler  i  Dillehøi 
og  10  ved  Kannikegaard.  To  af  sidstnævnte  ere  tragtformede 
(PI.  3, 15),  henholdsviis  3^  og  3f  T.  høie  og  4  T.  brede  foruden 
Randstykket,  som  er  omtrent  |  T.  bredt  til  alle  Sider;  paa 
den  ene  af  dem  er  Randstykket  paa  Ydersiden  belagt 
med  en  tynd  Bronceplade.  De  øvrige  Buler  have  alle  først 
en  cylindrisk  og  derefter  en  conisk  Form,  der  løber  ud  i 
en  lang,  stærk  (men  ikke  spids)  Tap.  Høiden  er  5  til  6  T. 
hvoraf  Tappen  udgjør  omtrent  det  Halve  (PL  3,  16).  En  af 
dem  er  imidlertid  noget  lavere,  medens  Tappen  er  forholds- 
viis  længere  (Kkgd.  152,  PI.  3,  14 — ,  omtrent  som  en 
Bule  fra  Vimose,  jfr.  Vimose  V,  fig.  5).  Breden  af  disse 
Buler  er  ligeledes  4  T.  foruden  det  til  Paanitningen  paa 
Skjoldet  bestemte  Randstykke,  der  er  |  til  1  T.  bredt  til 
alle  Sider.  En  Skjoldbule  af  Bronce  eller  maaskee  en  heel 
Broncebelægning  til  et  Skjold  findes  rimeligviis  i  Grav- 
godset Kkgd.  154,  men  dette  er  saa  sønderhugget,  at  dets 
oprindelige  Former  ere  ukjendelige.  Ogsaa  Kkgd.  155  har 
maaskee  indeholdt  en  Skjoldbule  af  Bronce.  Skjold- 
haandtag  ere  fundne  næsten  ved  alle  Jernbulerne  samt  ved 
Broncestykkerne  i  Kkgd.  154;  de  ere  indtil  8J  T.  lange 
og  ved  Enderne  indtil  2  T.  brede,  hvorimod  de  ved  Midten 

2* 


20  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

ere  sammenklemte  til  en  halvrund  Form  for  at  passe  i 
Haanden  (PI.  3,  11-12).  Ved  Enderne  ere  de  forsynede 
med   stærke  Nitnagler. 

TilKrigsudrustningen  høre  ogsaaSporerne(P1.4,13— 16). 
To  Far  Broncesporer  haves  fra  Kannikegaard.  Det  ene 
er  af  den  sædvanlige  Form  for  Broncesporer  fra  den  ældre 
Jernalder  (PI.  4,  13  —  omtrent  som  Worsaaes  Nordiske 
Oldsager  Nr.  356)  med  en  svær  Pig  heelt  af  Bronce  uden 
Jernspids;  de  have  været  nittede  fast,  rimeligviis  paa  et 
Stykke  Læder,  der  har  været  befæstet  til  Foden.  Det 
andet  Par  har  været  meget  finere  og  svagere,  men  Formen 
tillader  neppe  nogen  Tvivl  om,  at  det  virkeligen  har  været 
Sporer.  Det  er  ufuldstændigt  og  sønderbrudt,  men  kan  dog 
sees  at  have  bestaaet  i  halvkredsformede  Bøiler  med  udad- 
bøiede  Ender  og  en  Pig  paa  Midten.  Et  Par  Jernsporer 
er  fundet  nedlagt  i  en  Skjoldbule  i  Dillehøi,  og  5  Par  samt 
3  enkelte  haves  fra  Kannikegaard.  Af  disse  er  det  ene  Par 
omtrent  dannet  som  de  førstnævnte  Broncesporer;  andre  have 
korte  krumme  Bøiler  med  udadbøiede  Ender  (PI.  4,  14  og  15); 
ved  de  øvrige  udgjøre  Bøilerne  næsten  en  Halvkreds.  Paa 
dem  alle  er  der  anbragt  en  svær,  kegleformet,  fra  i  til 
1{  T.  lang  Pig,  der  i  Regelen  sidder  i  Bøilens  Midte,  men 
paa  en  af  Sporerne  (der  fandtes  enkelt)  ikke  just  i  Midten 
men  noget  hen  til  den  ene  Side. 

Flere  Stykker  Vaaben  findes  forholdsviis  ofte  samlede 
i  een  Grav,  navnlig  er  det  hændet  9  Gange  ved  Kannike- 
gaard, at  Sværd,  Skjoldbule  (tildeels  med  Haandtag)  og  en 
eller  to  Spydspidser  (en  lancetformet  og  en  med  Modhager) 
ere  fundne  sammen,  undertiden  ledsagede  af  en  Daggert, 
en  Kniv  eller  et  Par  Sporer.  I  Graven  Kkgd.  150  fandtes 
en  fuldstændig  Bevæbning:  Sværd,  Spydspids,  do.  med 
Modhager  (Kastespyd),  Daggert,  Kniv,  Skjoldbule  med 
Haandtag  og  Sporer.  Af  Jernhuer  eller  anden  Dækning 
for  Hovedet  er  der  derimod  ikke  fundet  Spor,  og  man 
skulde  næsten  troe,  at  hvis  saadanne  havde  været  benyttede, 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  21 

vilde  de  ikke  have  manglet  i  de  Grave,  der  forøvrigt  inde- 
holde en  Mands  fulde  Bevæbning.  Pilespidser  ere  heller 
ikke    fundne. 

Beltehager,  Fibulaer,  Spænder,  Smykker  og  Guldring. 

Blandt  Sager  henhørende  til  Klædedragten 
maae  først  nævnes  de  eiendommelige,  lange,  flade,  krum- 
mede Jernstykker,  hvis  ene  ICnde  er  tilspidset  og  ombøiet 
til  en  lille  spids  Hage,  medens  den  anden,  mere  afrundede 
Ende  enten  er  ombøiet  til  en  større  Hage  eller  til  en 
Øsken,  hvori  der  er  anbragt  en  stor  bevægelig  Krog  (PI.  3, 
3—6).  Hagerne  bøie  sig  indad  under  Jernstykkets  con- 
cave  Side;  findes  der  derimod  en  bevægelig  Krog,  er 
denne  altid  anbragt  saaledes ,  at  den  vender  udefter 
(see  PI.  3,  4  og  6).  En  enkelt  Gang  (Kanegaard  A.  6) 
har  der  i  Stedet  for  en  Krog  været  anbragt  i  Øskenen  en 
bevægelig  Stang  med  en  Knap  (PI.  3,  3).  Ifølge  disse  Stykkers 
svagt  krummede  Form  maa  man  antage,  at  de  have  været 
bestemte  til  at  slutte  sig  til  Legemets  Runding,  og  man 
feiler  neppe  ved  at  ansee  dem  som  Beltehager,  be- 
nyttede til  at  sammenholde  et  Livbelte.  Have  de  været 
benyttede  dertil,  maae  de  imidlertid  have  været  fasthægtede 
umiddelbart  i  Beltet,  der  altsaa  maa  have  været  af  et 
stærkt  og  seigt  Stof,  rimeligviis  Læder;  kun  een  eneste 
Gang  er  der  fundet  en  Jernring,  hvori  Krogen  af  en  saadan 
Beltehage  var  fasthægtet  (Kkgd.  Nr.  60).  Til  at  ophænge 
andre  Metalgjenstande,  saasom  Sværd  eller  Knive,  have 
disse  Hager  ganske  vist  ikke  været  brugte,  eftersom  de  kun 
meget  sjeldent  ere  fundne  i  Grav  sammen  med  saadanne 
Gjenstande.  Beltehagerne  forekomme  overordentlig  hyppigt 
paa  visse  Gravpladser,  navnlig  ved  Kanegaard  og  i  den  nord- 
østlige Deel  af  Gravpladsen  ved  Kannikegaard;  ogsaa  andet- 
steds findes  de  jævnlig.  De  ere  altid  af  Jern,  i  Størrelse 
variere  de  fra  3  i  til  9^  Tommers  Længde  foruden  den  be- 
vægelige   Krog    og    fra    },    til    l^  Tommes   Brede.      De    ere 


22  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

jævDlig  prydede  med  en  fordybet  Rille  langs  hver  af  den 
convexe  Sides  Kanter  eller  med  indfilede  eller  indslagne 
Hak  i  disse  Kanter.  En  enkelt  (Kn.  C.  29)  er  prydet  med 
smaae   indslagne  Cirkeler. 

Endnu  hyppigere  ere  Fibulaer  snart  af  Bronce  *)  snart 
af  Jern  (PI.  7  og  PI.  8, 1-5  og  8-13).  Bronce  fibulaer  fore- 
komme paa  næsten  alle  Gravpladser,  som  ere  neiere  undersøgte, 
saasom  Kannikegaard,  Kanegaard,  Markehøi,  Kuregaard,  Hasle, 
Snels  Høi,  Pilegaard  og  Boesgaard,  samt  paa  den  med  Brand 
pletter  bedækkede  Gravhøi  paa  Nylars  Klint  (hvor  de  dog 
ere  fundne  ved  ubrændte  Been  —  see  nedenfor  i  Tillæget). 
De  høre  imidlertid  allevegne  til  Sjeldenhederne  alene  med 
Undtagelse  af  Kannikegaards  store  Gravplads,  i  hvis  nord- 
vestlige, midterste  og  sydlige  Deel  de  ere  saa  hyppige,  ai 
der  er  fundet  Levninger  af  næsten  hundrede  af  dem.  Fire 
Broncefibulaer  (1  fra  Markehøi,  2  fra  en  Grav  ved  Kane- 
gaard —  Kn.  A.  22  —  og  1  fra  en  anden  Grav  samme- 
steds med  det  nedenfor  omtalte  Broncesmykke  —  Kn.  C.  31  — ) 
have  en  ganske  eiendommelig  Form  (PI.  ^,  9—10),  idet 
de  bestaae  af  en  omtrent  IJ  Tomme  bred,  halvkugle f ormet y 
lidt  fladtrykket  Bronceskal,  paa  hvis  convexe  Side  der  fin- 
des en  af  indridsede  Cirkelbuer  dannet  stjerne-  eller  kryds- 
formet  Prydelse.  Ved  hver  Side  af  Halvkuglen  findesen  lille 
rund  Bronceknop  med  en  Cirkelprydelse.  Naalen  er  af  Jern 
og  enten  befæstet  til  en  Spiral  af  Jerntraad  eller  dannet  af 
en  tynd  sammenbøiet  Stok,  som  udgaaer  fra  den  ene  Bronce- 
knop og  bøier  sig  tilbage  ind  under  Halvkuglen  for  at  optages 
i  en  Krog,  der  synes  at  have  været  anbragt  under  den  anden 
Bronceknop.  —  De  øvrige  Broncefibulaer  høre  næsten  alle  til 
dem,  der  kaldes  høileformede,  og  bestaae  af  en  paa  for- 
skjellige  Maader  dannet  Bøile,  hvis  ene  Ende  støtter  sig  til 


*)  Broncesagerne  fra  Brand  pletterne  ere  ikke  analyserede ;  rimelig- 
viis  bestaaer  Metallet  af  Kobber  og  Zink  og  burde  derfor  vel 
rettest  betegnes   som    »Messing«. 


m 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.     *  23 

en  Broncespiral,  hvorfra  en  Broncenaal  udgaaer,  medens  der 
under  den  anden  Ende  ordentligviis  er  anbragt  en  lodret 
nedadgaaende  Plade,  hvis  Underkant  er  ombøiet  til  en  Skee, 
hvori  Spidsen  af  Naalen  har  sit  Leie.  Længden  varierer 
fra  1  til  3  Tommer.  Bøilerne  have  meget  forskjellig  Form. 
Otte  dannes  de  af  et  fladt,  overalt  lige  bredt,  først  opad- 
staaende  og  derefter  fremad-  og  nedadkrummet  men  imod 
Enden  atter  noget  opadbøiet  Broncebaand  {haandformede 
F.  PL  7,  5—6,  12  og  14),  i  Regelen  retvinklet  afskaaret  for 
Enden  og  ofte  prydet  enten  med  langsløbende  Riller,  hvori 
der  er  dannet  smaa  runde  Knopper,  eller  med  indslagne 
enkelte  eller  dobbelte  Kredse.  For  det  Meste  ere  disse 
baandformede  Bøiler  tre  til  fem  Gange  længere  end  deres 
Brede,  men  enkelte  ere  saa  korte  og  brede,  at  Længden 
neppe  er  det  Dobbelte  af  Breden.  Undertiden  er  Baandet 
smallere  paa  Midten,  derefter  atter  bredere  og  endelig  af- 
sluttet med  en  aflang  Runding.  —  Ved  andre  Fibulaer  er 
Bøilen  en  krum  Stok  med  et  aflangt  Gjennemsnit,  ordentlig- 
viis med  et  Hoved  paa  Enden  og  jevnlig  med  en  smuk 
Prydelse  af  smaae  Knopper  i  en  Rille  langs  ad  Ryggen. 
Undertiden  er  fremdeles  Bøilen  halvrund  ovenpaa  og  flad 
underneden,  i  Regelen  med  en  lille  Kam  tvers  over  Ryggen. 
Denne  Form  gaaer  atter  over  til  en  eiendomraelig  barok, 
puklet  Skikkelse  (PI.  7,  2 — 4),  idet  der  netop  paa  det 
Sted,  hvor  Bøilen  krummer  sig  fremefter,  reiser  sig  en  bred 
og  høi  Kam  paatvers  og  atter  ud  imod  Spidsen  sidder  en 
lignende  Kam,  udenfor  hvilken  Bøilen  ender  i  en  rund 
ciseleret  Knop  eller  (sjeldnere)  i  en  til  en  lille  Ring  om- 
bøiet Spids.  —  Ved  tre  Fibulaer  fra  Kannikegaard  er  der 
(PI.  7,  13)  tvers  over  den  baandformede  Bøile  anbragt  et 
fladt  Broncestykke,  som  næsten  giver  dem  Form  af  et 
Kors,  Ved  to  andre  er  Bøilen  fladt  udslagen  og  ombøiet  i 
Enden  (PI.  8,  4),  saa  at  der  derved  er  anbragt  et  Leie 
til  Naalen  og  altsaa  den  ellers  forekommende  Skee  er 
bortfalden.     Endelig  har  der  i  den  sydligste  Deel  af  Grav- 


24  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  , 

pladsen  ved  Kannikegaard  begyndt  at  vise  sig  Fibulaer  af 
nye  Fornier,  som  ikke  ligne  dem,  der  ellers  ere  fundne  i 
Brandpletterne,  men  snarere  dem,  der  forekomme  i  de  store 
Mosefund.  Saaledes  er  der  i  Gravene  Nr.  155  og  160  fundet 
Sidestykker  til  Nydam  V  fig.  14  (PI.  8, 13),  i  Nr.  160  endvidere 
et  Sidestykke  til  Vimose  I  fig.  30  (PI.  8,  5),  og  i  Nr.  162  en 
desværre  meget  forbrændt  Fibula  (PI.  8,  8),  bestaaende  af 
en  rund  Bronceplade  i  Midten  og  fire  mindre  runde  Plader 
korsformet  udgaaende  fra  Midtpladen  omtrent  som  Vimose  IV 
fig.  3.  —  Udenfor  Kannikegaards  Gravplads  synes  næsten 
samtlige  Broncefibulaer  fra  Brandpletterne  at  henhøre  enten 
til  de  baandformede  (med  lige  eller  afrundet  Ende)  eller  til 
dem,  hvor  Bøilen  har  et  ovalt  Gjennemsnit  eller  endelig  til 
de  fornævnte  halvkugleformede.  De  ved  Kannikegaard  saa 
almindelige  puklede  Fibulaer  findes  næsten  aldrig  andet- 
steds; kun  ved  Pilegaard  er  der  fundet  et  enkelt  Brud- 
stykke deraf.  —  Fibulaerne  forekomme  meget  ofte  parviis, 
undertiden  endog  tre  eller  fire  i  een  Grav. 

Fibulaer  af  Jern  ere  endnu  almindeligere  end  de  af 
Bronce,  men  da  Jernet  altid  er  stærkt  forrustet,  smuldre 
de  allerfleste  Jernfibulaer  bort  ved  Optagelsen.  Ved  Kane- 
gaard,  hvor  de  forekomme  meget  hyppigt  med  en  Længde  af 
indtil  3!  Tommer,  have  de  for  det  Meste  Skikkelse  af  en  næsten 
retvinklet  Triangel  (PI.  8,  2),  idet  Bøilen,  der  bestaaer  af  en 
tynd  fiirkantet  Jernstok,  omtrent  ved  g  af  sin  Længde  er 
bøiet  fremad  i  en  Vinkel,  hvornæst  den  ved  Enden  krummer 
sig  nedad  og  tilbage  og  derved  tillige  danner  et  Leie  til  Opta- 
gelse af  Naalens  Spids.  Fibulaer  dannede  af  en  tynd  Jern- 
stok eller  endog  ligefrem  af  Jerntraad  med  den  nævnte  eien- 
dommelige  Ombøining  af  Bøilen  til  Optagelse  af  Naalen  fore- 
komme ogsaa  jevnlig  ved  Kannikegaard  i  Gravpladsens  nord- 
østlige Deel  (PI.  8,  1,  3  og  11).  Forøvrigt  ere  de  ved  Kan- 
nikegaard fundne  mangfoldige  Jernfibulaer  for  det  Meste  gjorte 
i  Lighed  med  Broncefibulaerne,  snart  nærmest  svarende  til 
de  baandformede,   snart  mere  ligt  de  puklede  (PI.  7,  9—10). 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  25 

Ved  enkelte  er  der  fundet  Broncetraade  anbragte  i  eller 
langs  med  Spiralen.  Adskillige  af  Jernfibulaerne  vidne  om 
en  høi  Udvikling  af  Smedehaandværket. 

Spænder  forekomme  baade  fiirkantede  og  ringformede. 
(PI.  3,7 — 10).  Af  Bronce  haves  kun  Brudstykker  af  eet  ring- 
formet Spænde,  eet  lille  firkantet  og  endelig  et  ufuldstæn- 
digt, der  er  forsynet  med  en  Plade  bagved  Bøilen  (Kkgd.  155 
—  PL  3,  10  —  jfr.  Vimose  12  fig.  15).  De  øvrige  Spænder 
ere  alle  af  Jern.  Ved  de  ringformede  Jernspænder  er 
Tornen  for  det  Meste  temmelig  svær  og  forsynet  med  en 
stor  Øsken,  som  maa  have  kunnet  glide  rundt  langs  ad 
Ringen.  Denne  synes  ikke  at  have  været  ^meddet  sammen 
men  blot  indrettet  saaledes,  at  Enderne  laae  tæt  over  hin- 
anden; i  det  Mindste  have  flere  Ringe,  der  ere  gaaede  itu 
ved  Optagelsen,  viist  et  saadant  Forhold.  Ringene  have 
altsaa  kunnet  aabnes,  hvis  Jernet  har  været  nogenlunde 
spændigt. 

Prydelser  af  ædelt  Metal  er  kun  fundne  i  den 
midterste  og  sydlige  Deel  af  Gravpladsen  ved  Kannike- 
gaard.  Hyppigst  forekomme  kugleformede  Perler  af  ^  til 
heniraod  1  Tommes  Tværmaal,  bestaaende  af  to  tyndt  ud- 
hamrede Metalskaller ,  prydede  med  smaae  indvendigfra 
uddrevne  Knopper  og  sammenholdte  uden  Lodning  ved 
Hjælp  af  disse  Knopper  (jfr.  PI.  8,  6).  Hver  Kugle  er  for- 
synet med  to  hinanden  modstaaende  Huller,  saa  at  de 
altsaa  maae  antages  at  have  været  baarne  i  en  Snor. 
Der  haves  fire  og  en  halv  saadan  Kugle  af  Guld  samt 
to  hele  og  to  halve  af  en  Blanding  af  Sølv  og  Guld 
(Kkgd.  62,  70,  86,  98,  99,  118,  134,  144  og  149).  De  ere 
aldrig  fundne  parviis  men  kun  een  i  hver  Grav,  og  de  maae 
derfor  ansees  for  at  have  været  benyttede  enkelte,  altsaa 
ikke  som  Øresmykker.  En  er  fundet  sammen  med  to'smaae 
dobbeltkegle  formede,  i  begge  Ender  aabne  Perler  (jfr.  PL  8,  6) 
og  to  andre  smaae  Prydelser,  Alt  at  sølvblandet  Guld 
(Kkgd.  99),   og    det   er  da  sandsynligt,   at  disse  i  Forening 


26  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER: 

med   nogle    i    samme   Grav   fundne   lyseblaae  riflede  Steen- 
perler   have    udoyort     et    Halssmykke,       Iligemaade    er    en 
anden     af    Guldkuglerne     fundet     sammen     med     en     lig- 
nende   langagtig  Guldperle    og    endnu   et   andet   smukt    lille 
Guldstykke    (Kkgd.    144);    ved    Guldkuglen     fandtes    fast- 
smeltet    et    lille    Stykke    blaat    Glas;     rimeligviis    have    vi 
ogsaa  her  Resterne  af  et  oprindeligt  af  fem  Guldstykker  og 
derimellem    anbragte    Glas-    eller    Steenperler    bestaaende 
Halssmykke.       En    Kugle    af    selvblandet    Guld    er    fundet 
sammen  med   Resterne   af  to   langagtige    Guldperler  (Kkgd. 
149),    og    Halvdelen   af   en   lignende  Kugle  fandtes  sammen 
med  en  langagti*  Guldperle   i  Kkgd.   134;    det   er   rimeligt, 
at    ogsaa    disse    ere    Levninger    af    lignende    Halssmykker, 
hvoraf    det    Øvrige    er    bortkommet.       Det    Samme    turde 
maaskee   gjælde   om   en    lille    langagtig   Guldperle ,    der    er 
fundet    alene    (Kkgd.    111),    og    maaskee    ligeledes    om    de 
enkeltviis   fundne    kugleformede    Guldperler.    —    De    præg- 
tigste  af  alle    de    fundne  Smykker    ere    imidlertid    to   sær- 
deles   smukke    Guldberlokker    (Kannikegaard    86     og     134) 
med    Øsken    foroven    og    draabeformede    Dopper    forneden 
(PI.  8,  7),     næsten     nøiagtigt    svarende    til    Afbildningen     i 
Worsaaes    Nordiske    Oldsager    Nr.    378.       De    ere     begge 
fundne  uden  noget  Magestykke   i   samme  Grav   og  ere  saa- 
ledes   rimeligviis   ikke  Øreprydelser;   derimod   ere  de    begge 
Gange  fundne  sammen  med  en  Guldkugle,  den  ene  Gang  tillige 
med  en  langagtig  Guldperle,  altsaa   med   formeentlige  Lev- 
ninger af  Halsbaand,    og   kunne   vel   derfor   snarest  antages 
at    have    været   et   Smykke,    som    har    været   ophængt   paa 
Halsen    eller    Brystet    under   den   i   Midten   af  Halsbaandet 
anbragte  Guldkugle.   —    Endelig  er  der    i    fornævnte    Grav 
Nr.   144   fundet   et   lille,    desværre  meget  ødelagt  Stykke  af 
en  smuk   flad   Fletning   af  fine  Guldtraade;    hvad    det    op- 
rindelig har  været  anvendt  til,  lader  sig  nu  ikke  erkjende. 
En    lille    spiral bøiet    Guldstang    af    Vægt     .',    Lod    er 
fundet   i   en  Gravkiste   paa   Gravpladsen    ved  Kannikegaard 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  27 

(Kkgd.  151).  Den  er  imidlertid  ikke  fiint  forarbeidet  og 
bør  derfor  neppe  ansees  for  at  have  været  benyttet  som 
Smykke  men  har  snarere  været  en  lille  Pengering,  hvoraf 
der  kunde  afhugges  Stykker  for  at  bruges  som  Betalings- 
middel. 

Et  meget  mærkeligt  Fund  af  Broncesmykker  haves 
fra  en  Grav  ved  Kanegaard  (Kn.  C.  31).  I  denne  fandtes 
syv  indtil  \\  Tomme  lange,  hule  Broncespiraler,  omtrent 
\  Tomme  i  Tværmaal;  Stykkerne  synes  ikke  at  have  været 
sammenhængende,  og  de  have  formodentlig  været  trukne  paa 
en  Snor  og  brugte  som  Halsbaand.  Fremdeles  optoges 
her  en  af  de  ovenfor  berørte  halvkugleformede  Bronce- 
fibulaer  samt  endvidere  en  besynderlig  Bronceknap,  \  T. 
i  Tværmaal,  prydet  med  tre  smaa  Vorter  og  siddende 
paa  en  kort  tyk  Stilk,  som  var  fastgjort  paa  en  fem- 
kantet Bronceplade,  der  atter  var  anbragt  paa  Bronce- 
og  Jernstykker.  Og  endelig  fandtes  i  samme  Grav  et 
Hængesmykke  af  Bronce  (PI.  9,  12)  bestaaende  af  en 
temmelig  svær,  1]  Tomme  bred,  paa  Oversiden  med  to 
høie  Dopper  prydet  Ring  med  en  deri  hængende  flad  Stok, 
hvorpaa  der  var  anbragt  en  Skyder. 

Perler  af  Glas  eller  Steen  eller  farvet 
Brændtleer  ere  ikke  sjeldne  ved  Kannikegaard;  et  Par 
Stykker  ere  ogsaa  fundne  i  Mulden  indeni  et  Leerkar  fra 
Steenshøi.  Gjennemsigtige  mørkeblaae  smaae  Glasperler 
have  været  benyttede  til  Perlebaand  afvexlende  med  gule 
Perler  og  ere  ved  Baalets  Hede  blevne  sammensmeltede 
med  disse  til  sammenhængende  Glasstænger  (Kkgd.  38  og 
42).  De  gule  Perler  synes  at  bestaae  af  klart  hvidt  Glas 
med  en  Guldbelægning  indvendig  i  Gjennemboringen  (jfr. 
Thorsbjerg  Side  22  og  Tavle  IV  fig.  24).  De  riflede,  lyse- 
blaae,  uigjennemsigtige  Perler,  som  ledsagede  Guldsagerne  i 
Kkgd.  Nr.  99,  bestaae  af  en  smeltet  graa  Steenmasse,  der 
er    farvet    paa    Overfladen.      Et    Par    mørkerøde   Perler    af 


2g  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

haardtbrændt  Leer  ere  prydede  med  indlagte  gule  Pletter,  i 
hvis  Midte  der  sidder  en  mindre  sort  Prik  (PI.  8,  6  den 
yderste  Figur  til  Venstre).  —  Mange  Perler  ere  heelt  smel- 
tede paa  Baalet ,  saa  at  kun  en  uformelig  Glas-  eller 
Steenraasse  er  bleven  tilbage. 

Knive. 

Af  Jernknive  (PI.  5)  haves  en  stor  Mængde  i  for- 
skjellige  Skikkelser.  De  fleste  ere  af  sædvanlig  Knivform, 
altid  eenæggede,  temmelig  tynde,  spidse  og  undertiden  lidt 
tilbagekrummede  ved  Spidsen  (PI.  5,  3—  5).  Grebtungen  er 
i  Regelen  temmelig  kort,  undertiden  anbragt  i  Forlængelse 
af  Ryggen,  undertiden  nærmere  Midtlinien  af  Bladet  eller 
lige  midt  for  dette.  Længden  varierer  fra  3  til  6J  Tomme, 
Grebtungen  iberegnet,  og  Breden  fra  },  til  |  Tomme.  En 
ganske  lille  Kniv,  der  sidder  i  en  Jernskede,  er  kun  2  T. 
lang.  En  af  de  spidse  Knive  med  usædvanlig  lang  (3  T.) 
Grebtunge  har  en  lille  Bronceplade  paa  Enden  af  Greb- 
tungen og  en  anden  tvers  over  Tungen,  netop  hvor  Bladet 
begynder  (Kkgd.  147).  Den  underligt  sammenbøiede  Kniv 
PI.  5,  9  (Kkgd.  162)  har  en  Bronceknap  paa  Grebtungen. 
Et  Stykke  af  en  Kniv  fra  Kannikegaard  er  bleven  under- 
søgt hos  en  herværende  Smed  og  befandtes  at  bestaae  af 
en  Masse,  som  ved  Hærdning  opnaaede  en  saadan  Haard- 
hed,  at  den  ikke  kunde  angribes  af  en  Fiil;  den  var  altsaa 
af  Staal. 

Meget  eiendommelige  ere  de  halvrunde  Knive  (PI.  5,  6), 
dannede  af  en  halvcirkelformet  Jernplade,  der  er  skarp 
langs  ad  den  udvendige  Krumning.  I  Rygsiden  af  Pladen 
er  der  ved  Midten  et  halvrundt  Udsnit,  og  Pladen  er  der 
saa  tyk,  at  man  ikke  har  kunnet  skjære  sig  paa  den.  Af 
disse  besynderlige  Redskaber,  hvis  Form  utvivlsomt  er  en 
Arv  fra  Broncealderen  (see  en  Tegning  i  Nordisk  Tidsskrift 
for  Oldkyndighed  III  S.  334,  jfr.  ogsaa  Worsaae  Nr.  160), 
er  der  fundet  5  ved  Kannikegaard,    1    ved  Snels  Høi   og    1 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  29 

ved  Hasle.  Deres  Tværmaal  er  fra  3  til  4  Tommer;  to  af 
dem  ere  gjennemborede  med  et  rundt  Hul  under  Udsnittet 
i  Ryggen.  De  have  aabenbart  været  bestemte  til  at  skjære 
med,  rimeligviis  til  haarde  eller  seige  Gjenstande,  der  kunde 
taale  et  stærkt  Tryk  og  skulde  skjæres  efter  en  ret  Linie, 
Muligviis  har  det  været  Værktøi  benyttet  til  Tilskjæring  af 
Læderremme  eller  Skindklæder. 

Ligesaa  besynderlige  ere  de  halvmaaneformede  Knive 
(PL  5,  7 — 8),  skarpe  paa  den  udvendige  Krumning,  spidse  i 
den  ene  Ende  og  ved  den  anden  Ende  løbende  ud  i  et 
Skaft,  som  altid  ender  med  en  Øsken  eller  Ring.  Bladets 
Brede  er  fra  \  til  J  Tomme  og  Tværmaalet  af  det  ydre 
Krumning  fra  2  til  3  Tommer;  Skafterne  ere  i  Regelen 
lidt  længere.  Der  er  funden  1  af  dem  i  Lyrs  Skov,  1  ved 
Hasle  og  2  hele  samt  Brudstykker  af  3  andre  ved  Kannike- 
gaard.  Paa  to  af  dem  er  Skaftet  snoet  eller  vredet 
(PI.  5,  8).  Deres  Bestemmelse  maa  vistnok  have  været  den 
samme  som  de  halvrunde  Knives.  Mærkeligt  er  det,  at  de 
altid  ere  indrettede  til  at  ophænges  (maaskee  ved  Beltet), 
ligesom  ogsaa  to  af  de  halvrunde  Knive  uden  Skaft,  som 
oven  anført,  have  et  Hul,  hvorved  de  kunde  ophænges. 

Et  Stykke  af  en  meget  stor  krum  Kniv  (PL  5,  2)  er 
fundet  ved  Kannikegaard  (Kkgd.  E  i  Slutningen);  Greb- 
tungen er  ombøiet  til  en  Spids,  som  har  kunnet  slaaes  ind 
i  et  Træskaft;  Bladet,  hvoraf  kun  3^  Tomme  er  bevaret, 
er  skarpt  paa  den  indvendige  Side  af  Krumningen.  Det  er 
sandsynligt,  at  vi  her  have  et  Brudstykke  af  en  Høstkniv 
eller  lille  Lee,  svarende  til  Worsaae  Nr.  490  samt  omtrent 
til  Vimose  S.  26  fig.  26  saavelsom  til  tvende  gamle  Lee- 
blade, der  i  den  senere  Tid  ere  jordfundne  her  paa  Bornholm. 

Endelig  er  der  i  Kannikegaard  Nr.  160  (vistnok  en 
Kvindegrav)  fundet  et  Broncestijkke  3J  Tomme  langt,  der 
aldeles  har  Form  som  de  spidse  Jernknive.  Om  det  virkelig 
har  været  en  Kniv,  tør  jeg  ikke  afgjøre. 


30  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

Andre  Redskaber. 

En  fuldstændig  men  ved  Optagelsen  itubrudt  Sax  af 
Jern  (PI.  5,  1)  er  fundet  ved  Kannikegaard  (Kkgd.  86). 
Den  bestaaer  af  to  7^  Tomme  lange  Grene,  hvis  nedre 
Halvdeel  er  udslaaet  til  brede,  skarpe  og  spidse  Knivsblade, 
medens  de  ved  den  anden  Ende  ere  forenede  i  en  krum 
Bøile.  Permen  er  altsaa  som  vore  nærværende  Uldsaxe 
eller  omtrent  som  Afbildningen  hos  Worsaae  Nr.  363. 
Brudstykker  af  to  lignende  Saxe  ere  ogsaa  fundne  ved 
Kannikegaard. 

Til  Syapparater  maae  endvidere  henregnes  Prene  og  Nip- 
tænger. Af  Prene  (PI.  4,  10)  er  der  rimeligviis  fundet  ad- 
skillige, men  de  ere  gaaede  itu  ved  Optagningen  og  bortkastede 
som  ukjendeligt  Jern.  De  to,  som  ere  i  Behold,  ere  fiir- 
kantede  i  den  ene  Ende  og  trinde  og  spidse  i  den  anden. 

Niptænger  af  Jern  (PI.  4, 11—12)  haves  i  tre  eensartede 
Exemplarer  fra  Kannikegaard.  Bøilen  foroven  er  omtrent  ^  T. 
bred,  men  Grenene,  som  ere  tynde  og  flade,  udvide  sig  for- 
neden til  begge  Sider,  saa  at  de  paa  den  Linie,  hvor  de 
mødes,  have  en  Brede  af  IJ  til  ]J  Tomme.  Længden  er 
kun  1^  Tomme.  Sammesteds  er  ogsaa  fundet  en  Green  af 
en  anderledes  dannet  Niptang,  3  Tommer  lang,  ?  Tomme 
bred  forneden,  men  ganske  smal  og  fiirkantet  foroven.  Fra 
Dillehøi  haves  et  2  Tommer  bredt  Stykke  af  Underkanten 
af  en  Niptang   af  samme  Slags  som  de  førstnævnte. 

Et  lille  Brudstykke  af  en  smuk  Redekam  af  Been  er 
fundet  ved  Pilegaard.  Det  er  prydet  med  smaae  Cirkeler 
samt  med  flere  Bordter  af  Zigagstreger. 

Store  Jern  nøgler  ere  jævnlig  forekomne  ved  Kannike- 
gaard, undertiden  parviis  (PI.  6,  1—3).  De  synes  især 
at  hidrøre  fra  Kvindegrave.  Sex  fuldstændige  Exemplarer 
haves  og  Brudstykker  af  i  det  Mindste  6  andre.  Længden 
er  6  til  7  Tommer.  Nøglekammen  er  kun  en  Krumbøining 
af  Stokken,  omtrent  som  ved  en  Dirk  eller  som  Afbildnin- 
gen  hos    Worsaae   Nr.  465.      I    den    modsatte    Ende    have 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  31 

samtlige  Nøgler  en  Øsken,  hvori  der  er  anbragt  en  Ring. 
Paa  denne  Ring  er  der  to  Gange  fundet  hængende  en  l«s 
Øsken,  hvis  Ender  ere  forbundne  med  en  Nitnagle,  saaledes 
at  det  kan  skjønnes,  at  Øskenen  har  været  fastgjort  paa  en 
Rem  eller  en  lignende  tynd  Gjenstand. 

Et  lille  Hammerhoved  (PI.  4,  9),  2J  Tomme  langt  og 
^  Tomme  bredt,  er  ogsaa  fundet  ved  Kannikegaard.  Jeg 
var  ikke  selv  tilstede,  da  det  fandtes,  men  det  tilstilledes 
mig  i  en  stor  Sending  af  Fund  fra  Brandpletterne,  og  dets 
Udseende  vidner  ogsaa  om,  at  det  længe  har  ligget  i  Jorden. 
Jeg  anseer  det  derfor  som  virkeligen  hidrørende  fra  en 
Brandplet. 

Tre  hule  Broncedopsko  (PI.  9,  7—9),  ved  den  ene 
Ende  aabne  og  forsynede  med  en  Nitnagle,  ved  den  anden 
Ende  lukkede,  ere  fundne  i  Gravene  Nr.  158,  154  og  161 
ved  Kannikegaard.  Den  ene  af  dem  (Kkgd.  154,  PI.  7,  7) 
bærer  ved  den  lukkede  Ende  en  Prydelse  i  Skikkelse  af  et 
Oxehoved  med  Horn.  (Jfr.  hermed  den  vedtøiede  Af- 
bildning af  et  i  en  Gravhøi  paa  Drammelstrup  Mark  ved 
Grenaa  fundet  lignende  Hoved).  I  Henhold  til  Afbildningen  i 
"Worsaaes  nordiske  Oldsager 
Nr.  319  maae  disse  Dopsko 
vistnok  ansees  for  at  have 
tjent  som  Prydelse  for  den 
spidse  Ende  af  Drikkehorn. 
Hermed  stemmer  det  ogsaa, 
at    der    sammen    med   dem    er 

fundet  krumme  Randbeslag  af  Bronce  samt  forskjellige 
andre  Broncestykker,  som  kunne  have  tjent  til  Beslag  paa 
Hornene  eller  som  Kjæde  til  Forbindelse  imellem  Rand- 
beslaget og  Dopskoen  (PI.  9,  10,  jvf.  Worsaaes  nysnævnte 
Afbildning).  I  Gravgodset  Kkgd.  146  og  148  findes  lige- 
ledes Stykker  af  en  Kjede  (PI.  9,  11)  og  et  Randbeslag, 
som  muligen  have  hørt  til  Drikkehorn. 

I  Forbindelse  hermed  kunne  nævnes  nogle  besynderlige 


32  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

indtil  6^  Tommer  lange  Jerngjenstande  ,  i  den  ene  Ende 
trinde  og  tilspidsede  og  i  den  anden  Ende  flade  med  et  Par 
retvinklede  Bøininger  (PI.  3,  1  —  jfr.  ovenfor  S.  18).  De 
have  en  umiskjendelig  Lighed  med  Midtbeslag  til  Sværd- 
skeder,  jfr.  f.  Ex.  Vimose  PI.  VIII  fig.  50 — 59;  men  de 
Grave,  hvori  de  ere  fundne  (Kkgd.  148  154,  og  161),  inde- 
holde ikke  Sværd  men  derimod  Stykker  af  Drikkehorn  og 
Broncekar  samt  maaskee  Skjoldbuler. 

Iblandt  de  tvivlsomme  Gjenstande  maae  endvidere  an- 
anføres  nogle  kløftede  Stykker  af  Bronce  eller  Jern 
(PI.  9,  1 — 6).  I  den  ene  Ende  ere  de  alle  spaltede  til 
et  Par  smalle  Plader,  der  ere  forbundne  med  en  Nitnagle, 
saa  at  det  er  kjendeligt,  at  en  tynd  Gjenstand  har  været 
fastgjort  derved.  Paa  den  anden  Ende  ere  nogle  afBronce- 
stokkene  forsynede  med  et  rigt  udarbeidet  Hoved,  der  seer 
ud,  som  det  var  dreiet.  En  har  blot  en  simpel  Knop  paa 
Enden.  En  bestaaer  kun  i  en  flad  Broucestang  med  et  lille 
saugtakket  Fremspring  paa  Midten  af  hver  Side  (PI  9,  2). 
Af  Jernstokkene  er  en  tiirkantet,  tilspidset  i  den  ene  Ende 
og  forsynet  med  en  lille  Knop  ved  denne;  andre  ere  flade, 
og  ved  den  ikke  kløftede  Ende  gjennemborede  med  et 
rundt  Hul  (PI.  9,  4).  Lignende  kløftede  Gjenstande  ere 
forekomne  i  de  store  Mosefund  (Thorsbjerg  XV  fig. 
33—48,  Nydam  XIV  fig.  6—11  og  Vimose  XV  fig.  17  — 
27)  og  ere  der  ansete  for  at  være  Hængedopper  til  Pry- 
delse for  Enderne  af  Remme.  Det  er  rimeligt,  at  dette 
ogsaa  kan  gjælde  for  de  fleste  af  dem,  der  ere  fundne 
i  Brandpletterne,  men  de  smukke,  indtil  ^  Tomme  lange 
Broncestokke  med  fiint  udarbeidede  Hoveder  synes  mig 
ikke  ret  at  kunne  tydes  paa  denne  Maade.  Jeg  kan  imid- 
lertid ikke  give  nogen  anden  Forklaring  af  dem  og  skal  kun 
tilføie,  at  de  altid  ere  fundne  enkeltviis,  og  at  adskillige 
af  dem  utvivlsomt  hidrøre  fra  Kvindegrave*).     Ifølge  Med- 

*)    4/"i?ro/iC6med  prydet  Hoved:  Kkdg.75,81,85,86,  C.i  Slutn.,115. 
»         »      med  simpel  Knop:   Kkgd.   155. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  33 

delelse  fra  Museet  skal  der  paa  en  af  Broncestokkene 
(PL  9,  1)  være  fundet  en  Skruegænge^  rimeligviis  det  første 
Spor  af  Skruer  i  Norden. 

Ligesaa  gaadefulde  ere  de  vinkelbøjede  Jernstokke 
(PI.  6,  4),  der  bestaae  af  et  indtil  8  Tommer  langt  Jern ,  hvis 
ene  Ende  er  bøiet  til  Siden  i  ret  Vinkel  og  tilspidset, 
medens  den  anden  Ende  er  bøiet  til  den  modsatte  Side  og 
tildannet  som  en  trind,  temmelig  svær  Tap,  omtrent  som 
et  Dørhængsel.  De  ere  jævnligt  forekomne  ved  Kannike- 
gaard  og  adskillige  Gange  i  Forening  med  Nøgler,  altsaa 
formeentlig  i  Kvindegrave. 

Ei  heller  veed  jeg  nogen  Forklaring  for  en  ret  smukt 
forarbeidet,  smal,  oval  Jernring,  der  er  aaben  i  den  ene 
Side.     Den  er  omtrent  dannet  som  en  Armring. 

Nogle  mærkelige  Brikker  af  Been  (PL  6,  10  og  12)  ere 
forekomne  baade  ved  Kanegaard  (C.  20),  ved  Hasle  og  fire 
Gange  ved  Kannikegaard  (Nr.  26,  50,  70  og  133).  De  ere 
dannede  som  et  Kugleafsnit  og  bestaae  af  Ledenden  af  en 
Knokkel,  hvis  naturlige  Runding  er  benyttet,  undtagen  for- 
oven og  forneden,  hvor  Brikken  er  glat  afskaaren.  De  ere 
alle  gjennemborede  i  Midten,  og  omkring  Gjennemboringen 
er  der  paa  de  fleste  af  dem  foroven  anbragt  en  enkelt  og 
paa  Underfladen  en  dobbelt  eller  tredobbelt  Krands  af  smaae 
Huller,  der  ikke  gaae  igjennem  Beenmassen.  Breden  af 
Brikkerne  er  foroven  \  til  \  Tomme  og  forneden  \\  til 
1^  T.;  Høiden  er  omtrent  \  Tomme.  —  Hermed  kunne 
maaskee  sammenstilles  nogle  gjennemborede  store  Perler  af 
brændt  Leer  (PL  6,  8 — 9)   fra   Kannikegaard  (Kkgd.    13   og 


Af  Bronce.  flad:  Kkgd.  74. 
Af  Jern,    fiirkantet:   Kkgd.   100. 
»       »       flad:  Kkgd.  156. 

»        »        do.  med  Hul  ved  den  ikke  kløftede  Ende:  Kkgd.  146,162. 
Blandt  disse   Grave  ere  kjendeligen : 

Kvindegrave-.  Kkgd.  74,  86,  156,  162. 
Mandsgrave-.  Kkgd.  100,  146. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  ffist.    1870.  3 


34  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

42),  omtrent  en  Tomme  høie  og  en  Tomme  brede,  samt 
nogle  ligeledes  gjennemborede  Skiver  af  brændt  Leer  eller 
Sandsteen.  En  Leerskive  fra  Kkgd.  52  (PI.  6,  7)  er  \  T. 
tyk,  l.\  T.  bred  og  indskaaret  i  Randen  med  en  rundt- 
lobende  Rille  ganske  som  Skiven  i  en  Tridse  Det  er  muligt, 
at  baade  disse  Gjenstande  og  ligeledes  Beenbrikkerne  have 
været   Skiver   til   Haandtene. 

Metalkar. 

Foruden  et  Jernkar,  som  i  sin  Tid  er  fundet  i  Dovr 
Aas,  og  hvis  Rester  gjemmes  i  Museet  for  nordiske  Old- 
sager, er  der  i  Brandpletterne  fundet  to  store  Jernkjedlery 
den  ene  i  Steenshei,  den  anden  i  Dillehøi.  Begge  fandtes 
sønderbrudte  i  mange  Stykker,  men  da  de  allerede  forinden 
min  Tilstedekomst  vare  meget  forstyrrede  af  Andre,  lader 
det  sig  nu  ikke  oplyse,  om  Sønderbrydningen  er  skeet  i 
Oldtiden  eller  senere.  Jeg  er  nærmest  tilbøielig  til  at  troe, 
at  de  først  ere  brudte  itu,  efterat  Jernet  var  forrustet  og 
skjørnet,  altsaa  ikke  i  Oldtiden.  Kjedelen  i  Steenshøi  stod 
paa  Toppene  af  tre  eller  fire  opretstaaende  Steen,  der  vare 
nedgravede  i  Bakkens  Sand;  ovenpaa  Kjedelen  var  der 
ligeledes  anbragt  en  Steen,  som  synes  efterhaanden  at  være 
sunken  ned  i  Karret.  Der  optoges  en  svær,  omtrent  18  Tommer 
bred  Jernring,  som  havde  dannet  Randen  ovenom  Kjedelen, 
et  Par  svære  Jernhanke  og  mange  Stykker  af  Siderne  til- 
ligemed en  Mængde  Broncestykker,  hvormed  Siderne  havde 
været  belagte  indvendigt.  Imellem  de  knuste  Levninger  af 
Kjedelen  fandtes  Kul  og  brændte  Been;  det  var  imidlertid 
ikke  tydeligt,  om  disse  havde  været  nedlagte  i  Kjedelen, 
eller  om  denne  havde  været  nedsat  i  den  sorte  kul-  og 
beenblandede  Muld.  -  Af  Kjedelen  i  Dillehøi  var  en  Deel 
tidligere  borttaget  og  kunde  ikke  atter  skaffes  tilstede. 
Ogsaa  her  fandtes  en  Mundingsring  over  1  Tomme  tyk  og 
20  Tommer  i  Tværmaal;  den  var  dannet  af  en  svær  sammen- 
bøiet  Jernplade,    og  i  den  Rende,    som  blev  aaben  imellem 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  35 

Pladens  nedad  og  indad  bøiede  Kanter,  vare  Sidernes  Jern- 
plader indstukne  og  fastgjorte.  Tæt  under  Mundingsringen 
var  der  paa  hver  Side  en  Øsken,  hvori  der  var  anbragt  en 
I  Tomme  tyk,  5  Tommer  bred  Jernring.  Kjedelens  Sider 
vare  omtrent  ^  Tomme  tykke,  og  hele  den  indre  Huulning 
fra  omtrent  3^  Tomme  under  Mundingsringen  var  belagt 
med  Broncebeklædning.  Efter  Finderens  Sigende  havde 
Kjedelen  staaet  paa  en  »Stilk«,  der  atter  havde  staaet 
paa  en  »Skaal«  (altsaa  en  Fod  som  paa  en  Pocal),  men 
disse  Dele  vare  bortkomne.  Imellem  Kjedelens  Levninger 
fandt  jeg  samme  Blanding  af  sort  Muld  og  Beenstumper, 
som  ellers  indeholdes  i  Brandpletterne,  og  udenom  Kjedelens 
ene  Side,  som  endnu  stod  urørt,  viste  sig  ganske  den  samme 
sorte  Masse.  Den  samme  Mand,  som  havde  fundet  Jern- 
kjedelen  i  Dillehøi,  havde  sammesteds  tidligere  fundet  to 
andre  Kjedler,  den  ene  af  »Kobber«  og  den  anden  af 
»Messing«;  han  havde  imidlertid  brugt  dem  til  Reparationer 
af  Bliktøi  i  sit  Huus,  og  jeg  fik  kun  reddet  nogle  smaae 
Stykker  guul  Bronce  af  den  sidstnævnte. 

Foruden  disse  Kar  samt  et  Broncekar,  der  skal  være 
fundet  paa  Gravpladsen  ved  Pilegaard ,  ere  adskillige  Bronce- 
kar  fundne  ved  Kannikegaard,  deels  i  Gravpladsens  midterste 
Parti,  (Kkgd.  84)  hvor  der  optoges  en  Mængde  af  Ir  op- 
løste Bronceskaller,  deels  i  den  sydligste  Spids,  hvor  de 
fra  Nr.  144  til  161  forekomme  særdeles  hyppigt.  De  her 
fundne  Kar  ere  imidlertid  samtlige  aldeles  sønderhuggede, 
saa  at  Formen  af  Karrene  ikke  er  kjendelig.  Det  er  endog 
rimeligt,  at  nogle  af  de  paagjældnede  Broncestykker  (især 
Kkgd.  154)  slet  ikke  have  været  Kar  men  Skjoldbuler  eller 
Skjoldbelægninger.  Andre  have  sikkrere  Kjendetegn,  navn- 
lig Hanker  eller  Hankedopper  med  Ringe  i.  Men  Øde- 
læggelsen er  desværre  saa  fuldstændig,  at  intet  Videre  kan 
erfares  af  de  store  Hobe  af  Metalstykker. 


3* 


36  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

Leerkar  (PI.  9-12). 

Meget  charakteristiske  for  Brandpletterne  og  i  mange 
Henseender  meget  interessante  ere  de  talrige  Leerkar.  Naar 
der  ellers  findes  Leerkar  i  Begravelser  med  brændte  Been, 
ere  de  altid  temmelig  store,  idet  et  Rumfang  af  4  til  6  Pægle 
synes  at  være  det  mindste,  som  er  anseet  fornødent  til  at 
rumme  et  Menneskes  brændte  Levninger;  ofte  ere  de  mange 
Gange  større.  Ved  Brandpletterne,  hvor  Hensigten  med 
Karrene  ikke  har  været  deri  at  gjemme  de  brændte  Been, 
har  Rumfanget  kunnet  være  ganske  lille,  og  i  Virkeligheden 
ere  de  fleste  Leerkar  fra  Brandpletterne  meget  smaae  med 
et  Rumfang  fra  en  Pægl  indtil  ueppe  en  Kubiktomme.  De, 
som  ere  større,  ere  endda  lette  at  kjende;  Urnerne  fra 
andre  Begravelser  af  brændte  Been  ere  næsten  altid,  saa 
vidt  jeg  har  seet  dem,  af  raat  og  grovt  Arbeide,  tykke  i 
Siderne,  graasorte  af  Farve  og  plumpe  i  Formen.  Der  kan 
nu  ganske  vist  iblandt  de  smaae  Brandpletskar  ogsaa  jævn- 
lig sees  plumpt  og  slet  brændt  Arbeide;  men  de  større  Kar 
fra  Brandpletterne  ere  næsten  altid  fortrinligt  gjorte,  tynde 
i  Siderne,  stærkt  brændte  og  som  Følge  deraf  oftest  lyse  af 
Farve  samt  for  største  Delen  dannede  i  smuk  og  smagfuld  Form 
med  charakteristiske  Stregeprydelser.  Leerkarrene  afgive 
derfor  et  af  de  tydeligste  og  sikkreste  Midler  til  at  erkjende, 
om  en  Begravelse,  som  man  ikke  har  havt  Leilighed  til 
selv  at  undersøge,  bør  ansees  for  at  have  henhørt  til  Brand- 
pletterne eller  ikke.  Herved  er  det  imidlertid  ingenlunde 
udelukket,  at  jo  Stykker  af  grove  Kar  kunne  findes  i 
Brandpletterne;  tvertimod  findes  de  der  hyppigt,  men 
altid  kun  i  enkelte  Skaar  og  Stumper,  der  ligge  spredte 
omkring,  og  som  tilsammen  ikke  vilde  udgjøre  mere  end 
en  lille  Brøkdeel  af  det  paagjældende  Kars  oprindelige 
Runding. 

Leerkar  ere  fundne  i  alle  Gravpladser,  der  ere  blevne 
nogenlunde  undersøgte,  dog  ingenlunde  i  enhver  Grav.  Ofte 
kan    man    aabne    mange    efter    hinanden    uden    at  finde   et 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  37 

eneste;  i  de  første  30  Grave  ved  Kanegaard  fandtes  saa- 
ledes  foruden  nogle  spredte  Skaar  kun  eet  heelt  Kar  og 
Halvdelen  af  et  andet.  Paa  andre  Steder  forekomme  de 
næsten  i  hver  Grav  og  undertiden  parviis  eller  endog  indtil 
6  til  7  i  een  Grav.  Flere  Gange  troer  jeg  at  have  be- 
mærket en  vis  Regelmæssighed,  navnlig  er  der  oftere  i 
samme  Grav  fundet  fire  Kar  af  forskjellig  Størrelse,  nemlig 
et  meget  stort,  fleerøret  Kar,  en  høi  Vase  med  eller  uden 
Hank,  en  middelstor  Hankepotte  og  et  lille  Kar  af  omtrent 
en  Pægls  Rumfang;  undertiden  have  disse  Kar  ikke  alle  været 
hele,  men  de  forefundne  Brudstykker  have  viist,  at  de  alle  havde 
været  tilstede  ved  Ligfærden;  undertiden  mangler  det  store 
Kar,  saa  at  der  kun  findes  en  høi  Vase,  en  middelstor  Hanke- 
potte  og  et  lille  Kar;  sommetider  er  der  to  Smaakar.  —  Hvor 
en  Grav  har  indeholdt  et  af  de  meget  store  Kar,  ere  de 
mindre  undertiden  fundne  nedsatte  i  dette.  Forøvrigt  staae 
Karrene  hyppigt  paa  Bunden  eller  ved  en  Side  i  Graven 
med  Mundingen  opad,  men  hyppigt  findes  de  ogsaa,  som 
allerede  ovenfor  berørt,  liggende  paa  Siden  eller  paaskraa 
eller  endog  med  Bunden  opad  paa  et  eller  andet  Sted  i 
Brandplettens  Masse  uden  nogensomhelst  Regel.  Undertiden 
er  ogsaa  et  lille  Kar  eller  Halvdelen  af  et  saadant  fundet 
lige  midt  paa  Overfladen  af  Brandpletten.  —  De  fleste  af 
Karrene  ere  komne  hele  ned  i  Graven,  men  saare  mange 
have  dog  allerede  været  itu,  inden  Begravelsen  foregik;  de 
findes  da  i  enkelte  Stykker  spredte  hist  og  her  omkring  i 
Brandpletten,  undertiden  i  saadant  Antal,  at  vel  det  Meste 
af  Karret  kunde  sammensættes  deraf,  men  hyppigere  saa- 
ledes,  at  kun  faa  eller  vel  endog  kun  et  enkelt  Skaar  er 
kommet  med  i  Graven.  Mange  Kar,  der  ere  komne  hele  i 
Graven,  ere  senere  knuste  af  den  overliggende  Jords  Tryk 
og  falde  i  Stykker,  saasnart  man  forsøger  at  optage  dem. 

Indholdet  af  Leerkarrene,  hvad  enten  de  staae  opreiste 
paa  Gravens  Bund,  eller  de  ligge  uordentligt  andetsteds  i 
Graven,    synes    aldrig    at   have   været   andet   end   den   om- 


38  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

givende  Muld  med  de  deri  forøvrigt  indblandede  Gjenstande. 
Kun  en  enkelt  Gang  er  der  fundet  en  større  Ryghvirvel, 
tiinaed  maaskee  af  et  Dyr,  liggende  i  et  lille  Kar,  og  lige- 
ledes er  der  fundet  en  langagtig  Guldperle  (Kkgd.  111)  eller 
nogle  smaae  Glasperler  (Steenshøi)  i  Mulden  i  Karrene, 
men  dette  synes  at  maatte  ansees  som  Tilfældigheder. 
Brændte  Beenstumper  findes  ganske  vist  hyppigt  i  Karrenes 
Indhold,  men  ikke  hyppigere  end  udenfor  samme  og  ikke 
nedlagte  i  en  samlet  Klump  paa  Karrets  Bund,  men  tvert- 
imod  altid  uordentligt  blandede  imellem  Mulden,  saaledes 
at  det  synes,  som  om  den  beenblandede  Muld  udenfor  Karret 
simpelthen  er  trængt  ind  igjennem  Karrets  Munding.  Den 
paa  Gravpladsen  paa  Duebjerg  i  en  Klump  sort  Muld  fundne 
grove  Urne  fyldt  med  brændte  Been  hidrører,  som  allerede 
ovenfor  bemærket,  overhovedet  neppe  fra  Brandpletternes 
men  fra  Steenrøsernes  Tidsalder. 

Hyppigst  forekomme  i  Brandpletterne  Smaakar  fra  ^ 
Tommes  Høide  og  1^  Tommers  Brede  indtil  '6\  Tommers 
Høide  og  4  Tommers  Brede.  Indenfor  disse  Grændser  findes 
de  i  alle  Størrelser  og  i  en  Mangfoldighed  af  Former.  De 
fleste  have  sædvanlig  Po^te/brm  (efter  Sorterups*)  Terminologi 
ere  disse  indbefattede  under  de  » kopformede«)  o:  en  vid 
Bug,  smallere  Munding  og  ordentligviis  en  endnu  smallere 
Bund  (PI.  10, 1-3,6-7, 11).  Udhugningen  har  ofte  en  skarp 
Kant, men  hyppigere  ere  Smaakarrene  rundbugede.  Mundings- 
randen  er  næsten  altid  udadbøiet.  Hvor  der  er  Hank,  er 
den  stærkt  udstaaende  (PI.  10,  6 — 7)  og  gaaer  fra  Mundingens 
udadbøiede  Rand  ned  til  Udhugningen.  En  egentlig  Fod 
have  disse  Kar  aldrig,  men  Siderne  gaae  enten  med  en 
stump  Vinkel  eller  endog  med  en  ganske  jevn  Runding  over 
i  Bunden.    Af  Prydelser  forekomme  temmelig  hyppigt  rundt- 


')  Jfr.  om  Leerkarrene  i  det  Hele  en  Afhandling  af  Sorterup 
i  Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  for  1844 — 45,  S.  317 
og  flg.  med  dertil   hørende   Billedtavler. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  39 

løbende  Streger  ovenfor  Udhugningen  eller  flere  dybere 
rundtløbende  Furer  sammesteds  (Sydspidsen  af  Grav- 
ningerne ved  Kannikegaard) ;  nogle  enkelte  Smaakar  have 
over  Udhugningens  Kant  en  smuk  Bordt  af  radiale  Stre- 
ger nedenfor  et  Par  rundtløbende  eller  en  Afvexling  af 
radiale  og  concentriske  Streger;  et  ganske  enkelt  rund- 
buget  lille  Kar  har  en  bred  Bordt  af  Zigzagstreger  og  der- 
imellem smaae  indtrykkede  Cirkelprydelser.  Endelig  er  eet 
lille  Kar  prydet  med  smaae  Knopper  paa  Siderne  (PI.  9, 14). 
De  smukkeste  af  alle  Smaakarrene  ere  imidlertid  de,  der 
ere  prydede  med  ophøiede^  afrundede,  verticale  Striber  (PI. 
10,  11),  omtrent  som  en  overskaaren  Melon.  Striberne 
paa  disse  Kar  dække  Karrenes  Sider  heelt  lige  fra  Halsen 
til  tæt  ovenfor  Bunden  og  ere  for  det  Meste  begrændsede 
foroven  og  forneden  af  et  Par  rundtløbende  Streger.  De 
ere  alle  rundbugede;  nogle  havde  en  lille  Hank,  andre 
ingen.  Flere  af  dem  have  været  forarbeidede  med  fortrinlig 
Omhu  og  Smagfuldhed.  Foruden  nogle  spredte  Brudstykker, 
der  ere  forekomne  i  to  Grave  ved  Kannikegaard  samt  een 
Gang  ved  Pilegaard,  er  der  fundet  fire  fuldstændige  Kar  af 
denne  Art  ved  Kannikegaard.  Af  to,  som  fandtes  i  samme 
Grav,  Kkgd.  .57,  var  det  ene  4  T.  høit  og  4f  T.  bredt,  og 
henhørte  saaledes  egentlig  til  de  middelstore  Kars  Klasse; 
det  andet  var  31  T.  høit  og  4  T.  bredt.  Begge  disse  smukke 
Kar  saavelsom  et  tredie  af  samme  Art  ere  imidlertid  gaaede 
itu  ved  Optagningen,  og  der  haves  nu  kun  eet  heelt  Kar 
af  denne  Art,  nemlig  et  lille  hankeløst  Kar  2^  T.  høit  og 
3|  T.  bredt.  -^  Andre  Smaakar  ere  ))kopformede^  med  smal 
Bund,  bred  Bug  og  lige  saa  vid  eller  dog  næsten  lige 
saa  vid  Munding.  Af  disse  have  nogle  enkelte  et  Slags 
Fodstykke,  nemlig  en  flad,  paa  Siderne  lodret  afskaaren 
Brikke,  der  danner  en  Vinkel  med  Bugen.  Hvor  der  er 
Hank,  er  den  stor  og  gaaer  fra  Mundingen  til  langt  ned 
Bugen.  —  Sjeldnere  ere  de  y^skaalf ormede ^^  Kar  o:  lave  Kar 
med   bred  Bug   og   en   endnu   bredere  Munding.      Til  denne 


40  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

Art  hører  det  mindste  af  alle  de  fundne  Kar,  ikkun  I  T. 
heit  og  Ig  T.  bredt  i  Overkanten  (Kn.  C.  5).  De  skaal- 
formede  Kar  have  ingen  Hank.  —  Hyppigere  forekomme 
^ur tepotte f ormede <*  o:  cylindriske  eller  omvendt  kegleformede 
Smaakar  (Krukker,  PI.  10,  8—9)  med  lige  eller  ganske 
svagt  udbugede  Sider,  snart  med,  snart  uden  udadbøiet 
Mundingsrand.  Hank  have  de  aldrig  og  ei  heller  nogen 
særlig  Fod.  Kun  et  eneste  af  disse  Kar  har  været  prydet, 
nemlig  med  raat  indridsede  Skraastreger  (Kn.  B  4).  Et 
Kar  af  denne  Klasse  (Kn.  A  65)  er  ikkun  1  T.  høit  og  2J  T. 
bredt  foroven.  •—  Ikkun  eet  lille  Kar  har  t^Bægerforrm 
(PI.  10,  12);  det  er  en  meget  flad  Skaal,  der  staaer  paa  en 
indkneben  Stilk,  som  atter  udvider  sig  forneden  (Kkgd.  8). 
—  I  Forbindelse  hermed  skal  endelig  nævnes  en  smuk  Pocal 
af  Leer  (PI.  10,  10,  Kkgd.  112),  4  T.  høi  og  4i  T.  bred,  be- 
staaende  af  en  kopformet  Overdeel,  som  er  jævnt  tilspidset 
nedad  til  en  cylindrisk  Stilk,  der  kun  svagt  udvider  sig 
forneden  til  en  Fod.  Den  er  prydet  med  ophøiede  verticale 
Striber  ligesom  de  foran  nævnte  verticalstribede  Smaakar. 
Af  en  anden  ganske  lignende  Pocal  er  der  fundet  spredte 
Brudstykker. 

Medens  Smaakarrene  ere  saa  overmaade  forskjellige  i 
Form  og  Rumfang,  synes  der  at  gjælde  langt  fastere  Regler 
med  Hensyn  til  de  Kar,  som  have  en  Høide  af  4  Tommer 
eller  derover.  Paa  ganske  enkelte  Undtagelser  nær  kunne 
de  henføres  til  tre  Klasser:  middelstore  Hankekar,  store 
fleerørede  Kar  og  høie  Vaser  med  eller  uden  Hank. 

De  middelstore  Hankepotter  (PI.  10,  4 — 5  og  13 — 14)  ere  alle 
næsten  lige  store  og  eensdannede.  Høiden  er  4  til  4^  Tommer 
og  Breden  5  til  6  Tommer  ved  Udhugningens  Kant.  Mundingen 
er  vid  og  udadbøiet;  nedenfor  en  kort  Hals  under  Mundingen 
vider  Karret  sig  stærkt  ud  og  bøier  derpaa  med  en  skarp 
Kant  atter  indad  og  nedad;  Bunden  er  forholdsviis  smal  og 
har  ingen   særlig   Fod.      De    have    alle    en   Hank,    som    er 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  41 

temmelig  lille  og  gaaer  fra  Mundingens  Rand  ned  til  Ud- 
hugningens Kant.  De  ere  ofte  prydede  paa  Stykket  imellem 
Halsen  og  Udbugningskanten,  men  aldrig  paa  Bugen.  Pry- 
delserne ere  deels  rundtløbende  Furer,  deels  en  Bordt  enten 
af  Zigzagstreger  eller  af  radiale  Streger  eller  endelig  af 
en  eiendommelig  Sammenstilling  af  afvexlende  radiale  og 
concentriske  Streger  indfattet  foroven  af  et  Par  rundtløbende 
Linier. 

Meget  store  Leer  kar  {F\.  11  og  12)  ere  enkeltviis  forekomne 
ved  Pilegaard,  paa  Duebjerg  og  ved  den  15de  Selveiergaard 
i  Clemensker  Sogn,  men  de  allerfleste  ere  fundne  ved  Kannike- 
gaard.  I  det  nordlige  Parti  af  denne  Gravplads  (A  og  B 
paa  Kortet)  er  der  imidlertid  ikke  fremkommet  noget  eneste; 
de  begynde  først  i  Midtpartiet  med  Nr.  68  og  tiltage  der- 
næst stadigen  i  Hyppighed,  efterhaanden  som  Gravningerne 
skride  fremad  imod  Syd.  Der  er  vel  i  Alt  ved  Kannike- 
gaard  fundet  en  Snees  Exemplarer,  men  de  gaae  altid 
itu  ved  Optagelsen,  og  da  der  først  i  den  seneste  Tid  er 
fundet  Midler  til  at  sammensætte  de  mangfoldige  Brud- 
stykker, for  saa  vidt  de  have  kunnet  optages  ved  Grav- 
ningen, er  der  kun  bevaret  fire,  og  tilmed  ufuldstændige 
Exemplarer.  Formen  er  ordentligviis  omtrent  som  de  middel- 
store Hankepotter,  altsaa  omtrent  som  PI.  11, 1.  Enkelt- 
viis forekomme  de  med  en  høi  Overdeel  som  PI.  11,  2, 
og  et  meget  smukt  Kar  fra  Pilegaard  synes  endog  at  have 
været  rundbuget.  De  have  altid  flere  Ører,  for  det  Meste 
vistnok  tre  (PI.  11, 1);  fem  Ører  forekomme  ogsaa  (PI.  11,2), 
og  det  mægtige  Kar,  der  er  afbildet  PI.  12,  har  havt  to 
Rækker  med  fem  i  hver,  altsaa  i  Alt  ti  Ører.  Ørerne  ere 
altid  smaae  og  svage;  sjeldent  ere  de  større,  end  at  man 
netop  kan  stikke  en  Finger  igjennem  dem,  og  ofte  er 
Gjennemboringen  kun  et  Par  Linier  vid.  Da  Ørerne  ere 
saa  skrøbelige,  at  de  ikke  have  kunnet  bære  Karret,  navnlig 
naar  dette  har  været  fyldt,  maae  de  ansees  for  ikke  at 
have  tjent  til  noget  practisk  Øiemed  men  kun  til   Prydelse. 


42  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

Paa  Overdelen  imellem  Udbugningskanten  og  den  vide 
Muudingsrand  ere  Karrene  i  Regelen  prydede  med  een  eller 
flere  opheiede  rundtløbende  Striber,  hvorpaa  Ørerne  ere  be- 
fæstede, samt  med  forskjellige  Stregeprydelser  saasom  Bordter 
af  Zigzagstreger  eller  radiale  Streger  eller  en  Sammensætning 
af  radiale  og  rundtløbende  Streger  eller  dybere  rundtløbende 
Furer;  i  den  sydligste  Deel  af  Gravpladsen  ved  Kannikegaard 
bliver  den  sidstnævnte  Prydelse  den  almindeligste.  Størrelsen 
af  Karrene  er  meget  betydelig;  Karret  paa  Plade  12  er 
l.o  Tommer  høit  og  17 J  T.  bredt  ved  Udbugningskanten; 
det  PI  11,2  afbildede  er  ISJ  Tommer  høit  og  16  T. 
bredt;  det  er  forøvrigt  nok  muligt,  at  disse  to  ere  de  største 
af  alle  de  hidtil  udgravede  Kar;  det  førstnævnte  er  fundet 
i  en  sædvanlig  Brandplet,  (Kkgd.  E  i  Slutningen),  det 
sidstnævnte  under  en  svær  Dæksteen  uden  sort  Muld  (Kkgd. 
165).  Flere  af  de  store  Kar  have  været  baade  smukke  i 
Formen  og  fortrinligt  brændte  samt  af  lys  Farve;  de  be- 
varede Kar  ere  imidlertid,  som  næsten  alle  Leerkar  fra 
Sydenden  af  Gravpladsen  ved  Kannikegaard,  temmelig  mørke 
i  Farven. 

En  Mellemstørrelse  imellem  Hankepotterne  og  de  store 
Kar  er  forekommet  nogle  Gange  ved  Kannikegaard.  Det 
var  Kar  af  5  til  8  Tommers  Høide  og  7  til  9  Tommers 
Brede,  af  Form  næsten  som  Hankepotterne,  men  i  Stedet 
for  Hank  forsynede  med  flere  ganske  smaae  Ører,  hvori 
der  enten  kun  var  en  Aabning  af  et  Par  Liniers  Vidde  eller 
endog  slet  ingen  Aabning.  Ovenfor  Udbugningskanten  vare 
de  prydede  med  de  sædvanlige  Stregebordter.  De  ere  alle 
gaaede  itu,  og  kun  af  eet  har  Størstedelen  kunnet  bevares; 
det  har  tre  Ører,  og  foruden  Bordten  over  Udbugningskanten 
har  det  paa  Bugen  nogle  krumlinede  Stregeprydelser.  Et  af 
disse  Kar  (Kkgd.  E  i  Slutningen)  var  under  Bunden  forsynet 
med  tre  korte  Fødder. 

De  høie  Leervaser  (PI.  9, 13  og  15)  ere  smukke  Kar.  Ved 
næsten  alle  har  Udhugningens  Kant  siddet  under  Halvdelen 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


43 


af  Karrets  Høide,  og  Overdelen  har  været  høi  og  forholdsviis 
smal,  otte  stærkt  indsnævret  lidt  ovenfor  Udbugningskanten, 
hvorved  der  er  dannet  en  høi,  smal  Hals.  De  fleste  af  dem 
»have  havt  en  lang,  med  verticale  Striber  prydet  Hank  fra 
Mundingen    til   Udbugningskanten,    men    disse   Hankekander y 

der  for  det  Meste  bare  smukke 
Stregeprydelser  omkring  Over- 
delen, ere  alle  gaaede  itu  med 
Undtagelse  af  en  eneste ,  som 
ingenlunde  hører  til  de  smuk- 
keste. Den  er  71  T.  høi  og 
6  T.  bred  (PL  9,  13).  Af  dem 
der  ere  gaaede  itu,  er  en  ud- 
maalt  til  8  Tommers  Høide  og 
6'|  T.  Brede.  Hanken  af  en  af 
de  itugaaede  (Kkgd.  J  44)  er  gjen- 
nemboret  paa  langs  med  en  fin 
Rende,  der  aabner  sig  indad  i 
Karrets  Bug  (see  den  hos- 
staaende  Afbildning),  som  om 
den  kunde  have  tjent  til  at  hælde  noget  Flydende  ud  fra  en 
klumpet  eller  blandet  Masse.  —  Af  Vaserne  uden  Hank 
{>)flaskedannede^^  Kar)  haves  tre  i  Behold;  det  ene  har  en 
ophøiet  rundtløbende  Stribe  omtrent  ved  Midten  af  Over- 
delen, det  andet  har  en  lignende  ophøiet  Stribe  og  der- 
under en  Bordt  af  Skraastreger,  det  tredie  (PI.  9,  15)  har 
en  bred  Bordt  af  Zigzagstreger  tæt  ovenfor  Udbugningens 
Kant.  Deres  Høide  er  henholdsviis  6^,  6  og  7  Tommer, 
Breden  er  6,  5  og  6^  T. 

Af  et  smukt  ^)  boj  an  f ormet  i^  Kar  med  smal  udadbøiet 
Munding  og  kugleformet  Bug  haves  kun  et  Brudstykke.  Det 
synes  at  have  været  6  til  8  T.  høit.  Nedenfor  den  korte 
Hals  var  der  en  bred  Prydelse  af  Zigzagstreger  og  derimel- 
lem indtrykkede  Cirkeler  og  Prikker  (Kkgd.  B). 

Om    de    grove    Leerkar,    der    hyppigt,    men    altid    kun 


44  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

i  spredte  Brudstykker,  forekomme  i  Brandpletterne,  er  der 
ikke  Meget  at  sige.  Det  er  tykke,  grove  Skaar  af  mørke- 
graa  Farve  med  en  Krumning,  der  antyder  et  stort  Omfang. 
Der  findes  aldrig  nogen  Prydelse  paa  dem. 

Hvad  angaaer  Fabricationen  af  Karrene,  skal  det  kun 
bemærkes,  at  Leermassen  for  det  Meste  er  fiin  og  det 
iblandede  Sand  ligeledes  fiint;  hvide  eller  gule  Glimmerblade 
forekomme  hyppigt  i  Massen  og  vise,  at  denne  hidrører  fra 
opløst  (bornholmsk)  Granit.  Enkeltviis  findes  imidlertid 
Kar,  hvor  Leret  har  været  slet  renset,  og  hvor  temmelig 
store  Steen  ere  blevne  siddende  deri.  Ved  Pilegaard  er 
der  fundet  Stykker  at  smukke  Kar  med  et  hvidt  Overtræk, 
der  synes  at  være  (bornholmsk)  Porcellainsleer;  maaskee 
bestaaer  Massen  heelt  igjennem  af  saadant  hvidt  Leer.  — 
Formningen  er  for  det  Meste  omhyggelig,  undertiden  endog 
fortrinlig,  medens  der  dog  imellem  saa  mangfoldige  Kar 
ogsaa  forekommer  enkelte,  navnlig  iblandt  de  meget  smaae, 
hvor  Formningen  viser  en  aldeles  uøvet  Haand.  De  fleste 
ere  saa  nøiagtigt  runde,  og  mange  tillige  saa  elegante  i 
Formerne,  at  det  næsten  synes  utroligt,  at  de  skulde  være 
gjorte  uden  Dreieskive.  Jeg  har  for  at  faae  dette  Punct 
opklaret  formaaet  en  herværende  Terracottafabricant  til  at 
underkaste  de  fundne  Kar  en  nøie  Undersøgelse,  men  Re- 
sultatet heraf  blev,  at  af  omtrent  50  Kar  viste  kun  to  til- 
syneladende Spor  af  Dreining,  og  selv  disse  havde  tillige 
Tegn,  der  tydede  paa  Formning  med  Haanden.  De  saa 
hyppigt  forekommende  rundtløbende  Streger  vise  altid  en 
Unøiagtighed,  som  vilde  være  umulig,  hvis  de  vare  anbragte 
ved  Indtryk  i  et  nogenlunde  hurtigt  omløbende  Kar.  Sand- 
synligviis  ere  Brandpletternes  Kar  forarbeidede  ganske  paa 
samme  Maade,  som  Jydepotterne  endnu  stedse  fabrikeres  i 
Vardeegnen,  hvor  Piger,  som  fra  Barndommen  af  oplæres 
dertil,  erhverve  en  forbausende  Færdighed  i  at  danne  endog 
meget  store  Kar  af  en  Klump  Leer,  som  de  anbringe  paa 
deres   Skjød,    og   som   de   til   en   vis   Grad    kunne    give    en 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  45 

rundtgaaende  Dreining  alene  ved  at  bevæge  Benene.  De 
verticaltstribede  Kar  ere  efter  Fabricantens  Erklæring  gjorte 
paa  en  særegen  Maade,  idet  der  er  anvendt  et  Tryk  eller 
Modtryk  indenfra;  Striberne  ere  nemlig  tydeligt  kjendelige 
ogsaa  paa  den  indvendige  Side.  —  Overfladen  er  paa  mange 
af  Brandpletskarrene  og  navnlig  paa  de  fleste  større  Kar 
udmærket  glat,  hvilket  synes  at  være  bevirket  ved  den 
samme  Fremgangsmaade,  som  endnu  benyttes  i  Vardeegnen, 
nemlig  ved  Glitning  med  en  flad  og  glat  Steen.  Man  kan 
jævnlig  finde,  at  Smaastene,  som  have  siddet  i  Leermassens 
Overflade,  ved  Glitningen  ere  blevne  trykkede  ned  i  Leret. 
—  Glasur  har  neppe  været  anvendt;  kun  eet  eller  to  Kar 
synes  at  bære  Spor  deraf,  men  selv  disse  Spor  ere  tvivl- 
somme.—  Brændingen  er  for  det  Meste  fortrinlig,  og  navn- 
lig de  større  Kar  pleie  at  være  meget  haarde.  Den  gode 
Brænding  har  givet  de  fleste  Kar  en  lys  guulagtig  eller 
graalig  Farve ,  men  ligesom  de  fleste  dog  have  enkelte 
mørkegraae  Pletter,  saaledes  gives  der  ogsaa  adskillige  Kar, 
der  over  hele  Overfladen  ere  mørkegraae.  Ved  den  sydlige 
Ende  af  Gravpladsen  ved  Kannikegaard  ere  næsten  alle 
Karrene  mørkfarvede. 

Til  hvilket  Brug  disse  mangfolgige  Leerkar  ere  blevne 
forfærdigede,  er  ikke  let  at  angive.  At  de  ikke  ere  gjorte 
til  deri  at  gjemme  de  Afdødes  Been,  er  klart  nok,  naar 
hensees  baade  til  deres  ofte  saa  aldeles  ubetydelige  Rum- 
fang og  til,  at  Benene  i  Gravene  i  Virkeligheden  ikke  ere 
nedlagte  i  dem.  De  fleste  have  vistnok  været  Kar  til  huus- 
ligt  Brug,  og  Smaakarrene  have  vel  især  været  Drikkekar; 
Pocalen  fra  Kannikegaard  (Kkgd.  112)  kan  navnlig  neppe 
være  gjort  til  noget  andet  Brug,  og  de  i  adskillige  Grave 
forekomne  Rester  af  Drikkehorn  vise  ogsaa  hen  til,  at  netop 
Drikkekar  pleiede  at  nedlægges  i  Gravene.  Nogle  af  Smaa- 
karrene (f.  Ex.  Kn.  A.  65  og  C.  5  samt  Kkgd.  53,  80,  109 
og  110)  ere  imidlertid  saa  ubetydelige,  at  de  ikke  synes  at 
have  været  skikkede   til  noget  practisk  Brug    overhovedet. 


46  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Og  de  maae  vel  derfor  tænkes  enten  at  have  tjent  som 
Legetøi  for  Børn  (lignende  Legetøi  af  Leer  findes  jævnligt  i 
Børnegrave  i  Grækenland)  eller  maaskee  snarere  at  være 
blevne  forfærdigede  alene  i  et  symbolsk  Øiemed  til  Brug 
ved  Ligfærden.  —  Hvorfor  Leerkarrene  ere  komne  med  i 
Gravene,  er  et  andet  Spørgsraaal.  De  kunne  ikke  have 
været  benyttede  til  at  hensætte  Spisevarer  til  den  Afdøde  i 
Graven;  thi  i  saa  Fald  vilde  man  ikke  finde  dem  liggende 
paa  Siden  eller  heelt  omvendte,  og  ei  heller  vilde  man  saa 
finde  halve  Kar  eller  endog  kun  enkelte  spredte  Brudstykker. 
De  Forhold,  hvorunder  mange  Leerkar  findes,  vise  hen  til, 
at  de  have  været  med  paa  Ligbaalet,  og  at  de,  efterat 
Baalet  var  udbrændt,  ere  blevne  feiede  sammen  med  de 
øvrige  Rester  af  Kul,  Been,  Aske  o.  s.  v.  og  med  disse 
uden  nogen  videre  Orden  fyldte  i  Gravhullet.  Herved  er 
det  imidlertid  ikke  udelukket,  at  meget  ofte  Kar  eller 
Stykker  af  Kar  (Kn.  A.  21)  kunne  være  blevne  optagne  af 
Baalets  Levninger  og  med  Omhu  henstillede  i  Graven,  eller 
at  enkelte  andre  Kar  maaskee  slet  ikke  have  været  anbragte 
paa  Baalet  men  kun  paa  anden  Maade  benyttede  ved  Lig- 
færden. Enten  kan  man  da  tænke  sig,  at  Karrene  have 
indeholdt  OflTergaver  ved  Ligfærden,  og  de  flere  Gange, 
navnlig  i  Kkgd.  144,  fundne  Klumper  af  en  forbrændt  Masse, 
der  synes  at  have  været  et  dyrisk  Stof,  tyde  ganske  vist 
hen  paa  Offringer  ved  Ligbaalet,  eller  maaskee  have  Karrene 
ikkun  simpelhen  hørt  til  den  Afdødes  daglige  Brugsgjen- 
stande  og  ere  derfor  blevne  medgivne  ham  paa  Baalet  lige- 
som Sværd,  Spyd,  Knive  eller  andre  Ting,  som  han  havde 
havt  til  personlig  Brug. 

Ligbaalene. 
Overhovedet  maae   vi  vistnok  antage,    at  de  allerfleste 
i  Brandpletterne  indeholdte  Sager  have  været  med  paa  Lig- 
baalet, for  saa  vidt  de  ikke  ere  blevne  indblandede  i  Asken 
ved  Sammenfeiningen    af  Levningerne.      Paa    denne    sidste 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  47 

Maade  ere  vistnok  de  talrige  Stene  og  Steensplinter  samt 
den  ofte  stærke  Indblanding  af  Sand  og  Gruus  saavelsom 
endelig  ogsaa  de  halvbrændte  Leerklumper  komne  med  i 
den  sorte  Muld.  Hvorledes  Sammenhængen  er  med  de 
undertiden  forekomne  Slakker  af  Jern  og  halvsmeltede  Steen, 
veed  jeg  ikke;  de  pleie  blot  at  findes  i  Overjorden  paa 
Gravpladserne,  og  kun  paa  eet  Sted  (ved  Udkjæret  i  Vester- 
marie Sogn)  ere  de  fundne  i  selve  Brandpletterne. 

Ligbaalene  have  ganske  vist  ikke  altid  og  maaskee  ikke 
engang  i  Regelen  været  anbragte  paa  eller  ved  selve  Grav- 
pladserne. Kun  ved  Kanegaard  (Kn.  C.  6  til  13)  har  jeg 
fundet  en  sværtet  Brolægning,  der  bærer  Spor  af  Ild  oven- 
fra og  saaledes  synes  at  have  været  anvendt  til  Brænde- 
plads. De  mange  løse  Smaasteen  i  Brandpletterne  tyde 
derimod  paa,  at  Brændingen  ikke  er  foregaaet  paa  en  dertil 
særlig  indrettet  (og  altsaa  tilstrækkelig  brolagt)  Plads.  Ilige- 
maade  vidne  de  halvbrændte  Leerklumper  om,  at  Lig- 
brændingen ofte  har  fundet  Sted  paa  en  Plads,  hvor  Grunden 
var  Leer,  og  ikke  paa  den  Gruusjord,  hvor  Gravpladsen  er 
beliggende.  Paa  den  anden  Side  skal  det  imidlertid  ikke 
nægtes,  at  paa  enkelte  Steder  (især  ved  Hasle)  indeholde 
Brandpletterne  en  saa  stor  Mængde  Gruus  netop  af  samme 
Beskaffenhed  som  Overjorden,  at  det  er  sandsynligt,  at 
Ligbaalet  har  været  reist  der  i  Nærheden.  Men  for  det 
Meste  ere  Ligene  vistnok  blevne  brændte  ved  Hjemmet  og 
kun  Ballets  Rester  baarne  hen  til  det  endelige  Hvilested 
paa  den  fælles  Gravplads. 

Mands-  og  Kvindegrave. 

Ordentligviis  indeholder  en  Brandplet  vistnok  ikkun 
Levningerne  af  eet  Lig,  og  findes  der  flere  Gjenstande  i 
Graven,  vil  man  i  Regelen  derfor  uden  Betænkelighed  kunne 
slutte,  at  de  have  været  benyttede  af  samme  Person.  Und- 
tagelser ere  jo  vistnok  mulige,  men  de  Rester  af  flere  Lig, 
som   skulde  være   anbragte  i   samme   Grav,    maae   da  være 


4g  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER, 

nedlagte  der  paa  samme  Tid  og  altsaa  hidrøre  fra  Personer, 
der  omtrent  samtidigen  ere  omkomne.  Naar  nemlig  en 
Brandplet  senere  skulde  være  bleven  aabnet  for  deri  at 
nedlægge  Levningerne  af  et  nyt  Lig,  vilde  det  sjeldent  have 
kunnet  undgaaes,  at  Noget  af  den  sandede  og  løse  Jord, 
der  paa  saa  mange  Gravpladser  omgiver  Brandpletterne, 
skred  ned  langs  Siderne  af  det  aabnede  Gravhul ,  og  man 
vilde  i  saa  Fald  ved  Undersøgelserne  finde  en  Stribe  af 
Sand  i  det  Mindste  i  Kanten  af  Graven  indskudt  i  den  sorte 
Muld  paa  det  Sted,  hvor  den  ældre  og  den  nyere  Begravelse 
stødte  sammen. 

Tør  man  nu  herefter  fastholde  det  som  Regel,  at  hver 
Brandplet   kun   indeholder  Resterne   af  eet   Lig   og    af   een 
Persons   Gravgods,    da  kan   man   ved   at   gjennemgaae  de  i 
Tillæget  indeholdte  Fortegnelser  over  Indholdet  af  de  enkelte 
Grave   paa  nogle   Gravpladser   endvidere   komme  til  ganske 
interessante   Resultater   om,    hvilke   Grave   der   have    været 
Mands-  eller  Kvindegrave,  og  derigjennem  tillige  om,  hvilke 
Gjenstande  der  have  været  benyttede  af  Mænd  og  hvilke  af 
Kvinder.    Gaaer  man  f.  Ex.  ud  fra,  at  Gravene  Nr.  70,  74 
og  86    ved    Kannikegaard    med   Guld-    og   Glasperler   have 
været    Kvindegrave,     saa    maae    ogsaa    de    prydede     Been- 
brikker,  de  store,  smukke  Hængedopper  af  Bronce  og  Jern- 
saxene   have  henhørt  til  Kvindegods.      Guldperlerne  i  Gra- 
vene   Nr.   98    og    118    vise    hen    til,    at    de    store    Jern- 
nøgler   ogsaa    have    tilhørt   Kvinder.      Glasperlen   i   Nr.  52 
antyder  det  Samme  med  Hensyn  til  den  underlige  Leerskive 
med  en  Rille  i  Randen.      Fornævnte  Grave  vise  tillige,    at 
Broncefibulaer  have  ved  Kannikegaard  været  et  aldeles  sæd- 
vanligt Kvindesmykke,  og  at  spidse  Knive  (som  henhørende 
til   Syapparater)   ligeledes   have   hørt   til  Kvindernes  Brugs- 
gjenstande  etc.  etc.     Der  klæber  imidlertid  den  Mangel  ved 
disse   Slutninger,    at   samme   Slags   Gjenstande   kunne  have 
været  brugte   baade   af  Mænd  og  Kvinder,    og  Resultaterne 
ere  derfor  ingenlunde  ganske    sikkre.      Navnlig  tør  man  vel 


I 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  49 

neppe  paastaae,  at  samtlige  Grave,  hvori  der  findes  Bronce- 
fibulaer,  skulde  være  Kvindegrave,  om  der  end  ikke  hidtil 
foreligger  noget  eneste  Exempel  paa,  at  en  Brandplet,  der 
ved  Vaaben  eller  Sporer  var  betegnet  som  Mandsgrav,  til- 
lige har  indeholdt  en  Broncefibula. 

Braadpletterne  vare  Datidens  sædvanlige  Gravsteder. 
Det  er  rimeligt,  at  alle  Samfundets  Klasser  have  i  den 
paagjældende  Tidsperiode  fundet  deres  Grave  i  Brandpletterne. 
Paa  den  ene  Side  har  denne  Begravelsesmaade  været  saa 
yderlig  simpel,  at  den  i  Tider,  da  Brændselet  var  værdiløst, 
ikke  har  kunnet  overstige  selv  den  fattigste  Mands  Formue, 
og  paa  den  anden  Side  er  det  klart,  at  en  Person,  der 
kunde  tage  en  Berlok  af  fortrinligt  Guldsmedarbeide  og  be- 
tydelig Metalværdi  med  sig  i  Graven,  ogsaa  vilde  have  havt 
Raad  til  at  faae  sig  en  Urne  til  Ligkiste  eller  endog  en 
Høi  til  Mindesmærke  over  de  smuldrede  Been.  Man  kan 
ikke  betvivle,  at  det  i  hiin  Tidsalder  har  været  Folks  Villie 
netop  at  begraves  paa  denne  eiendommelige  Maade,  uden 
Hensyn  til  om  de  havde  Midler  til  en  anden  og  bekoste- 
ligere Jordefærd.  Dette  bestyrkes  ogsaa  ved,  at  de  Old- 
sager, som  findes  i  Brandpletterne,  og  som  altsaa  maae 
have  været  sædvanlige  Brugsgjenstande  i  Datiden,  ikke  mig 
vitterligt  hidtil  ere  fundne  i  andre  Grave  paa  Bornholm  end 
netop  i  Brandpletterne  eller  i  de  paa  Gravpladserne  enkelt- 
viis  forekommende  steensatte  Grave  med  ubrændte  Been, 
samt  i  de  gaadefulde  Ørnekuller  ved  Hasle,  hvorom  neden- 
for i  Tillæget.  Vare  Brandpletsbegravelserne  kun  benyttede 
af  de  ringere  Folkeklasser,  da  maatte  der  rundt  omkring 
paa  Øen  være  fundet  Grave,  hvori  de  Rigere  havde  faaet 
deres  Hvilesteder,  og  man  vilde  da  sikkerligen  ogsaa  der 
have  fundet  Broncefibulaer  og  andet  betegnende  Gravgods. 
Afseet  fra  den  antydede  enkelte  tvivlsomme  Localitet  og 
med  alt  Forbehold  om,  at  muligen  Trælle  eller  aldeles  Ube- 
midlede,   hvem   slet   iatet  Gravgods,    ikke   engang    et    lille 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1870.  4 


50  BORNHOLMSKE  BRAUDPLETTER. 

Leerkar,  kunde  medgives,  maaskee  ere  blevne  begravede 
paa  en  endnu  simplere  og  hidtil  ganske  uopdaget  Maade, 
samt  endelig  ligeledes  med  Forbehold  om,  at  En  eller  Anden 
af  personlig  Tilbøielighed  eller  anden  hidtil  ukjendt  Grund 
kan  have  valgt  sig  en  fra  den  almindelige  Regel  afvigende 
Ligfærd  (de  steensatte  Grave  ved  Kannikegaard  og  paa 
Dovr  Aas),  tør  man  altsaa  ansee  det  som  en  temmelig 
sikker  Sætning,  at  alle  ovrige  Personer  i  Brandpletternes 
Tidsalder  have  fundet  Hvile  for  deres  Levninger  netop  i  Brand- 
pletterne  og  da  især  paa  de  store  fælles  Gravpladser. 

Brandpletternes  Tidsalder. 

Om  i  Virkeligheden  alle  .Brandpletter  paa  Bornholm 
høre  til  samme  Tidsalder,  lader  sig  selvfølgelig  ikke  med 
fuld  Sikkerhed  afgjøre,  saa  længe  der  endnu  findes  Tu- 
sinder af  Brandpletter,  der  ikke  ere  undersøgte,  men  efter 
det  Materiale,  som  foreligger,  er  man  ikke  berettiget  til  at 
henføre  dem  til  væsentligt  forskjellige  Perioder,  om  der  end 
rimeligviis  er  forløbet  et  langt  Tidsrum  fra  Begyndelsen 
indtil  Slutningen  af  denne  Begravelsesmaade,  og  om  det  end 
maatte  kunne  findes,  at  Smag  og  Redskaber  have  varieret 
noget  i  Løbet  af  den  paagjældende  lange  Tid. 

Det  er  især  Kannikegaards  store  Gravplads,  som  i 
denne  Henseende  er  oplysende,  idet  den  i  sin  lange  Række 
af  Grave  indeholder  en  saa  særdeles  Rigdom  af  characte- 
ristiske  Oldsager.  Nu  er  det  paafaldende,  at  der  er  be- 
tydelige Forskjelligheder  imellem  enkelte  Partier  af  Grav- 
pladsen. Det  lange  nordøstlige  Parti  langs  Bakkeranden  i 
Havens  Østside  lA)  danner  en  Gruppe  for  sig.  Det  vest- 
ligere Parti  i  Haven  (B),  Terrainet  øst  for  Bygningerne  (C) 
og  de  nordligste  60  Alen  i  den  beplantede  Mark  (D)  have 
fælles  Eiendommeligheder.  Og  endelig  kommer  der  atter 
meget  Nyt  frem  i  den  90  Alen  lange  Sydspids  af  Grav- 
ningerne. (See  Kortet  Side  66.)  Det  nordøstlige  Terrain 
er  i   det  Hele   langt   fattigere   end  de   øvrige  Partier,    men 


b 


BORNHOLMSKE  BRAND  PLETTER.  51 

paa  den  anden  Side  indeholder  det  visse  Gjenstande  i  langt 
større  Antal,  end  de  andre  Dele  af  Gravpladsen.  Saaledes 
er  der  i  de  der  undersøgte  46  Grave,  hvori  der  over- 
hovedet er  fundet  Oldsager,  forekommet  14  Beltehager, 
medens  der  i  97  Grave  i  Midtpartiet  kun  er  fundet  4 
eller  5  og  i  de  25  Grave  i  det  sydligste  Parti  slet  ingen. 
I  det  nordostlige  Parti  er  der  i  de  nævnte  46  Grave  fun- 
det 24  Smaakar  (o:  af  indtil  3^  Tommes  Høide)  eller 
Stykker  af  saadanne,  deraf  ikkun  2  med  Hank,  og  ikke  eet 
eneste  større  Kar  (afseet  fra  Skaar  af  grove  Potter), 
medens  der  i  de  øvrige  Dele  af  Gravpladsen  er  fundet  lige 
saa  mange  større  Kar  som  Smaakar  og  igjen  vel  næsten  halvt 
saa  mange  Smaakar  med  Hank  som  uden  Hank*).  I  det 
nordøstlige  Terrain  blev  der  foruden  nogle  Jernfibulaer  af 
sædvanlig  Form  med  en  under  Bøilen  anbragt  ombøiet  Plade 
til  Optagelse  af  Naalen  fundet  adskillige  af  den  for  Kane- 
gaards  Gravplads  saa  characteristiske  Form,  hvor  Bøilen 
bestaaer  af  en  tynd  Jernstok,  som  ved  Spidsen  er  bøiet 
nedad  og  tilbage,  saa  at  den  derved  selv  danner  et  Leie 
for  Naalen;  i  den  øvrige  Deel  af  Kannikegaards  Gravplads 
ere  disse  Jernfibulaer  kun  forekomne  meget  sjeldent  og  tilmed 
kun  i  det  nærmest  ved  Haven  liggende  Terrain.  De  egent- 
lige »trekantede«  Fibulaer  fra  Kanegaard  (PI.  8,  2)  med  et 
retvinklet  Knæ  paa  Bøilen  findes  ved  Kannikegaard  slet 
ikke  udenfor  det  nordøstlige  Hjørne  (og  selv  der  ere  de 
sjeldne).  Derimod  har  det  nordøstlige  Parti  kun  afgivet  een 
eneste  Broncefibula  (medens  der  er  fundet  henimod  hundrede 
i  den  øvrige  Gravplads),  endvidere  ikkun  Spor  af  eet 
Sværd,  samt  endelig  ingen  Gjenstande  af  Guld  og  ikke 
engang  nogen  Gjenstand  af  Bronce  undtagen  den  anførte 
eneste  Fibula.    Disse  gjennemgribende  Forskjelligheder  kunne 


")  Tallene  kunne  ikke  nøle  angives ,  da  der  efterhaanden  som 
Gravningen  skred  frem  sydefter,  blev  bortkastet  en  stor 
Mængde  spredte  Skaar  og  itugaaede  Kar ,  uden  at  de  hleve 
noterede. 


52  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

ikke  være  tilfældige.  Man  kunde  tænke  sig,  at  der  her 
forelaae  en  Forskjel  ikke  i  Tid  men  i  Velstand;  og  det  var 
jo  ikke  umuligt,  at  de  fattige  Folk  kunde  have  begravet 
deres  Døde  paa  et  særeget  Sted.  Men  paa  den  anden 
Side  synes  det  ikke  rimeligt,  at  Fattigfolk  netop  skulde 
have  benyttet  en  eiendommelig  og  tilmed  temmelig  kunstig 
Form  af  Jernfibulaer,  eller  at  der  skulde  have  været  en 
saadan  Forskjel  i  Prisen  for  en  Kop  uden  Hank  og  en  Kop 
med  Hank,  at  de  sidste  kun  undtagelsesviis  skulde  have 
været  benyttede  af  den  fattigere  Befolkning.  Mig  synes  det 
rettest  at  antage,  at  der  her  foreligger  en  Forskjel  i  Tid, 
og  at  Tiden  saavel  har  modificeret  de  almindelige  Brugs- 
gjenstandes  Form  og  Art  som  ogsaa  maaskee  havt  nogen 
Indflydelse  paa,  om  der  burde  medgives  den  Døde  mere 
eller  mindre  Gravgods.  Antages  en  Tidsforskjel,  da  maa 
det  fattigere  nordøstlige  Parti  sikkerligen  ansees  som  det 
ældste;  thi  det  vilde  være  besynderligt,  hvis  de  saa  mang- 
foldige forskjellige  Sager  og  Former,  som  de  rigere  Partier 
af  Gravpladsen  udvise,  ikke  skulde  være  i  det  Mindste 
enkeltviis  repræsenterede  paa  hiint  Sted,  naar  saadanne 
Gjenstande  ved  den  paagjældende  Tid  virkeligen  havde  været 
kjendte  og  almindeligen  benyttede.  Dette  passer  ogsaa  godt 
til  de  locale  Forhold.  Den  Bæk,  som  begrændser  Grav- 
pladsens Nordspids,  danner  nemlig  just  her  en  temmelig 
høi  0,  som  fortrinligen  har  egnet  sig  baade  til  Byggeplads 
og  til  Forsvar.  Har  denne  0  været  Stedet,  hvor  Be- 
folkningens Boliger  stode,  er  det  naturligt,  at  man  først 
begyndte  at  begrave  de  Døde  paa  det  nærmeste  Sted  der- 
ved, altsaa  netop  tæt  syd  for  Bækken. 

Iligemaade  har  Gravpladsens  Sydspids  (E.  Nr.  144  til 
168)  en  særegen  Characteer;  de  eenæggede  Sværd  afløses 
af  lange  tveæggede,  de  hidtil  sædvanlige  baandformede  og 
puklede  Broncefibulaer  forsvinde  næsten  ganske,  og  i  Stedet 
for  dem  vise  sig  nye  Former,  som  have  nøie  Overeens- 
stemmelse  med  Fibulaer   fra  Vimose  og  Nydam;    ogsaa  en 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  53 

Skjoldbule  og  et  Broncespænde  vise  Former,  der  afvige  fra 
de  sædvanlige  Brandpletsfund  og  nærme  sig  til  Vimose;  itn- 
huggede  Broncekar  og  Beslag  til  Drikkehorn  blive  over- 
maade  hyppige;  de  store  Leerkar  tiltage  baade  i  Antal  og 
i  Størrelse;  Prydelse  med  dybe  rundtløbende  Furer  om 
Overdelen  bliver  den  almindelige  Udsmykning  baade  paa 
større  og  smaae  Leerkar,  og  Karrenes  Farve  bliver  i  Regelen 
mørkere;  endelig  blive  steensatte  Gravkister  med  ubrændte 
Been  hyppigere,  og  svære  Dækstene  uden  sort  Muld  og 
brændte  Been  vise  sig  gjentagne  Gange.  Saa  betydelige 
Afvigelser  fra  det  ellers  Sædvanlige  kunne  ei  heller  være 
tilfældige,  og  man  kan  vistnok  uden  Betænkelighed  antage, 
at  der  her  atter  foreligger  en  Tidsforskjel.  Naar  nu  det 
nordøstlige  Parti  maa  ansees  som  ældre  end  Midtpartiet, 
lader  det  sig  efter  de  stedlige  Forhold  ikke  godt  forudsætte, 
at  ogsaa  Sydspidsen  skulde  være  ældre  end  Midtpartiet; 
man  maatte  jo  tilmed  under  en  saadan  Forudsætning  vente 
at  finde  de  for  det  nordøstlige  Parti  characteristiske  Old- 
sager, navnlig  Beltehagerne,  jævnlig  i  Sydpartiet  og  omvendt 
at  finde  nogle  af  de  for  Sydpartiet  characteristiske  Sager 
ogsaa  i  det  nordøstlige  Parti.  Men  dette  er  ingenlunde 
skeet  i  Virkeligheden.  Man  kan  saaledes  neppe  komme  til 
andet  Resultat,  end  at  Sydspidsen  maa  være  yngst. 

Er  det  nu  herefter  sandsynligt,  at  der  maa  statueres 
en  Tidsforskjel  imellem  det  nordøstlige,  det  midterste  og 
det  sydligste  Terrain  af  Kannikegaards  Gravplads,  saa  maa 
det  dog  paa  den  anden  Side  bestemt  fastholdes,  at  der 
uagtet  de  paapegede  Forskjelligheder  er  en  saa  iøinefaldende 
Overeensstemmelse  imellem  Gravpladsens  enkelte  Partier,  at 
der  ikke  kan  være  Tale  om  at  henføre  dem  til  væsentlig 
forskjellige  Culturafshit.  Ikke  blot  er  den  eiendommelige 
Gravskik  med  faa  Undtagelser  uforandret  den  samme,  men 
derhos  beholde  Oldsagerne  i  det  Hele  ganske  den  samme 
Characteer,  om  end  enkelte  Former  og  Gjenstande  efter- 
haanden  afløses  af  andre. 


54  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Sammenlignes  de  øvrige  Gravpladser  med  Kannikegaards, 
da  maa  det  først  fremhæves,  at  de  alle  vise  en  tydelig 
Overeensstemmelse  med  et  eller  andet  Parti  af  denne.  Paa 
nogle  ganske  faa  Undtagelser  nær  (de  halvkugleformede 
Broncefibulaer  fra  Kanegaard  og  Markehøi,  de  i  en  enkelt 
Grav  ved  Kanegaard  fundne  andre  mærkelige  Broncesmykker, 
Jernkjedlerne  fra  Steenshøi  og  Dillehøi,  samt  et  Stykke  af 
en  Redekam  fra  Pilegaard)  ere  overhovedet  de  i  de  øvrige 
Gravpladser  forekomne  Gjenstande  samtlige  gjenfundne  ved 
Kannikegaard.  Men  paa  den  anden  Side  maa  det  ogsaa 
erkjendes,  at  adskillige  af  de  øvrige  Gravpladser  have  ind- 
byrdes Forskjelligheder,  idet  nogle  nærmest  svare  til  det 
ældre  og  andre  til  de  yngre  Partier  ved  Kannikegaard. 
Navnlig  er  det  mærkeligt,  hvor  nøie  Gravpladsen  ved  Kane- 
gaard svarer  til  det  nordøstlige  Parti  ved  Kannikegaard; 
den  samme  Overflødighed  af  Beltehager,  de  samme  Jern- 
fibulaer  med  tilbagebøiet  Spids,  de  samme  hankeløse  Smaa- 
kar  og  den  samme  Mangel  paa  større  Kar,  samt  endelig 
den  samme  Fattigdom  paa  Broncesager  viser  sig  paa  begge 
Steder.  Kanegaards  Gravplads  har  endog  den  særegne 
Characteer  endnu  stærkere  udpræget  end  det  nordøstlige 
Parti  ved  Kannikegaard.  Alle  Jernfibulaer  ved  Kanegaard 
have  nemlig  den  eiendommelige  Form  med  tilbagebøiet  Spids, 
og  næsten  alle  ere  trekantede,  alle  Smaakarrene  ere  hanke- 
løse, Glasperler  findes  ikke,  ei  heller  Vaaben  eller  Knive, 
hvorhos  de  forefundne  tre  Broncefibulaer  alle  have  den  eien- 
dommelige Halvkuglelorm,  som  slet  ikke  forekommer  ved 
Kannikegaard.  Ogsaa  Duebjerg  svarer  til  det  nordøstlige 
Parti  ved  Kannikegaard,  for  saa  vidt  som  der  iblandt  de 
faa  dersteds  opgravede  Gjenstande  er  forekommet  en  tre- 
kantet Jernfibula  og  tre  Beltehager.  Ere  nu  disse  Sager 
characteristiske  for  de  ældste  Brandpletsgrave  ved  Kannike- 
gaard, da  maae  ogsaa  Kanegaards  og  Duebjergs  Gravpladser 
ansees  for  at  have  været  benyttede  i  den  ældste  Periode  af 
Brandpletternes  Tid.    Dette  stemmer  paa  en  mærkelig  Maade 


I 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  55 

med,  at  netop  paa  disse  to  Gravpladser  have  Brandpletterne 
ligget  blandede  med  Steenrøser.  Og  den  Tanke  paatrænger 
sig  da,  at  naar  vi  her  have  truffet  Steder,  hvor  det  samme 
Terrain  har  været  helliget  til  Gravplads  i  Steenrøsernes  Tid 
og  i  Brandpletternes  ældste  Dage ,  altsaa  i  Broncealderen 
og  i  den  ældste  Jernalder,  saa  have  vi  her  en  Berøring 
imellem  disse  to  Tidsaldere,  saaledes  at  Gravpladsernes 
Benyttelse  er  bleven  fortsat  fra  den  ene  til  den  anden,  og 
vel  endog  saaledes,  at  Grunden  til  deres  Benyttelse  i  Jern- 
alderen netop  maa  søges  i,  at  de  have  været  benyttede  i 
den  umiddelbart  forudgaaende  Broncealder  og  været  hellige 
og  dyrebare  Steder  for  dennes  Folk. 

De  øvrige  Gravpladser,  som  nogenlunde  ere  undersøgte, 
synes  at  ligge  iraellem  de  ældre  og  yngre  Partier  ved 
Kannikegaard  eller  vel  snarere  at  have  været  benyttede 
baade  i  den  ældre  og  i  den  nyere  (midterste)  Periode  af 
Brandpletstiden.  Selv  Duebjerg  udviser  Oldsager,  der  ved 
Kannikegaard  henhøre  til  de  midterste  Grave,  nemlig  Stykker 
af  store  Kar  og  Hankekander.  Pilegaard  synes  at  være  en 
rig  Plads,  der  svarer  til  de  yngre  Partier  ved  Kannikegaard. 
Derimod  synes  Markehøi  og  Lyrs  Skov  nærmest  at  slutte  sig 
til  Kanegaard  og  det  ældste  Parti  ved  Kannikegaard. 

Vil  man  forsøge  i  Aarstal  at  udtrykke  den  Tid,  i 
hvilken  Brandpletterne  ere  nedlagte,  da  vil  det  være  af  In- 
teresse at  lægge  Mærke  til,  at  adskillige  af  de  Oldsager, 
som  forekomme  i  Brandpletterne  og  tilmed  ogsaa  i  disses 
ældste  Periode ,  synes  at  bære  Præg  af  romersk  Paavirkning. 
Fibulaerne  saavel  af  Bronce  som  af  Jern  ere  næsten  alle  bøile- 
formede  ligesom  de  romerske ,  og  iblandt  Leerkarrene  fore- 
kommer der  ligeledes  Former,  der  minde  om  romerske  Mønstre, 
navnlig  den  lille  bægerformede  Skaal  (Kkgd.  8,  PI.  10, 12),  de 
verticalstribede  Kar  (PI.  10,  H)  samt  de  høie  Hankekander  (PI. 
9, 13).  Hvis  nu  disse  Overeensstemmelser  ere  mere  end  en  Til- 
fældighed og  de  virkeligen  ere  Vidnesbyrd  om  romersk  Ind- 
flydelse,   da    føre    de   os   til   at   sætte   Brandpletternes   Be- 


56  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

gyndelse  i  Tiderne  omkring  Christi  Fødsel.  Antages  den 
romerske  Paavirkning  at  være  bragt  til  Norden  ved  Ind- 
vandring af  en  ny  Folkestamme,  der  i  et  tidligere  Hjem 
havde  været  Romernes  Naboer,  vilde  det  være  muligt,  at 
Brandpletternes  Begyndelse  kunde  sættes  til  noget  før  Christi 
Fødsel,  dog  ikke  meget,  da  Romerstatens  Udvidelse  til 
Egne,  hvorfra  en  Indvandring  til  Norden  overhovedet  kunde 
være  tænkelig,  ikke  skete  førend  i  de  sidste  Tider  før 
Christus.  Vil  man  derimod  ikke  søge  Grunden  til  den 
romerske  Paavirkning  i  en  saa  overordentlig  og  i  og  for  sig 
obeviislig  Begivenhed  som  en  Indvandring  af  et  nyt    Folk*) 


*)  Er  det  overhovedet  sikkert,  at  Danmarks  Befolkning  i  Jern- 
alderen var  en  indvandret,  fra  Broncealderens  Folk  forskjellig 
Stamme f  Positive  Beviser  for  en  saadan  Indvandring  mangle 
formeentlig  ganske ,  paa  det  nær  at  de  gamle  Sagn  stadigen 
forudsætte  en  Indvandring  fra  Østerland.  Grunden ,  hvorfor 
en  Indvandring  af  et  nyt  Folk  ved  Jernalderens  Begyndelse 
antages ,  turde  vel  overhovedet  især  være  den ,  at  Forskjellen 
imellem  Broncealderens  og  Jernalderens  Efterladenskaber  er 
saa  stor  og  Overgangen  synes  saa  brat,  at  man  ikke  har 
turdet  ansee  en  jevn  Udvikling  fra  det  ene  Standpunct  til 
det  andet  for  at  være  mulig.  Forskjellighederne  bestaae  især 
i  Forekomsten  af  Jern,  Sølv,  Zinkbronce  og  Glas,  af  Bogstav- 
skrivt,  af  nye  Former  og  Prydelser  med  Præg  af  romersk 
Paavirkning  samt  maaskee  af  nye  Huusdyr  saavelsora  i  Be- 
nyttelsen af  nye  Gravskikke.  Ogsaa  er  det  bemærket,  at 
Fæsterne  paa  Broncesværdene  ere  saa  korte,  at  det  Folk, 
som  har  brugt  dem,  maatte  have  havt  meget  smaae  Hænder. 
Den  formodede  Indvandring  kunde  nu  tænkes  at  være  fore- 
gaaet  saaledes,  at  et  Folk,  som  havde  været  Romernes  Na- 
boer, har  paa  een  Gang  bragt  saavel  den  romerske  Paa- 
virkning som  Jernalderens  øvrige  Særegenheder  herhid.  Ind- 
vandringen kunde  da  være  udgaaet  enten  fra  det  sydlige 
Tydskland  eller  fra  Egnene  ved  det  sorte  Hav;  og  umuligt 
var  det  ikke,  at  et  der  bosat  Folk  efter  nogen  Tids  Nabo- 
skab med  Romerne  havde  fundet  sig  foranlediget  til  at  vandre 
nordpaa  og  havde  banet  sig  en  Vei  tværs  igjennem  alle  de 
mellemliggende  stridbare  Folk.  Men  rimeligt  er  dette  ikke, 
thi  et  Folk,  der  havde  Kraft  til  at  trænge  frem  fra  Romer- 
grændsen  til   Østersøen,    vilde  vistnok  ogsaa  have  kunnet  til- 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  57 

men  derimod  antage  Paavirkningen  at  være  foregaaet  paa 
sædvanlig  Maade  ved  Handelsforbindelser  med  Nabofolkene 
og  disses  fjernere  Naboer,  da  maa  man  rykke  Brandpletter- 


kæmpe  sig  en  Plads  i  Nærheden  af  sit  tidligere  Hjem  i  Syden 
og  vilde  ordentligviis  have  foretrukket  at  forblive  i  Syden  frem- 
for at   søge   de   raae   og  kolde   Egne   ved    Østersøen. 

Vil  man  ikke  antage ,  at  det  indvandrende  Folk  netop 
har  boet  ved  Romernes  Grændser,  men  hellere  at  det  har 
været  et  bagved  boende  Folk,  som  havde  erholdt  den  romerske 
Paavirkning  ikke  ved  directe  Berøring  med  Romerne,  men 
ved  Handelsforbindelser  igjennem  de  mellemliggende  Folk ,  da 
bliver  ganske  vist  en  saadan  Indvandring  rimeligere.  Men 
antages  det  først ,  at  Paavirkningen  tilstrækkeligen  kunde  ud- 
brede sig  til  fjernere  boende  Folk  igjennem  Handelsforbindelser, 
da  bortfalder  dermed  Grunden  til  for  denne  Paavirknings  Skyld 
at  supponere  en  Indvandring  til  Norden ;  thi  da  Romerne  ved 
Christi  Tid  trængte  frem  i  Rhinegnene  og  Mellemtydskland 
og  derefter  beholdt  deres  Fodfæste  der  i  flere  Aarhundreder, 
var  Afstanden  fra  Danmark  ikke  større,  end  at  der  ad  Havet 
og  de  store  nordtydske  Floder  samt  korte  Forbindelsesveie 
over  Land  maatte  kunne  drives  en  stadig  Handel  imellem 
Norden  og  Romernes  Undergivne  eller  nærmeste  Naboer,  en 
Handel,  om  hvilken  de  talrige  Gjenstande  af  virkelig  romersk 
Tilvirkning,  der  ere  opsamlede  saavel  i  de  store  Mosefund 
som  andetsteds   i   Danmark ,   noksom   bære   Vidnesbyrd. 

Vil  man  endelig  antage,  at  Jernalderens  Folk  ikke  selv 
medbragte  den  romerske  Paavirkning  ved  sin  Indvandring,  men 
at  det  var  indvandret  i  en  tidligere  Periode  og  først  i  sine 
Dye  nordhge  Boliger  blev  paavirket  af  Romernes  Kultur, 
da  er  der  vistnok  heller  ikke  Noget,  som  gjør  et  saadant 
Forhold  umuligt.  Men  indrømmes  det  først,  at  den  i  Mose- 
fundene saa  umiskjendelige  Paavirkning  af  romersk  Smag 
havde  kunnet  finde  Indgang  hos  Folket,  medens  det  boede  i 
Danmark ,  saa  synes  det  ei  heller  at  kunne  betegnes  som 
utroligt,  at  et  her  boende  Folk  samtidigen  eller  tidligere  ved 
Handelsforbindelser  med  sine  Naboer  og  med  disses  fjernere 
Naboer  baade  imod  Syd  og  henad  imod  Østerlaud  har  efter- 
haanden  kunnet  lære  at  kjende  saavel  de  nye  Metaller  som 
den  østerlandske  Bogstavskrivt.  Og  dermed  bortfalder  da 
Nødvendigheden  af  overhovedet  at  antage  en  Indvandring  for 
at  forklare   Jernalderens   Tilblivelse    i    Norden. 

At   Overgaugen   synes   saa  brat,   kan   simpelthen  forklares 


58  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

nes  Begyndelse  noget  længere  ned  i  Tiden.    Først  ved  Christi 
Fødsels  Tider  fik  Romerne  Fodfæste  i  de  nordlige  Rhinegne 


ved  Ufuldstændigheden  af  vore  Undersogelser;  en  Periode  af 
to  eller  tre  Menneskealdre  kan  ofte  være  tilstrækkelig  til  en 
meget  stor  Forandring  i  et  Folks  Sædvaner,  Redskaber, 
Smykker  og  Smag  (f.  Ex.  Hestens  Indførelse  i  America,  Jern- 
redskabernes Benyttelse  hos  Ny-Seelænderne  og  de  nordame- 
ricanske  Indianere,  jfr.  ogsaa  den  umuadelige  Indførsel  af 
europæiske  Fabrikvarer  i  de  sidste  Decennier  til  Mellemasien, 
China  og  Japan);  men  i  en  Afstand  af  henimod  et  Par  Aar- 
tusinder  svinder  et  halvt  eller  et  heelt  Aarhundrede  ind  til  et 
kort  Tidsrum,  navnlig  naar  Undersøgelserne  endnu  stedse  kun 
ere  fragmentariske  og  usammenhængende.  Som  den  ældre 
Jernalders  Oldsager  foreligge  os,  er  det  vel  de  nye  Stoffer  og 
Former,  der  ^ive  dem  deres  meest  iøinefaldende  Præg;  men 
netop  Brand  pletterne  udvise  tillige  adskillige  Former  og  Prydel- 
ser, som  have  deres  Sidestykker  i  Broncealderen,  og  som  stærkt 
hentyde  til,  at  de  ere  en  Arv  fra  denne  (see  nærmere  neden- 
for Side  61  — 62).  Fra  en  underkuet  og  trælbunden  samt  i 
det  Hele  lavere  staaende  Race  vilde  man  imidlertid  vistnok 
ikke  optage  Smag  og  Prydelser,  men  i  alt  Fald  kun  enkelte 
Redskaber,  som  anbefalede  sig  ved  practisk  Hensigtsmæssighed. 

Hvad  angaaer  Gravskikkenes  Forandring,  er  det  vanske- 
ligt at  udtale  sig  med  synderlig  Bestemthed,  saa  længe  den 
ældre  Jernalders  Grave  ere  saa  særdeles  lidet  bekjendte  uden- 
for Bornholm.  I  Bleking  synes  Begravelserne  i  Jernalderen 
tildeels  at  findes  i  Steenrøser  (« Steenrør«  —  Worsaaes  Ble- 
kingske  Mindesmærker  S.  9  og  10),  altsaa  netop  at  have  samme 
Skikkelse,  som  de  der  sædvanlige  Begravelser  fra  Bronce- 
alderen. Her  paa  Bornholm  er  der  vel  (bortseet  fra  Ørne- 
kullerne yeå  Hasle)  endnu  ikke  mig  vitterligt  fundet  Jernsager 
i  Steenrøser,  men  det  er,  som  allerede  ovenfor  berørt,  et 
uomtvisteligt  Factum,  at  Brandpietterne  ved  Kanegaard  saa- 
velsom  paa  Duebjerg  tildeels  netop  ere  anbragte  paa  samme 
Terrain  som  ældre  Gravpladser  med  Steenrøser.  Man  vilde 
ganske  vist  ikke  vælge  saadanne  Steder  til  Gravpladser,  naar 
det  Folk,  hvis  Slægt  hvilede  i  Røserne,  var  Seierherrernes 
Trælle  (og  vel  tilmed  af  en  anden  Religion),  hvorimod  denne 
Forening  af  uligeartede  Begravelser  var  ganske  naturlig,  naar 
der  i  Brandpletterne  nedlagdes  Benene  af  Sønner  og  Døttre 
af  de  Gamle,  der  havde  fundet  Hvile  under  Røsernes  Steenhobe. 

Andre  Overeensstemmelser  imellem   Jern-  og   Broncealderen 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  59 

Og  en  Deel  af  Mellemtydskland,  og  tages  der  Hensyn  til, 
at  Afstanden  derfra  til  Bornholm  endda  var  saa  betydelig, 
at    nogen    Tid    maatte    hengaae,    inden    de    romerske    For- 


ville yderligere  kunne  paapeges.  Her  skal  blot  endnu  kun 
henvises  til ,  hvorledes  den  krigeriske  OflFerskik ,  der  har  efter- 
ladt os  de  store  Mosefund ,  ogsaa  synes  allerede  at  have 
hersket  i  Broncealderen  (see  en  Afhandling  af  Worsaae  i 
Aarbøger  for  nordisk  Oldkyndighed  1866) ,  samt  at  der  i  Mosen 
Balsrayr  paa  Bornholm  saavelsom  i  flere  Gravhøie  endog  er 
fundet  Jernsager  i  Forbindelse  med  Vaaben  utvivlsomt  hen- 
hørende til  Broncealderen.  Ogsaa  kan  det  bemærkes ,  at  i 
det  Mindste  tre  Bautastene  her  paa  Bornholm  vides  paa  for- 
skjellige  Steder  at  have  staaet  paa  Begravelser ,  som  maae 
antages  for  at  have  hidrørt  fra  Broncealderen,  Og  endelig 
er  det  uomtvisteligt,  at  den  eiendommelige  Skik  forsætligen 
at  ødelægge  de  den  Afdøde  i  Graven  medgivne  Gjenstande 
har  gjort  sig  gjældende  lige  saa  fuldt  i  Broncealderen  som  i 
Jernalderens   ældste  Tidsrum   her  paa   Bornholm. 

Hvad  angaaer  de  korte  Fæster  paa  Broncesværdene,  maa 
det  for  det  Første  bemærkes ,  at  Anvendelsen  af  disse  Sværd 
ingenlunde  er  ganske  sikker;  et  Hensyn  til  Klingernes  Skrøbe- 
lighed har  oftere  været  anført  som  Grund  til  at  antage ,  at 
de  kun  have  været  anvendte  til  Stik  og  ikke  til  Hug.  Men 
hertil  kommer  endnu ,  at  ogsaa  den  ældre  Jernalders  Mænd 
synes  at  have  havt  mindre  Hænder  end  Nutidens  Mænd; 
Fæsterne  af  de  i  Brand  pletterne  fundne  eenæggede  Sværd  ere 
ingenlunde  store,  og  Skjoldbulernes  indre  Tværmaal  (knap 
4  Tommer)  er  saa  ringe,  at  Haanden  af  en  nogenlunde  svært- 
bygget Mand  nutildags  ikke  bekvemt  kan  faae  Plads  i  dem. 
Ogsaa  Bøllerne  paa  de  forefundne  Sporer  tyde  tildeels  paa  en 
mindre  Legemsbygning  end   nutildags. 

Tilbage  blive  da  kun  Oldskrifternes  Sagn  om  Asernes 
Indvandring  fra  Østerland.  Men  naar  Opdagelsen  af  den 
ældre  Jernalder  allerede  rykkede  denne  Indvandring  tilbage 
til  omtrent  otte  hundrede  Aar,  førend  Vøluspaa  og  Heims- 
kringla  bleve  nedskrevne,  kan  der  neppe  være  noget  Af- 
gjørende  til  Hinder  for  endnu  at  rykke  den  tilbage  til  Bronce- 
alderens  Begyndelse.  Sagnene  beholde  alligevel  Ret,  thi  om 
end  Indvandringen  saaledes  henskydes  til  en  endnu  fjernere 
Fortid ,  saa  har  dog  vor  Slægts  Vugge  visseligen  engang 
staaet  i  Asiens  Land  i  Nærheden  af  de  i  Vedaerne  besungne 
græsrige   Dale. 


gQ  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

billeder  derfra  kunde  trænge  herop,  vil  det,  under  Forud- 
sætning af  at  en  romersk  Paavirkning  virkelig  maatte  have 
været  tilstede  fra  Brandpletstidens  Begyndelse,  være  rime- 
ligst at  sætte  Slniningen  af  det  forste  Aarhundrede  efter 
Christi  Fødsel  som  det  tidligste  Tidspnnct,  fra  hvilket  Brand- 
pletterne  hunne  kidrore. 

Nogle  Aarhundreder  senere  begyndte  den  romerske  Smag, 
som  havde  udstrakt  sin  Indflydelse  til  Danmark,  at  vige 
for  en  kjendeligen  forandret  Stiil.  I  Stedet  for  de  tidligere 
Prydelser  med  lige  Streger  eller  Cirkellinier  traadte  phan- 
tastiske  Snirkler  og  Slyngninger  med  hyppig  Anvendelse  af 
Drage-  eller  Dyrehoveder.  Tillige  skiftede  Fibulaerne  Form 
og  bleve  større  og  bredere.  Ved  Hjælp  af  romerske  og 
byzantinske  Mønter,  der  ere  fundne  sammen  med  Oldsagerne, 
kan  man  med  nogenlunde  Sikkerhed  ansætte  Forandringen 
til  henimod  Aar  oOO  efter  Christus.  Denne  Mellemjernalde- 
rens Stiil  er  ingenlunde  ukjendt  paa  Bornholm,  skjøndt  An- 
tallet af  derhenhørende  Fund  ikke  er  meget  stort.  Tør  det 
nu  antages,  at  denne  Stiil  i  samme  Tidsrum,  da  den  her- 
skede i  det  øvrige  Danmark,  ogsaa  har  været  den  almin- 
delig herskende  paa  Bornholm,  da  maae  de  hidtil  kjendte 
Brandpletter  samtlige  være  ældre;  thi  der  findes  i  dem 
intet  Spor  af  Mellemjernalderens  Særegenheder.  Rimeligviis 
ere  Brandpletterne  endog  allerede  ophørte  noget  tidligere.  Vi 
kjende  fra  de  store  sønderjydske  og  fyenske  Mosefund  et 
rigt  Forraad  af  Oldsager,  hvis  Tidsalder  nogenlunde  kan 
bestemmes  ved  de  der  forefundne  romerske  Mønter,  saa- 
ledes  at  det  kan  skjønnes,  at  de  i  det  Mindste  tildeels  ere 
nedlagte  allerede  i  Løbet  af  det  fjerde  Aarhundrede  efter 
Christus.  Nu  begynde  netop  de  Brandpletter,  som  vi  ifølge 
Undersøgelsernes  nærværende  Standpunct  maae  ansee  som 
de  alleryngste,  nemlig  de  fra  de  sydligste  Gravninger  ved 
Kannikegaard,  at  frembyde  Former  og  Gjenstande,  som  ikke 
findes  i  de  øvrige  Brandpletter,  men  som  ere  characteri- 
stiske  for  Mosefundene  (tveæggede  Sværd,  tre  Arter  af  Fi- 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  61 

bulaer,  et  Spænde,  et  Leeblad  og  en  Skjoldbule).  Det 
maa  herefter  antages,  at  netop  kun  disse  yngste  Brand- 
pletter naae  ned  til  Mosefundenes  Tid,  og  vi  maae  derfor 
ansee  Udgangen  af  fornævnte  Aarhundrede,  altsaa  Aar  400 
efter  Christus  for  omtrent  at  være  det  seneste  Tidspunct  for  de 
hidtil   kjendte   Brandpletters    Nedlæggelse. 

Sammenligniiig  med  andre  danske  Oldsagsfund. 

Idet  Brandpletternes  Tid  saaledes  tildeels  falder  sam- 
men med,  hvad  der  ellers  henregnes  til  den  ældre  Jern- 
alder, er  det  naturligt,  at  der  er  en  vis  Lighed  imellem 
Brandpletsfundene  og  andre  Oldsagfund  fra  den  ældre  Jern- 
alder. Det  er  nys  berørt,  at  de  formeentlig  yngste  Brand- 
pletter ved  Kannikegaard  vise  mærkelige  Overeensstem- 
melser  med  de  store  Mosefund.  Ogsaa  de  øvrige  Brand- 
pletter vise  enkelte  saadannne  Overeensstemmelser;  navnlig 
have  Spydspidserne  allevegnefra,  baade  de  lancetformede  og 
de  med  en  eller  to  Modhager,  deres  Sidestykker  i  Vimose- 
fundet.  De  eenæggede  Sværd  ligne  ligeledes  mange  Sværd 
fra  Vimose,  dog  ikke  fuldkomment.  Ogsaa  Skjoldbulerne 
have  væsentlig  Lighed  med  Fundene  i  Vimose,  men  dog 
heller  ikke  fuldstændigt.  Sammenholdes  Brandpletsfundene 
med  Afbildningerne  fra  den  ældre  Jernalder  i  Worsaaes 
Nordiske  Oldsager,  da  gjenfindes  Dopskoene  til  Drikkehorn 
i  W.  N.  319  ,  de  svære  Broncesporer  fra  Kannikegaard  i 
W.  Nr.  356,  Jernsaxene  i  W.  Nr.  363,  Redekammen  i  W. 
Nr.  365,  Guldstykkerne  til  Halsbaand  i  W.  Nr.  369,  de 
smukke,  store  Guldberlokker  i  W.  Nr.  378,  Alt  dog  med 
nogle  enkelte  Afvigelser.  Prydelser  med  indslagne  Cirkeler 
ere  almindelige  i  hele  den  ældre  Jernalder. 

Det  skal  imidlertid  ikke  lades  uberørt,  at  Afdelingen  for 
Broncealderen  i  samme  Værk  ogsaa  frembyder  adskillige  Lig- 
heder, saaledes  have  de  halvrunde  Knive  deres  nærmeste  Side- 
stykke i  W.  Nr.  160.  (Jfr.  Aarb.  f.  nord.  Oldk.  1866,  S.  218 


g2  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

Og  Nordisk  Tidsskr.  for  Oldk.  3  S.  334).  Niptængerne  svare 
baade  til  W.  Nr.  271  og  273,  Knopprydelserne  paa  Guld- 
perlerne gjenfindes  paa  W.  Nr.  278  jfr.  Nr.  203,  204,  206 
og  257,  Cirkelprydelserne  ere  næsten  ligesaa  almindelige  i 
Broncealderen  som  i  den  ældre  Jernalder  jfr.  W.  Nr.  112, 
116,  126,  172,  173,  199,  207,  231,  232,  235,  271,  272, 
278,  2?^0  og  283  b.  Hovederne  paa  nogle  af  de  store 
Hængedopper  fra  Kannikegaard  have  en  fiin  saugtakket  Pry- 
delse svarende  til  W.  113,  170,  217,  218  og  226,  Stregerne 
paa  Hankene  af  de  heie  Leerkander  og  enkelte  middelstore 
Potter  minde  stærkt  om  Prydelserne  paa  W.  Nr.  109  og 
110,  og  de  saa  særdeles  hyppige  Zigzagprydelser  paa  Leer- 
karrene  gjenfindes  med  en  ringe  Forandring  paa  W.  238, 
239,  28H  og  292. 

Eiendommelige  for  Brandpletterne  ere  endelig  adskillige 
Redskaber  og  Gjenstande,  navnlig  Beltehagerne,  de  halv- 
kugleformede Fibulaer,  de  halvmaaneformede  Knive,  de 
prydede  Beenbrikker  og  de  allerfleste  af  Leerkarrene. 

Selve  Begravelsesmaaden  vides  hidtil  ikke  at  være  fun- 
det andetsteds  i  noget  betydeligt  Omfang.  Det  vilde  imid- 
lertid være  høist  besynderligt,  om  en  saadan  Gravskik  i  et 
saa  langt  Tidsrum  skulde  have  været  indskrænket  alene  til 
denne  lille  0,  og  det  tør  derfor  vistnok  ventes,  at  lignende 
Begravelser  ville  findes  ogsaa  i  det  øvrige  Danmark  eller  i 
alt  Fald  paa  de  nærliggende  Kyster  af  Skaane  og  Bleking 
(jfr.  forskjellige  Antydninger  i  Worsaaes  Blekingske  Mindes- 
mærker S.  11  og  12).  Saavidt  vides,  har  man  i  det  øvrige 
Danmark  overhovedet  endnu  ikke  fundet  den  ældre  Jern- 
alders Grave  i  en  saadan  Mængde,  som  blot  nogenlunde 
vilde  svare  til  Befolkningens  Antal  og  Tidsrummets  Varig- 
hed. Skulde  det  da  ikke  være  rimeligt,  at  man  vil  kunne 
finde  dem,  naar  man  søger  efter  de  uanseelige  sorte  Pletter 
i  Skrænterne  af  Gruusgravene  og  navnlig  henvender  Op- 
mærksomheden paa  ethvert  Sted,  hvor  der  maatte  være 
fundet  et  lille  Leerkar  fra  Oldtiden. 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  63 

Bidrag  til  Bornliolms  Historie. 

For  Bornholms  gamle  Historie  afgive  Brandpletterne 
just  ikke  mange  Oplysninger.  Naar  det  imidlertid  herovre 
er  en  paa  yderst  svage  Grunde  bygget,  men  temmelig  ud- 
bredt Tro,  at  Bornholm  i  gamle  Dage  først  skulde  være 
bleven  bebygget  af  Blekingsboere  fra  Nord  og  af  Tydskere 
fra  Syd,  da  vise  Brandpletterne,  at  denne  i  og  for  sig  lidet 
rimelige  Hypothese  maa  være  urigtig,  idet  Brandpletterne 
ere  ganske  eens  paa  Sydlandet  og  paa  Nordlandet,  og  altsaa 
Skikkene  vare  eens  allerede  i  en  saa  tidlig  Tid.  Ønsker 
man  Argumentet  ført  længere  tilbage,  da  ville  Steenrøserne, 
Broncealdershøiene  og  Steenaldershoiene  levere  lignende  Be- 
viser for,  at  Bornholms  Befolkning  baade  paa  Nord-  og 
Sydlandet  har  været  af  en  allevegne  eensartet  Beskaffenhed 
i  et  Tidsrum,  der  gaaer  langt  længere  tilbage,  end  noget 
Sagn  kan  række. 

Forøvrigt  vise  Gravpladserne,  at  Øen  i  hin  fjerne  Tid, 
da  Brandpletterne  nedlagdes,  allerede  var  bebygget  ikke 
blot  ved  Kysterne,  men  næsten  lige  saa  langt  op  i  Landet, 
som  Opdyrkningen  nu  strækker  sig.  Gravpladsen  ved  Kure- 
gaard  ligger  næsten  lige  langt  fra  Øens  Vestside  og  fra 
Nordostsiden  samt  neppe  2000  Alen  fra  Lyngheden;  Marke- 
høi  ligger  i  samme  Afstand  fra  Lyngen,  og  den  lille  Grav- 
plads i  Nærheden  af  Udkjæret  i  Vestermarie  Sogn  er  endnu 
stedse  beliggende  næsten  lige  ved  den  yderste  Grændse  af 
den  dyrkede  Jord. 

Underligt  er  det,  at  der  ved  Kannikegaard  kan  være 
en  saa  mærkværdigt  stor  Gravplads;  imod  Øst  var  der  endnu 
for  neppe  en  Menneskealder  siden  en  ubeboelig  sumpet 
Strækning,  og  udenfor  denne  ligger  en  øde  Steenhede,  der 
beskylles  af  Havet;  mod  Sydost  møder  man  ligeledes  Moser 
og  øde  Land;  imod  Vest  er  der  et  stort  Terrain,  der  paa 
Grund  af  Jordens  Ufrugtbarhed  endnu  stedse  næsten  er 
ubeboet,  og  kun  imod  Nord  og  Sydvest  er  der  godt  befol- 
kede Egne.      Indenfor  en  Fjerdingveis  Afstand  i  lige  Linie 


04  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

fra  Kannikegaard  til  alle  Sider  findes  der  den  Dag  idag 
ikkoD  17  Gaarde,  og  i  tidligere  Tider  har  der  altsaa  rime- 
ligviis  overhovedet  ikke  været  flere  end  17  Agerbrug  og  17 
selvstændige  Familier  af  Landbrugere.  Det  er  ligefrem 
utroligt,  at  der  netop  paa  dette  Sted  skulde  kunne  være 
dannet  den  største  og  rigeste  Gravplads  paa  hele  Øen,  hvis 
der  ikke  paa  Stedet  fandtes  en  større  og  tilmed  en  usæd- 
vanligt velhavende  Befolkning,  som  altsaa  maatte  have  havt 
andre  Indtægtskilder  end  Landbruget.  Man  ledes  herved 
næsten  med  Nødvendighed  hen  til,  at  der  ved  Kannikegaard 
i  hine  Tider  maa  have  boet  en  talrig  Kjøbstadbefolkning. 
Tager  man  fremdeles  i  Betragtning,  at  der  umiddelbart  fra 
Foden  af  den  Skraaning,  hvor  Gravpladsen  ligger,  strækker 
sig  imod  Nordost  først  et  Lavland  med  dyndet  Leerbund, 
tildeels  hvilende  paa  glatte  Strandsteen,  og  derefter  dybe 
Tørvemoser,  som  gaae  over  til  en  endnu  forhaandenværende 
Indsø,  den  saakaldte  Ferske  Sø  syd  for  Nexø,  hvilken  atter 
kun  ved  lange  Dynger  af  opkastede  Strandsteen  er  adskilt 
fra  Havet,  saa  paatrænger  sig  den  Tanke,  at  der  i  Oldtiden, 
forinden  Tørven  udfyldte  Moserne,  og  forinden  Bølgerne  op- 
kastede Volde  af  Rullesteen  imellem  Moserne  og  Havet, 
maa  have  været  en  seilbar  Fjord  næsten  lige  op  til  Grav- 
pladsen, maaskee  den  eneste  trygge  Havn  paa  hele  Østsiden 
af  Øen*).  Hvis  denne  Havn  endnu  existerede  paa  Brand- 
pletternes Tid,  da  er  det  rimeligt,  at  der  netop  ved  dens 
inderste  Ende,  hvor  derhos  en  Bæk  tilfører  fornødent  Drikke- 
vand,  og  hvor  Bækkens  Arme  omslutte   en   til  Beboelse  og 


*)  Foruden  Mosestrækningerne  op  imod  Kannikegaard  findes  der 
paa  hele  Øens  Østside  i  alt  Fald  ikkun  eet  eneste  Sted, 
hvor  der  i  Oldtiden  kan  have  været  en  Fjord,  nemlig  Tørve- 
mosen Hundsemyre  nordvest  for  Snogebæk.  Den  inderste 
Vig  af  denne  strækker  sig  imidlertid  netop  ogsaa  saa  nær 
heniraod  Kannikegaard,  at  den,  hvis  den  var  seilbar  i  Brand- 
pletternes Tid,  ligeledes  kan  have  været  benyttet  til  Havn 
for  de  Skibe,  hvis  Eiere  boede  ved  den  store  Gravplads. 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  65 

til  Forsvar  vel  skikket  0,  maa  have  ligget  en  efter  Da- 
tidens Forhold  betydelig  By.  Og  Kannikegaards  Gravplads 
viser  da  formeentlig  endnu  Stedet,  hvor  Byens  gamle  Sø- 
farende og  Handelsmænd  have  fundet  deres  Hvilested  ved 
Fjordens  Bred. 

Har  Fjorden  været  seilbar  i  senere  Aarhundreder  end 
Brandpletternes  Tid,  da  vil  ogsaa  Byen  have  beholdt  sin 
Plads  ved  dens  inderste  Vig,  og  det  turde  i  saa  Fald 
raaaskee  endog  være  muligt  at  gjenfinde  dens  Navn  i 
skriftlige  Optegnelser  om  Nordboernes  Samkvem  med  Kyst- 
landene hiinsides  Østersøen.  Denne  Tanke  griber  imidlertid 
langt  ud  over  Brandpletterne  og  være  derfor  overladt  til 
Drøftelse  af  Andre  og  Kyndigere. 


TILLÆG 

til  foranstaaende  Meddelelser  om  Brandpletterne. 


DE    ENKELTE    GRAVPLADSER. 

I.    Kannikegaard 

i  Bodilsker  Sogn,  |  Miil  sydvest  for  Nexø. 

Gravpladsen  ligger  langs  Randen  af  en  Skraaning,  som 
sænker  sig  ned  i  det  lave  Land  imod  Øst.  Den  begynder 
ved  den  sydlige  Arm  af  en  Bæk,  som  løber  igjennem  Gaar- 
dens  Have,  strækker  sig  dernæst  igjennem  Havens  østlige 
Deel  og  videre  imod  Syd  østen  om  Gaardens  Bygninger  og 
langt  ud  i  en  Mark,  som  nu  er  indtaget  til  Beplantning 
med  Naaletræer.  Den  er  constateret  i  en  Længde  af  530 
Alen  fra  Graven  Nr.  46  lidt  Syd  for  den  fornævnte  Bæk 
indtil  Nr.  168  i  Plantagen,  men  det  er  rimeligt,  at  den 
strækker  sig  endnu  længere  sydpaa,  ligesom  ogsaa  enkelte 
Brandpletter    ere    fundne    nordefter    paa    den    af   Bækkens 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  ffist.  1870.  5 


66 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


Arme  omsluttede  0. 
over  80  Alen  og  østen  for 
hvor  stor  Breden  er 
ved  Gravpladsens  syd- 
lige Deel  i  den  be- 
plantede Mark ,  er 
endnu  ikke  tilstrække- 
lig undersøgt.  Øst  og 
sydost  for  Bygningerne 
var  et  Stykke  af  om- 
trent 120  Alens  Længde 
deels  forstyrret  ved 
tidligere  Gravninger 
(Kartoffelkuler,  Gruus- 
grav  og  deslige)  deels 
optaget  af  Bygninger, 
Vei  og  Steendynger; 
Resten  er  nu  udgravet 
ved  Undersøgelserne. 
Derimod  henligge  i 
Haveri  endnu  store 
Stykker  til  Oplysning 
for  fremtidige  Under- 
søgere, og  i  den  be- 
plantede Mark,  hvor 
Gravningerne  burde  fø- 
res til  Ende,  forinden 
Planterne  voxe  til,  er 
endnu  vel  neppe  Halv- 
delen af  Arbeidet  ud- 
ført. See  i  det  Hele 
det  hosstaaende  Kort. 
•'ordbunden  er  i 
hele  Terrainet  skarpt, 
rødguult  Sand. 


Breden    var   i   Havens    sydlige  Deel 
Bygningerne  var  den  omtrent  CO  Alen; 


—  200  Alen 


Gravplads  ved  Store  Kannikegaard, 
Bodilsker  Sogn. 


Gravpladsens  formeentlige  Omfang  i  Haven. 
Udgravningerne. 

Steensat  Kiste. 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  67 

I  nedenstaaende  Fortegnelse  ere  de  Gjenstande,  der 
ere  fundne  i  samme  Grav,  sammenstillede  under  eet  Num- 
mer. De  Grave,  som  ikke  have  indeholdt  Oldsager,  ere 
ganske  udeladte,  og  ved  Undersøgelserne  udenfor  Haven  er 
der  ei  heller  taget  Hensyn  til  Grave,  hvori  der  kun  fandtes 
Stykker  af  Leerkar,  ukjendeligt  Jern  eller  Andet,  som  ikke 
fortjente  at  opbevares.  Hvor  jeg  ikke  har  været  sikker 
paa,  at  Gjenstande,  som  angaves  at  hidrøre  Ira  samme 
Grav,  virkelig  vare  fundne  sammen,  ere  de  anførte  ved 
Slutningen  af  Afsnittet  uden  noget  særligt  ISummer.  Det 
Samme  gjælder  om  mange  Gjenstande,  som  ere  fundne  en- 
keltviis  uden  at  være  ledsagede  af  andre  Oldsager  i  samme 
Grav.  Efterhaanden  som  Udgravningerne  ere  skredne  frem, 
er  altsaa  Antallet  af  de  med  Nummer  anførte  Grave  blevet 
forholdsviis  mindre.  Antallet  af  de  undersøgte  Grave  er  i 
det  Hele  mere  end  dobbelt  saa  stort  som  Tallet  af  dem, 
der  nedenfor  ere  opførte  med  særligt  Nummer. 

Kun  en  mindre  Deel  af  Gravene  er  undersøgt  i  min 
Nærværelse;  de  fleste  ere  udgravne  under  Tilsyn  og  Ledelse 
af  Gaardens  Eier,  Proprietair  G.  Johnson,  hvis  velvillige  og 
kraftige  Bistand  det  overhovedet  skyldes,  at  denne  vigtige 
Gravplads  har  kunnet  undersøges  i  et  saa  betydeligt  Om- 
fang, som  skeet  er. 

Gravningerne  ere  i  det  Hele  skredne  fremad  fra  Nord 
imod  Syd.  Ganske  nøie  er  denne  Regel  vel  ingenlunde  fulgt, 
men  Formodningen  vil  dog  være  for,  at  Grave  med  nær- 
liggende Nummere  ere  fundne  i  hinandens  Nærhed,  og  at 
de  høiere  Nummere  høre  til  de  sydligere  Grave. 

A.    Østsiden  af  Haven. 

Indhold  fomden  Knl,  Been  og  Steen. 

1.  Jernfibula. 

2,  3,  4.     Spredte  Stykker  af  grove  Leerkar. 

5.     lille  Leerkar. 

5* 


Q^  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

6.  spids  Kniv,  halvrund  do.,  lille  Leerkar. 

7.  lille  Leerkar. 

8.  Beltehage,    lille    bægerformet   Leerkar  paa  Fod    (If 
høit,  3i"  bredt). 

9.  lille  Leerkar. 

10.  ukjendeligt  Jern,  lille  Leerkar. 

11.  lille  Leerkar. 

12.  lille  Leerkar. 

13.  Beltehage,  Leerperle,  lille  Leerkar. 

14.  Jernniptang. 

15.  Jernftbula,  spredte  Stykker  af  et  grovt  Leerkar. 

16.  Klump  halvbrændt  Leer. 

17.  Broncefibula  med  smal  Bøile  og  et  Hoved  paa  Spidsen 
af  Bøilen. 

18.  Beltehage. 

19.  Beltehage. 

20.  ingen  Oldsager;  under  Graven  laae  et  tyndt  Lag  Sand 
og  derunder  en  ny  Grav,  hvori  en  Beltehage  og  Stykker 
af  et  lille  Leerkar. 

21.  Beltehage,  St.  af  to  smaae  og  et  grovt  Leerkar. 

22.  halvraaaneforraet  Kniv  med  Skaft;  under  Graven  laae 
et  tyndt  Lag  Sand  og  derunder  en  ny  Grav,  hvori 
ingen  Oldsager. 

23.  ukjendeligt  Jern,  spredte  St.  af  et  lille  Leerkar. 

24.  smuk  Leerkop  (3   X  3^")  *)• 

25.  to  Jernfibulaer,  spids  Kniv,  brændt  Leerklump. 

26.  prydet  Beenbrikke,  ukjendeligt  Jern,  lille  Leerkar,  St. 
af  et  grovt  do. 

27.  Jernpreen,  brændt  Leerklump. 


*)  Hvor  Maalangivelser  af  Leerkar  ere  forbundne  med  et  X' 
betyder  det  første  Tal  Karrets  Høide,  det  andet  Karrets 
Brede  paa  dets  bredeste  Sted,  altsaa  i  Regelen  ved  Udbug- 
ningens  Kant.  Anføres  to  Tal  ved  et  Sværd  eller  anden 
lang  Gjenstand,  betyder  det  første  Tal  Længden  og  det  andet 
Breden. 


BORNHOLMSKE  BRANDPTETTER.  69 

28.  Jernfibula,  lille  Leerkar  (2f   X  3f"). 

29.  Beltehage,  Jernfibula,  St.  af  et  lille  Hankekar. 

30.  St.  af  et  grovt  Leerkar. 

31.  Beltehage,  Jernfibula. 

32.  Beltehage. 

33.  Stykker  af  et  grovt  Leerkar. 

34.  lille  Hankekar  (2i  X  3"). 

35.  to  Jernfibulaer,  brændt  Leerklump. 

36.  Stykker  af  et  grovt  Leerkar. 

37.  Brændt  Leerklump. 

38.  lille  Række    af   sammensmeltede   blaae   og   gule   Glas- 
perler, lille  Leerkar  (2  X   2^"),  St.  af  et  grovt  do. 

39.  Beltehage,  spredte  St.  af  et  lille  Leerkar. 

40.  Beltehage,    spids  Kniv  (kun  2J"   lang  i  Bladet),    lille 
Leerkar. 

41.  spredte  Stykker  af  et  lille  Leerkar. 

42.  sammensmeltet  Række    af  blaae    og    gule   Glasperler, 
Leerperle,  St.  af  et  lille  Leerkar. 

43.  forbrændte  Stykker  af  et  Sværd,  lille  Krukke  (1 1  X  2^"). 

44.  Beltehage,  to  Jernfibulaer,  halvmaaneformet  Kniv. 

45.  Beltehage,  Niptang. 

46.  (i  Gravpladsens  nordligste  Ende)  Beltehage,  hvis  Plade 
ikke  er  krummet,  men  vinkelbøiet. 

I  forskj  el  lige  Grave  desuden:  en  Beltehage,  Stykker  af 
do.,  Niptang,  spids  Kniv,  ukjendeligt  Jern.  Omtrent  midt 
i  Terrainet  er  der  fundet  en  steensat  Gravkiste  af  Mands- 
længde,  men  den  var  forstyrret,  inden  jeg  kom  tilstede; 
Oldsager  fandtes  ikke  deri. 

B.     I  Haven  vest  for  A. 

I  forskjellige  Grave  er  der  fundet: 

Fire  næsten  fuldstændige  Sværd,  Brudstykker  af  to  do., 
to  korte  do.  eller  Daggerter,  Stykker  af  en  do..  Stykker 
af  to  Spydspidser,  tre  spidse  Knive,  en  halvrund  do,, 
en  halvmaaneformet  do.   med  vredet  Skaft,    St.  af  en  Sax, 


70  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

St.  af  en  lang  Niptang,  St.  af  tre  baandformede  Bronce- 
fibulaer,  St.  af  to  do.  med  smal  Bøile  og  et  Hoved 
paa  Enden  af  denne,  to  ringformede  Jernspænder,  fire  smaae 
Leerkar  (det  ene  med  indtrykkede  Cirkelprydelser),  et  større 
kugleformet  Leerkar  med  smal  Aabning  og  indtrykkede  Cir- 
kelprydelser (gik  itu). 

C.     Syd  for  Haven,  øst  for  Bygningerne. 

47.  Baandformet  Broncefibula. 

48.  puklet  Broncefibula,  St.  af  en  do. 

49.  lille  Hankekar  (2  X   2^")- 

50.  prydet  Beenbrikke,  spids  Kniv. 

51.  puklet  Broncefibula,  St.  af  Jernfibulaer. 

52.  blaa  Glasperle,  ukjendeligt  Jern,  Leerskive  med  en 
Rille  i  Randen. 

53.  to  puklede  Broncefibulaer,   lille  Leerkop  (1|   X   2|"). 

54.  Stykker  af  Broncefibula,  ukjendeligt  Jern,  lille  Leer- 
kar (2   X  2^'). 

55.  halvmaaneformet  Kniv,  Jernfibula. 

56.  forsmeltet,  baandformet  Broncefibula,  spids  Kniv. 

57.  Jernfibula,  to  meget  smukke  Leerkar  med  ophøiede 
Striber  nedad  Siderne  (henholdsviis  3J  X  4"  og  4 
X  4^^",  gik  begge  itu  ved  Optagning-en). 

58.  Sværd  (22  X   1J'0»  St.  af  en  lang  Kniv. 

59.  baandformet  Broncefibula,  Jernfibula,  ukj.  Jern,  lille 
Leerkar  (2.^   X  B'")- 

60.  ukjendeligt  Jern,  gjennemboret  lille  Sandsteensskive. 
6L     baandformet  Broncefibula,  St.  af  do. 

62.  en  halv  Guldperle,  to  smukke  puklede  Broncefibulaer. 

63.  et  Par  tynde  Broncesporer. 

64.  spids  Kniv. 

65.  ringformet  Jernspænde,  St.  af  halvcylindrisk  Jernbe- 
slag, spids  Kniv. 

66.  tre  Jernfibulaer,  ringf.  Jernspænde,  St.  af  Beltehage 
hægtet  i  en  Jernring. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  71 

67.  lille  Leerkar  med  smuk  Bordt  af  radiale  Streger 
(3  X  4")- 

68.  to  store  Leerkar  (omtrent  10  X  14"  —  itu)  staaende  ved 
Siden  af  hinanden,  fyldte  med  mindre  Kar,  deriblandt 
en  Hankekande  (8  X  6J"  —  itu),  samt  Skaar  af  Leerkar. 

69.  Sammenbøiet  Sværd  (25J  X  2") ,  Spydspids  med 
Modhager  (7"),  Skjoldbule  (5  X  4"),  Haandtag  til 
Skjold  (7i-"),  Beltehage,  lille  og  middelstort  Leerkar 
(gik  itu). 

70.  Rund  Perle  af  Guldblik  (|"),  prydet  Beenbrikke, 
Broncefibula,  to  torsmeltede  Glasperler,  spids  Kniv, 
lille  Leerkar  (2J   X  3i"). 

7L  Broncefibula,  St.  af  to  do.,  ukj.  Jern,  lille  Leerkar 
(2 i   X  3"). 

72.  Broncefibula,  St.  af  do.,  Jernfibula,  ringf.  Jernspænde, 
spids  Kniv,  brændt  Leerklump. 

73.  to  baandf.  Broncefibulaer. 

74.  flad,  i  Enden  kløftet  Broncestok  (3"  —  Hængedop?), 
to  røde  Steenperler  med  gule  Pletter,  hvori  sorte 
Prikker,  stribet  blaa  Glasperle,  glat  do.,  forsmeltet  do. 

75.  krummet  Broncestok  med  prydet  Hoved  og  kløftet  i 
den  anden  Ende  (3|"  —  Hængedop?)  St.  af  Bronce- 
fibula, spids  Kniv. 

76.  to  baandf.  Broncefibulaer,  Jernfibula,  spids  Kniv. 

77.  puklet  Broncefibula,  St.  af  do. 

78.  Broncefibula,  St.  af  to  do.,  langagtig  Glasperle  med 
guul  Metalbelægning  indvendig,  lille  Krukke  (2J  X  2J"). 

79.  Jernfibula  med  Spor  af  Broncetraad,  ringf.  Jernspænde. 

80.  Jernfibula,  ringf.  Jernspænde,  lille  Krukke  (IJ  X  If")* 
8L     to   puklede  Broncefibulaer,    St.    af  en  do.,    Hængedop 

som  Nr.  75,  St.  af  et   smukt  Broncebeslag  med  frem- 
staaende    Sømhoveder,    spids    Kniv,    vinkelbøiet    Jern 
med  noget  Pladejern. 
82.     kort  Sværd,  lille  Leerkar. 


72  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

83.  et    Par    svære    Broncesporer ,    flaskeformet    Leervase 

(6i  X  6"). 

84.  Broncekar  (itu),  to  Jernsporer,  St.  af  halvcylindrisk 
Jernbeslag. 

85.  puklet  Broncetibula,  St.  af  to  do.,  Hængedop  som  Nr. 
75,  Jernfibula. 

86.  meget  smuk  Guldberlok  (li")»  ^'^"^  Perle  af  selvblandet 
Guld,  Hængedop  som  Nr.  75,  baandf.  Broncebeslag,  St. 
af  Broncetibula,  Jernsax  (71") »  ^i^^^  Leerkar  (3  X 
3J")»   do.  med  Hank  (2^   X  31")- 

87.  Broncefibula,  Jernfibula,  lille  Leerkar  (2^  X  3f  )• 

88.  puklet  Jernfibula,  ringf.  Jernspænde,  spids  Kniv. 

89.  steensat  Gravkiste  af  Mandslængde,  dækket  med  flade 
Steen,  indeholdende  almindelig  Jord  med  ubrændte  St. 
af  et  Menneskecranium  og  andre  ubrændte  Been. 
Dækstenene  laae  omtrent  1  Alen  under  Overfladen  og 
vare  3"  tykke.  Sidestenene  vare  c.  18"  høie,  og  Rum- 
met imellem  Siderne  var  c.   16"  bredt. 

90.  Jernnøgle,  St.  af  do.,  ringf.  Jernspænde,  spids  Kniv, 
tynd  flad  Jernstok,  stort  Leerkar  med  rundtløbende 
Streger  foroven,  mindre  do.  med  do.,  lille  do.  med 
Hank. 

91.  puklet  Broncefibula,  St.  af  baandf.  do. 

92.  to  Broncefibulaer. 

93.  ringf.  Broncespænde  (1"). 

94.  forsmeltet  baandf.  Broncefibula,  ukj.  Jernstykker. 

95.  lille  Leerkar  (2J   X  4"). 

96.  Sværd  (20  X  1  i"  —  Hdt  af  Fæstet  mangler),  tragtformet 
Skjoldbule  (3|   X  4"),  Spydspids  (6f '),  Jernfibula. 

97.  bredt  Sværd  (24  X  2i")»  li^e  Spydspids  med  Mod- 
hager (3i"),  Skjoldbule  (5^  X  4"),  St.  af  Skjold- 
haandtag. 

98.  rund  Guldperle,  to  puklede  Broncefibulaer,  St.  af  do.. 
Jernnøgle  (8"),  vinkelbøiet  Jern  (2^"). 

99.  fladtrykket   Guldkugle,    to   do.    langagtige   Guldperler, 


I 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  73 

to  do.  mindre  Guldstykker  (Halsprydelse),  St.  af  to 
puklede  Broncefibulaer,  St.  af  tre  riflede,  lyseblaae 
Steenperler,  spids  Kniv. 

100.  lille  Spydspids  med  Modhager  (4"),  Hængedop  af 
Jern  (2^"). 

101.  spids  Kniv. 

102.  ukj.  Broncestykker,  Jernkrog. 

103.  Sværd  (24  X  2",  paa  Enden  af  Fæstet  sidder  et 
Tværstykke  af  Jern),  Skjoldbule  (5^  X  4")  med  St. 
af  Haandtaget,  Spydspids  (8"),  lang  do.  med  een  Mod- 
hage (ir')j  i'ingf-  Jernspænde,  spids  Kniv. 

104.  to  smaae  Broncefibulaer  med  Kam. 

105.  Jernnøgle  (6i^"),  St.  af  et  Broncebaand,   spids  Kniv. 

106.  St.  af  Beltehage,  vinkelbøiet  Jern,  to  eensdannede 
Hankepotter  (4J    X   6'0- 

107.  Broncestrimmel  (4|  X  |")>  vinkelbøiet  Jern  (4"),  to 
Nitnagler  af  Jern. 

108.  to  puklede  Broncefibulaer. 

109.  smuk  lille  Broncefibula   uden  Kam,    lille  Krukke   (1| 

X  21"). 

110.  St.  af  baandf.  Broncefibula,  lille  Leerkar  (li  X  2"). 

111.  langagtig  Perle  af  selvblandet  Guld  (f  X  4")»  ^^^^^ 
Jernfibula,  middelstor  Hankepotte. 

I  forskjellige  Grave  i  dette  Terrain  er  der  endvidere 
bleven  fundet: 

Tre  Broncefibulaer,  St.  af  sex  do.,  St.  af  en  Hængedop 
af  Bronce  som  Nr.  75,  to  store  spidse  Knive,  to  mindre 
do.  do.,  to  halvrunde  do.,  en  halvmaaneformet  do.,  fem 
Jernfibulaer,  to  ringf.  Jernspænder,  et  fiirkantet  do.,  et  Ham- 
merhoved, en  Jernnøgle,  vinkelbøiet  Jern  og  kløftet  do.,  et 
Par  Jernsporer,  fem  smaae  Leerkar,  St.  af  nogle  store, 
samt  mange  middelstore  og  smaae  Leerkar.  (Det  er  muligt, 
at  nogle  af  disse  Sager  ere  fundne  i  Haven,  dog  ikke  i 
sammes   østlige  Side.) 


74  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

D.     Nordenden  af  den  beplantede  Mark  sydost 
for  Bygningerne. 

112.  Sværd  (24  X  lf')»  Skjoldbule  (6  X  4")  med  Haand- 
tag  (85")»  Spydspids,  et  Par  Jernsporer,  spids  Kniv, 
ukj.  Jern,  smuk  Pokal  af  Leer  med  Striber  ned  ad 
Siderne  (4  X  4J"). 

113.  puklet  Broncefibula,  St.  af  to  andre  do.,  ringformet 
Jernspænde. 

114.  Broncefibula  med  smal  Bøile  uden  Kam,  ringf.  Jern- 
spænde,  spids  Kniv,  lille  Leerkar  (2  X  ^l")- 

115.  Stykker  af  to  Broncefibulaer,  lille  Hængedop  afBronce 
som  Nr.  75  (2i"),  Bronceknap,  spids  Kniv,  St.  af  et 
lille  Leerkar. 

116.  puklet  Broncefibula,  St.  af  baandf.  do.,  spids  Kniv, 
lille  Leerkar  (2i   X  3"). 

117.  St.  af  et  Sværd,  aflang  Jernring,  aaben  i  den  ene 
Side,  afbrudt  Jernring,  ukjendeligt  Jern. 

118.  halv  Perle  af  selvblandet  Guld,  St.  af  Broncering, 
Jernnøgle  (6"). 

119.  smuk,  kort  og  bred  Broncefibula. 

120.  St.  af  to  Broncefibulaer,  St.  af  ringf.  Jernspænde, 
spids  Kniv. 

121.  St.  af  Broncefibula,  ringf.  Jernspænde. 

122.  St.  af  to  Broncefibulaer,  St.  af  Beltehage. 

123.  spids  Kniv. 

124.  puklet  Broncefibula,  ringf.  Jernspænde. 

125.  afbrudt  Sværdfæste. 

126.  Sværd  (25  X   1J")»  Aere  Leerkar. 

127.  Sværd  (221  X  IfO«  Skjoldbule  (6  X  4)  med  St. 
af  Haandtag,  Spydspids  (6"),  St.  af  en  mindre  do., 
flaskef.  Leervase  (7    X  6J")»  Hankepotte  (4^X  6")- 

128.  puklet  Broncefibula,  St.  af  do.  do.,  baandf.  do.,  fiir- 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  75 

kantet  Jernspænde,  spids  Kniv,  Jernst,  med  Øsken 
(Tornen  af  et  Jernspænde?)  forsmeltet  rød  Leer- 
perle,   flaskeformet   Leervase   (6  X  5"),  Hankepotte 

m  X  5^. 

129.  overbrudt  Sværd  (21  X  2i"),  smuk  Spydspids  (10"), 
sammentrykket  Skjoldbule,  St.  af  Skjoldhaandtag. 

130.  sammenrullet  Sværd  (21  X  If  )>  ^t.  af  to  middel- 
store Hankepotter. 

131.  lille  baandf.  Broncefibula  (1|"),  baandf.  Jernfibula 
med  Broncespiral  (H")>  spids  Kniv  (.5"). 

132.  St.  af  en  baandf.  og  en  puklet  Broncefibula,  ukjende- 
ligt  Bronce. 

133.  Beenbrikke  i  Lighed  med  Nr.  26,  lille  Jernfibula 
(1^")»  do.  med  Broncenaal,  tiirkantet  Jernspænde, 
spids  Kniv  (Grebtungen  3",  Bladet  4.^"),  St.  af  flere 
Leerkar,  deriblandt  et  vertikalstribet  Hankekar  i  Lig- 
hed med  Nr.  57. 

134.  meget  smuk  Guldberlok  (!{")»  halv  Perle  af  sølv- 
blandet  Guld,  langagtig  Perle  af  do.  (gik  itu). 

135.  Stykker  af  et  i  Oldtiden  saramenbøiet  og  sønderbrudt 
Sværd. 

136.  Beltehage,  lille  baandf.  Jernfibula,  lille  fiirkantet  Jern- 
spænde, Jernnøgle  (6")>  St.  af  do. 

137.  St.  af  en  Jernnøgle,  St.  af  en  lille  Fibula  af  Jern  og 
Bronce. 

138.  fladt,  vinkelbøiet  Jern  (maaskee  en  Beltehage). 

139.  korsformet  Broncefibula,  puklet  do.,  baandf.  Jernfi- 
bula, smukt,  verticalstribet  lille  Leerkar   (2^  X  3"). 

140.  lille  Broncefibula  med  Bøile  af  halvrundt  Gjennemsnit. 

141.  St.  af  et  fladt  Broncebeslag  paa  Jern  (1  X  i")'  ^^^' 
smeltet  Glasperle. 

142.  Broncefibula  med   tynd,    trind  Bøile. 

143.  lille  Leerkar  (2J   X  4"). 

I  forskjellige   Grave   i   dette   Terrain    er   der   endvidere 


76  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

fundet:  Stykker  af  tre  Sværd,  do.  af  to  Spydspidser,  en 
spids  Kniv,  en  smuk  halvrund  Kniv  med  et  Hul  igjennem, 
fire  Broncefibulaer,  to  Jernfibulaer,  en  Jernnøgle  (6"),  vinkel- 
bøiede  Jernstokke,  St.  af  en  verticalstribet  Leerpocal  som 
Nr.  112,  en  middelstor  Hankepotte  (4|  X  6i'0»  et  lille 
Leerkar  med  verticale  Streger  paa  Bugen  (3^  X  4")?  St.  af 
to  store  fleerørede  Leerkar  samt  af  adskillige  middelstore 
og  smaae  Kar. 

E.     Fortsættelse  fra  D.  sydefter  i  den 
beplantede  Mark. 

144.  Forhugget  kuglef.  Perle  (J"),  do.  langagtig  do.  (J"),  flad- 
klemt lille  Stykke  (j'^")  —  Alt  af  selvblandet  Guld; 
ved  den  første  var  et  lille  Stykke  blaat  Glas  fast- 
smeltet  (Halsbaand  jfr.  Nr.  99),  lille  fladt  Baand  af  sam- 
menflettede Guldtraade,  knuust  og  afrevet  i  den  ene 
Ende,  St.  af  to  Broncefibulaer,  spredte  St.  af  et  tem- 
melig stort,  i  Oldtiden  sønderhugget  Broncekar  med 
to  Ringe,  St.  af  et  stort  Leerkar  med  rundtløbende 
Furer,  St.  af  en  smuk  Hankekande  med  en  Aabning 
paa  langs  igjennem  Hanken,  St.  af  en  smuk  middelstor 
Hankepotte,  Klumper  af  en  sort,  blæret  Masse,  som 
ikke  synes  at  være  Trækul. 

145.  St.  af  et  eenægget  Sværd  eller  Daggert. 

146.  St.  af  et  temmelig  stort,  i  Oldtiden  sønderhugget 
Broncekar,  St.  af  en  Broncekjæde  bestaaende  at  tynde 
vredne  Stokke  forbundne  med  Ringe,  Jernspore  med 
skjævt  anbragt  Pig,  Hængedop  af  Jern  (1|")  med  et 
Hul  i  den  spidse  Ende,  netformet  Broncebeslag  om- 
kring et  Stykke  forkullet  Træ,  lille  Leerkar  (3J  X  4"). 

147.  Jernkniv  med  Bronbebeslag  paa  Enden  af  den  3" 
lange  Grebtunge  samt  nedenfor  Fæstet  (gik  itu). 

148.  forhuggede  og  forsmeltede  Stykker  af  et  temmelig 
stort  Broncekar  med  Jernhanke,  krummet  Randbeslag 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  77 

af  Bronce  (til  et  Drikkehorn?  jfr.  Nr.  154  og  161), 
langt  Jernstykke,  spidst  i  den  ene  Ende,  fladt  og 
vinkelbøiet  i  den  anden  (5  X  |")- 

149.  forhugget  kuglef.  Perle  og  St.  af  to  langagtige  do.  — 
Alt  af  selvblandet  Guld  (Halsbaand  jfr.  Nr.  99  og 
144),  St.  af  Bronceplader  og  en  Broncestok  (lille 
Broncekar?).  lille  Leerkrukke  (21   X  2"). 

150.  krumbøiet,  tveægget  Sværd  (Fæstet  5",  Klingen  25 
X  2"  —  gik-  itu  ved  Optagningen),  tre  kløftede  Jern- 
beslag og  St.  af  en  Jernring,  Spydspids  (7  X  li")» 
do.  med  Modhager  (6")j  eenægget  Daggert  (8^  X 
Ig"),  spids  Kniv  (5|")j  tragtformet  Skjoldbule  med 
Broncebelægning  paa  Randstykket  (3^  X  4"),  Skjold- 
haandtag  (gik  itu),   et  Par   smukke  Jernsporer. 

151.  steensat  Kiste  |  Alen  under  Overfladen,  over  3  Alen 
lang  i  Nord  og  Syd,  indvendig  Brede  i  Nord  foroven  30", 
forneden  17",  i  Syd  foroven  22",  forneden  11",  ind- 
vendig Høide  c.  18",  dækket  med  Steenplader,  uden 
Steen  i  Bunden;  i  den  nordlige  Ende  af  Kisten  fandtes 
2  Mennesketænder,  noget  trøsket  Træ(?),  en  lille 
spiralbøiet  Guldstang  (Pengering,  vægtig  ^  Lod),  et 
stort  treøret  Leerkar  (9J  X  12"),  en  Hankekande 
(gik  itu),  en  middelstor  Hankepotte,  et  lille  Kar  uden 
Hank  (2|  X  3f' )  og  et  do.  med  Hank  (IJ  X  3") 
—  alle  Karrene  kun  prydede  med  rundtløbende  Furer 
omkring  Overdelen. 

152.  sammenbøiet,  tveægget  Sværd  (Grebtungen  4^",  af 
Klingen  mangler  et  Stykke,  Breden  af  Klingen  IJ"), 
Spydspids  (9"),  do.  med  Modhager  og  med  tre  op- 
høiede  Striber  omkring  Skaftet  (8"),  lav  Skjoldbule 
med  lang  Tap  som  Vimose  V  Fig.  5,  Skjoldhaandtag 
(gik  itu),  et  Par  Jernsporer  med  lang  (H"),  kegle- 
formet Pig. 

153.  sammenbøiet,    smukt,    tveægget    Sværd    (Grebtungen 


78  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

5",  Klineen  241  X  2'0,  Spydspids  (7|")'  ^o-  i^^d 
Modhager  (5y')»  Skjoldbule,  Skjoldhaandtag,  huul 
dopskoformet  Bronceprydelse  (2")  med  en  fremstaa- 
ende  Rand  om  Midten  og  en  prydet  Knap  paa  Enden; 
i  den  modsatte  hule  Ende  sidder  en  Nitnagle  (Dopsko 
til  et  Drikkehorn);  tynd  prydet  Broncestok  (2")  med 
en  Øsken  i  hver  Ende,  hvori  Spor  af  Ringe,  fiirkantet 
Broncespænde  (1  X  |")»  huult  halvcylindrisk  Jern- 
beslag. 

154.  ituhnggede  og  halvsmeltede  Stykker  af  et  Broncefad 
(eller  Belægning  til  et  Skjold?)  Skjoldhaandtag  (6^"), 
langt,  i  den  ene  Ende  trindt  og  spidst,  i  den  anden 
Ende  fladt  og  vinkelbøiet  Jernstykke  (65"  —  jfr.  Nr. 
148),  huult  dopskoformet  Broncestykke  (1^");  ved 
den  hule  Ende  sidder  en  Øsken,  ved  den  anden  Ende 
er  der  anbragt  en  Prydelse  i  Skikkelse  af  et  Oxe- 
hoved  med  Horn  (Drikkehornsdopsko  som  Nr  153); 
Beslag  bestaaende  af  to  sammennittede,  skjævt  fiir- 
kantede  Bronceplader  (IJ  X  1")j  A^^^  krummet 
Broncestykke  (1J,")j  ^0  St.  af  et  ringformet  Randbe- 
slag af  Bronce  (Ringens  Tværmaal  vilde  være  2"),  en 
Bronce-Nitnagle,  to  krumme  Jernbeslag  med  Nitnagler, 
en  Jernspore  med  lang  Pig  (1"). 

155.  ituhugget  og  forsmeltet  Gjenstand  af  Bronceplader, 
Hængedop  af  Bronce  (2^"),  Broncetibula  (2")  som  Nydam 
V  Fig.  14,  Broncespænde  som  Vimose  12,  Fig.  15. 
(Bøilen  gik  itu),  middelstor  Hankepotte  med  rundt- 
løbende  Furer  (4J   X  t5J"). 

156.  To  Jernnøgler,  ved  Ringen  i  den  ene  er  fastgjort  en 
Øsken  med  Nitnagle;  ringf.  Jernspænde,  lille  baandf. 
Jernfibula  (1J'0»  spi^s  Kniv  (5")»  Hængedop  af  Jern 
(31'0. 

157.  spids  Kniv  (4i"),  St.  af  en  sammenbøiet  Jernplade 
(2  X   J'0»  middelstor  Hankepotte  (gik  itu). 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  79 

158.  spids  Kniv  (ituj,  Jernst.  af  to  sammennittede  Plader 
(3]  X  r')j  vinkelbøiet  Jern  med  rund  Tap  ved  den 
ene  Ende,  lille  hankeløst  Leerkar  (2-J    X  2^"). 

159.  spids  Kniv  (6"),  St.  af  en  korsf.  Broncefibula,  lille 
Leerkrukke  (1|   X  2"). 

160.  smuk  lille  Broncefibula  som  Vimose'  1  Fig.  30  (1|"), 
do.  do.  som  Nydam  V  Fig.  14  (2")j  Jernpreen  (2|" 
Spidsen  er  afbrudt),  Broncest.  i  Form  som  en  spids 
Kniv  (3^  X  i")»  ^ill©  hankeløst  Leerkar  med  3  Knopper 
paa  Siderne  (de  to  Knopper  ere  dobbelte). 

161.  ituhugget  og  forsmeltet  Gjenstand  af  Bronceplader 
med  Nitnagler  og  Øskener,  lang,  i  den  ene  Ende  trind 
og  spids,  i  den  anden  Ende  flad  og  vinkelbøiet  Jern- 
gjenstand  (64"  jfr.  Nr.  148  og  154),  sammenrustet 
Jernklump,  hvori  en  Niptang,  en  sammenbøiet  Kniv 
og  St.  af  en  Daggert (?),  en  Spore  med  lang  Bøile  og 
og  lille  Pig,  dopskoformet,  huul  Bronceprydelse  (1.'") 
(Drikkehornsdopsko  jfr.  Nr.  153  og  154),  krumt  Rand- 
beslag  af  Bronce,    middelstor  Hankepotte   (4  X   5")- 

162.  to  Jernnøgler,  den  ene  itubrudt  og  sammenrustet  med 
andet  Jern,  den  anden  7^"  lang  med  en  velbevaret 
Ring,  hvori  en  løs  Øsken  med  Nitnagle  som  Nr.  156, 
sammenbøiet  Jernkniv  med  et  Broncehoved  (8"),  Hænge- 
dop  af  Jern  (3f")  med  et  rundt  Bul  i  den  spidse 
Ende,  forbrændt  Broncefibula  (1^  X  H'O  bestaaende 
af  en  rund  Plade  med  fire  mindre  runde  Plader  kors- 
viis  udgaaende  derfra  (jfr.  Vimose  4  Fig.  3). 

163.  steensat  Gravkiste  af  Mandslængde,  hvori  en  middel- 
stor Hankepotte  med  rundtløbende  Furer  (4J  X  Sj") 
og  et  andet  Leerkar  (itu);  ingen  Been  og  ingen  sort 
Muld. 

164.  steensat  Gravkiste  af  Mandslængde,  hvori  et  ubrændt 
Stykke  af  et  Menneskecranium  og  nogle  Tænder;  ingen 
sort  Muld. 


gQ  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

165.  (en  halv  Snees  Alen  syd  for  de  øvrige  Gravninger 
under  en  meget  svær  flad  Steen  (36  X  24")  stode 
fire  Leerkar  i  tæt  Klynge,  nemlig  et  meget  stort 
femøret  Kar  (13^  X  16"  — PI.  11,2—  det  ene  Øre  var 
afbrudt  i  Oldtiden  og  erstattet  med  en  Efterligning  i  halv- 
brændt Leer),  en  Hankekande  (7^  X  6"),  en  middel- 
stor Hankepotte  (4J  X  ^")  og  et  lille  Kar  uden  Hank 
(gik  itu);  ingen  sort  Muld  og  ingen  Been,  skjøndt  der 
gravedes  til  2  Alens  Dybde. 

166.  Omtrent  3i  Alen  østnordost  for  165  fandtes  et  tyndt 
Lag  sort  Muld  med  brændte  Been  og  spredte  St.  af 
et  smukt  stort  Leerkar. 

167.  Tæt  syd  for  166  laae  en  flad  Steen,  derunder  to 
andre  flade  Stene  og  derunder  det  sædvanlige  røde 
Gruus  uden  sort  Muld,  uden  Been   og   uden  Oldsager. 

168.  Tæt  sydost  for  167,  4  Alen  østsydost  for  165,  fandtes 
en  svær  flad  Steen  (30  X  20")  hvilende  med  den 
ene  Ende  paa  en  kantstillet  Steenplade,  med  den  an- 
den Ende  paa  to  Stene;  under  Dækstenen  laae  to 
hovedstore  Stene,  en  middelstor  Hankepotte  (4|  X 
5J")  af  grovt  Arbeide  og  uden  Prydelser,  tre  smukke 
langagtige  Steenperler  og  en  rund  do.  samt  en  lille 
Jernfibula;  ingen  sort  Muld  og  ingen  Been,  skjøndt 
der  gravedes  til  2J   Alens  Dybde. 

I  forskjellige  Brandpletter  i  dette  Terrain  er  endvidere 
fundet  et  langt  Jern  med  Vinkelbøining  og  Tap  (5^"  — 
jfr.  Nr.  158),  et  tiirkantet  Jernspænde,  Grebenden  af  en 
stor,  krummet,  indadtil  skarp  Kniv  (Høstkniv  eller  Lee 
jfr.  Worsaae  Nr.  490  og  Vimose  S.  26  Fig.  26),  et  over- 
maade  stort  tiøret  Leerkar  (15  X  17^",  see  PI.  12,  fundet 
i  en  af  Brandpletterne  med  Bronceplader),  et  stort  treøret 
Kar  med  en  smuk  Bordt  af  radiale  Streger  og  derover  en 
Bordt  af  Zigzagstreger  (9.J  X  13.^"),  et  temmelig  stort  tre- 
øret Kar  med  Zigzagprydelser  foroven    og  tre  korte  Fødder 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  81 

under   Bunden    (omtrent  8X9"   —  gi^   itu)    samt   adskil- 
lige middelstore  og  smaae  Leerkar*). 

II. 

Kanegaard 

i  Knudsker  Sogn,   |  Miil  øst  for  Rønno. 

Gravpladsen  ligger  3  til  400  Alen  øst  for  Gaarden,  tæt 
nord  for  en  Skrænt  imod  et  Bækløb.  En  Vei  afskjærer  det 
nordligste  Hjørne  af  Pladsen;  hele  Midten  af  Pladsen,  vel 
de  to  Trediedele,  er  aldeles  forstyrret  ved  Gruustagning ; 
den  sydvestlige  Ende  er  en  lille  Bakke,  hvorpaa  der  endnu 
findes  10  Steenrøser,  i  hvis  Mellemrum  Brandpletterne 
strække  sig  ind.  Grunden  er  haardt  Granitgruus,  tildeels 
dækket  af  et  Lag  guult  Leer. 

I  det  nordlige  og  østlige  Hjørne  ere  alle  Grave  under- 
søgte; ved  den  sydvestlige  Ende  ere  derimod  de  fleste  endnu 
urørte.  See  i  det  Hele  det  paa  næste  Side  indsatte  Kort. 
Undersøgelserne  ere  samtlige  foretagne  af  mig  selv  eller 
dog  i  min  Nærværelee.  I  nedenstaaende  Fortegnelse  ere 
alle  undersøgte  Brandpletter  medtagne,  hvad  enten  de  have 
indeholdt  Oldsager  eller  ikke. 


*)  Det  er  allerede  oyenfor  bemærket,  at  efterat  disse  Meddelelser 
vare  givne  i  Trykken ,  er  der  fundet  flere  steensatte  Grave 
og  Dækstene  uden  sort  Muld.  De  fleste  laae  syd  for  det 
Terrain,  som  nærværende  Optegnelser  angaae  ,  men  i  selve 
Terraioet  E  fandtes  der  dog  fem  eller  sex  Dækstene  (under- 
tiden i  dobbelt  Lag)  hvilende  paa  underliggende  Stene  som 
i  Nr.  167  og  168.  Under  dem  saaes  ikke  andre  Oldsager 
end  nogle  Leerkar  omtrent  af  de  i  de  omliggende  Brand - 
pletter  forekommende  Former.  I  det  sydligere  Terrain  viste 
der  sig  derimod  adskillige  virkelige  Gravkister  med  ubrændte 
Been  ledsagede  af  Sølvhalsbaand ,  Sølv-  og  Broncefibulaer  af 
de  i  Mosefundene  sædvanlige  Former,  en  Mængde  udmærket 
smukke  Mosaikperler  ra.  M.  Under  Dækstene  uden  Grav- 
kiste fandtes   ubrændte   Been   og  Leerkar. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1870.  6 


82 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 


••    ^  .?  =■  ^  5i  ^  '''1    '  ••  f 


1,1,.,.,  .,)       ,>^^j    ..,>,  #'^-''^:':3;«-»fcR-4t,fl'.,^^;;\;$' 

c  11    ...  •  ^  . /::  I    -.    •  -   •  .A.-^:    ■    ,'.'11«-.-;    •^^.-.     ;;:.    •,  .  •:    "i'-cr  -.i  i,  ~,'''?  8 


Gruvplads  ved  Kanegaard,  Knudsker  Sogn. 

De  i  det  sydvestlige  Parti  angivne  Kredse  belegne  ti  Stenrøser.  I 
det  nordlige  og  det  østlige  Parti  findes  ingen  flere  Brandpletter,  end  de 
undersøgte;  i  det  sydvestlige  Pari  i  ere  derimod  endnu  mange  tUbage,  som 
ikke  ere  undersøgta 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


83 


A.     Det  nordlige  Hjørne  nord  for  Veien. 


Graven  uden 

Muldens 

Nr. 

Dækning 

Dækningen 
laae  under 
Overfladen. 

Gravens 
TværmaaL 

Tyk- 
kelse. 

Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen. 

1 

aaben. 

6" 

18'^ 

4t" 

I  Beltetiaee. 

2 

flad  Steen. 

12 

18 

6 

Jernflbuia*),  ukjendeligt  Jern. 

3 

uaben. 

8 

18 

3 

ingen  Oldsager, 

4 

stor  flad 
St.  og  der- 
under 3" 

Leer. 

12 

24 

6 

Beltehage. 

5 

flad  Steen. 

8 

18 

4 

ingen  Oldsager. 

12 

12 

4 

ingen  Oldsager,  under  Graven  laae  2" 
Leer  og  derunder  en  ny  Grav,  hvori 

6 

stor  do.  do. 

1" 

18-24 

4 

Beltehage  med  Stang  og  Knap,  Stykke 

af  JerD.spæude. 

7 

flad  do. 

8 

12 

4 

ingen  Oldsager. 

8 

do.  do. 

8 

6-10 

3 

ingen  Oldsager. 

9 

do.  do. 

10 

10 

5 

ingen  Oldsager. 

10 

do.  do.  og 

6"  Leer. 

20 

24 

2 

ingen  Oldsager. 

11 

flad  Steen. 

12 

10 

4 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

12 

do.  do. 

20 

12 

6 

ingen  Been,  lidt  ukj.  Jern. 

13 

do.  do. 

12 

12 

6 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

14 

meget  stor 

flad  Steen. 

20 

24 

6 

ukj.  Jern. 

15 

aaben. 

14 

12 

6 

ingen  Oldsager. 

16 

rund  St, 

12 

8 

4 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

17 

st.  flad  St, 

16 

12 

4-8 

Beltehage,  Jernfibula,    lille  Leerkar  (2^ 

X  3r'). 

18 

flad  Steen. 

16 

14 

4 

ingen  Oldsager. 

19 

aaben. 

18 

20 

4 

Beltehage,  ukj.  Jern,  enkelte  Potteskaar. 

20 

flad  Steen. 

12 

10 

6 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

21 

meget  stor 
aflang    St. 

16 

18 

9 

Beltehage,  to  Jernfibulaer,  øverst  i  Gra- 
ven laae  Halvdelen  af  et  lille  Leerkar. 

22 

flad  Steen. 

14 

18 

6 

to  halvkugleformede  Bronceflbulaer  med 
Jernspiral.  Beltehage,  enkelte  Pottesk. 

23 

lille  do  do. 

12 

8 

4 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

24 

flad  Steen. 

16 

12 

6 

ingen  Oldsager. 

25 

aaben. 

20 

20 

6 

ingen  Oldsager. 

')  Jernfibulaerne  ere  næsen  alle  trekantede  med  kort  Spiral,  som  PI.  8  2- 

6* 


84 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


Graven  uden 

Muldens 

Nr. 

Døkniiigr. 

Dækningen  laae 
under  Over- 

Gravens 
TværmaaL 

Tyk- 
kelse. 

Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen. 

fladen. 

26 

Oad  Steen. 

20" 

24" 

6" 

Beltehage  med  Hak  langs  ad  Kanterne, 
Spor  af  Jernfibula. 

Paa  Stykket  øst  for  Nr.  25  og  26  fandtes 
10  Tommer  under  Overfladen  en  tæt 
Brolægning  tildeels  af  store  Steen, 
hvorunder  ingen  andre  Brandpletter 
end  Nr.  27. 

27 

BrolægD. 

16 

10 

8 

iuL'en  Been,  ingen  Oldsager. 

28 

aaben. 

15 

12-20" 

1-2 

uregelmæssigt  tyndt  Lag  af  Kul  uden 
Been. 

29 

flad  Steen. 

15 

16 

5 

ingen  Oldsager. 

30 

stor  do.  do. 

18 

20-24 

6 

St    af  Beltehage,  ukj.  Jern. 

31 

flad  do. 

24 

21 

8 

Spor  af  Jern.  lille  Leerkar  (3^   X  3^"). 

32 

do.  do. 

20 

20-24 

6 

knuust  lille  Leerkar. 

33 

aaben. 

20 

15 

8 

Beltehage.  lille  Leerkar  (2]-  X  3"). 

34 

flad  Steen. 

18 

24 

4 

Jernknap,  Spor  af  mere  Jern. 

35 

stor  do.  do. 
og  derund. 

3"  Leer. 

24 

24 

5 

St.  af  en  lille  Beltehage. 

36 

flad  Steen. 

20 

20 

6 

Beltehage,  St.  af  Jernfibula,  lille  Leerkar 
(If   X  2"). 

37 

aaben 

20 

14-18 

6 

Beltehage,  Spor  af  mere  Jern. 

38 

8t.  halv- 

rund St. 

20 

24 

5 

St.  af  Jernfibula,  Spor  af  mere  Jern. 

39 

aaben. 

20 

18 

5 

ingen  Oldsager. 

40 

aaben. 

20 

12-15 

3 

injien  Been,  ingen  Oldsager. 

41 

aaben. 

20 

21-26 

6 

stor  sammenbøiet  Beltehage  (91"),  tre 
Jernfibulaer,  brændte  smaa  Leer« 
klumper. 

42 

flad  Steen. 

16 

20 

8 

St.  af  lille  Beltehage,  St.  af  Jernfibula, 
lille  Leerkar  (2|  X  3{"). 

43 

aaben. 

22 

18-24 

4 

knuust  lille  Leerkar  (2  X  2^"). 

44 

st.  flad  St. 

24 

27-30 

7 

St.  af  lille  Beltehage,  knuust  lille  Leerkar. 

45 

do.  do.  do. 

18 

28 

4 

St.  af  Jernfibula,  spredte  St.  af  et  lille 
Leerkar. 

46 

aaben. 

Overflade 

14 

4 

ingen  Oldsager. 

47 

aaben. 

skraanende 

18-22 

3 

St.  af  Beltehage 

48 

flad  Steen. 

nedad. 

9-12 

4 

ingen  Oldsager. 

49 

do   do. 

12 

16-20 

10 

St.  af  en  Jernfibula,  lille  Leerkar,  (2| 
X  SI"). 

BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 


85 


Graven  uden 

Nr. 

Dækning. 

Dækning  laae 

Gravens 

Muldens 

Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen. 

under  Over- 

Tværmaal. 

Tykkelse. 

fladen. 

50   flad  Steen 

Overfladen 

skraanende. 

15" 

6" 

Beltehage,  enkelte  Potteskaar. 

51 

1  alle 

grupperede    om    to    store    jordfaste 

52 

smaae. 

Stene,  temmelig  leerblandede,  in- 

53 

aabne. 

gen  Oldsager. 

54 

55 

aaben. 

stor. 

Stykker  af  to  Jernfibulaer.  lille  Leer- 
kar  (gik  itu). 

56 

do. 

16'^ 

16-20" 

8 

ingen  Oldsager. 

57 

do. 

12 

12 

5 

ingen  Oldsager. 

58 

do. 

16 

14 

6 

ingen  Oldsager. 

59 

flad  Steen. 

14 

16 

3 

St.  af  Beltehage. 

60 

do    do. 

18 

16 

8 

Jernflbula. 

Øst  for  Gravene  Nr.  59  og  60  \ar 
der  c.  6"  under  Overfladen  en  tæt 
Brolægning  i  Fortsættelse  af  Bro- 
lægningen øst  for  Nr.  25  og  26. 

61 

do.  do. 

16 

tynd. 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

62 

st.  do.  do 

18 

18 

10 

ingen  Oldsager. 

63 

aaben. 

20 

18 

14 

Spor  af  Jern ,  lille  Leerkar  (gik  itu), 
brændte  Leerklumper. 

64 

st.  flad  St. 

14-22 

27 

2"  under 
Stenen; 
10"  uden- 
om. 

Beltehage,  ukj.  Jern. 

65 

aflang  St. 

26 

20 

8" 

ukj.  Jern,  meget  lille  Leerskaal  (1  X 

21"). 
ingen  Oldsager 

66 

aaben. 

24 

20 

3-8 

67 

rund  St. 

24 

15 

10 

ingen  Oldsager. 

68 

aaben. 

1  ikke  maalte,  smaae  og  leerblandede, 

69 

aaben. 

J  ingen  Oldsager. 

B.     Det  østlige  Hjørne,  syd  for  Veien, 
øst  for  Gruu  sgravene. 


flad  Steen. 

c.  16" 

24" 

6" 

Beltehage. 

rund  do. 

12 

12 

4 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

st.  flad  do. 

18 

21 

8 

to  Jernfibulaer,  Spor  af  Beltehage. 

st.  afl.  do. 

15 

18-24 

10 

ukj.  Jern,   lille  Krukke  med  Strege- 
prydelser,   mange   spredte   St.    af 
et  grovt  Leerkar. 

86 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 


""" 

Graven  uden 

Muldens 

! 

Wr. 

Dækning. 

Dækningen 
laae  under 
Overfladen., 

Gravens 
Tværmaal. 

Tyk- 
kelse. 

Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen. 

T 

8t.  flad  Steen. 

20" 

18—24" 

7" 

ukj.  Jern,  lille  kugleformet  Leerkar. 

6 

do.  do.  do. 

18 

18 

4 

ingen  Oldsager. 

7 

flad  Steen. 

18 

16-20 

8 

ingen  Oldsager. 

8 

do   do. 

16 

18 

8 

Beltehage,  spredte  grove  Potteskaar. 

9 

do.  do. 

12 

12 

5 

ingen  Oldsager. 

10 

stor  do.  do. 

18 

20-24 

6 

ukj    Jern. 

11 

Brolægning. 

15 

12-16 

6 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

12 

aaben. 

12 

16 

5 

lille  Beltehage  med  Hak  langs  ad  Kan- 
terne, St.  af  et  lille  Leerkar. 

13 

8t.  flad  Steen. 

16 

16 

5 

Beltehage. 

14 
15 

flad  Steen, 
aaben. 

12} 
12} 

16-24 

8 
5 

gik  i  hinanden,  ingen  Oldsager. 

16 

flad  Steen. 

8 

14 

5 

ingen  Oldsager. 

17 

to  flade  Steen. 

18 

16-20 

4 

Beltehage,  St.  af  Jernflbula. 

18 

flad  Steen. 

20 

15 

8 

Beltehage. 

C.     Den  sydvestlige  Deel,  sydvest  for 
Gruusgra  vene. 


Nr. 

Dækning. 

1 

flad  Steen. 

2 

do.  do. 

3 

aaben. 

4 

Brolægning 

5 

flad  Steen. 

6 

Brolægning. 

7 

do. 

8 

do. 

9 

do. 

10 

do. 

11 

do. 

12 

do. 

13 

do. 

14 

flad  Steen. 

15 

do.  do. 

Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen. 


St.  af  en  Beltehage  og  af  en  trekantet  Jernflbula,  smukt 
lille  Leerkar  (2^  X  3^"),  enkelt  St.  af  et  grovt  do. 

spredte  St.  af  et  meget  lille  Leerkar. 

ingen  Been.  ingen  Oldsager,  laae  op  til  Randstenene  af 
en  Steenrøse. 

ingen  Oldsager. 


laae  under  en  sammenhængende  uregelmæssig  Brolæg- 
ning, hvorover  et  tyndt,  kulsort  Lag  af  Overjord. 
I  Nr.  7  til  10  fandtes  ingen  Oldsager,  i  Nr.  11  et 
lille  Leerkar  (3X3^")  i  Nr.  12  en  lille  Leerskaal 
m  X  2i")  og  i  Nr.  13  en  Beltehage. 


Beltehage,  lille  Leerkar  (2^    X  2i"). 
Beltehage,  spredte  St.  af  et  lille  Leerkar. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 


87 


Nr. 


Dækning. 


Indhold  foruden  Kul,  Been  og  Steen, 


16 

17 

18 
19 
20 

21 
22 

23 
24 

25 
26 
27 
28 
29 
30 
31 


32 
33 
34 
35 


aabea. 

st.  flad  Steen 

flad  Steen. 

do.  do. 

aaben. 

aaben. 

meget  svær 
aflang  Steen, 
st.  flad  Steen 

flad  Steen. 

st.   aflang   St 

aaben. 

Brolægning, 
meget  st.    St 

flad  Steen, 
st.  flad  Steen 

flad  Steen. 


Brolægning. 

do. 

flad  Steen. 

aaben. 


St.  af  to  Beltehager,  Jernfibula,   spredte  St.  af  et  lille 

Leerkai. 
Beltehage,  spredte  St.  af  to  smaae  Leerkar. 
ingen  Been,  ingen  Oldsager, 
ingen  Been,  ingen  Oldsager. 
Beltehage,    prydet  Beenbrikke    (som  Kannikegaard    Nr. 

26),  lille  Leerkar  (2^   X  3^"). 
Jernfibula  med  Spor  af  Bronce. 
ingen  Oldsager. 

iieltehage,   spredte  St.  af  et  lille  Leerkar  (2^  X  3''). 

Beltehage,  spredte  St.  af  et  grovt  Leerkar. 

St.  af  to  Jernfibulaer. 

spredte  St.  af  en  Leerskaal  (omtrent  3|  X  7), 

ingen  Been,  ingen  Oldsager. 

Si.  af  en  Jernflbnla,  St.  af  rødbrændt  Leer. 

St.  af  en  smuk  Beltehage  med  Cirkelprydelser. 

ingen  Oldsager. 

Syv  hule  Broncespiraler,  ^"  i  Tværmaal,  liggende 
spredte  i  Mulden,  Broncering  [1^"  bred)  med  deri 
hængende  flad  Stok,  hvorpaa  en  Skyder  1^" 
(PI.  9,  12),  halvkuglef.  Bronceflbula  (c.  1\"  bred) 
med  en  lang  bøiet  Jernnaal,  lille  Bronceknap  med 
tre  Vorter  paa  Hovedet,  siddende  paa  en  fem- 
kantet Bronceplade,  som  atter  var  nittet  paa  Bronce 
og  Jern. 

Beltehage. 

Ingen  Oldsager 

forsmeltet  Bronce  og  Jern. 

St.  af  Beltehage,  spredte  Potteskaar.  Laae  ovenpaa 
Handen  af  en  Steenrø&e,  c.  6"  indenfor  sammes 
yderste  Kant. 

Over  hele  Stykket  mellem  Røserne  omkring  Gravene 
27  til  30  og  32  til  34  var  der  en  uregelmæssig 
Brolægning  af  rue  større  og  mindre  Stene.  De 
flade  Dækstene  paa  Gravene  laae  i  Høide  med 
Brolægningen  c.  6''  under  Overfladen. 


gg  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

III. 

Tornegaardsbakken 

i  Knudsker  Sogn,  ^  Miil  nordost  for  Rønne. 

Gravpladsen  ligger  paa  Randen  af  det  høie  Land  tæt 
ovenfor  en  steil  Skrænt  imod  Lavlandet  og  lidt  syd  for  en 
Vei  fra  Rønne  til  Suurlykkegaardene.  Paa  Stedet  er  opført 
en  lille  Savmølle.  Grunden  er  Leer,  hvorunder  Granitklippen 
kommer  nær  til  Overfladen. 

Baade  nord  og  syd  for  Møllen  er  der  mange  Brand- 
pletter med  Kul  og  Been,  og  efter  Naboernes  Udsagn  er 
der  høit  oppe  i  den  bagved  liggende  Mark  bleven  oppløiet 
sorte  Muldpletter.  Af  Oldsager  fandtes  den  24.  Marts  1869 
i  omtrent  10  Pletter  ikke  Andet  end  Skaar  af  grove  og  af 
smukke  smaae  Leerkar. 

IV. 

Steensh-ei 

ved  42  Selveiergaard  i  Vestermarie  Sogn,  |  Miil  øst- 
nordost  for  Rønne,  i  Vinkelen  imellem  Veiene  til  Almin- 
dingen og   til  Østerlars  Sogn. 

Gravpladsen  er  en  spidstoppet  naturlig  Sandbakke,  hvis 
Top  for  50  Aar  siden  var  kronet  med  en  mærkelig  Ring  af 
opreiste  Stene.  I  Bakkens  Sider  er  der  Sandgrave.  Bakken 
er  ilde  berygtet  for  »Underjordiske«. 

Ved  Sandgravuing  er  der  tidligere  jævnlig  fundet  smaae 
Leerkar.  Et  Hankekar  (SjXSrO  er  i  1868  indsendt  til  det 
oldnordiske  Museum,  og  i  Mulden  i  Karret  fandtes  da  for- 
smeltede Levninger  af  en  rød  og  en  guul  Steenperle.  End- 
videre er  den  foran  nærmere  omhandlede  Jernkjedel  med 
Broncebelægning  udgravet  her  i  Aaret  1867.  Der  sees 
mange  Brandpletter  i  Sandgravene,  men  de  ere  fattige  paa 
Oldsager. 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  89 

V. 

Markehøi 
ved   56   Selveiergaard   i   Vestermarie    Sogn,    IJ-    Miil    øst- 
nordost  for  RøDne,  tæt  syd  for  Østerlars  Landevei. 

Gravpladsen  dækker  Toppen  og  tildeels  Siderne  af  en 
anseelig  rundtoppet  Gruusbakke,  paa  hvilken  der  endnu  for 
faa  Aar  siden  stod  en  Gruppe  af  4  Bautastene.  Den  er 
ilde  berygtet  for  »Underjordiske«.  Af  Bakkens  Nord-  og 
Vestside  er  Meget  bortgravet  ved  Gruustagning. 

Den  17.  August  1868  afdækkede  jeg  paa  Bakkens  Top 
en  Fiirkant  af  17  X  7^  Q  Alens  Størrelse;  24  Brandpletter 
viste  sig;  i  de  12  af  dem  fandtes  slet  ikke  Andet  end  Kul, 
Been  og  Steen,  i  9  andre  tillige  Potteskaar.  I  een  Grav 
fandtes  en  Beltehage,  i  en  anden  en  halvkugleformet  Bronce- 
fibula  med  Jernspiral  samt  noget  ukjendeligt  Jern,  og  i  en 
tredie  laae  en  trekantet  Jernfibula  og  et  19V  langt,  1|'' 
bredt  Sværd.  Under  den  sidstnævnte  Grav  laae  3"  guult 
Gruus  og  derunder  en  ny  Grav,  som  indeholdt  spredte 
Potteskaar. 

I  Brandpletterne  i  Gruusgravenes  Skrænter  er  der  tidligere 
fundet  Levninger  af  to  Broncetibulaer;  den  ene  synes  at 
have  været  baandformet  og  den  anden  at  have  havt  en  smal 
krum  Bøile  med  et  Hoved  paa  Spidsen. 

VI. 

Ved  Udkjæret 
paa    10de    Selveiergaards    Udlod    i    Vestermarie    Sogn ,    c. 
1000  Alen  sydsydvest  for  Udkjæret. 

Paa  en  Plet  af  omtrent  50  Alens  Tværmaal  paa  en 
flad  leret  Mark  har  Eieren  hvert  Aar  oppløiet  sorte  Muld- 
pletter og  smaae  Potter  af  »omtrent  en  Pægls  Størrelse«. 
Ingen  af  dem  er  kommet  tilstede,  da  Eieren  strax  slog  dem 
itu  for  at  undersøge  Indholdet. 

Den  4.  April  1869  fandt  jeg  paa  Markens  Overflade 
en  stor  Mængde  Slakker   af  sammensmeltet  Jern   og  Steen, 


90  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

samt  Skaar  baade  af  smaae  og  af  grove  Leerkar.  Ved 
Gravning  fandtes  3  Brandpletter,  alle  høitliggende,  meget 
brede  og  meget  tynde  og  alle  indeholdende  Kul  og  en 
Mængde  af  de  nævnte  Slakker.  I  den  største  var  der  ingen 
Been ;  i  de  to  mindre  fandtes  derimod  Been  og  i  en  af  dem 
tillige  nogle  Potteskaar  og  et  Stykke  Jern,  formeentlig  Greb- 
enden af  en  lille  Kniv. 

VII. 

Duebjerg 
i  Clemensker  Sogn,  |  Miil  vest  for  Kirken. 

Duebjerg  er  en  høi  Bakke  med  en  betydelig  Udstrækning, 
vel  et  Par  hundrede  Tønder  Land  stor.  Paa  den  nordligste 
Spids  ligge  Resterne  af  en  Steenhøi,  i  hvis  Overjord  der 
fandtes  adskillige  Brandpletter.  Paa  den  vestlige  Skraaning 
er  der  flere  Gange  fundet  Jernsager,  rimeligviis  i  adspredt 
liggende  Brandpletter.  Den  midterste  Ryg  har  været  be- 
dækket med  mange  store  Gravhøie,  af  hvilke  endnu  adskillige 
staae  urørte,  navnlig  to  store  Høie  lige  midt  paa  Bjerget. 
Nogle  hundrede  Alen  vest  for  disse  har  jeg  paa  14de  Vor- 
nedegaards  Grund  fundet  sorte  Pletter  uden  Been  og  Old- 
sager (uægte  Brandpletter).  Tæt  nord  og  nordost  for  Høiene 
har  der  paa  15de  Vornedegaards  Grund  og  langs  dennes 
østlige  Grændse  ifølge  Eierens  Udsagn  ligget  deels  et  Antal 
isolerede  Steenrøser,  deels  (netop  i  Gaardens  Grændseskjel) 
en  c.  80  Alen  lang,  c.  20  Alen  bred  og  c.  1  Alen  tyk 
sammenhængende  Steendynge,  hvori  der  fandtes  over  fyrre- 
tyve Leerkar  indeholdende  brændte  Been  samt  et  Par  Bronce- 
naale,  som  ved  Optagelsen  smuldrede  bort. 

Netop  paa  det  samme  Terrain  nord  og  nordost  for 
Høiene  findes  en  Mængde  Brandpletter,  men  efterat  Steen- 
røserne  og  Steendyngen  ere  bortryddede,  kan  det  ikke  nu 
kjendes,  hvilket  Forhold  Brandpletterne  have  have  havt  til 
Røserne  og  Steendyngen.  Brandpletterne  strække  sig  derhos 
længere  imod  Syd,  østen  om  Høiene,  i  Mellemrummet  imellem 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  91 

disse  Og  den  Plads,  hvor  en  tredie,  nu  bortgravet,  meget 
stor  Gravhøi  har  staaet. 

Jordbunden  er  løs  Agerjord;  den  har  allerede  i  flere 
Aar  været  dyrket,  hvorved  Brandpletterne  tildeels  ere  blevne 
beskadigede. 

Paa  dette  meget  mærkelige,  men  desværre  stærkt  for- 
styrrede Terrain  er  der  i  Brandpletterne  fundet  adskillige 
temmelig  fortærede  Jernsager,  deriblandt  tre  Beltehager  og 
en  trekantet  Jernfibula  af  den  ved  Kanegaard  sædvanlige 
Form,  fremdeles  et  Stykke  forsmeltet  Bronce  samt  paa  flere 
Steder  Stykker  af  store  Leerkar  med  rundtløbende  Furer 
og  af  middelstore  Hankepotter  med  de  sædvanlige  Bordter 
af  Zigzagstreger  eller  rundtløbende  Streger.  I  et  stort 
Leerkar  fandt  Gaardeieren  nedsat  flere  mindre  Kar,  deriblandt 
en  smukt  forarbeidet  Hankekande.  I  en  Plet  sort  Muld 
nogle  faa  Alen  fra  det  Sted,  hvor  nysnævnte  Leerkar  vare 
opgravne,  fandt  jeg  under  en  lille  flad  Steen  en  grov  Krukke 
(6}^  X  7'0  af  en  i  Steenrøserne  hyppigt  forekommende  Form, 
fyldt  foroven  med  et  Lag  sortagtig  Muld  og  derunder  med 
en  tæt  sammenpakket  Masse  af  brændte  Been. 

VHL 

Kuregaardsbakken 
ved  Kuregaard,  21  Selveiergaard  i  Clemensker  Sogn,  omtrent 
I  Miil  øst  for  Kirken. 

Det  har  været  en  rundtoppet  anseelig  Gruusbakke, 
men  hele  Midten  er  udgravet  til  Velfyld,  saa  at  kun  Randene 
staae  tilbage.  Paa  Midten  af  Bakken  har  der  staaet  en  svær, 
bred  Bautasteen  med  Runeskrift,  som  nu  er  henflyttet  til 
Clemens  Kirke.  Hele  Toppen  af  Bakken  skal  have  været 
bedækket  med  Brandpletter;  nu  vise  de  sig  kun  ved  den 
vestlige  og  nordlige  Rand  af  Gruusgraven. 

Leerkar  og  Stykker  deraf  ere  efter  Eierens  Sigende 
hyppigt   fundne   i   de    sorte   Pletter,    og    et    lille    Hankekar 


92  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

(3X3^")  er  i  Foraaret  1868  indsendt  til  Museet;  tillige 
skal  der  forhen  være  fundet  Noget,  der  lignede  Smedieslakker. 
Udbyttet  af  mine  Undersøgelser  (den  30.  Mai  og  13.  Sep- 
tember 1868)  har  været  en  lang  Spydspids,  to  Beltehager, 
et  ringformet  Jernspænde  og  et  Stykke  af  en  Broncefibula. 
Senere  har  Eieren  indsendt  en  velbevaret  baandformet  Bronce- 
fibula med  Knopprydelser  i  en  bred  Kille  langs  ad  Ryggen. 

IX. 

Æggebjerg 
ved  Rø  Landevei,   ,1  Miil  øst  for  Clemens  Kirke. 

Høien  er  en  isoleret  steil  Gruusbakke ,  forhen  kronet 
at  en  Bautasteen  og  endnu  meget  ilde  berygtet  for  »Under- 
jordiske«. 

Eieren  har  hyppigt  ved  Markarbeide  fundet  sorte  Pletter 
paa  Bakken.  I  en  Gruusgrav  i  dens  sydøstre  Side  fandt 
jeg  den  14.  Juni  1869  en  meget  stor  Brandplet,  dækket  af 
en  svær  flad  Steen  og  indeholdende  talrige  Beenstumper 
samt  et  Stykke  bredt,  skarpt  Jern,  rimeligviis  af  et  een- 
ægget  Sværd. 

X. 

15de  Selveiergaard  i  Clemensker  Sogn,  J  Miil  nordvest 
for  Kirken. 

I  en  lille  Gruusbakke  nordvest  for  Gaarden  er  der  jevnlig 
ved  Gravning  truflfet  Pletter  af  sort  Muld.  For  nogle  Aar 
siden  fandtes  i  en  saadan  Plet  Stykker  af  et  Leerkar  af 
samme  Slags  som  det  nedenanførte.  Nu  er  der  nylig  i 
Randen  af  en  Gruusgrav  i  Bakken  fundet  en  Brandplet  med 
Been  og  derimellem  et  smukt  Hankekar  (4  X  6'')  ganske 
svarende  til  Karrene  af  samme  Størrelse  fra  Kannikegaard, 
samt  Stykker  af  et  stort,  med  rundtløbende  Furer  prydet 
Kar,  der  synes  at  have  havt  samme  Form  og  Størrelse  som 
de  store  Leerkar  fra  Kannikegaard. 


BORNHOLMSKE    BRAND PLETTER.  93 

XI. 

Dillehøi 
paa  Knudegaards  Grund  i  Clemensker  Sogn,  omtrent  1400 
Alen  nordvest  for  Gaarden  og  J  Miil  nordnordvest  for  Kirken. 
Det  er  en  anseelig  spidstoppet  Sandbakke,  meget  ilde 
berygtet  for  »Underjordiske«.  Brandpletter  dække  Høiens 
Top  og  strække  sig  langt  ned  ad  Siderne.  Naboerne  for- 
tælle ,  at  der  tidligere  er  fundet  et  Jernsværd  samt  en 
»Kobberkjedel«  og  en  »Messingkjedel«.  Ved  mit  Besøg  der 
den  25.  Mai  1869  overleveredes  til  mig  en  spids  Kniv,  et 
Stykke  af  et  Broncekar  samt  nogle  Stykker  af  en  Jernkjedel; 
tillige  paaviste  Eieren  mig,  hvor  en  Skjoldbule  (med  et  Par 
Jernsporer  indlagte  i  Mulden)  og  to  Spydspidser  vare  ned- 
gravne,  samt  hvor  Resten  af  Jernkjedelen  endnu  henstod  i 
sit  oprindelige  Leie.  Ved  en  Eftergravning  i  Brandpletterne 
paa  Høiens  Top  fandtes  derhos  en  lille  Hankepotte  (3X3V), 
en  Skjoldbule  med  knuust  Top,  en  Spydspids,  noget  halv- 
cylindrisk Jernbeslag   samt    et  Stykke   af  en   bred  Niptang. 

XII. 
Exerceerpladsen  ved  Hasle. 

Ved  Gruusgravning  i  Havskrænten  omtrent  500  Alen 
syd  for  Hasle  var  der  fundet  Brandpletter  og  deri  en  smuk 
baandformet  Broncefibula,  Stykker  af  to  andre,  et  lille  Leerkar 
(2^  X  ^l'O  samt  Stykker  af  en  høi  Hankekande. 

Ved  en  Undersøgelse  den  24.  Juni  1869  fandtes  talrige 
høitliggende  uægte  Brandpletter,  men  tillige  i  noget  større 
Dybde  temmelig  mange  ægte,  dækkede  af  svære  ovale  Steen. 
Af  Gravene  optoges  et  lille  Leerkar  (IJ  X2J'')j  ^^  ^^-  '^^• 
(gik  itu),  spredte  Stykker  af  et  middelstort  do.,  en  halv- 
rund Kniv  med  et  rundt  Hul  igjennem,  Stykker  af  en  Belte- 
hage,  mere  Jern  samt  en  Klump  halvbrændt  Leer.  Senere 
er  der  fundet  et  lille  Hankekar  (3  X  4]''),  en  lille  Leer- 
skaal   (If   X  21") »    ®°    ^^^'^    halvmaaneformet   Kniv   og   en 


94  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

prydet   Beenbrikke   som   Kkgd.   Nr.   26    med   een  Kreds   af 
Huller  ovenpaa  og  tre  Kredse  af  Huller  underneden. 

XHI. 
Tasseveien 
^   Miil    øst    for    Hasle    paa    39de    Selveiergaards    Parcel    i 
Rutsker  Sogn. 

Omtrent  ved  Midten  af  den  korte  Landeveistrækning, 
»Tasseveien«,  som  østen  om  Hasle  forbinder  Veien  fra  Rønne 
med  Veien  fra  Allinge,  ligger  tæt  ved  Veiens  østlige  Side 
en  lille  Gruusgrav,  hvor  mange  Brandpletter  ere  synlige. 
Gruusgraven  er  anbragt  i  en  flad  Jordforhøining,  hvis 
Top  tildeels  er  bortpløiet.  Ved  Sløifningen  fandtes  i  sin 
Tid  mange  sorte  Pletter  med  Potteskaar;  ligeledes  ere  saa- 
danne  fundne  ved  Pløining  paa  Marken  deromkring.  Af 
Pletterne  ved  Gruusgraven  optoges  den  18.  Juli  1869  mange 
Beenstykker  og  Potteskaar,  tildeels  af  smaae  Kar,  men  ikke 
andre  Oldsager. 

XIV. 

Snels  H^i 
i  Rutsker  Sogn,  c.   1000  Alen   øst  for  Ilte  Selveiergaard  og 
I  Miil  nord  for  Kirken,  tæt  ved  Grændsen  af  Olsker  Sogn. 

Høien  er  en  naturlig  Sandbakke.  Den  synes  i  betydelig 
Udstrækning  at  være  brolagt,  og  i  og  under  Brolægningen  findes 
tydelige  Brandpletter.  Endvidere  findes  saadanne  rundtom 
Høiens  Fod  indtil  en  Afstand  af  mindst  30  Alen  derfra. 

Den  28de  Marts  1869  foretoges  en  Eftergravning.  Ved 
Østsiden  af  Høien  laae  Brandpletterne  i  12  til  18"  Dybde 
uden  særlig  Dækning;  de  vare  tynde  og  temmelig  brede  og 
indeholdt  mange  Steen,  men  ingen  Oldsager.  Ved  Høiens 
Vestside  fandtes  en  meget  stor  Brandplet  (3  Alen  i  Tvær- 
maal  og  8"  tyk),  hvoraf  der  optoges  Stykker  af  en  Bronce- 
fibula,  en  halvrund  Kniv  og  et  smukt  lille  Leerkar  (2  X  3^'). 


I 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  95 

XV. 

Pilegaard 

33te  Selveiergaard  i  Olsker  Sogn,  J  Miil  østsydøst  for 
Kirken. 

I  Toppen  af  en  Sandbakke  tæt  syd  for  Gaarden,  hvor 
der  har  staaet  en  Gruppe  af  5  Bautastene,  er  der  hyppigt 
i  sorte  Pletter  i  Jorden  fundet  Oldsager,  navnlig  et  Sværd,  en 
Broncekjedel  og  mange  Leerkar,  hvoraf  et  lille  smukt  Kar 
(2J  X  3f  O  er  i  Behold.  Overfladen  af  Bakken  er  for  en 
stor  Deel  bortsløifet.  Den  13.  Juli  1869  fandt  jeg  Bakke- 
toppen bedækket  med  Skaar  af  smaae  og  store  Leerkar, 
deriblandt  mindst  6  Hanke  af  eenhankede  Kar,  St.  af 
mindst  2  fleerørede  Kar,  St.  af  et  lille  verticalstribet  Hankekar, 
St.  af  et  middelstort  fleerøret  Kar  af  sædvanlig  Form  til- 
syneladende overtrukket  med  hvidt  Leer  samt  af  to  andre 
Kar  med  lignende  Udseende.  Endvidere  fandtes  paa  Marken 
St.  af  en  puklet  Broncefibula  og  af  en  anden,  der  synes  at 
have  været  baandformet,  St.  af  et  Broncekar,  St.  af  en 
Jernkniv,  et  lille  Stykke  af  en  smuk  Redekam  afBeen,  St. 
af  et  Beenskaft  samt  endelig  St.  af  en  lang  Spydspids  af 
Flint.  Kun  een  uforstyrret  Brandplet  fandtes;  den  indeholdt 
St.  af  et  tveægget  Sværd  (1|''  bredt  med  4^'^  langt  Fæste) 
en  Kniv  (6^''  lang),  St.  af  en  høi  Leervase  samt  et  knuust 
middelstort  Leerkar  af  sædvanlig  Potteform. 

Paa  en  anden  lille  Bakketop  tæt  nordost  for  Gaarden 
fandtes  ligeledes  mange  Brandpletter  og  deri  et  lille  rundbuget 
Leerkar  (3  X  4f '').  Ved  Siden  af  en  Brandplet,  nogle 
Tommer  udenfor  dens  Rand,  var  nedsat  et  smukt  stort 
Leerkar  med  en  ophøiet  rundtløbende  Stribe  samt  fire  rundt- 
løbende  Furer  over  Striben  og  tre  under  den;  Karret  synes 
at  have  været  rundbuget;  paa  den  ophøiede  Stribe  sade 
flere  smaa  Ører;  det  var  fyldt  med  sædvanlig  Jord  og  med 
Skaar  af  en  stor  smuk  Hankekande. 


96  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

XVI. 

Lyrs  Skov 
i  Østermarie  Sogn. 

Gravpladsen  ligger  tæt  ved  den  sydlige  Bred  af  Gyl- 
densaaen  omtrent  midt  imellem  Søndre  Gildesbo  og  36te 
Selveiergaard  paa  en  ryddet  Plet  i  Nordkanten  af  Skoven. 
Den  har  havt  en  Udstrækning  af  omtrent  60  Alen  fra  Nord 
til  Syd  og  20  Alen  fra  Vest  til  Øst,  men  er  næsten  ganske 
bleven  forstyrret  ved  den  skete  Opbakning  og  Pløining  af 
Jorden. 

Ved  at  grave  i  en  endnu  urørt  Kant  deraf  fandt  jeg 
den  1.  April  1869  mange  og  store  Brandpletter  (indtil  li 
Alen  i  Tværmaal)  dækkede  af  meget  store  flade  eller  ovale 
Steen,  tildeels  saa  svære,  at  to  Mænd  neppe  kunde  vælte  dem. 
Paa  et  Stykke  af  omtrent  4  X  »^  D  Alens  Udstrækning  fandtes 
c.  4"  under  Overfladen  en  meget  smuk  Brolægning,  sat  af 
runde,  glatte  og  næsten  lige  store  Steen  (c.  b"  i  Tværmaal), 
og  i  denne  Brolægning  v^re  de  store  flade  Dæksteen  ind- 
fattede. Mange  af  Brandpletterne,  selv  de,  der  vare  dækkede 
med  svære  Stene,  indeholdt  imidlertid  ikke  Been  men  kun 
blaasort  Muld  med  Kulstykker,  og  deri  fandtes  ingen  Old- 
sager. I  det  Hele  var  Udbyttet  kun  ringe,  idet  der  i  om- 
trent 20  Pletter  kun  fandtes  en  smuk  lille  Leerskaal  (IfX^'O' 
enkelte  spredte  Brudstykker  af  grove  Leerkar  og  noget 
ukjendeligt  Jern.  Eieren  afleverede  derimod  som  tidligere 
fundet  der  paa  Stedet  en  halvmaaneformet  Kniv  og  et  Stykke 
af  en  spids  Kniv.  Paa  den  ryddede  Pløiejord  fandtes  mange 
Steder,  hvor  Jorden  var  sort,  og  paa  Overfladen  laae  Brud- 
stykker af  smaae  Leerkar  samt  enkelte  ukjendelige  Jernstykker. 

XVII. 
Frigaard 
12te  Vornedegaard  i  Povlsker  Sogn,  tæt  øst  for  Kirken. 

I  en  lille  Gruusbakke  vest  for  Gaarden  er  ved  Udgrav- 
ning  af  Veifyld  efterhaanden  bleven   iagttaget   mange   sorte 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  97 

Pletter,  og  af  en  af  disse  er  der  engang  udtaget  et  lille 
Leerkar  af  et  Par  Tommers  Høide. 

Den  8  September  1868  fandtes  adskillige  sorte  Pletter 
i  Gruusskrænten  tæt  under  Grønsværet.  De  indeholdt  Been 
men  ingen  Oldsager. 

Den  nord  for  Kirken  liggende  store  Høi  har  hidtil  ikke 
kunnet  undersøges. 

XVIII. 
Boesgaard 

29de  Selveiergaard  i  Pedersker  Sogn,  ^  Miil  sydost  for  Kirken, 
I  Miil  fra  Øleaaens  Udløb. 

Paa  en  med  Flyvesand  overføgen  Mark  nordvest  for 
Gaarden  er  der  ved  Gravning  fundet  mange  sorte  Pletter  i 
det  oprindelige  Jordsmon.  I  den  opgravne  sorte  Muld  fandt 
jeg  den  6.  Januar  1870  tydelige  Stykker  af  brændte  Been. 
Eieren  havde  ved  Gravningen  fundet  adskillige  smaae  Leerkar 
samt  Broncefibulaer  og  overleverede  mig  et  halvt  lille  Kar 
af  en  for  Brandpletterne  characteristisk  Form  saavelsom 
Bøilen  af  en  Broncefibula. 

XIX. 

Brogaard 
30te  Selveiergaard   i   Aaker   Sogn,    tæt    vest  for   Læsaaen, 
i  Miil  syd  for  Aa  Kirke. 

Umiddelbart  syd  for  Landeveien  fra  Rønne  til  Povlsker 
ligger  c.  150  Alen  fra  Læsaaen  en  stor  Gravhøi  paa  en 
lav  Gruusbakke.  Omkring  Foden  af  Høien  indtil  en  Afstand 
af  vel  omtrent  50  Alen  findes  Brandpletter  med  brændte 
Beenstykker.     Oldsager  ere  hidtil  ikke  fundne. 


Nogle  Kæmpehaie. 
Foruden   de  ovenanførte   større   og  mindre  Gravpladser 
ere  mangfoldige  Kæmpehøie    enten   heelt   bedækkede  med 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1870.  7 


9g  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 

Brandpletter  eller  dog  benyttede  til  enkelte  Begravelser  af 
denne  Art,  enten  i  Toppen  og  Siderne  af  Høien  eller, 
raaaskee  endog  fortrinsviis,  under  Høiens  yderste  Rand. 
Der  er  imidlertid  ikke  fundet  mange  Oldsager  p^a  disse 
Steder.     Særligen  kan  nævnes: 

A.  En  Gravhøi  paa  Nylars  Klint*),  bortgravet  i 
Efteraaret  1866.  Ifølge  Eierens  temmelig  vaklende  For- 
klaringer synes  Høiens  Kjerne  at  have  bestaaet  af  sædvanlig 
Jord,  hvorover  der  laae  et  c.  IJ  Aien  tykt  Lag  af  Rullesteen, 
der  atter  dækkedes  af  en  tyndere  Jordskorpe.  I  denne  laae 
der  rundt  om  paa  Høien  talrige  Pletter  af  sort  Muld  med 
Beenstumper.  Under  Randen  af  Høiens  Fod  syntes  der  at 
være  en  Ring  af  store  Stene.  Ved  en  af  dem  fandtes  et 
eenægget  Jernsværd,  saaledes  at  Fæstet  laae  inde  under 
Stenen.  To  andre  Sværdfæster  fandtes  ganske  paa  lignende 
Maade,  men  Klingerne  vare  oprustede.  Oppe  i  Høiens  Sider 
blev  fundet  flere  Leerkar,  hvoraf  eet  er  i  Behold,  (3iX3|'0> 
fremdeles  et  fiirkantet  Jernspænde  samt  en  baandformet  og 
en  anden  Broncetibula,  hvoraf  den  første  har  indslaaede 
Cirkelprydelser.  Fibulaerne  fandtes  imidlertid  ikke  i  sort 
Muld  men  i  sædvanlig  Jord,  og  der  laae  en  ubrændt  Under- 
kjæbe  af  et  Menneske  ved  dem.  I  og  under  Steenlaget 
fandtes  mange  Leerkar  for  det  Meste  fyldte  med  brændte 
Been;  i  et  af  dem  blev  fundet  en  lille  Broncering. 

Eierens  Beretning  er  ingenlunde  klar.  Mig  synes  den 
imidlertid  at  tyde  paa,  at  Høien  var  en  »Steenhøi«,  at  de  i 
Steenlaget  indeholdte  Leerkar  vare  fra  Broncealderec ,  men 
at  derimod  det  lille  Leerkar  var  et  Brandpletskar,  og  at 
Sværdene  vare  fundne  i  Brandpletter,  hvor  maaskee  Høiens 
oprindelige  Randstene  ere  benyttede  som  Dækstene,  hvis 
ikke  samtlige  de  paagjældende  Stene  netop  ikkun  have  været 


*)  Høien  laae  paa  en  Parcel  hørende  til  Vestermarie  Sogn.  Det 
er  det  samme  Fund ,  som  omtales  i  Aarbøger  for  Nordisk 
Oldkyndighed  1868  S.  137—38. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  99 

Dækstene  over  Brandpletter  og  altsaa  ikke  en  med  Høiens 
Opførelse  samtidig  Steenring  (jfr.  nedenfor  under  B),  samt 
endelig  at  Broncefibulaerne,  hvoraf  i  det  Mindste  den  ene 
ifølge  sin  Form  og  sine  Cirkelprydelser  temmelig  nøie  svarer 
til  Fibulaer  fra  Kannikegaard ,  vare  saratidige  med  Brand- 
pletterne men  havde  hørt  til  en  lignende  exceptionel  Be- 
gravelse af  et  ubrændt  Lig  som  Gravkisterne  ved  Kannike- 
gaard og  adskillige  Grave  paa  Dovr  Aas. 

B.  En  Gravhøi  ved  Skovgaard,  65de  Selveiergaard 
i  Clemensker  Sogn.  I  de  ved  Høiens  Gjennemgravning  frem- 
komne Skrænter  saaes  ingen  Brandpletter,  derimod  viste  sig 
fire  saadanne,  netop  hvor  den  nordlige  Rand  af  Høiens  Fod 
havde  staaet.  De  havde  alle  havt  temmelig  svære  Dæk- 
steen. Tre  af  dem  vare  forstyrrede;  i  den  fjerde  fandt  jeg 
den  25de  Mai  1869  et  lille  Leerkar  (itu),  en  lille  Bronce- 
ring,  to  sammensmeltede  Jernfibulaer(?),  og  en  Jernspiral 
{2"  lang)  med  en  Knop  paa  hver  Ende  og  et  Baand  om 
Midten  (kan  have  hørt  til  en  Fibula  som  Thorsbjerg  IV  fig.  10). 

C.  En  Gravhøi  ved  25de  Selveiergaard  i  Aaker 
Sogn.  Høien  var  sløifet,  men  hvor  Randen  af  dens  Fod 
havde  staaet,  fandt  jeg  den  18de  Marts  1869  to  Brand- 
pletter; i  den  ene  laae  der  Beenstumper  og  Stykker  af  to 
smaae  Leerkar,  hvoraf  det  ene  havde  været  3''  høit  og  c. 
3^'^  bredt,  og  det  andet  kun   1^"  høit  og  maaskee  3"  bredt. 

D.  En  Gravhøi  paa  den  nordligste  Top  af  Due  bjerg 
paa  en  Parcel  af  den  15de  Vornedegaard  i  Clemensker  Sogn. 
Høien  var  en  stor  og  bred  Steenhøi,  hvor  et  Lag  af  større 
og  mindre  Steen  af  omtrent  1|  Alens  Tykkelse  dækkedes 
af  en  omtrent  |  Alen  tyk  Overjord.  Halvdelen  af  Høien 
var  bortgravet,  og  ved  dette  Arbeide  var  der  i  Stenlaget 
fundet  adskillige  store  Leerkar  fyldte  med  brændte  Been  og 
i  Overjorden  mange  sorte  Pletter.  Selv  har  jeg  i  den  ved 
Bortgravningen  fremkomne  Skrænt  fundet  tre  sorte  Pletter 
i  Overjorden;  den  ene  indeholdt  kun  Kul  og  sværtede  Steen, 
de  andre  to  indeholdt  ogsaa  Been  og  en  af  dem  tillige  Brud- 

7* 


^QQ  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Stykker    af    et    middelstort    med    Stregeprydelser    forsynet 
Leerkar,  der  havde  ligget  med  Bunden  opad. 


Endnu  skulle  her  ikkun  tilføies  nogle  Bemærkninger 
om  et  Par  mærkelige  Localiteter,  som  hidtil  ikke  ere  blevne 
tilstrækkelig  undersøgte ,  og  som  derhos  paa  Grund  af  skete 
Forstyrrelser  ei  heller  i  Fremtiden  kunne  ventes  at  ville 
blive  fuldt  oplyste. 

Dovr-Aas  eller  Dueaas*) 
I  Miil  nord  for  Rønne  paa  Landeveien  til  Hasle. 

Det  er  en  lav,  flad  Jordforhøining  tæt  syd  for  Skov- 
fogedhuset ved  Sandflugtsskoven.  Landeveien  til  Hasle  gaaer 
midt  over  den.  Hvad  der  ligger  øst  for  Landeveien  er  for- 
styrret ved  Gruusgravning  og  paafølgende  Udjævning  af 
Gravene.  Af  det  vestlige  Stykke  er  den  sydlige  Trediedeel 
heelt  bortgravet  til  Veifyld.  Den  tilbagestaaende  nordvest- 
lige Deel  af  Bakken  undersøgtes  den  I9de  October  1868  og 
fandtes  at  bestaae  af  et  haardt  Gruuslag  af  omtrent  ^  Alens 
Tykkelse,  hvorunder  der  laae  guult  Sa,nd.  Af  gamle  Be- 
gravelser fandtes  intet  Spor. 

Derimod  er  der  ifølge  Landinspecteur  Lunds  foran  ci- 
terede haandskrevne  Beretning  i  Aaret  1820  ved  Lande- 
veiens  Indgrøvtning  fundet  et  Sværd  og  to  Spydspidser  samt 
en  Skjoldbule,  Alt  af  Jern.  Skjoldbulen  var  ifølge  en  deraf 
given  Tegning  nøiagtigt  overeensstemmende  med  de  med  Tap 
forsynede  Skjoldbuler  fra  Brandpletterne  ved  Kannikegaard 
og  i  Dillehøi.  Sværdet  havde  en  smal  Grebtunge,  anbragt 
i  Fortsættelse  af  Klingens  Midte;  Fæstet  var  5"  og  Klingen 


*)  En  Due  hedder  i  Almuesproget  »Dov«  ,  Dueodde  »Dovudd«, 
Duebjerg  »Bovbjerg«.  Men  det  kan  ikke  være  correct,  naar 
»Dovr  Aas«  pleier  i  Skriftsproget  at  gjengives  ved  »Due- 
aas«; det  maatte  i  alt  Fald  være    »Dueraas«. 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  lOl 

23"  lang,  Klingens  Brede  var  2^".  Den  ene  Spydspids 
havde  sædvanlig  Lancetform  og  var  8"  lang;  den  anden 
synes  at  have  havt  Modhager. 

Endvidere  er  der  ved  Gruusgravning  i  det  nu  sløifede 
sydvestlige  Hjørne  af  Bakken  i  Aarene  1848  til  1853  fundet 
heelt  mærkelige  Oldsager.  Fundene  fra  Aaret  1848  ere  be- 
skrevne af  Justitsraad  Herbst  i  Annaler  for  nordisk  Old- 
kyndighed  for  1849  S.  384  og  flg. '  De  der  givne  Oplysninger 
gaae  ud  paa,  at  der  i  Sommeren  1848  to  Alen  under  Over- 
fladen fandtes  Levningerne  af  fire  ubrændte  Lig  i  det  løse 
Gruus  uden  Steenkiste,  ledsagede  af  to  Jernsværd,  en  Jern- 
kniv og  en  flaskeformet  Leervase.  Sværdene  vare  eenæggede, 
det  ene  22"  langt  og  l^'^  bredt,  det  andet  rimeligviis  af 
samme  Størrelse;  Fæsterne  vare  smeddede  i  Fortsættelse  af 
Klingens  Ryg  og  noget  krummede  fremefter.  Disse  Sværd 
vare  saaledes  i  Størrelse  og  Form  nøie  overeensstemmende 
med  Sværdene  fra  Brandpletterne  ved  Kannikegaard.  Kniven 
findes  ikke  afbildet;  men  dens  Længde:  5|",  svarer  til 
Knivene  fra  Kannikegaard.  Endelig  er  Leervasen  (6J  X  ^") 
i  Størrelse,  Form  og  Prydelse  aldeles  svarende  til  lignende 
Leerkar  fra  Kannikegaard. 

Neppe  1  Alen  derfra  og  kun  i  en  Dybde  af  J  Alen 
fandtes  en  af  smaae  Stene  sat  Kiste,  1|  Alen  lang  og 
dækket  af  en  flad  Steen.  Deri  laae  Kul  og  brændte  Been 
samt  et  Jernsværd  (26  X  2|"),  Rester  af  et  lignende,  en 
Spydspids  (10^'),  Spidsen  af  en  Kniv,  en  Skjoldbule  {Q"  i 
Tværmaal,  Randstykket  iberegnet)  med  afbrudt  Tap,  en 
Nagle  med  et  stort  Hoved,  et  lille  concavt  Jernbeslag 
(3Xi")»  Resterne  af  en  Jernkjedel  samt  et  lille  Leerkar 
(3  X  ^i")'  Sværdene  vare  eenæggede;  Fæsterne  sade  imid- 
lertid ikke  i  Ryggens  Forlængelse,  men  mere  henimod  Midten, 
og  Breden  af  Klingerne  var  noget  større  end  de  hidtil  i 
Brandpletterne  fundne  Sværds.  Spydspidsen  svarer  til  flere 
fra  Brandpletterne.  Skjoldbulen  synes  efter  Tegningen  at 
være  fuldkommen  overeensstemmende  med  dem  fra  Kannike- 


1()2  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

gaard  og  Dillehøi;  at  Tappen  er  afbrudt  har  sit  Sidestykke 
i  de  Beskadigelser,  som  flere  Skjoldbuler  fra  Brandpletterne 
have  været  underkastede.  Naglen  har  vistnok  tjent  til  at 
befæste  Skjoldhaandtaget.  Jernbeslaget  synes  at  være  nøi- 
agtigt  svarende  til  de  halvcylindriske  hule  Jernbeslag,  som 
ere  fundne  i  Brandpletterne  baade  ved  Kannikegaard  og  i 
Dillehøi.  Jernkjedelen  er  noget  mindre  end  Kjedlerne  fra 
Steenshøi  og  Dillehøi,  men  synes  at  være  forfærdiget  ganske 
paa  samme  Maade.  Leerkarret  er  endelig  fuldkommen  over- 
eenssteramende  med  adskillige  fra  Brandpletsfundene. 

Endvidere  var  der  rundt  omkring  paa  Bakken  fundet 
mangfoldige  andre  Begravelser  indeholdende  Kul,  brændte 
Been,  Stykker  af  Jernsager  og  Leerkar,  der  uden  at  være 
omgivne  med  Stene  vare  nedlagte  i  det  løse  Gruus.  Justits- 
raad  Herbst,  der  besøgte  Stedet  i  Efteraaret  1848,  men 
ikke  havde  Leilighed  til  selv  at  anstille  nogen  omfattende 
Undersøgelse,  fandt  flere  saadanne  Begravelser  i  Gruus- 
gravenes  Skrænter,  alle  omtrent  12"  under  Overfladen;  i 
en  af  dem  laae  et  lille  Leerkar  {2\  X  2f")  med  Bunden 
opad.  Kort  efter  indsendtes  fra  lignende  Begravelser  paa 
Dovraasen  nogle  Stykker  af  to  eenæggede  Sværd,  hvis  Fæster 
svarede  til  dem  fra  den  fornævnte  Steenkiste  med  brændte 
Been.  Fremdeles  indsendtes  fra  samme  Gruusgrav  et  lille 
Leerkar  (If  X  2^")- 

Endelig  omtaler  Justitsraad  Herbst,  at  der  i  Flyve- 
sandet i  Nærheden  hyppigt  fandtes  lignende  Begravelser, 
samt  at  der  i  en  Skrænt  nogle  hundrede  Alen  sydvest  for 
Gruusgraven  saaes  et  heelt  Lag  af  Kul  og  brændte  Been 
med  enkelte  Skaar  al^- store  Leerkar.  Denne  Skrænt  var 
ifølge  en  Meddelelse  fra  Justitsraad  Herbsts  Ledsager,  Skov- 
foged Lund,  Skrænten  ved  Nebbe  Odde  »  Miil  nord  for 
Rønne.  Det  sorte  Lag  har  maaske  været  af  samme  Be- 
skaffenhed som  det  ovenfor  Side  5  berørte  sorte  Lag 
ved    Grønnebæk,     ]    Miil    nord    for    Nebbe    Odde.      Nu    er 


BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER.  103 

Laget  i  Nebbe  Odde  aldeles  forsvundet  ved  Skræntens 
Nedstyrtning. 

Ifølge  Meddelelse  fra  Museet  for  nordiske  Oldsager  er 
der  endvidere  i  Aaret  1853  af  Skovfoged  Lund  indsendt  fra 
Gruusgraven  i  Dovr  Aas: 

a.  Brudstykker  af  et  Jernsværd,  et  overbrudt  Jern- 
spænde  samt  nogle  sorte  Potteskaar,  fundne  l^  Alen  under 
Overfladen  midt  i  en  Steensætning  af  mindre  Steen;  under 
Steensætningen,  c.  2  Alen  under  Overfladen,  laae  et  heelt 
Menneskeskelet;* 

b.  Brudstykker  af  et  andet  Jernsværd  af  Form  som 
de  i  Begravelsen  med  de  fire  ubrændte  Lig  forefundne  samt 
Stykker  af  to  sorte  Leerkar;  disse  Sager  laae  i  en  lignende 
Steensætning  som  Fundet  a  og  kun  7  Alen  i  Sydost  der- 
fra; IJ  Alen  under  Steensætningen  laae  ligeledes  et  ubrændt 
Skelet ; 

c.  Et  61"  høit  rundbuget  Leerkar,  prydet  med  en 
Bordt  af  Skraastreger  og  derimellem  indstukne  Prikker;  det 
stod  5  Alen  sydost  for  Fundet  b  under  en  1|  Alen  tyk  Steen 
i  et  dertil  omhyggeligt  dannet  fiirkantet  Rum;  ^  Alen  dybere 
laae  Levninger  af  et  ubrændt  Skelet; 

d.  Et  Par  sølvbelagte  Broncesporer  med  Jernpig,  af 
Form  som  Worsaae  Nordiske  Oldsager  Nr.  356  samt  nogle 
til  Sporeremmene  hørende  Sølvbeslag;  de  laae  ved  Lev- 
ningerne af  et  ubrændt  Lig  6  Alen  sydost  for  c  under  en 
Il  Alen  tyk  og  2{  Alen  lang  Steen; 

e.  Et   2|"    høit   kopformet  Leerkar  med  et  stort  Øre. 
Dovraasen   maa   efter   disse   Oplysninger   ansees   for   at 

have  været  en  Gravplads  fra  Brandpletfetiden.  I  adskillige 
Henseender  har  den  ganske  vist  frembudt  eiendoramelige 
Forhold;  men  Særegenhederne  ere  dog  ikke  anderledes,  end 
at  man  uden  Overraskelse  vilde  kunne  vente  at  gjenfinde 
dem  andetsteds ,  navnlig  ved  Sydspidsen  af  Kannikegaards 
Gravplads.    Ved  Ettergravninger  paa  selve  Dovraasen  lader 


104  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

Sagen   sig  neppe   nærmere   oplyse,    da   den    tilbagestaaende 
Deel  af  Bakken  ikke  synes  at  indeholde  flere  Grave. 

Bakkegaard 
i  Østermarie  Sogn,  ^  Miil  nordnordvest  for  Kirken. 

Ovenpaa  en  flad  Klippe,  J  Alen  under  Jordens  Over- 
flade fandtes  i  Aaret  1855  ifølge  Meddelelse  til  Museet  fra 
Skovrider  Fasting  tolv  til  sexten  smaae  Leerkar  fyldte  med 
•  Aske«;  af  Steensætning  omkring  dem  var  der  intet  Spor. 
Fire  af  dem  bleve  indsendte  til  Museet;  dé  tre  vare  runde, 
kun  I"  høie  og  l\**  i  Tværmaal,  det  fjerde  var  ovalt,  1" 
høit,  1§"  langt,  1^''  bredt  og  prydet  med  udstaaende  Knopper. 

Da  den  sorte  Jord,  der  findes  i  Brandpletskarrene, 
naar  den  er  sandblandet  og  løs  og  derhos  noget  blandet 
med  Beenstykker,  stadigen  af  Almuen  herovre  betegnes  som 
»Aske«,  har  jeg  den  Tro,  at  disse  smaae  Kar  simpelhen 
ere  fundne  i  Brandpletter.  Det  lille  ovale  Leerkar  er  ganske 
vist  med  Hensyn  til  sin  Form  uden  noget  Magestykke  iblandt 
de  hidtil  fremkomne  Brandpletsfund,  men  Prydelsen  med 
udstaaende  Knopper  paa  Siderne  findes  paa  et  lille  Kar  fra 
Kkgd.  Nr.  160.     (PI.  9,  14). 

Ørne-  eller  Urnekullerne*) 
i  Miil  syd  for  Hasle. 

I  det  oldnordiske  Museums  antikvarisk-topographiske 
Archiv  findes  en  haandskreven  Beretning  af  Aaret  1816  fra 


')  Almuen  kalder  dem  »Ørnekullerne«,  og  hvis  Stedets 
Navn  overhovedet  er  dannet  af  Befolkningen,  maa  » Ørne- 
kullerne a  (eller  maaskee  »Ørnekulen«)  være  den  rette  Be- 
nævnelse. Ordet  »Urne«  kjendes  ikke  af  Almuen  herovre. 
I  et  Brev  af  Aaret  1809  fra  Sognepræsten  (Gid.  Museums 
Archiv)  betegnes  Stedet  allerede  som  »en  Plads  kaldet  Ørne- 
kule«.  Hermed  kan  det  sammenholdes,  at  en  stor  Gruppe 
af  Steenrøser  ved  Torpegaard  i  Clemensker  Sogn  af  Almuen 
kaldes    » Ørnepynterne  « . 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER.  105 

afdøde  Biskop  Munter  om,  at  der  i  Flyvesandet  syd  for 
Hasle*)  laae  en  Mængde  smaae  Høie,  hvis  Overflade 
var  brolagt  i  stjerneformede  eller  hjertedannede  Mønstre 
med  smaae  Steen ,  under  hvilke  der  i  faa  Tommers  eller 
en  halv  Alens  Dybde  fandtes  Urner  af  forskjellig  Størrelse, 
undertiden  store  med  tre,  fire  mindre  i  dem.  I  Urnerne 
var  der  Aske  og  Metalfragmenter,  i  og  udenfor  dem  farvede 
Glasperler.  Metalfragmenterne  vare  at  Kobber  og  Jern, 
undertiden  ret  smukke  Fibulaer  »ligesom  de,  der  findes  i 
Italien«.  Trækul  saaes  i  Mængde.  Man  havde  fundet  store 
Stene  paa  tre  smaae,  hvorunder  Urner  stode,  eller  store 
Stene  paa  Kant  med  en  Urne  derunder.  Itølge  Antiquar. 
Annaler  IV,  185  har  Biskop  Munter  senere  skjænket  Museet 
ni  Urner  fra  dette  Sted,  hvoriblandt  en  treøret  og  tre 
meget  smaae. 

I  Aaret  1817  modtog  Museet  fra  samme  Sted  (Anti- 
kvariske Annaler  III,  S.  359)  en  Klinge  af  et  Jernsværd, 
en  Spydspids  af  Jern,  en  Skjoldbule  af  do.,  en  Niptang  at 
do.,  et  middelstort,  smukt  prydet  Leerkar  (4|  X  6^")  og 
sex  Smaakar  (fra  li  X  2  til  3  X  3^")-  I  samme  Aar 
oversendtes  igjennem  Marskalk  Hauch  (Museets  Archiv)  »et 
lidet  Guldsmykke«.  —  I  Aaret  1844  indsendtes  (Museets 
Archiv)  ti  smaae  Perler;  »der  disse  Perler  fandtes«,  skriver 
Indsenderen,   »fik  jeg  en  Urne  uskadt  en  Pægl  stor.« 

£t  betydeligt  Fund  blev  i  Aaret  1833  gjort  af  daværende 
Prinds  Frederik  (Frederik  VII),  som  lod  udgrave  den  største 
af  alle  Smaahøiene  (Nordisk  Tidsskr.  for  Oldk.  H,  S.  260) 
og  deels  i  denne,  deels  i  andre  af  Høiene  forefandt  en 
Fibula    »med   en   Bugt   og   en  Flade  paa  Midten  af  denne«, 


*)  Ifølge  samme  Notice  af  Biskop  Munter  fandtes  en  lignende 
Gravplads  i  Flyvesandet  nord  for  Rønne.  Høiene  vare  der 
større  og  Brolægningerne  indtil  20  Alen  i  Tværmaal  med  tre 
større  Stene  i  Midten.  Nutildags  er  denne  Gravplads  ikke 
længere  kjendelig;  enten  er  den  forstyrret  ved  Jordens  Op- 
dyrkning eller  maaskee  tilføget  med   Sand. 


106  BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER. 

en  lille  Niptang,  en  Kniv  og  Stykker  af  tre  do.,  Alt  af 
Bronce,  to  Naale  af  Kobber,  en  lille  fiirkantet  og  en  rund 
Metalplade  med  fremstaaende  Stifter,  hvorpaa  der  sad  farvede 
Glasperler,  samt  i  Alt  57  Perler,  deels  af  blaat,  grønt  eller 
hvidt  Glas,  deels  af  en  rød  brændt  Leermasse,  foruden  en- 
deel uformeligt,  sammensmeltet  hvidt  Glas.  Fibulaeu,  Metal- 
pladerne med  Stifter  og  Perler  samt  alle  Glas-  og  Leer- 
perlerne  og  det  smeltede  Glas  fandtes  i  den  største  af 
Smaahøiene  (Museets  Archiv). 

Desuden  er  der  i  Tidernes  Løb  af  mangfoldige  Personer 
bleven  gravet  i  Ørnekullerne  og  derved  navnlig  fundet  en 
Mængde  Glas-  og  Steenperler;  og  endnu  stedse  findes 
jævnlig  Perler,  smaae  Jernstykker  og  Skaar  af  prydede 
Leerkar  i  Ruinerne  af  Smaahøiene.  Men  om  Oldsagernes 
Forhold  til  de  oprindelige  Begravelser  og  disses  nærmere 
Beskaflfenhed  kan  aldeles  ingen  Oplysning  tilveiebringes. 

Paa  det  omhandlede  Sted  findes  to  særskilte  Grupper 
af  Smaahøie.  Høiene  i  den  østlige  Gruppe,  som  vistnok 
ere  dem,  hvortil  alle  Beretninger  sigte,  og  hvor  alle  Fundene 
ere  gjorte ,  ere  nu  samtlige  aldeles  forstyrrede.  Af  deres 
Levninger  synes  det  imidlertid  at  fremgaae,  at  de  kun  have 
været  dækkede  med  en  Brolægning  af  et  enkelt  eller  dobbelt 
Lag  af  Haandsteen,  hvorunder  det  gule  Sand  blandet  med 
enkelte  Kulstykker  strax  træder  frem.  De  spredte  Smaa- 
høie i  den  vestlige  Gruppe  ere  derimod  tildeels  urørte,  men 
deres  Beskaflfenhed  synes  at  være  heelt  anderledes,  idet  de 
ikke  have  Brolægning  men  derimod  heelt  igjennem  til  Bunden 
(omtrent  12  til  18")  bestaae  af  ildskjørnede  Steenbrokker 
blandede  med  sort  Sand  og  enkelte  Kulstykker.  Ved  en  af 
mig  foretagen  Undersøgelse  af  et  Par  af  disse  sidstnævnte 
Smaahøie  fandtes  intet  Spor  af  Oldsager. 

Ørnekullerne  (a:  den  østlige  Gruppe  deraf)  have  ifølge 
alle  ovenanførte  Beretninger  været  et  meget  mærkeligt  Sted. 
Jernvaaben  og  Leerkar,  der  efter  Beskrivelsen  stemme  nøie 
overeens    med   Brandpletternes    Kar,    forekomme    tilligemed 


BORNHOLMSKE  BRANDPLETTER.  "  107 

Knive  og  Naale  af  Bronce  og  Kobber,  der  sikkerlig  maae 
hidrøre  fra  Broncealderen.  Selve  Høiene  have  i  deres  Ydre 
megen  Lighed  med  Steenrøserne  men  ere  i  deres  indre 
Bygning  forskjellige  fra  dem,  for  saa  vidt  de  kun  ere  bro- 
lagte og  ikke  heelt  igjennem  opførte  af  Steen.  Muligt  er 
det,  at  vi  her  have  en  Overgang  fra  Broncealderens  til 
Jernalderens  Begravelser,  og  at  Oldsagerne  netop  hidrøre 
fra  selve  den  Periode,  da  de  ældre  Bronceredskaber  brugtes 
i  Forening  med  de  nyere  Jernredskaber.  Men  det  er  paa 
den  anden  Side  ikke  umuligt,  at  der  her  foreligger  en 
Blanding  af  forskjellige  Tiders  Begravelser,  saaledes  at  Be- 
nyttelsen af  en  ældre  Gravplads  er  bleven  fortsat  ind  i 
Brandpletstiden,  paa  samme  Maade  som  det  ovenfor  er 
paaviist  at  være  skeet  ved  Kanegaard  og  paa  Duebjerg.  I 
ethvert  Fald  vidne  Ørnekullerne  om  det  nøie  Forhold  imellem 
Befolkningerne  i  Broncealderens  sidste  Tider  og  i  Jernalde- 
rens første  Tider,  hvilket  allerede  ved  flere  andre  Leilig- 
heder  har  kunnet  paavises  i  det  Mindste  for  Bornholms 
Vedkommende. 

Forøvrigt  maa  Spørgsmaalet  om  den  rette  Tydning  af 
Ørnekullerne  staae  hen ,  indtil  der  enten  af  Flyvesandet  der 
paa  Stedet  maatte  fremdukke  nye  Smaahøie,  eller  muligen 
et  andet  Sted  maatte  frembyde  lignende  Forhold  under  saa- 
danne  Omstændigheder,  at  Gaaderne  kunne  løses. 


iQg  BORNHOLMSKE    BRANDPLETTER. 


FORTEGNELSE   OVER  AFBILDNINGERNE. 


PI.  1.     Eenæggede  Jernsværd,  S.   17. 

1.  Kannikegaard  97.  —  2.  Kkgd.  B.  —  3.  Kkgd.  103.  — 
4.  Markehoi. 

PI.  2.  Sværd  og  Daggerter  af  Jern,  S.  17—18.  1.  Tve- 
ægget Daggert  eller  kort  Sværd.  —  2.  Langt,  tveægget 
Sværd.  —  3.  Eenægget  Sværd.  —  å.  Sammerullet,  een- 
ægget  Sværd. 

1,  Kannikegaard  82.  —  2.  Kkgd.  153.  —  3.  Kkgd.  126.  — 
4.  Kkgd.  130. 

PI.  3.  1  —  2.  Jernbeslag  til  Sværdskeder?  S.  18  og  32; 
(1.  Midtbeslag?  2.  Randbeslag?)  -—  3—6,  Beltehager  af 
af  Jern,  S.  21.  —  7—10.  Spænder,  S.  25  (7—9  af  Jern, 
10  af  Bronce).  —   11—12.   Skjoldhaandtag  af  Jern,    S.  19. 

—  13.  Broncebeslag  til   et   Skjold   eller  et  Drikkehorn.   — 
14—16.    Skjoldbuler    at  Jern,    S.   19    (14.    med    lang    Tap, 

15.  tragtformet    med    Broncebelægning    paa    Randstykket, 

16.  af  sædvanlig  Form). 

1.  Kannikegaard  148,  154  eller  161.  —  2.  Dillehøi.  — 
3.   Kanegaard  A  6.  —  4.  Kkgd.  44  eller  45.  —  5.  Kanegaard  B  1. 

—  6.    Kkgd.    44    eller   45.    —    7—9.  Kkgd.    —    10.   Kkgd.  155. 

—  11—12.  Kkgd.  C  eller  D.  —  13.  Kkgd.   154.  —  14.  Kkgd.  152. 

—  15.  Kkgd.   150.   —   16.   Kkgd.   C  eller  D. 

PI.  4.  Spydspidser  af  Jern,  S.  18.  1,  4,  3  og  8  i\\ 
Kastespyd,  2,  3,  6  og  7  sædvanlige  Spydspidser.  —  9.  Jern- 
hammer ,  S.  31.  — 10-  12.  Jernpreen  og  Niptænger  af  Jern,  S.  30. 


BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER  109 

—  13—16.  Sporer,  S.  20  (Fig.  13  af  Bronce,  de  øvrige 
af  Jern). 

1.    Kannikegaard    152.     —     2.   Kkgd.     —    3.  Kuregaard.    — 

4.  Kkgd.  103.  —  5—6.  Kkgd,  —  7.  Dillehøi.  —  8.  Kkgd.  — 
9.  Kkgd.  C.  —  10—11.  Kkgd.  —  12.  Kkgd.  A.  -  13.   Kkgd.  83. 

—  14.  Dillehøi.  —  15.  Kkgd.   —  16.  Kkgd.   146. 

PI.  5.     1.  Jernsax,  S.  30.  —  2.  Høstkniv  ai  Jern,  S.  29. 

—  3-9.  Jernknive,  S.  28  (3—5.  spidse,  6.  halvrund,  7—8. 

halvmaaneformede,  9.  sammenrullet). 

1.  Kkgd.  86.  —  2.  Kkgd.  E.  —  3—6.  Kkgd.  —  7.  Kkgd.  22. 
8.  Hasle.  —  9.  Kkgd.   162. 

PL  6.     1 — 3.  Jernnøgler,   S.  30.  —  4.    Vinkelhøiet  Jern, 

5.  53.   —   5—6.  Bronceheslag .   —    7—9.  Leer  skive  og  Leer- 

perler,  S.  34.  —  10  og  12.  Beenbrikker,  S.  33.  —  11.  Sand- 

steensskive,  S.  34. 

1.  Kannikegaard  162.  —  2.  Kkgd.  156.  —  3.  Kkgd.  — 
4.  Kkgd.  158.  —  5.   Kkgd.  81.   —  6.   Kkgd.  86.   —   7.  Kkgd.  52. 

—  8.  Kkgd.  42.  —  9.   Kkgd.  13.  —  10.  Kkgd.  26.  —  11.  Kkgd,  60. 

—  12.  Kkgd. 

PI.  7.  Fibulaer,  S.  22.  1,  6,  7,  8  o^  10  med  Kam 
(10.  af  Jern,  de  øvrige  af  Bronce);  2 — 4  og  9  puklede 
Fibulaer  (9.  af  Jern,  de  øvrige  af  Bronce);  5,  12  og  14 
baandformede  F.  af  Bronce;  13  korsformet  F.  af  Bronce. 

1—12  og  14.   Kannikegaard   B,   C.  og  D.    —    13.   Kkgd.   139. 

PI.  8.  Fibulaer,  S.  22.  1,2,3,  og  11.  af  Jern  med 
tilbagebøiet  Spids  (2.  af  trekantet  Form).   —  4.  af  Bronce. 

—  5.  af  Bronce,  Form  som  Vimose  1,  30.  —  6.  Guld-, 
Glas-  og  Steenperler  til  Halsbaand,  S.  25.  —  7.  Berlok  af 
Guld,  S.  26.  —  8.  Fibula  af  Bronce.  —  9-10.  Halvkugle- 
dannede  Fibulaer  af  Bronce.  —  12.  af  Bronce.  —  13.  af 
Bronce,  Form  som  Nydam  5,  14. 

1.  Kannikegaard  A  eller  C.  —  2.  Kanegaard  A.  21.  — 
3.  Kkgd.  A  eller  C.  —  4.  Kkgd.  87.  —  5.  Kkgd.  160.  —  6. 
Kkgd.   C  og  D.   —  7.   Kkgd.  86.    —  8.   Kkgd.  162.   —  9.  Kane- 


)  10  BORNHOLMSKE   BRANDPLETTER. 

gaard  A.  22.  —  10.  Markehøi.  —  11.  Kkgd.  A  eller  C.  —  12. 
Kkgd.   142.   —   13.   Kkgd.   155  eller  160. 

PI.  9.  1—6.  Hængedopper,  S.  32.  (4.  af  Jern,  de 
øvrige  at  Bronce.  Fig.  1  har  en  Skruegænge  om  den  ikke 
kløftede  Ende).  —  7—11.  Broncedopsko  og  Broncekjæder  til 
Drikkehorn,    S.  31.      (7.    ender    forneden    i    et    Oxehoved). 

—  12.  Hængemykke  af  Bronce,  S.  27.  —  13—15.  Leerkar, 
S.  36.  (13.  Hankekande;  14.  lille  Kar  med  Knopper  paa 
Siden;   15.  flaskeforinet  Kar). 

1.   Kannikegaard  C  eller  D.  —  2.   Kkgd.  74.  —  3.   Kkgd.  155. 

—  4.  Kkgd.  162.  —  5.  Kkgd.  C  eller  D.  —  6.  Kkgd.  75.  — 
7.  Kkgd.  154.  —  8.  Kkgd.  153.  -  9.  Kkgd.  161.  —  10.  Kkgd. 
153.  —  11.  Kkgd.  146.  —  12.  Kanegaard  C  31.  —  13.  Kkgd. 
165.   -    14.  Kkgd.  160.  —  15.  Kkgd.  127. 

Pi.  10.  Leerkar,  S.  32.  1—3.  Smaae  hankeløse  Kar. 
4—6.  Middelstore  Hankepotter.  —  6—7.  Smaae  Hanke- 
potter.  —  8—9.  Smaakrukker  af  raat  Arbeide.  —  10—11. 
Verticalstribede  Kar.  —  12.  Bægerdannet  Skaal.  —  13 — 14. 
Middelstore  Hankepotter. 

1 — 2.   Kannikegaard.   —   3.  Kanegaard  C  11.  —  4 — 5.  Kkgd. 

—  6.  Hasle.  —  7—9.  Kkgd.  —  10.  Kkgd.  112.  —  11.  Kkgd. 
189.   —  12.  Kkgd.  8.   —   13—14.  Kkgd. 

PI.  11.  Store  Leerkar.  1.  Treøret  Kar.  —  2.  Fem- 
øret Kar. 

1.   Kannikegaard  151.  —  2.  Kkgd.  165. 

PI.  12.     Stort  tiøret  Leerkar  fra  Kannikegaard  E. 


\ 


^i: 


3.     \ 


2.     i 


1-     i 


h.  . 


4.     I 


I 


14.    i 


3. 


2.     1 


8.     \  11. 


10. 


9.     ^ 


12.     ^ 


13  a. 


14.     ? 


15.     ! 


16.     i 


5.    J 


9.    i 


4.     i 


r-TmrgrS«? 


5.     \ 


10  a. 


11.     ! 


12.     i^ 


: 


2.     t 


3.     f 


6.     I 


5.    ? 


13.    4 


14.     I 


9  2 


5. 


10. 

2 


12.    I 


13.     I 


10 


-Æ'^fte 


4a 


1     Vif' ,  ^''^JlWiii 


10. 


12. 


U. 


11 


12 


HARALD  HARDRADE  I  LIMFJORDEN. 
AF  A.  D.  JØRGENSEN. 


Jjortællingen  om  den  eventyrlige  norske  konges  flugt 
vesterpå  ud  af  Limfjorden  er  atter  bleven  fremdragen  og 
forklaret  af  etatsråd  Steenstrup  på  en  måde  der  ikke  tid- 
ligere er  falden  nogen  ind.  Idet  han  nemlig  går  ud  fra 
den  forudsætning,  at  Limfjorden  på  den  tid  var  åben  mod 
vest,  indskrænker  han  Haralds  bedrift  til  at  skibene  er 
bleven  dragne  over  Løgstør  grunde,  så  Normændene  derved 
•'slap  de  Danske  af  hænde«  *).  Der  må  nu  ved  en  undersøgelse 
af  stedet,  hvor  denne  begivenhed  fandt  sted,  strax  skelnes 
mellem  to  ting:  de  historiske  kilders  opfattelse,  og  selve 
begivenheden  ;  begge  er  nemlig  skilte  ad  ved  et  tidsrum  af 
150—200  år.  Det  sikreste  er  da  at  begynde  med  den 
skriftlige  efterretning,  der  er  overleveret  os  i  Snorres 
»Harald  Hårdrådes  saga«  ,  kap.  60.  Ordene  falder  her 
ingenlunde  så  betegnende '  som  etatsråd  Steenstrup  for- 
udsætter, og  som  det  da  også  vilde  have  været  i  høj  grad 
overraskende  at  træffe  det  hos  en  Islænding,  der  neppe 
nogensinde  har  set  Limfjorden  eller  kunde  kende  dens 
indviklede  former  af  andres  nøjagtige  beskrivelse,  eller,  som 
vi  idetmindste  kan,  af  kort. 

Snorre  fortæller  kun  ganske  i  almindelighed,  at  Lim- 
fjorden   er   således   dannet,    at  indløbet   er    såre    smalt,    så 


*)   Se  årh.  f.  n.  oldk.   1868,   s.  328  ff. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.  1870. 


112  HARALD    HÅRDRÅDE    I    LIMFJORDEN. 

smalt  som  et  åløb  (mjor  åråll,  Ungers  udgave  s.  590),  så 
at  kun  et  skib  kan  sejle  ind  ad  gangen;  længere  inde 
derimod  udvider  den  sig  til  et  helt  hav,  der  paa  det 
bredeste  sted  hedder  Lusbredning.  Men  denne  beskrivelse 
passer  langt  bedre  på  Jyllands  Vesterhavstjorde  eller  de  ven- 
diske floddeltaer  end  på  Limfjorden;  ved  indløbet  til  Stettin, 
Memel  eller  Kønigsberg  vilde  der  kunne  være  tale  om  en 
sådan  modsætning,  i  Limfjorden  er  den  langtfra  så  stor,  ja 
bredninger  afvexler  her  så  hyppigt  med  snævringer,  at  den 
der  kender  fjordens  udseende  neppe  ved  nærmere  overvejelse 
vil  anse  dens  beskrivelse  for  udtømt  eller  endog  blot  klart  an- 
tydet ved  Snorres  ord.  Dertil  kommer  at  nævnte  Lusbredning, 
der  vel  må  være  Lysenbredning  og  ikke  Livbredning,  efter 
R.  H.  Kruses  oplysning  (i  årb.  f.  n.  oldk.  1869,  s.  278),  ikkun 
er  navnet  på  en  forholdsvis  lille  bredning  imellem  Mors  og 
Salling,  og  at  Snorre  altså  også  her  er  temmelig  tarveligt 
underrettet.  Men  ved  siden  af  denne  mangelfulde  beskriv- 
else af  Limfjorden  ses  det  imidlertid  tydeligt  nok,  hvad 
Snorre  mener  om  Haralds  flugt.  Kongen  hærgede,  siger 
han,  på  begge  bredder,  da  han  fik  efterretning  om  Svens 
ankomst  til  fjorden,  og  han  begav  sig  nu  til  det  sted,  hvor 
fjorden  er  bredest.  Derfra  er  der  et  smalt  ejd  ud  til 
havet,  det  trak  han  skibene  over  i  nattens  løb.  Snorre 
har  her  en  dobbelt  modsætning:  det  sted  kongen  først 
hærger  på,  og  hvor  den  lille  ø  lå,  modsættes  fjordens 
bredeste  sted.  Lusbredning,  hvorhen  han  ror  ved  efter- 
retningen om  Svens  ankomst:  j^å  lagSi  H.  k.  skip  sin  at 
eyju  nokkurri  —  H.  k.  helt  skipum  sinum  inn  i  fjorSinn, 
ok  par  er  breiSastr  er,  (er)  heitir  Lusbrei5.  Dernæst 
modsættes  hele  indvigen  havet  mod  vest,  fra  hvilket 
det  er  skilt  ved  et  smalt  ejd:  en  J)ar  or  vikinni  innanverSri 
er  ei5  mjott  vestr  til  hafs,  f)annug  reru  l)eir  H.  k.  um 
kveldit.  Hertil  svarer  det  da  også  at  Normændene  strax  efter 
at  være  komne  over  ejdet  drager  nordpå  hjemefter:  héldu 
{)å    nor5r   fyrir  Jotland.      Der    synes    ikke    at    kunne   være 


HARALD    hARDRÅDE    I    LIMFJORDEN.  113 

delte  meninger  om,  at  jo  Snorre  har  skrevet  dette  ud  af  den 
forestilling,  at  overgangen  skete  ved  Harboøre,  der  idetmindste 
på  hans  tid  (som  vi  ved  af  Saxe)  skilte  Limfjorden  fra  Vester- 
havet og  gjorde  den  til  en  fjord.  Den  selvsamme  fore- 
stilling har  den  omtrent  samtidige  forfatter  af  Knytlingesaga 
havt,  og  den  kommer  her  endog  frem  på  et  sted,  hvor  det 
er  at  formode  at  han  har  benyttet  ældre  kilder,  nemlig  i 
hans  Knud  den  helliges  saga.  Her  siges  der  udtrykkelig,  at 
Limfjorden  mod  vest  skilles  fra  havet  ved  et  smalt  ejd 
der  hedder  Haraldsejd,  thi  her  var  det  kong  Harald  Sigurd- 
søn undslap  kong  Sven;  ordene  falder  næsten  som  hos 
Snorre:  ur  nor5anver5um  Limafir5i  er  mjott  ei5  vestr  til 
hafs  ,  er  heitir  Haraldseid  o.  s.  v.  (k.  32).  Hvoraf  mis- 
forståelsen med  navnet  er  opstået  kan  vel  neppe  siges  med 
sikkerhed;  indtil  bedre  oplyses  ligger  det  nærmest  at  for- 
klare det  som  en  misforståelse  af  Harboør  (Hartheboøre), 
der  måske  kunde  forekomme  en  eller  anden  krønikeven  i 
middelalderen  som  en  fordrejelse  af  Haraldsør,  hvoraf  da 
atter  efter  den  islandske  sprogbrug  kunde  opstå  Haraldsejd 
(Sml.  opfattelsen  af  Oddésund  som  Ottossund  og  dette 
navns  anvendelse  paa  Skagerak,  Adam  II  3). 

Hermed  er  selvfølgelig  ikke  bevist,  at  Harald  Hårdråde 
virkelig  trak  sine  skibe  over  landtangen  ved  Agger;  der 
ligger  en  så  lang  tid  mellem  denne  bedrift  og  Snorres  for- 
tælling —  og  Knytlinges  alder  kan  i  dette  punkt  ikke  kon- 
trolleres — ,  at  en  flytning  af  traditionen  godt  kan  tænkes 
at  have  fundet  sted,  dersom  der  da  ellers  er  noget  der  gør 
den  rimelig.  Er  der  ikke  det,  da  er  det  på  den  anden 
side  misligt  at  forudsætte  den,  thi  den  historiske  over- 
levering er  vel  underkastet  de  samme  skrøbeligheder  som 
alt  menneskeligt  ,  men  den  er  da  heller  ikke  vilkårlig  i 
den  grad,  at  den  uden  grund  skulde  bytte  sted.  Det 
eneste  der  synes  at  have  kunnet  afstedkomme  nogen  for- 
andring i  traditionens  stedfæstelse  ,  er  en  forandring  af 
selve  de  naturlige  forhold  ved  Limfjorden,    og  af  denne  af- 

8* 


114  HARALD    HÅRDRÅDE    I    LIMFJORDEN. 

hænger  da  i  virkeligheden  enhvpr  afgørelse  i  den  henseende. 
Var  Qorden  nemlig  lukket,  dengang  Harald  undveg,  da  må 
det  have  været  ved  det  ejd  der  lukkede,  bedriften  udførtes; 
Sven  vilde  selvfølgelig  ikke  opgive  forfølgelsen  i  et  lukket 
farvand,  fordi  det  lykkedes  fjenden  at  slippe  over  nogle 
grunde.  Var  der  derimod  åbent  mod  vest,  —  selvfølgelig 
med  dybt  vande,  dybere  end  ved  Løgstør,  thi  ellers  var 
vanskeligheden  alligevel  større  her  end  der  — ,  da  bliver 
det  rimeligst  at  henføre  det  hele  til  et  østligere  sted,  og  da 
vistnok  nærmest  til  grundene  ved  Løgstør,  der  til  sine 
tider  havde  mindre  end  3,  til  andre  over  10  fod  vand*). 

På  dette  punkt  har  Hr.  C.  F.  Bricka  også  stillet 
spørgsmålet  i  de  indledende  bemærkninger,  hvormed  han 
ledsager  etatsråd  Steenstrups  fortolkning  af  Snorres  beret- 
ning, idet  han  søger  at  vise,  at  Limfjorden  på  Haralds  tid 
ikke  var  nogen  fjord,  men  et  åbent  sund.  Men  hvad  der  i 
den  henseende  fremføres  er  neppe  af  så  stor  vægt,  at  det 
kan  blive  afgørende  for  spørgsmålets  besvarelse. 

Hvad  således  først  Adam  af  Bremens  efterretning 
om  Nørrejylland  og  særlig  Vendle  angår,  da  viser  han 
sig  her  overalt  at  være  temmelig  mådelig  underrettet. 
Ikke  blot  lægger  han  de  forskellige  dele  af  det  i  en 
broget  uorden :  hans  beskrivelse  af  landet  selv  viser,  at 
han  kun  kendte  det  af  andres  omtale.  Men  selv  afset 
herfra  beviser  det  intet  at  han  kalder  Vendle  for  en  ø, 
thi  det  samme  siger  han  om  Thy,  og  uden  al  tvivl  til- 
lige  om    Skåne.      Skal   vi  tro  Adam   på   ordet,   at  der  var 


*)  Der  haves  i  ministeriernes  arkivs  2  afdel.  en  pakke  ret  inter- 
essante sager  om  disse  grundes  udgravning  i  årene  1758  ff. 
Det  hedder  her  bl.  andet  i  »trende  Fornuftige  og  Søe- Vante 
Mænd  af  Schiwe  deres  attest  af  10de  Mai  1765«,  at  »en 
halfsneesz  Miile  derfra  nemlig  ved  Haarboe  Øer,  hvor  Landit 
imellem  havit  og  fiorden  er  megit  smal ,  hender  det  sig  ofte 
med  stormende  N.  Vest  Vinde,  at  havit  skyller  over  i  Liim- 
fiorden«. 


HARALD    HÅRDRÅDE    I    LIMFJORDEN.  115 

åbent  ved  Harboøre,  da  må  der  også  have  været  åbent  ved 
Hanvejle  og  Bolbjerg,  og  det  er  da  vanskeligt  at  forstå, 
hvorledes  man  har  kunnet  kalde  det  mellemliggende  vand 
for  en  fjord;  mellem  småøerne  kaldes  idetmindste  under 
ganske  lignende  forhold  farvandene  for  sunde.  Men  Adam 
tænker  ved  en  »)ø«  øiensynligt  kun  på  en  landstrækning  der 
ligger  »ude  i  vandet«,  ikke  just  »omflydt  af  vand«.  Og  det  gør 
ikke  blot  han,  men  det  gjorde  alle  i  ældre  tider,  deraf 
opstod  navne  som  Hindsholm,  Svansø,  Medelsholm(herred), 
Skåney  o.  1.  og  derfor  kalder  f.  ex.  Saxe  den  del  af  Ryø, 
som  Arkon  lå  på,  for  insula  Arconensis,  og  siger  at  den 
var  skilt  fra  det  andet  ved  et  smalt  sund,  det  samme  som 
Adam  siger  om  Vendle  og  Thy.  Den  samme  uklarhed 
i  henseende  til  begrebet  af  en  0,  som  vi  med  vore  be- 
stemte definitioner  vel  må  kalde  det,  kommer  frem  der, 
hvor  Adam  siger,  at  Fyn  hænger  sammen  med  Jylland: 
Funis  insula  adhaeret  regioni  quae  Judland  dicitur  (IV  4), 
eller  der  hvor  han  fortæller,  at  de  danske  lande  øst  for 
sundet  »næsten«  er  en  0,  da  de  kun  hænger  sammen  med 
Sverig  ved  en  landarm  (k.  7),  en  betegnelse,  der  efter  vore 
forestillinger  mildest  talt  er  meget  dristig.  Men  endnu  tyde- 
ligere bliver  det  når  han  senere  ligefrem  kalder  Skåne  for  en  0, 
thi  det  er  øjensynlig  kun  den  han  kan  sigte  til,  når  han 
opregner  de  store  danske  øer:  Vendle,  Mors,  Thy,  Samsø, 
Fyn,  Sælland,  »den  syvende  er  den  der  hænger  sammen  med 
hin«  (Sælland):  septima  quæ  illi  adhaeret  et  quarum  supra 
mentionem  fecimus  —  og  Bornholm.  Med  Lappenberg 
her  at  ville  tænke  paa  Sprogø,  der  kun  nævnes  i  en 
skolie  (107)  synes  dog  ikke  at  kunne  lade  sig  gøre, 
især  da  der  strax  efter  opregnes  7  mindre  øer,  hørende 
til  Fyn.  Om  Skåne  kunde  der  derimod  siges,  at  det 
hængte  ved  Sælland  (ligesom  Fyn  hængte  ved  Jylland), 
han  fortæller  nemlig  udtrykkelig  at  Helsingborg  kunde  ses 
fra  Sælland  af  (k.  7  og  16).  Det  der  er  ejendommeligt 
for  Adam    som   for   alle   middelalderens   geografer   er  netop 


11(J  HARALD    HARDRIDE    I    LIMFJORDEN. 

den  skødesløshed,  hvormed  de  betegner  forhold,  der  fore- 
kommer os  både  at  have  stor  betydning  og  at  være  meget 
simple  at  holde  rede  på;  det  kan  være  vanskeligt  at  finde 
sig  tilrette  hermed;  men  man  overbevises  snart  om,  at  der 
ikke  må  ventes  mere  end  noget  omtrentligt  i  den  hen- 
seende, når  man  gør  sig  bekendt  med  de  første  geografiske 
kort,  der  dog  tilhører  en  lany:t  yngre  tid  end  den  der  her 
er  tale  om.  Det  kan  ikke  føre  til  andet  end  misforståelser 
at  læse  middelalderens  forfattere  med  vore  kort  for  øje 
og  vore  definitioner  på  rede  hånd. 

Det  andet  argument  der  jævnlig  er  bleven  brugt  for 
at  hævde  et  sunds  tilværelse  i  det  Ilte  århundrede,  er  for- 
tællingen om  Knud  den  helliges  flådesamling  i  Limljorden. 
I  og  for  sig  skulde  man  synes,  at  denne  ikke  kunde  bevise 
noget,  thi  skulde  flåden  overhoved  samles,  da  måtte  det  vel 
være  her,  hvad  enten  der  så  var  en  udfart  mod  vest  eller 
ej.  På  samme  måde  samledes  den  ved  Masned  og  i  Grøn- 
sund til  Vendertogene.  Andet  sigtes  der  heller  ikke  til  i  den 
eneste  samtidige  beretning  vi  har,  nemlig  Ælnoths.  Hansiger 
nemlig  ingenlunde  (som  B.  oversætter),  at  flåden  samledes  i 
den  vestlige  del  af  Limfjorden,  men  kun,  at  den  begav 
sig  til  den  vestlige  havns  bredder:  Danorum  exercitus 
occidentalis  portus  littoribus  —  advehitur;  herved  betegnes 
kun  ganske  i  almindelighed  Limfjorden  poetice  et  eleganter  som 
rigets  ..vestlige  havn«,  ligesom  man  f.  ex.  kunde  kalde  Grøn- 
sund for  rigets  sydlige  havn  *). 

Men  Sven  Agesøn  går  videre;  han  siger,  at  flåden  lå 
i  Humle  havn,  (ligesom  Ryårbøgerne  påstår  at  den  lå  ved 
Fiskebæk,  nær  Viborg),  og  han  føjer  hertil  den  bemærk- 
ning, at  Limfjorden  dengang  var  åben  mod  vest;  Saxe 
siger  også  netop  på  dette  sted,  at  den  har  været  åben, 
og    de    tænker   da    vistnok    på    det    samme :     at     det    var 


*)   Ælnoth,   der  øjensynlig  kender  denne  egn   bedre  end  de  andre 
forfattere,   kalder  Vendle  for  en    »regio   maritiraa«. 


HARALD    HÅRDRÅDE    I    LIMFJORDEN.  117 

meningen,  at  flåden  skulde  drage  ud  til  England  ad  den 
vej.  Spørgsmålet  må  her  blive,  hvorfra  Sven  og  Saxe  fik 
denne  underretning,  omtrent  et  hundred  år  efter  at  Knud 
havde  tænkt  på  sit  Englandstog.  Med  sikkerhed  kan  der 
intet  siges  herom;  men  det  skader  jo  ikke  at  forudsætte, 
at  de  har  søgt  og  fået  den  bedste  oplysning  der  med 
rimelighed  kunde  ventes  på  deres  tid  og  efter  deres  for- 
hold. Lad  os  tænke  os,  at  de  har  hørt  det  af  kyndige 
folk  fra  Viborg,  eller  vel  endog  fra  Vestervig,  —  videre 
kan  man  ikke  antage  at  de  er  gået.  At  gå  til  folk  på 
stedet  for  at  udfiitte  dem,  med  stadigt  hensyn  til  de  fejl- 
tagelser de  rimeligvis  vilde  kunne  gøre  sig  skyldige  i, 
sammenligne  forskjellige  udsagn  osv.  for  at  komme  til  et 
fuldstændig  pålideligt  resultat,  det  kunde  neppe  falde  en 
krønikeskriver  ind  i  anledning  af  langt  vigtigere  forhold, 
ligeoverfor  et  spørgsmål  som  dette  kunde  der  slet  ikke 
være  tale  om  det.  Altså  en  kanik  fra  Viborg  har  100  år 
efter  Knuds  påtænkte  tog  fortalt  som  en  almindelig  mening 
blandt  folk  der  syslede  med  slige  ting  derovre,  at  det  den- 
gang havde  været  kongens  agt  at  drage  vesterpå  til  Eng- 
land gennem  et  åbent  sund  ved  Harboøre  eller  hvor  det  nu 
skal  sættes.  Vi  må  da  spørge  videre:  hvorpå  støttes 
denne  mening?  thi  andet  end  en  mening  kan  det  jo  ikke 
være,  siden  toget  gik  overstyr.  Den  må  være  fremgået  af 
den  erindring,  at  der  lå  en  stor  del  skibe  i  nærheden  af 
Viborg,  altså  i  Limfjordens  vestlige  del,  i  forbindelse  med 
den  tradition,  at  fjorden  engang  i  tiden  har  været  åben 
mod  vest.  Fortællingen  om  Knuds  plan  er  et  naturligt 
produkt  af  disse  to  faktorer,  men  de  er,  nærmere  beset, 
hver  for  sig  uden  betydning.  Når  Ælnoth  siger ,  at 
flåden  samledes  ved  Limfjordens ,  rigets  vestlige  havns 
bredder ,  medens  Sven  fortæller  at  den  lå  ved  Humle 
havn,  Ryårbøgerne  ved  Fiskebæk,  da  er  resultatet  heraf 
et  og  det  samme;  de  sidste  har  havt  forskellige  hjemmels- 
mænd, der  hver  gav   en   bestemt  egns  tradition,  hin  måske 


\li^  HARALD    hARDRÅDE    I    LIMFJORDEN. 

Vestervigs,  denne  Viborgs;  thi  om  et  så  bestemt  faktum, 
som  at  der  lå  en  usædvanlig  mængde  orlogsskibe,  er  lokal- 
beretningen rimeligvis  pålidelig.  Men  ligeså  lidt  som  det 
at  der  var  samlet  en  flåde  ved  Fiskebæk  udelukker,  at  der 
samtidig  var  en  samlet  ved  Humlehavn,  ligesålidt  udelukker 
begge  disse  fakta  det  tredje,  at  der  lå  en  måske  endnu 
større  ved  Ålborg,  en  fjerde  ved  Hals  o.  s.  fr.  —  eller, 
som  Ælnoth  siger,  at  hele  Danmarks  ledingsflåde,  vistnok 
hundreder  af  skibe,  var  samlet   ved  Limfjordens  kyster. 

Den  anden  del  af  Svens  og  Saxes  fortælling  er  det 
derimod  langt  vanskeligere  at  kontrollere,  da  den  synes  at 
være  bragt  i  forbindelse  med  denne  tradition  ved  en  ren 
vilkårlighed.  At  der  engang  havde  været  åbent  vand  mod 
vest,  er  nemlig  en  så  almindelig  og  ubestemt  efterretning, 
at  der  intetsomhelst  kan  bygges  paa  den.  Ikke  blot  kan 
der  ingen  tidsbestemmelse  hentes  af  den,  men  der  kan  end 
ikke  med  sikkerhed  af  den  sluttes,  at  der  nogensinde  har 
været  åbent.  Det  er  måske  ikke  andet  end  en  mening, 
der  almindelig  udtaltes  af  folk  som  kendte  egnen  ;  det 
var  et  alt  for  mærkeligt  træf,  at  Østersøen  her  strakte 
sig  helt  over  mod  Vesterhavet,  så  de  kun  skiltes  ad  ved 
et  smalt  ejd,  der  tilmed  af  og  til  overskylledes  af  søen,  — 
her  måtte  der  bestemt  engang  have  været  en  forbindelse! 
Det  er  den  slags  sagn  og  formodninger,  almuen  stadig  er 
tilbøjelig  til;  derfor  hører  man  overalt,  hvor  naturforholdene 
nogenlunde  kan  give  anledning  dertil,  at  havet  enten  tidligere 
er  gået  højere  op,  eller  omvendt,  at  der  har  været  bebygget 
langt  ude  i  søen;  det  er  det,  der  på  en  måde  giver  en  egn 
sin  første  historiske  interesse  og  derfor  bliver  genstand  for 
de  mere  fremmeliges  spekulationer  og  formodninger.  Men  i 
vore  dage  har  historien  overladt  slige  spørgsmåls  afgørelse 
til  naturvidenskaben ,  når  den  ikke  selv  kan  sige  noget 
bestemt  om  dem.  I  dette  tilfælde  synes  der  snarere  at 
være  grund  til  at  antage,  at  Limfjordens  vestlige  ejd  har 
været  stærkere  i  tidligere  tider  (og  også  dette  er  der  sted- 


HARALD    HÅRDRÅDE    I    LIMFJORDEN.  119 

sagn  om,  s.  årbøgerne  1869,  s.  281),  og  at  det  er  svækket 
efterhånden,  indtil  det  i  vore  dage  helt  synes  at  skulle  bukke 
under  for  havets  magt.  At  der  igen  i  en  forhistorisk  tid 
har  været  en  periode,  da  der  var  åbent  der  og  på  mange 
andre  steder,  vedkommer  selvfølgelig  ikke  denne  overvejelse. 
Men  foreligger  der  således  formentlig  intet  der  kunde 
tyde  på  at  Limfjorden  var  åben  mod  vest  i  det  elvte  år- 
hundrede, da  er  der  heller  intet  som  kunde  svække  tro- 
værdigheden af  Snorres  og  Knytlingesagas  beretning,  at 
Harald  Hårdråde  lod  sine  skibe  trække  over  ejdet  ved 
Harboøre,  og  hypothesen  om  Løgstørs  grunde,  der  jo  kun 
er  bleven  til  under  trykket  af  en  formodet  kollision,  og 
som  under  denne  forudsætning,  som  det  var  at  vente  af 
den  der  har  fremsat  den,  udmærker  sig  ved  den  lethed 
hvormed  den  overvinder  vanskelighederne,  må  anses  for 
overflødig.  Fuld  sikkerhed  kan  der  neppe  opnås,  eftersom 
kilderne  er  så  meget  yngre  end  begivenhederne;  men 
sagnet  synes  dog  at  have  været  så  bestemt  og  sikkert  i 
sin  sag,  at  det  ikke  bør  vrages,  før  der  foreligger  aldeles 
afgørende  grunde  derfor. 


I 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER  OM  -RI DR. 
AF  KONR.  GISLASON. 


1  nærværende  *Aarbøger'  for  1868,  side  351-353, 
sogte  jeg  at  vise,  at  ridr  som  sidste  led  i  sammensatte 
kvindenavne  er  en  svækkelse  (forkortelse)  af  fridr.  Professor 
Bugge  har  nu  ytret  sig  herimod  ('Tidskr.  for  Philologi  og 
Pædagogik'  VIII  189 — 190).  I  sagens  interesse  være  det 
mig  tilladt  at  meddele  hans  indvendinger  fuldstændigt. 

*Gislason  forklarer'  ...  'de  nordiske  kvindenavne  på 
*-ridr  (accus.  -ridi)  af  Fridr.  Denne  forklaring,  som  jeg 
*allerede  kjendte  fra  Munch  norskt  månedskr.  III,  49,  er 
*uden  indflydelse  på  tolkningen  af  WODURIDE.  At  kvinde- 
*navne  på  -ridr  brugtes  ved  siden  af  navne  på  -fridr  ^  af 
*og  til  endog  om  én  og  samme  person,  er  vist;  men  at 
*Fridr  er  den  oprindelige  og  eneste  kilde  for  kvindenavne 
*på  -ridr,  synes  mig  mindre  vist,  skjont  jeg  ikke  tor  negte 
'muligheden  deraf.  Ved  min  tolkning,  som  jeg  allerede  har 
*fremsat  i  ^uhns  zeitschr.  f.  vergl.  sprachf.  III,  28  f. ,  må 
*ikke  Ridr  nodvendig  have  været  brugt  som  selvstændigt 
'kvindenavn,  heller  ikke  må  navnene  på  -ridr  umiddelbart 
*være  dannede  af  verbet  rida  (eller  roden  rid).  Jeg  har 
*tænkt  mig,  at  -ridr  fem.,  oprindelig  stamme  -ridja,  var 
*dannet  af  -ridr  mase,  stamme  rida\  således  dannes  af 
*mandsnavnet  Gardr  kvindenavnet  Gerdr,  således  forholde 
*de  oldtydske  kvindenavne  Clodebergis,  Froihirgis  sig  til  det 
'nordiske  mandsnavn  Bergr  (af  hjarga). 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIDR.  121 

*At  Astridr  ved  min  tolkning  skulde  have  en  lidet 
^smagfuld  betydning,  kan  jeg  ikke  indromme.  Navnet  er 
*vistnok  ikke  sammensat  med  dst,  men  med  dss,  så  at  t 
*er  indskudt;  denne  forklaring,  som  jeg  tillader  mig  at  op- 
*tage  fra  Cleasbys  og  Vigfiissons  endnu  uudgivne  ordbog, 
*stottes  derved,  at  Dynnastenens  indskrift,  såvidt  jeg  kan 
'sé,  har  sj  HK  1 1)1  Asridi.  Men  selv  om  man  tager  åst  som 
'forste  led,  vil  man  finde,  at  navnet  ved  min  tolkning  af 
^-ridr  har  en  meget  passende  betydning,  når  man  véd,  at 
*de  fleste  kvindenavne  efter  sin  betydning  må  opfattes  som 
'valkyrjenavne  (Kuhns  zeitschr.  III,  29),  og  mindes  de 
'heroiske  sagns,  navnlig  flelgesagnenes,  valkyrjer'. 


\ 


1  norskt  månedskr.  111  49  finder  jeg  intet  angående 
kvindenavne  på  -ri5r.  Men  ligemeget,  hvor  det  står.  Det 
glæder  mig  at  erfare,  at  jeg  ikke  blot  ikke  står  ene  med 
min  mening,  men  at  den  endog  deltes  af  P.   A.  Munch. 

At  kvindenavnet  Gerdr  skulde  være  afledt  af  mandsn. 
Gardr  synes  mig  tvivlsomt  —  ikke  af  en  formel  sproglig, 
men  af  den  historiske  grund,  at  Gerdr,  der  allerede  spiller 
en  mythisk  rolle  (i  Skirnismål),  synes  ældre  end  Gardr.  I 
ovrigt  er  det  etymologiske  forhold  imellem  disse  to  person- 
mavne  uden  egentlig  betydning  med  hensyn  til  nærværende 
sporsmål ;  ligesom  også  det  imellem  oldt.  -bergis^  -birgis  og 
oldn.  Bergr  ^^\  Jeg  har  nemlig  ikke  påstået,  at  over- 
hovedet ingen  oldnordisk  mase. -stamme  på  A  lå  til  grund 
for  en  oldn.  fem. -stamme  på  JA  (jA). 

Endnu  storre  tvivl,  end  om  Gerdr  af  Gardr,  nærer  jeg 
om  kvindelige  navne  på  -ridr  som  afledninger  af  mandlige 
på  -ridr.  -ridr,  fem.,  vilde  savne  al  analogi,  for  så  vidt 
det  skulde  være  afledt  af  verbet  rida  (roden  RID),  enten 
umiddelbart  eller  middelbart  (mit  udtryk  i  'Aarbøger'  1868 
side  352  omfatter  begge  disse  afledningsmåder).  Men 
jeg     skal     gerne    se    bort    herfra    og    holde    mig    til    de    af 


122  TILLÆGSBEMÆRKNTNGER    OM    -RIDR. 

Bugge  påberåbte  mandlige  personnavne:  Gudridr^  Andridr^ 
Mridr,  Atridr.  Og  man  vil  se,  at  de  danne  et  usikkert 
grundlag  for  -ridr  fem.  dudridr  fra  år  1411  er  alt  for 
ungt.  Det  samme  gælder  vistnok  om  Kjalnesingasagas 
Andridr,  der  desuden  næppe  nogensinde  har  været  i  virkelig 
brug,  men,  ligesom  samme  sagas  Esja,  synes  fantastisk  og 
vilkårlig  dannet.  Fraridr  vides  kun  at  forekomme  ét  sted, 
nemlig  i  den  *t)ula',  der  opregner  Odens  navne,  og  hvor  det 
formodentlig  er  opstillet  som  et  blot  modstykke  til  Atridr  — 
mulig  af  selve  forfatteren  til  de  nævnte  mindevers.  Tilbage 
er  da  egentlig  kun  Atridr,  hvis  eneste  kilde  er  Grimnismål. 
At  nu  den  talrige  slægt  af  kvindelige  egennavne  på  -ridr 
skulde  have  sin  væsentligste  rod  i  og  gruppere  sig  om  et 
enkelt  element  i  et  par  yderst  sjældne  navne  på  Oden, 
eller  dog  snarere  i  et  enkelt  *65ins  heiti',  der  tilmed  er  et 
ana^  eiQTjfitvoVf  kan  jeg  ikke  finde  sandsynligt.  Hertil 
kommer  nu,  at  det,  i  det  mindste  med  hensyn  til  Gudridr^ 
Atridr^  Fråridr  er  usikkert,  om  deres  i  er  i  eller  i.  Men  af 
et  mase.  -rWr  lader  sig  intet  fem.  -ridr  aflede. 

Man  kunde  ville  gore  gældende,  at  roden  RID  —  RIT 
ride  bruges  i  oldtydske  personnavne  <2\  Men  endog  old- 
nordisk anvender  til  dannelse  af  slige  navne  mange  udtryk, 
der  ikke  have  en  sådan  tunction  i  oldtydsk;  og  dog  ud- 
folder dette  sidste  storre  rigdom,  end  oldnordisk,  i  denne 
retning. 

Forholdet  imellem  sammensætningsleddene  bliver  for- 
skelligt, eftersom  man  opfatter  -ridr,  fem.,  som  et  oprinde- 
lig selvstændigt  kvindenavn  eller  blot  som  et  fællesnavn.  I 
det  fors  te  tilfælde  knyttes  leddene  losere  sammen.  Det 
férste  led  bliver  da  i  sit  væsen  et  accessorisk  udtryk  — 
for  en  religios  trang  (Gndridr,  Ragnridr,  Porridr);  for  pietet 
eller  venskab,  idet  man  til  hovednavnet  foiede  en  slægtnings 
eller  en  anden  dyrebar  persons  navn,  i  det  mindste  antyd- 
ningsvis (jf.  t.  ex.  Retilriar  med  Retill  og  Hatla^  fsridr  med  Isl 
isgerdr  Isleifr  Isolfr  fsrodr);  o.  s.  v.     I  det  andet  tilfælde 


b 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIOR.  123 

blive  begge  led  integrerende.  Og  et  kvindenavn,  der  i  dette 
tilfælde  fremkommer  ved  foreningen  at'  -ridr  med  et  forste 
led,  synes  Bugge  at  anse  for  et  valkyrjenavn.  Men  hvad 
slags  valkyrjer  forestille  da  f.  ex.  Isridr,  Ketilridr  ?  Og  en 
sammensætning  af  åst  og  ridr  af  rida  kan  jeg  heller  ikke 
anse  for  en  passende  betegnelse  enten  for  kvinde  eller  for 
valkyrje.  Kærlighed  var  sikkert  ingen  nodvendig  bestanddel 
af  valkyrjens  væsen,  da  dette  ikke  afspeiler  'menneskehjertets 
syd',  men  snarere  dets  *nord'.  Når  dodelige  valkyrjer  folte 
kærlighed,  var  det  sikkert  ikke  fordi  de  vare  valkyrjer,  men 
snarere  uagtet  de  vare  valkyrjer  og  fordi  de  vare  kvinder. 
Til  at  holde  Åstridr  for  en  sammensætning  med  ås-  (for 
åsu-),  'så  at  t  er  indskudt',  ser  jeg  ingen  gyldig  grund. 
Vel  véd  jeg,  at  sr  ikke  er  nogen  yndet  lydforbindelse  i 
oldnordisk  —  at  lausra  {solutorum  —  solutarum)  let  bliver 
til  laussa;  at  ^lausr  {solutus)  nodvendig  bliver  til  lauss  eller 
laus;  samt,  at  straumr  (^^romning),  overfor  oldind.  rod  SRU 
(gr.  HPY)  flyde,  viser  et  indskudt  t.  Men  hvor  r  og  s 
hore  til  forskellige  led  i  en  sammensætning,  forliges  de 
meget  godt;  jf.  t.  ex.  Jsridr^  Isrodr,  Asrodr,  hiisriini.  Jeg  er 
desuden  her  i  det  heldige  tilfælde  at  kende  autoriteter,  jeg 
kan  henvise  til.  Den  ene  er  Ernst  Forstemann,  Altdeutscbes 
namenbuch  I  (personennamen),  a)  spalte  102  (under  ANS) 
'Einige  formen  mit  Anst-  konnte  man  auch  hieher  ziehn, 
Mndem  man  das  t  fiir  eingeschoben  erklårte;  ich  håbe  mich 
'aber  durch  iiberwiegende  grunde  veranlasst  gefunden,  sie 
'alle  zu  einem  besondern  stamme  ANST  zu  vereinen'; 
b)  spalte  112  (under  ANST)  'Man  konnte  das  t  der  fol- 
'genden  namen  als  eingeschoben  und  dann  diese  formen  als 
'zu  ANS  gehorig  betrachten,  doch  vereine  ich  sie  lieber  zu 
<einem  besondern  stamme,  erstens,  weil  der  einschub  eines 
't  nicht  immer  gerechtfertigt  wåre,  zweitens,  weil  dieser 
'einschub  auffallend  håulig  vorkåme  und  drittens,  weil  goth. 
'ansts,  ahd.  anst  gratia  ein  sehr  passendes  wort  fiir  namen- 
'bildung  ist.     Das   nord.    åst,   ags.  est  låsst  daran  denken. 


124  TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIDR. 

*ob  nicht  auch  einige  der  unter  AST  vereinigten  formen 
*(oder  alle?)  hieher  gehoren'.  Jeg  tvivler  på,  at  der  findes 
nogen,  hvis  mening  på  dette  område  har  storre  vægt,  end 
Forstemanns  (skont  deraf  naturligvis  ikke  folger,  at  man 
må  slutte  sig  til  ham  i  alt).  Det  vilde  desuden  være  van 
skeligt  at  indse,  hvorfor  man  skulde  have  indskudt  et  t  i 
Ansthild  og  Ansthugi.  Endnu  besynderligere  vilde  indskud  af 
t  være  foran  en  selvlyd.  Og  allerbesynderligst  ~  at  ind- 
skyde både  t  (d)  og  en  vocal,  som  i  Ansedramnus^  Anstahait. 
At  alt  sligt  er  tænkeligt,  behover  ikke  at  siges  ^^K  Men  i 
mangel  af  vished,  må  det  mere  sandsynlige  foretrækkes  for 
det  mindre  sandsynlige.  Den  anden  autoritet  er  Bugge 
selv,  rigtignok  for  16  år  siden  (*),  nemlig  i  Kuhns  zeit- 
schrift  III  27  'Åstri9r,  schwed.  und  dån.  (Estrith  (vgl. 
*Asti,  Asta;  nicht  mit  F.  Magnusen  annal.  f.  nord.  oldk. 
M84t)  s.  326  fur  Åsfri5r)'.  Foruden  til  (det  hyppige)  Asta 
og  (det  sjældne)  Åsti,  kunde  man  her  henvise  til  Knytlingas 
Astrådr  (oldt.  Anstrat),  så  meget  mere  som  oldn.  -rådr  ikke 
synes  at  admittere  gudenavne  som  forste  led  ^^\  At  der 
måske  findes  Asridi  på  en  runesten,  beviser  intet  imod  et 
oprindeligt  Astridi.  Ti  for  det  forste:  hvorfor  kan  dette 
Asridi  ikke  være  enten  en  blot  skrivemåde  (en  art  lapi- 
darisk  forkortelse?)  eller  skodeslos  udtale  (af  den  art,  man 
kalder  'latmæli'  på  islandsk)  for  Astridi?  Og  for  det  andet: 
man  kan  ikke  påstå ,  at  Åstridr  udelukkej*  Asridr ,  der 
klinger  ligeså  naturlig,  som  Gudridr  (Oodridr)^  Ragnridr^  I»or- 
ridr  (Puridr).  Det  eneste,  der  kunde  lede  til  den  formod- 
ning, at  Ast-  i  Astridr  dog  mulig  stod  for  Ås-,  er  den  enkelte 
omstændighed,  at  Ast-  som  forste  led  i  et  sammensat  oldn. 
personnavn  ikke  synes  at  forekomme,  undtagen  foran  r. 
Men  (på  den  anden  side)  hvor  let  havde  t  ikke  kunnet 
forsvinde  imellem  s  og  en  folgende  medlyd,  sprogbrugen 
ikke  tillod  at  opofi're?  Man  tænke  sig  f.  ex.  et  ""Åstdissl 
Desuden  ere  der,  foruden  FRJDjA  (hunkon)  og  RADA  (han- 
kon),    kun    få    som    sidste    led    i   sammensatte   oldnordiske 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR.  125 

personnavne  brugelige  stammer,  der  i  forening  med  Ast- 
vilde  frembringe  en  skon  betydning.  Forbindelser  som  *A8t- 
bera,  *A8tbj6rn,  *Åstbrandr^  *Astgeirr  vare  naturligvis  mulige; 
men  de  vilde  dog  være  et  geminantur  tigrihus  agni.  Langt 
snarere,  end  at  t  i  Astri5r  skulde  være  indskudt,  kunde  man 
antage,  med  F.  Magnusen,  at  Åstridr  stod  for  *A8fridr  — 
altså  en  overgang  af  sfr  til  str,  lig  den,  der  foreligger  i 
bdsfrii  —  bastra  (jf.  C.  Molbech  'Dansk  Glossarium'  under 
Huusfrue)  (^).  Men  hvorfor  blev  da  *Ås-fridr  til  Åst-ridr ,  og 
ikke  til  *As-tridr  (7>  (ligesom  bds-fru  blev  til  hns-trd)?  Fordi 
*-4riår  vilde  have  været  en  tom  lyd,  medens  -ridr,  for  så 
vidt  det  ikke  foltes  som  forkortelse  af  -fridr,  dog,  ved  sin 
tilsyneladende  sammenhæng  med  verbet  rida,  havde  ud- 
seende af  at  betyde  noget.  Også  sprogene  hylde  i  slige 
tilfælde  den  sætning,  at  noget  er  bedre  end  intet  —  en 
dunkel  forestilling,  der  ikke  tåler  kritikkens  lys,  bedre  end 
en  lydforbindelse  uden  alt  åndigt  indhold. 

I  henhold  til  ovenstående  må  jeg  fastholde  den  mening, 
at  -ridr  ikke  blot  i  nogle,  men  sandsynligvis  i  alle  oldn. 
kvindenavne  er  en  svækkelse  af  -fridr.  At  forskellige  ord- 
former i  tidernes  lob  kunne  forandres  således,  at  de  smelte 
sammen  til  én,  er  udenfor  al  tvivl.  Men  det  naturligste  og 
sikkreste  er,  i  overensstemmelse  med  'principium  rationis 
sufficientis*,  nærmest  at  forudsætte  enkelt  oprindelse  så 
længe  logisk  nodvendighed  af  anden  opfatning  ikke  fore- 
ligger. 

Min  anskuelse  af  forholdet  imellem  -fridr  og  -ricJr  vil, 
tror  jeg ,  understottes  ved  en  sammenligning  med  de  af 
et  oprindeligt  *-fridr  (stamme  -FRIDA),  mase,  theoretisk 
igennem  et  *-fridr  (skont  et  sådant  mellemled  historisk  kan 
være  oversprunget),  udviklede 

-fredr,  -frodr,  -freydr 
og  -redr  ^^\  -rodr  ^'^\  -reydr. 

e  i  -fredr  og  -redr  forholder  sig  til  det  oprindelige  i  i  *-fridr, 
som  e  i  £irekr  forholder  sig  til  i  i  fiirikr,   osv.     o  i  -frodr 


J26  TILLÆGS  BEMÆRKNINGER    OM    -RlDR. 

Og  -rodr  er  trådt  i  stedet  for  hint  e.  Forholdet  imellem  5 
og  e  er  altså  her  forskelligt  fra  det,  når  disse  to  selvlyd, 
som  sideordnede  omlyd,  afvexle  med  hinanden,  alt  efter 
som  et  folgende  f  eller  et  folgende  j  gor  sin  indflydelse 
gældende,  ey  i  -freydr  og  -reydr  betegner  den  dobbelte  ud- 
tale, og  ikke  en  særegen  lyd.  Men  for  at  komme  til  hoved- 
sagen, så  viser  en  sammenstilling  af  begge  navnerækker,  den 
kvindelige  og  den  mandlige,  folgende  overensstemmelser. 
Ligesom  f.  ex.  af  kvindenavne  Arnridr  (oldtydsk  synes 
intet  ^Aranrid  at  besidde)  forekommer  ved  siden  af  Arn- 
fridr  (svarende  til  oldt.  mandsnavn  Aranfred  osv.)  og  Ragn- 
ridr  (intet  oldt.  ^Baganrid)  ved  siden  af  Ragnfridr  (oldt. 
RaganfridiS;  Ragemfrida^  osv.):  således  forekommer  blandt 
mandsnavne  t.  ex.  1)  dudrodr  ved  siden  af  dudfrddr  Gudfredr 
Ciodfredr  Cludifredr  (og  det  latiniserede)  Godefridus.  Det  *go- 
tiske'  Guderit  står  uden  tvivl,  som  Massmann  1837  antog, 
for  ^Gudaréps  og  har  intet  at  gore  med  Gudr5dr,  hvis  iden- 
titet med  Gudfrodr  osv.  synes  at  fremgå  af,  at  den  bekendte 
oldjydske  konge  Godfred  (f  810)  kaldes  i  oldislandske 
kilder  Gudrodr  —  ja  den  samme  konge  kaldes  i  de  samme 
kilder  Godefridus.  2)  Gunnr5dr  ved  siden  af  Gunnfredr,  hvilket 
sidste  forekommer  som  navn  på  en  'udenlandsk  præst' 
Sturl.  I  56  5  i  membr.  122  A  spalte  14  9  (Gvnyfcj).  Det 
omtales  Stiirl.  1  58  24  som  et  'underligt'  navn.  Også 
GunnroSr  er  sjældent.  Det  synes  kun  at  forekomme  om 
én  person  —  en  af  Harald  Hårfagers  sonner,  og  det  endda 
for  en  del  med  tillægget  *er  sumir  menn  kalla  Gu5ro5'. 
Forstemann  har  to  eller  tre  exempler  på  Gundirit  (Guntrid), 
hvilket  han  sammenstiller  med  oldn.  *'Gunnri9r  (fem.)". 
Sammensætning  af  gund-  og  -frld  til  et  personnavn  er  der- 
imod så  hyppig,  at  den,  hos  Forstemann,  forekommer  i  2 
former  som  kvindenavn,  og  i  en  16 — 17  former  som  mands- 
navn.  3)  Sigrodr  (intet  oldt.  mandsn.  *Sigrld  eller  lign.;  og 
kun  ét  exempel  på  fem.  8igrida,  hvilket  ikke  engang  Forste- 
mann er  tilboielig  til  at  sætte  i  forbindelse  med  roden  RID) 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlBR. 


127 


ved  siden  af  Sigfrodr  (oldt.  Sigifrid,  Sigfrid,  osv.;  oldeng. 
Sigeferd)  ^^^\  I  de  tilfælde,  hvor,  som  i  de  anforte  exempler, 
begge  former  forekomme,  har  formen  med  f  noget  fremmedt 
i  forbindelse  med  et  anstrog  af  oprindelighed.  I  det  store 
flertal  af  navne,  hvis  forste  led  kun  består  af  én 
stavelse,  beholdes  eller  bortkastes  f  i  ovrigt  efter  fol- 
gende  regler. 


f  beholdes 


1)  efter  en  tung  (bred  eller  tvelydagtig)  vocal 
i  kvindenavne:  i  mandsnavne: 


Jofridr. 


Jofreidr  (ei  for  e  findes  ofte) 

isP.  I  83  note   ?. 

Oldtydsk  har  intet,  der  svarer  fuldkommen  til  disse  navne, 

dersom  Jo-  horer  oprindelig  til  stammen  JOA  (lat.  EQUO). 

(Men  jf.  t.  ex.  oldt.   Joffrid   Joffred  Jofred,   eller 

også  Eparfrid?). 


Snæfridr    (jf.    oldt.    kvinden. 
Snéoburg). 


Eyfrddr,  Eyfreydr,  Landn.  Vil 
slutn.(lsl2.I  312  6).  Ey- for- 
modentlig =  oldhoit.  éwa. 

Vjefredr,  Vjefrodr,  Vjefreydr. 
Jf.  t.  ex.  oldt.  Wihfrid,  Wi- 
frid,  osv. 


2)  efter  dd 
i  kvindenavne: 
Oddfridr.    Odd-  =  oldt.    Ort- 

i  personnavne. 

3)  efter  U 
i  kvindenavne: 
Hallfridr.  | 

Måske   er  forskellen  imellem  oldt. 
ikke  oprindelig. 
^)  efter  Im 
i  kvindenavne: 
fflalmfriar.    (Jf.  de  oldtydske    | 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  ffist.  1870. 


mandsnavne: 
Exempel  mangler. 


i  mandsnavne: 
Hallfredr.     Jf.  oldt.  Halfrid. 
Hal-  og  oldn.  Hall-  her 


mandsnavne: 
Exempler  mangle. 
9 


128 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR. 


mandsnavne  Kahalfrid;  fflal- 
fred;  lalnifred.) 
Holmfridr. 

5)  efter  en  medlyd  -i-  n 

i  kvindenavne: 

Gunnfridr^    oldt.    kvindenavn 

Guntfridis  og  Gundfrid. 
Ragnfridr  (se  ovenfor). 

Arnfridr  (se  ovenfor). 

f  borkastes 

1)  efter  en  let  (tynd)  vocal 
i  kvindenavne: 

Gyridr.    (Jf.  oldt.  inandsnavn 
Gidfrit?) 

2)  efter  Id 

i  kvindenavne: 

Eldridr.       [I    oldtydsk    intet 

med    Fiur-    begyndende 

personnavn]. 
^)  efter  d 
i  kvindenavne: 
Gadridr,  sikkert  =  oldt.  Got- 

frida. 
*)  efter  g 
i  kvindenavne: 
Sigridr,  sikkert  =  oldt.  Sigi- 

frida. 
^)  efter  n 
i  kvindenavne: 
Arniidr  (se  ovenfor). 


i  mandsnavne: 

(Jf.  Gunnfredr^  ovenfor). 

Ragnfredr^  Ragnfrodr^  oldt.  Ra- 
ganfrid  osv. 


i  mandsnavne: 
Exempel  mangler. 


i  mandsnavne: 
Exempel  mangler. 


i  mandsnavne: 
Gudrodr  (se  ovenfor). 


i  mandsnavne: 
Sigrodr  (se  ovenfor). 


i  mandsnavne: 

Hanrddr.  Oldt.  intet  ♦Hun- 
rid,  men  derimod  Hunfrid^ 
oldeng.  Uunferd. 

Steinrodr.  Oldt.  intet  *Stain- 
rid,  men  derimod  Stainfrid. 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIDR. 


129 


«)  efter  r 

i  kvindenavne: 

Ceirriar.  Oldt.  intet  *G ar- 
ri  da  eller  lign.,  men  der- 
imod Girfridis. 

Herridr.  Oldt.  intet  *H ar- 
ri  da  eller  lign.,  men  der- 
imod Uairfrida  osv. 

torridrCPuridr).  (I  oldt.  findes 
hverken  et  *Dona(r)rida 
eller  et  "^Donarfridis ^  *Do- 
narfrida,  hvilke  to  sidste 
vilde   svare  til  P6rri5r). 

^)  efter  s 

i  kvindenavne: 

Isridr. 

Jf.  oldt.  Isanfrid,  da  *Isfrid 


®)  efter  st 
i  kvindenavne: 
Astridr  (se  ovenfor). 


9)  efter  i 

i  kvindenavne: 

Alfridr. 


i  mandsnavne: 

Oeirrodr.  Oldt.  intet  *G ar- 
rid  eller  lign.,  men  der- 
imod Garifred  osv. 

Herrodr.  Sikkert  ikke  ==»  det 
på  et  enkelt  sted  fore- 
kommende Herireit,  men 
uden  tvivl  =  Harifrid  osv. 

Porrodr  (Porodr,  Pordr).  Se 
det  om  P6rri5r  bemær- 
kede. 


i  mandsnavne: 
Isrodr. 
ikke  forekommer. 
Asrddr.    Oldt.  intet  *A  n  s  (e)- 

rid,   men  derimod  Ansfrid 

osv. 

i  mandsnavne: 
Kristrodr. 

i  mandsnavne: 
Rnefrodr.  ^^D 


Efter    et    af    to   stavelser  bestående   forste    led 
forsvinder  f 


i  kvindenavne: 

Hildiridr.  Oldt.  intet  *Hil- 
dirid(a),  men  derimod 
mandsn.  llildifiid  osv. 


mandsnavne: 
Exempler  mangle. 


9* 


130  TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIDR. 

Ingiridr.     Oldt.  intet  *Ing- 

rid(a)    eller    lign.;    men 

derimod   mandsn.   Ingofrid 

osv. ,  samt  kvinden.  Hlnc- 

freda. 
Ketilridr. 

På  en  særegen  måde  bestyrkes  min  mening  om  den  etymo- 
logiske stilling,  -redr  -rodr  -reydr  indtage,  ved  det  et  enkelt 
sted  forekommende  mandsn.  Gisrddr.  Det  hedder  nemlig 
islendingab6k  <i2)  ^ap.  10  begynd.:  Gizor(r)  by  sk  op, 
sonr  isleifs,  vas  vig5r  til  byskops  at  bæn  lands- 
manna  å  dogom  Olafs  konungs  Haraldssonar,  ij 
vetrom  epter  t)at  es  Isleifr  andaSisk.  Pann  vas 
hann  annan  h(j)er  å  lajndi,  en(n)  annan  å  Gaut- 
landi.  En(n)  t)å  vas  namn  hans  *rgtt',  at  hann 
h(j)et  Gisro5r.  svå  sag5i  hann  os  s.  De  tre  sidste 
udgaver  af  Islendingabok  (1829,  1843,  1869  <'3))  har 
jeg  ved  hånden.  Alle  tre  sætte  semikolon  efter  Gaut- 
landi.  Men  brugen  af  punctum  stemmer  overens  dermed, 
at  i  håndskrifterne  (se  Isl'^.  I  377  nederst,  med  tilhorende 
note)  den  folgende  sætning  begynder  med  et  stort  bogstav 
(E).  Alle  tre  udgaver  gengive  fremdeles  r^tt  med  rætt 
(1829)  eller  rætt  (1843  og  1869),  og  opfatte  således 
ordet  som  biform  af  ræ5a,  idet  de  tillægge  dette  verbum 
betydningen  udtale  (^^>.  Men  hvor  findes  dette  verbum  i  denne 
betydning?  Desuden  turde  en  bemærkning  om,  hvorledes 
et  enkelt  navn  blev  udtalt  på  et  enkelt  sted  være  alt  for 
ubetydelig  til  at  optages  i  Are's  korte  og  forholdsvis  ind- 
holdsrige værk.  Meningen  er  uden  tvivl  (kun)  da  var  hans 
navn  rigtigt y  når  han  hed  (kaldtes)  ^Gisr6dr\  d.  e.  'GisrOdr' 
var  hans  rette  navn,  altså  samme  mening  som  om  der  stod 
Enn  J)at  vas  namn  hans  rjett  osv.,  i  hvilken  henseende 
det  her  nedenfor  note  1 2  anforte  sted  af  Sturlunga  kan 
tjene  som  en  art  forklaring.  Og  denne  opdagelse  (at  Giznrr 
egentlig    var  et  udartet  Gisrodr)   har  biskop  Gizurr  sikkert 


TILLÆGSBEMÆRKNI>GER    OM    -RIDR.  131 

ikke  gjort  i  Gotland,  men  i  Tydskland.  Kaste  vi  nemlig 
et  blik  på  Hungrvaka  kap.  5,  se  vi,  at  han  studerede  i 
Tydskland  (var  lær5r  å  Saxland  i)  og  blev  ordineret  i 
en  ung  alder,  kom  tilbage  til  Island,  giftede  og  bosatte  sig 
der,  gjorde  imidlertid  mange  reiser  (var  farma9r  mikill 
hinn  fyrra  hlut  æfi  sinnar),  besogte  Rom,  ledsaget  af 
sin  hustru,  og  blev  viet  til  biskop  i  Magdeburg,  40  år 
gammel.  Are's  notiser  om  Gizur's  ophold  i  Gotland  og  om 
hans  formentlig  rette  navn  ere  oiensynlig  to  små  og  ind- 
byrdes usammenhængende  supplementer  til  almindelig  be- 
kendte omstændigheder  af  denne  ansete  biskops  liv.  Og 
hvad  nu  Gisrodr  angår,  så  kan  det  sikkert  intet  være  andet, 
end  en  islandsk  omdannelse  af  oldt.  Clisfrid.  Men  forholder 
dette  sig  således ,  så  har  allerede  biskop  Gizurr  anset 
-rodr  (folgelig  også  -redr  og  -reydr)  i  oldnordiske  mands- 
navne  for  identisk  med  -frid  i  oldtydske  mandsnavne. 


(1)  Det  er  mig  i  ovrigt  ikke  klart,  at  de  latiniserede  former 
-birgis  og  -bergis  nodvendig  forudsætte  en  -jA-stamme. 
Ved  siden  af  dem  findes  -birga,  -berga,  *-birgia, 
-bergia,  -birg,  -berg,  osv. ,  der  alle  svare  til  oldn. 
-bjOrg.  På  den  anden  side  er  det  vel  næppe  hævet  over 
al  tvivl,  at  Bergr  og  Bjcirg  danne  et  par.  Hvis  et  så 
nært  slægtskab  virkelig  forbinder  disse  to  personnavne,  bliver 
det  lidt  påfaldende ,  at  i  det  mindste  den  oldnordiske  bog- 
literatur  ved  siden  af  den  hele  række  af  kvindenavne  Arn- 
bjorg,  Au<^bjorg,  Asbjorg,  Geirbjorg,  Guåbjdrg, 
Gunnbjorg(?)  ,  HallbjOrg,  Herbjorg,  Hildibjdrg, 
Ingibj5rg,  Ketilbjorg,  Nidbjdrgf,  Oddbjorg,  Sal- 
bjdrg,  SigrbjOrg,  ValbjOrg,  V(j)ebj5rg,  Pjod- 
bjdrg,  Pornbjorg(?),  så  vidt  jeg  véd,  ikke  har  et  eneste 
tilsvarende  mandsnavn  på  -bergrat  opvise  (intet  *Arn  bergr, 
intet  *Au6 bergr,  eller  lignende).  Denne  omstændighed  g5r, 
at  overensstemmelsen  imellem  Bergr  og  Bjorg,  Porbergr 
og  I*6rbjdrg  får  udseende  af  at  være  tilfældig.     Og  det  er 


t  Til  Laxdæla  32   beg.   (side  122  i  udg.)   har  membranen  132  ikke 
'Midbjorg",  menNidbjOrg,  ligesom  IsP.  195  og  358,  samt  Fms.  II  21. 


132  TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -rIdR. 

heller  ikke  utænkeligt,  at  Bergr  (jf.  bjarg  og  berg  klippe), 
ligesom  Hallr,  er,  i  betydning,  en  art  variation  af  Steinn. 
Dermed  vilde  det  stemme  overens,  at  Hallr  og  Bergr, 
brugte  som  sidste  led  i  et  mandsnavn,  have,  som  det  synes, 
det  tilfælles,  at  de  begge  indskrænke  sig  til  forbindelsen 
med   Por-   (P  or  hallr,   Porbergr). 

(2)  Det  er  dog  måske  ikke  aldeles  afgjort,  at  oldt.  rid  (for  rid) 
og  rit  (for  rit)  ikke  er  en  variation  af  oldt.  rad  (for  rad, 
oldn.  råd)  og  red  (for  red),  ligesom  oldt.  mir  er  en  varia- 
tion af  mar  (for  mar)  og  mer  (Ign.  Petters  i  Beitråge  II 
133  fg.).  Det  kunde  i  begge  tilfælde  (både  i  mir  og  i  rid) 
være  r-lydens  tiltrækningskraft,  der  havde  forandret  det  gut- 
turale a  til  det  palatale  I,  ligesom  r  i  oldindisk  forandrer  å 
til  I.  I  ovrigt  synes  også  oldt.  flad  (for  flad)  at  gå  over 
—  ikke  alene  til  fled  (for  fléd),  men  også  til  flid  (for 
flid),  og  således  at  frembyde  en  anden  analogi  (Forstemann 
namenbuch  I  408  1  (1-1  5).  Desuden  ere  egennavne,  og  vistnok 
fornemmelig  personnavne,  i  en  særegen  grad  udsatte  for  at 
omformes   og  fordreies. 

(3)  En  anden  sag  er  det,  at  tidlig  hendOen  af  de  mythiske 
erindringer  kunde  i  tydsk  forårsage  enkelte  overgange  af 
Ans-  tilAnst-,  altså  overgange,  hvis  grund  ikke  var  trang 
til  at  forandre  lydforbindelse,  men  trang  til  at  forandre  mening. 

(*)  For  21  år  siden  (1849)  ytrede  jeg  i  fortalen  til  'Tvær  sOgur 
af  Gisla  Surssyni',  at  Bjartmår(r)  syntes  at  være  sammensat 
af  adj.  bjart-r  lys  og  må-r  mage  (jf.  skrivemåden  bit 
maa:).  Prof.  Bugge  bemærker  hertil  i  sin  udgave  af  SæmE. 
side  155  note  1 8  'losurmar  =--  Josurmarr  {Mob.),  der.  ligesom 
'alle  nordiske  navne  paa  -marr,  er  sammensat  med  mærr  = 
'■oht.  måri,  ikke,  som  Gislason  {Tvær  sog.  af  Gisla  Surss..,  S.  IX) 
'antager,  med  md-r  {en  Maage)' ,  og  atter  'Tidskr.  for  Philol. 
og  Pædag.'  VIII  183  'Bjartmarr,  Granmarr,  Hreidmarr,  Ingi- 
'marr,  i  hvilke  vokalen  vistnok  er  bleven  forkortet,  dog  skriver 
*en  islandsk  skindbog  i  Gisla  s.  Siirssonar  (se  Gislasons  udg. 
's.  IX)  hiart  mcnr  (navnet  er  ikke,  som  Gislason  tror,  sammen- 
'sat  med  mår  en  måge,  men  dette  kan  mulig  have  havt  ind- 
'flydelse  på  skrivemåden).'  —  Har  jeg  feilet  i  denne  hen- 
seende 1849,  så  feiler  jeg  endnu.  Ser  man  bort  fra  de 
mandsnavne  på  -marr,  der  enten  ere  eller  skulle  gælde 
for  at  være  slaviske  (som:  Dale  marr  [jf.  dog  Ti  lem  ir 
hos  FOrstemann].  Jarizmarr  og  Jarmarr.  Kaldimarr. 
Kassamarr.  Kænmarr  [synes  sat  i  forbindelse  med 
'Kæn  ugar(i(a)r' ;  ellers  kunde  man  sammenligne  et  oldtydsk 
♦Kuonimar].    Pizamarr,  en  afgud.   Valdaraarr  og  Valdi- 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR.  133 


m 


arr),  antager  jeg  —  så  vidt  jeg  véd,  i  overensstemmelse 
med  alle  andre  — ,  at  -marr  i  de  ovrige  l^som:  Bjartraarr 
og  Bjarkmarr  [jf.  Berehtmar,  Berehmar,  osv. ,  hos 
FSrstemann].  Blakkmarr.  Fra9marr.  Frånmarr.  Frod- 
marr  [oldt.  Frotmir].  Granmarr.  ?Gvenmarr  [Ketils- 
son,  i  f  dige  Kny  ti.  118 — 119  en  af  Valdemar  den  Stores  mænd 
og  Svend  Grathes  banemand.  Varianter  Fms.  XI  372 — 374: 
Gveimar,  Gvemar,  Gveinar,  Kveinar,  Gnemar.  Navnet  'Gven- 
marr'  må  dog  vel  enten  være  fremmedt,  d.  v.  s.  ugotisk,  eller 
fordreiet.  Oldnordisk  kender  i  al  fald  —  rigtignok  ggy  og 
ngv  i  indlyd;  men  —  intet  gv,  enten  i  ud-,  ind-  eller  for- 
lyd. I  Nyislandsk  hOres  gv  i  gud  og  composita  deraf,  så 
vel  som  i  'Gvondur'  og  'Gvendur'  for  'Guåmundr' ;  men  ellers 
ikke  —  ikke  engang  f.  ex.  i  'Gunna'  og  'Gudda'].  Hreiå- 
marr  [med  Hreiå-  jf.  oldt.  Hreid-  og  Hreit-].  Hr66- 
marr  [oldt.  Hrotmar,  Hruadmar,  osv.].  Ingimarr 
[oldt.  Ingomar,  Ingimar,  osv.].  Jomarr  [Orkn.  1780 
side  388  13  390  s  396  is  (sidetallet  i  udgaven  er  urigtigt: 
386,  388,  394).  Har  det  i  Arons-saga,  kap.  12,  forekom- 
mende 'Jo  ham  ar'  noget  med  Jomarr  at  gdre?].  Josur- 
marr  [Bugge  til  Hyndl.  18—  SæmE.  155].  Oddmarr 
[f.  ex.  i  Oddmarslækr  Dropl.  28  t-s].  Valdamarr  og 
Valdimarr  [for  så  vidt  dette  navn  i  noget  tilfælde  skulde 
være  =  oldt.  Waldomar  osv.].  ?Vestmarr  [Landn.  IV 
10  (Isl2.  I  263  11);  jf.  oldt.  Wistremar].  Pjodmarr 
[3  Gudr.  3.  Den  forste,  der  her  ombyttede  pjdårekr  med 
t*j6  5marr,  må  dog  vel  have  kendt  dette  sidste  navn  = 
Thiudemer,  Teudemar,  osv.,  hos  Forsteraann])  er  ===  oldt. 
-raar  (got.  mers,  oht.  mari,  oldn.  mærr  eller  —  som 
Bugge  skriver  og  som  ordet  også  synes  f  at  være  blevet 
udtalt  —  mærr)  og  folgelig  står  i  stedet  for  *-raårr. 
Men  'forkortelsen'  af  *-mårr  til  -marr  havde  til  folge ,  at 
*-mårr  ligesom  forvildede  sig  bort  fra  sin  betydning,  uden 
at  kunne  slutte  sig  enten  til  marr  hest  eller  til  marr  so, 
da  disse  begreber  ikke  syntes  passende  at  kunne  optræde 
enten  som  nordiske  personnavne  eller  som  hovedbestanddele 
(sidste  led)  af  sådanne.  Derimod  ere  fuglenavne  almindelige 
i  en   sådan  function.     Ari  ogOrn   (composita:  Veåorn  osv.). 


t  I  sine  fortjenstlige  'Skyringar  å  visum  i  nokk.  isl.  sogura',  Reykjavik, 
1868,  side  44,  mener  dog  Jon  torkelsson,  at  verset  Landn.  III  10  måske 
er  digtet  efter  at  man  på  Island  havde  begyndt  at  forblande  æ  og  æ. 
Og  det  hedder  i  Landnama  om  dette  vers  —  ikke  't*å  var  |)etta  kvedit', 
men  *tar  um  er  |)etta  kveåit'. 


234  TILLÆG  SBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR. 

Blæingr  {ravn,  eg.  den  blå),  Hrafn  (deraf  kvindenavnet 
Hrefna,  samt  vistnok  raandsnavnet  Hrafsi  for  *  Hrafn  s  i), 
Klæingr  (vistnok  egentl.  =  klo  fugl,  og  vel  nærmest 
ravn),  Kråkr  (ravn).  Kråka  (kvindenavn).  Falk  i  (en 
'Falki'  nævnes  allerede  som  sOnnesons  son  af  Hamundr  helj- 
arskinn  IsP.  II  219  note  9),  Valr  (falk),  Haukr  (%). 
Gaukr  (gog).  Rjiipa  (kvindenavn).  (1>  id  ran  di  er  vel 
beslægtet  med  {)idurr  tiur).  Prostr  (drossel).  Starri 
(stær).  Svala  (kvindenavn).  Tran  i  (mandsnavn;  Trana 
navn  på  en  jættekvinde).  At  også  vand-  og  sOfugles  navne 
brugtes  i  Norden  som  mandsnavne,  er  naturligt.  Svanr  (jf. 
kvindenavnet  Svana  Landn.  II  9).  Helsingr.  Skarfr. 
Hrokr  (se  Lex.  poet.).  Briisi  (i  eller  ligt  Hafr?).  Skiifr 
og  Skiimr  (jf.  Skiima  Fas.  III  20  4,  samt  Korm.  12  — 
udg.  side  112).  S  kår  i  (ung  måge-,  se  Lex.  poet.  under 
skåri,  samt  Fritzner  under  'måskåri'.  Som  mandsnavn 
forekommer  skåri  i  »Nordiske  Oldskrifter'  XXVII  99,  hvor 
udgiveren  skriver  'Grimr  Skarason  å  Skarastodum'; 
men  bden  kaldes  Skårastadir  —  se  Johnsen  'Jardatal' 
side  225,  samt  'Ny  Jardabok  fyrir  Island'  side  98)  og  Måkr 
(Grettla  ved  G.  Magnusson  og  G.  Thordarson ,  side  41  fgg., 
uden  tvivl  det  nynorske  måk  i  sjOmåk).  Men  af  alle  fra 
vand-  og  sofuglenes  klasse  hentede  mandsnavne  var  intet  så 
hyppigt  som  Mår  (stamme  mava  —  hvoraf  kvindenavnet 
Mæfa  for  Mæva,  samt  sOkongenavnene  Mævi  og  Mævill). 
I  enkelte  tilfælde,  hvor  et  eller  andet  af  de  i  det  hele  taget 
sjældne  navne  på  -marr  forplantedes  ilsland  ved  brug  eller 
beretning  langt  ned  i  tiden,  har  man  derfor  ikke  kunnet 
modstå  en  trang  til  at  ombytte  det  indtørrede  og  udlevede 
-marr  med  det  fyldige  og  livskraftige  -mår(r).  Bj  art- 
mår (r)  var  på  en  måde  forberedt  ved  sammensætninger  som 
bldt-Mår(r),  benmår(r),  gunnmår(r),  fulmår(r).  Og 
på  den  anden  side  var  der  i  en  forbindelse  af  forestillingerne 
bjartr  og  mår(r)  noget  hjemligt  og  ligesom  et  genskin  af 
det  tankebillede,   der  har  fundet  sit  udtryk  i 

Fuglinn  1  fjOrunni  — 

hann  heitir  mår. 
Silkibleik  er  hiian  hans 

og  hvitt  undir  hår. 

Folkelig  etymologi  er  også  etymologi,  og  har  i  stilistisk  og 
rhetorisk  henseende  samme  betydning,  som  om  den  var  den 
oprindelige. 


\ 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIDR. 


135 


Udvidelsen  af  Bjartmarr  til  Bjartmårr  lader  sig  så- 
ledes let  forklare,  måske  lettere,  end  udvidelsen  af  A ri  til  Å  ri 
(der  igen  har  veget  pladsen  for  Ar  i),  'Tvær  s5gur  af  Gisla 
Siirssyni'  side  IV.  Men  den  indvending  imod  denne  overgang, 
der  hentes  fra  apellativet  år  i,  er  ugyldig  allerede  af  den 
grund,  at  år  i  {dæmon,  djevel)  er  yngre  og  kunde  således 
ikke  komme  i  collision  med  det  til  Ar  i  udvidede  mandsnavn. 
^5)  Foruden  Astrå6r,  og  bortset  fra  de  fremmede  (Adalrådr, 
Alfrådr  og  Elfråår,  Vilrådr,  Konråår),  ere  de  mand- 
lige personnavne  på  -rå5r,  jeg  har  optegnet  af  den  gamle 
nordiske  literatur,   folgende. 

I.  Gangråår,  sædvanlig  skrevet  Gagnrådr,  —  det  navn, 
Odinn  tillægger  sig  hos  VafJ)ruånir.  Lex.  poet.  ytrer  sig 
således  om  dette  navn  'GAGNRADR,  m.,  nomen  Odinis, 
'Vafpr.8^  o:  utiliter  consulens^  vel  victoriæ  arhiter^  (gagn, 
'rå(ir),  sec.  Gloss.  Ed.  Sæm.  ed.  Hafn.  T.  I.  Melins^  ut 
'puto,  RasJcius,  in  Indice  ad  Ed.  Sæm.  ed.  Holm..,  uhi  to 
'gagnråår  eæplicat  per  getspakr  at  gagni,  i.  e.  corijectandi 
'$ene  peritus^  a  gagn  intens,  et  rååa'.  Bugge  i  sin  tid- 
svarende, fortjenstlige  udgave  af  Nordens  urkvad  ('Sæ- 
mundar  Edda')  side  66  anm.  8,  i  'GagnraJ)r  R  het'  og 
'ellers.  Navnet  bør.,  som  Jeg  tror,  forklares:  ,.,Den  som 
'raader  for  Seier^'' ;  jvfr.  rååa  gagni,  s.  Ol.  k.  e.  helga., 
'Chria  1853.,  Cap.  24.,  V.  1.  Rask  forklarer :  »getspakr 
*at  gagni«  ;  Andre:  .^.Den.,  som  giver  gavnlige  Raad'"''. 
'Derimod  staar  blandt  Odins  heiti  i  A  (SnE.  //,  472)  og 
*757  (SnE.  II,  555)  GangråBr,  hvilket  Rask  og  Bergm. 
^optage  i  Vafpr.''  Jeg  har  ikke  den  stockholmske  udgave 
af  SæmE.  ved  hånden.  Men  hvis  meningen  virkelig  er, 
at  Gagnrådr  skulde  være  en  art  fortætning  af  et 
"getspakr  at  gagni",  og  at  dette  "at  gagni"  skulde 
have  en  forstærkende  function,  så  må  en  sådan  forklaring 
forkastes,  eftersom  (''at  gagni"  —  skal  være)  "ad 
gagni" f  er  et  nyere  udtryk,  der  sikkert  ikke  er  andet, 
end  genklang  af  det  danske  "til  gavns".  Heller  ikke 
er  man  berettiget  til  den  påstand,  at  gagn-  nogensinde 
er  en  blot  forstærkende  oldnordisk  forstavelse ,  som  lat. 
per-.  På  gagnhollr  (i  Håvamål,  hvor  det  befinder  sig 
i  en  tåget  omgivelse)  kan  intet  bygges ;  og  gagn- 
hræddr  betyder  ikke  simpelhen  meget  bange,  men  be- 
tagen    (egentl.    gennemtrængt)     af   frygt     (derfor     gagn- 


|)ad, 


t  Brugt  omtr,  enstydigt  med  alminnilega,   svo   J)ad  munar  um 


136  TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR. 

hræddr  mj5k  i  hot  grad  betagen  af  frygt  6h^^  61  i  2  ; 
jf.  Flat.  II  65 12).  Desuden  har  -rådr  en  ufuldstændig 
bemærkelse,  ligesom  t.  ex.  lat.  -dicus,  -ficus,  -loquus, 
-volus;  og  gagnråår  —  med  gagn-  ==  per-  i  en 
blot  forstærkende  betydning  {meget)  —  vil  være  ligeså 
ubrugeligt,  som  et  lat.  perdicus(!),  perficus(!)f ,  per- 
loquus  (!),  pervolus  (!). —  Derimod  kunde  GagnråSr 
i  og  for  sig  meget  godt  betyde  den^  som  giver  gavnlige 
råd.  Men  hvad  have  Odins  gavnlige  råd  at  gOre  med 
besdget  hos  VafJ)ruånir?  Fremdeles  kunde  Gagnråår 
betyde  den^  som  råder  for  seier  (=  den,  som  giver 
seier),  altså  det  samme  som  sigrhofundr  (i  Torrek). 
Men  ved  at  kalde  sig  således  vilde  Oåinn  have  rObet  sig 
for  Vaf{)ruånir,  hvilket  ikke  lå  i  hans  plan.  Endelig 
betyder  råda  gagni  i  den  strofe  af  Ottarr,  hvortil  Bugge 
henviser,  (ikke:  rådefor  seier,  men)  komme  (egentl.  være) 
i  besiddelse  af  seier.,  vorde  (egentl.  være)  seierherre.  I  hen- 
hold hertil  kunde  Gagnrådr  være  ^=  seierherre  og  i 
VafJ)ru5nismål  tænkes  at  stå  som  udtryk  for  Oåins  tillid 
til  sin  visdom  og  til  et  for  ham  heldigt  udfald  af  vedde- 
striden  med  Vaf{)ru6nir.  Men  i  virkeligheden  vilde  en 
slig  ytring  under  sådanne  omstændigheder  være  værre 
end  OrkeslOs :  den  vilde  ingenlunde  stemme  overens  med 
den  i  det  indre  concentrerede  kraft,  men  enten  være  en 
overtroisk  jagen  efter  et  gunstigt  varsel  eller  et  meget 
utidigt  udbrud  af  pralelyst.  I  alle  tilfælde  kan  jeg  ikke 
nære  nogen  tvivl  om,  at  Gagn-  i  Gagnråår  hverken 
er  mere  eller  mindre ,  end  den  bekendte ,  især  i  ældre 
håndskrifter  hyppige  omsætning  af  gang,  ligesom  i  Gagn- 
lati  ogGagnlot  (varianter  til  Gylf.  34  ~  SnE.  I  106), 
i  gagndagr  og  gagndagar,  i  gagnfasta,  i  gagns 
(Porsdråpa  4.  Se  Svb.  Egilsson  Lex.  poet.  under  'GAGNS- 
VANR') ,  osv. ;  medens  omvendt  gagn  bliver  til  gang, 
f.  ex.  i  eieform  flert.  ganga  (Grågås  ved  Finsen  24 — I 
46  6.  Se  min  'Oldnordisk  Formlære  §  120,  side  61—62), 
i  udtrykket  gangrta[)leg  fcepno  membr.  677  55  9, 
og  så  fremdeles.  Gagnråår  (^=  Gangråår),  vandrer, 
er  åbenbart  et  sidestykke  til  G  an  gie  ri.  Vegtam  r,  osv. 
I  Vaf[)ruånis  hal  fremstiller  Oåinn  sig  kun  som  den  fattige 
(dauåigr)  vandrer.  Han  er  endog  så  betænksom,  at 
han  ikke  nOies  med   at  sige 

Gangråår  ek   heiti; 


t  Med  perficus  —  qui  perjicit  er  forholdet  et  andet. 


i 


TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RlDR.  137 

men  han  tilfoier  som   en  art  commentar 

nii  emk  af  gango  kominn 
og  hefi  ek  lengi  farit. 

I  Nordens  oldtid  kunde  en  mand  ofte  have  en  meget  god 
grund  til  for  en  tid  at  forti  sit  virkelige  navn  eller  om- 
bytte det  med  et  fremmedt.  Men  gjorde  han  dette  sidste, 
valgte  han  ikke  et  navn ,  der  var  almindeligt  og  farve- 
løst, men  et,  der  havde  hensyn  til  de  særegne  forhold, 
hvorunder  han  befandt  sig.  Man  antydede  således  sand- 
heden. Og  man  undgik  faren  idet  man  samtidig  ofte, 
legende  med  den,  vandrede  på  afgrundens  rand.  En,  der 
ponser  på  drab,  kalder  sig  f.  ex.  Osvifr  eller  Vigfiiss, 
en,  der  er  stedt  i  fare,  Torråår  eller  Vandrådr  (se 
disse  navne  nedenfor) ,  osv.  Hos  Geirro9r  kalder  Oåinn 
sig  Grim n ir,  som  den,  der  vil  være  ukendt.  Ordene 
(Grimn.  49) 

(hjeto  mik)   Kjalar, 
er  ek   kjalka  dro 

ere     ligesom    en    hovednogle    til    slige    midlertidige    navnes 
egentlige  væsen. 
II.      Nyråår,   en   dverg   (Voluspå). 

III.  Torråår,  a)  virkeligt  navn  på  to  Islændere,  a)  en  son 
af  Osvifr  og  broder  til  Guåriin,   ved   år  1000.      Landn. 

II  11.  Kristn.  6,  Fms.  I  286,  Flat.  1  287.  Laxd.  ^)  f  1331. 
Flat.  III  556,  Isl.  Ann.  side  234—235.  b)  et  falsk  navn, 
Pormoår  kolbr.  antager  i  Gronland  (se  t.  ex.  Fostbr.  1852 
side  92—94  og  Flat.   II  213-215.    —    Jf.   Viglund.). 

IV.  Vandråår,  a)  virkeligt  navn  på  tre  Islændere,  a)  en 
broder  til  TorråSr  a.  Kristn.  6,  Fms.  I  286,  Flat.  I 
287.  Laxd.  fi)  fader  til  'Porarinn  prestr',  hvilken 
sidste  forst  omtales  år  1237.  Sturl.  II  193  o  (207  3 o) 
232  18  III  139  2  4,  3  0.  7)  år  1229.  Sturl.  II  104  5-7. 
b)  et  falsk  navn,  Svend  EstridsSn  antager  efter  slaget 
ved   Niså.      Fms.   VI  320—322.      (Jf;  Viglund.). 

V.  PakkråSr,  Niduds  træl,  V5l.-kv.  (Se  Bugge  til  V8l-kv.  39). 
("Vidråd r",  Sturl.  I  61  note  2,  urigtig  læsemåde.  Til 
Sturl.  I  64  har  membr.  122  A  spalte  18  10:  ViScvbz). 
Min  samling  af  oldnordiske  personnavne  er  i  ovrigt 
ikke  fuldstændig  og  omfatter  t.  ex.  ikke  Heimskringla. 
Herved  forårsagedes,  at  jeg  i  den  i  professor  C.  W.  Smiths 
værk  'Nestors  russiske  Krønike,  oversat  og  forklaret', 
Kh.  1869,  optagne  skandinaviske  navneforklaring,  ved 
navnet  Fost,   overså  det  hos  Snorre  forekommende  Fa  s  ti. 


138  TILLÆGSBEMÆRKNINGER    OM    -RIOR. 

Jeg  vilde  oæppe  endnu  være  bleven  opmærksom  på  denne 
uagtsomhed,  hvis  ikke  en  lærd  Nordmand,  hr.  Martin  Arnesen 
i  Fredrikshald,  havde  gjort  mig  opmærksom  derpå,  hvor- 
for jeg  herved   takker  ham   offentlig. 
(6)  Et  sidestykke  til  forandringen  af  sfr  til  str  er  forandringen 
af    sfr    til     s  pr    i    hiispreyja.       Forskellen    består    i,    at 
bevægelsen    er    her    homorgan ,    medens    i    det    forste    tilfælde 
ikke  alene   s,   men   også  r,   ud  Over  stOrre  tiltrækning, 
es')  *A-striBr  vilde  have  givet  en  upassende  mening,  og*Astr-i5r 

aldeles  ingen. 
W  Exempler  på  -re 9  (bortset  fra  hensynsform  ental  -re9i): 
Nævnef.  ent.  GuSreSr  OT^«  2?,  Oh^^  435  524  11  11, 
Agrip  (Fms.X380i7:  Go[jræt)r).  Genstandsf.  ent.  Gu9re9 
GT  5»  3  8.  Eief.  ent.  Gu9re9ar  GT  ^^  445  og  15. 
W  At  denne  stavelse  bl.  a.  skrives  rau9r,  behOver  næppe  at 
bemærkes. 

(10)  At  oldn.  Sig-  (i  Sigro9r  osv.)  vel  snarest  indeholdt  fore- 
stillingen  om  kamp,  er  her  af  underordnet  betydning. 

(11)  Også  Knefru9r,  da  u  og  o  ofte  omskifte.  Knef-  står 
måske  enten  for  Knif-  (jf.  Cnif-  hos  Fdrstemann),  ligesom 
f.  ex.   Eirekr  for  Eirikr,   eller  for  Kneif-   (jf.  benkneif). 

(12)  Sturl.  I  203  13 — 204  28  (kap.  3)  stammer  i  det  væsentlige 
fra  Islendingabok.  Ordene  "en  J)at  var  nafn  hans  rétt, 
"at  hann  hét  Gisraudr,  sva  sagdi  hann  Ara  presti" 
(203  IB- 17)  mangle  i  membr.  122  A. 

(13)  Denne  sidste  udgave  er  Are's  Islånderbuch ,  im  islån- 
dischen  Text,  mit  deutscher  Ubersetzung,  Namen- 
und  Worterverzeichniss  und  einer  Karte  ..  .  heraus- 
gegeben  von  Dr.  Theodor  M5bius.  Jeg  har  endnu  ikke 
haft  leilighed  til  grundigt  at  benytte  denne  smukke  og  om- 
hyggelige udgave.  Én  ting  må  det  dog  være  mig  tilladt 
her  i  forbigående  at  gOre  den  ærede  udgiver  opmærksom  på. 
Det  står  aldeles  klart  for  mig,  at  det  på  mange  steder  i 
Islendingabok  forekommende  ai  og  aj  for  ay  (senere  ey)  er 
aldeles  sprogstridigt  og  må  være  fremkommet  ved  urigtig  op- 
losning af  det  til  ét  tegn  sammendragne  ay  eller  ay.  Jeg 
tillader  mig  i  Ovrigt  herom  at  henvise  til  den  islandske  ud- 
gave af  mine  '44  Prøver'  ('Synisbok  isl.  tungu')  side  XI. 

(1*)  Selv  om  roe 9a  betydede  at  udtale  —  hvad  det,  så  vidt  jeg 
véd,  aldrig  gOr  — ,  så  vilde  der  dog  mangle  et  svå  således. 


MATERIALET  I  DE  ÆLDSTE   DANSKE  KIRKER. 
AF   J.    KORNERUP. 


\je  gamle  Trækirker,  som  i  Christendommens  tidligste  Dage 
havde  tjent  til  Bedehuse  og  Forsamlingssteder  for  Menig- 
hederne, Bygninger,  der  vel  neppe  have  havt  nogen  be- 
tydelig Størrelse,  maatte  som  bekjendt  efterhaanden  vige 
for  større  Kirker  af  Sten.  Allerede  i  Slutningen  af  det 
Ilte,  men  især  i  Løbet  af  det  12te  Aarhundrede,  reiste  der 
sig  rundt  om  i  Danmark  en  Mængde  af  disse  Kirker,  som 
endnu  ere  bevarede  som  mærkelige  Minder  om  et  Tidsrum, 
der  i  flere  Retninger  udviklede  et  friskere  og  kraftigere  Liv 
end  den  for  Landet  saa  ulykkelige  Tid,  der  fulgte  efter  fra 
Valdemar  den  2dens  Død  til  Margrethe. 

Den  kirkelige  Bygningskonst  indførtes  til  Danmark  som 
en  allerede  i  sydligere  Lande  fuldt  udviklet  Konst.  Det 
maa  antages,  at  fremmede,  tildels  geistlige  Bygmestre, 
navnlig  fra  Saxen,  fra  Rhinlandene,  fra  P>ankrig  og  Eng- 
land, eller  ialfald  Danske,  der  havde  opholdt  sig  i  Udlandets 
Klostre,  have  ledet  Opførelsen  af  vore  ældste  Kirker.  At 
i  det  mindste  flere  af  disse  Bygmestre  have  været  Kloster- 
brødre, tør  vi  vistnok  slutte  af  Udlandets  Konsthistorie,  som 
er  rig  paa  Oplysninger  om  saadanne,  som  selv  have  gjort 
Udkast  til  og  ledet  Opførelsen  af  store  Domkirker  og  Kloster- 
kirker. Abbediet  Cluny  i  Frankrig,  St.  Gallen  i  Schweiz 
og  Paderborn  i  Tydskland  nævnes  blandt  andre  som  Steder, 
hvor  man  især  lagde  Vind  paa  Bygningskonsten  og  andre 
Konster.  Blandt  bekjendte  Konstnere  i  vore  sydlige  Nabo- 
lande ville  vi  her  blot  nævne  den  berømte  Biskop  Bernvard  af 
Hildesheim,  der  levede  i  Begyndelsen  af  det  Ilte  Aar- 
hundrede og  som  har  efterladt  sig  Vidnesbyrd  om  sin  Dyg- 


140  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

tighed  baade  som  Bygmester  og  Modellerer  i  de  ældste 
Kirker  i  det  gamle  saxiske  Bispesæde  Hildesheim. 

Vor  egen  Historie  savner  desværre  nærmere  Oplys- 
ninger om  vore  Kirkers  Bygmestere  medens  dog  Bygherrerne 
undertiden  nævnes.  Men  det  tør  vel  antages,  at  de  Bi- 
skopper, der  især  ere  blevne  bekjendte  ved  Kirkers  Op- 
førelse, ikke  have  savnet  Indsigt  i  Bygningskonsten,  uden 
at  vi  dog  ville  paastaae,  at  de  selv  skulle  have  gjort  Ud- 
kast til  Enkelthederne  i  deres  Kirkebygninger.  Rembert 
siger  i  sin  mærkværdige  Bog*),  at  Kirken  i  Hamborg, 
som  blev  afbrændt  af  hedenske  Vikinger,  var  bleven  op- 
ført med  en  beundringsværdig  Konst  under  Ansgars 
egen  Ledelse.  Det  maa  dog  her  erindres,  at  Talen  er 
om  Biskopper  i  den  tidlige  Middelalder.  Senere  hen  gik 
Konsten  for  en  stor  Del  over  i  Lægfolks  Hænder  og  Geist- 
ligheden var  da  ikke  længer  nødt  til  selv  at  udøve  den. 

I  de  danske  Klostres  Historie  omtales  ikke  faa  uden- 
landske Abbeder  og  Munke,  der  ere  vandrede  herind 
eller  indkaldte  af  vore  Erkebiskopper.  Henrik,  den  første 
Abbed  i  Vitskøl  var  en  Franskmand  og  Discipel  af  den 
hellige  Bernhard  af  Clairveaux.  Gilbert,  første  Abbed  i 
Premonstratenser  Klostret  Væ  i  Skaane,  var  en  Ud- 
lænding. Muligen  kom  han  fra  det  berømte  Abbedi  Pre- 
montré  i  Frankrig  (?)  Briennus,  første  Abbed  i  Veng 
Kloster  ved  Skanderborg,  var  en  Englænder  og  omtales  som 
en  særdeles  begavet  og  kundskabsrig  Mand.  Erkebiskop 
Eskil  medbragte  fra  et  af  sine  Besøg  i  Clairveaux,  dette 
berømte  Kloster,  der  stod  i  saamegen  Forbindelse  med  Dan- 
mark, flere  franske  Munke,  for  hvilke  han  stiftede  Esrum 
Kloster.  Det  ligger  nær  at  formode,  at  der  mellem  disse 
og  flere  andre  Udlændinge,  som  omtales,  har  været  Byg- 
mestere, saameget  mere,  som  de  ovenfor  nævnede  Klostre 
udmærkede  sig   ved   skjønne  Kirkebygninger,    af  hvilke  Væ 


*)  SCRIPT.  RER.  DAN.     L  456, 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  141 

Og  Veng  endnu  staae  tilbage,  hvorimod  de  to  andre, 
som  nu  ere  forsvundne,  omtales  som  særdeles  pragtfulde. 
Kunne  vi  end  ikke  med  nogen  afgjort  Vished  paastaae,  at 
nogen  af  de  anførte  Abbeder  have  været  Bygmestere,  er  det 
dog  udenfor  al  Tvivl,  at  saadanne  Mænd  med  Hensyn  til 
Bygningskonsten  især  have  været  Forbindelsesleddene  imellem 
Danmark  og  Udlandet. 

I  Lunds  Domkirkes  ældgamle  Mindebog  (»Necrologium 
Lundense«)  nævnes  en  Mand,  der  kaldes  Donatus  Byg- 
mester og  som  rimeligvis  er  den,  der  har  forestaaet  Op- 
førelsen af  Lunds  Domkirke.  Af  Navnet  har  man  troet,  at 
kunne  slutte,  at  han  var  en  Udlænding,  men  noget  nærmere 
vides  ikke  om  ham*). 

Paa  Granitkarmen  af  Døren  paa  den  ældgamle  Kirke 
i  Hun  s  eb  y  paa  Laaland  nævnes  i  en  Indskrift  med  den  ældre 
Tids  store  Munkebogstaver  en  vis  Salomon,  der  ventelig  har 
havt  med  Kirkens  Bygning  at  gjøre.     Indskriften  lyder  nemlig: 

»Salomon  me  fecit  monasterium.« 
Da  der  ikke  vides  nogensinde  at  have  været  et  Kloster  i 
Hunseby,  maa  Ordet  »monasterium«  vistnok  her  betyde 
Kirke.  Nogle  have  formodet,  at  denne  Salomon  skulde  være 
den  samme  som  Munken  Salomon,  der  i  Begyndelsen  af  det 
13de  Aarhundrede  stiftede  et  Dominikanerkloster  i  Aarhus; 
dog  synes  denne  Gjætning  temmelig  dristig  saameget  mere, 
som  Hunseby  Kirkes  hele  Bygningsmaade  snarere  tyder  paa 
en  ældre  Tid. 

Stenhuggere  nævnes  oftere,  men  disse  maa  ventelig 
antages  at  have  været  mere  underordnede  Personer.  I  Lunds 
Domkirkes  Mindebog  nævnes  en  «Regnerus  Stenhugger«. 
Over  Indgangen  til  Østre  Herrestads  Kirke  i  Skaane  staaer 
med  Bogstaver,  der  røbe  en  høi  Alder: 

»Carl  Stenmester  scar  thenna  Sten«**). 


*)  C.  G.  Bruuius:    »Lunds  Domkyrka«,  Lund  1854.    Side  34— 36. 
**)   C.   G.  Brunius:    »Skånes  Konsthistoria«.      S.  166—167. 


142  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

Paa  den  gamle  Døbefont  i  Baarse  Kirke  ved  Vording- 
borg staaer: 
BONDO    FRISO    ME    FECIT.     ESGERVS    RØTH    ME 
FECIT  FIERI. 

Paa  flere  Døbefonte  i  Skaane  nævnes  Stenhuggernes 
Navne  i  Runeindskrifter. 

Skjøndt  det,  som  ovenfor  bemærket,  maa  antages,  at 
fremmede  Bygmestere  i  den  tidlige  Middelalder  have  indført 
den  konstneriske  Form,  Rundbuestilen,  i  Danmark  idet  de 
kaldtes  herind  for  at  lede  Opførelsen  af  vore  ældste  Kirker, 
have  dog  Landets  særegne  Stensorter,  de  stedlige  For- 
hold og  Omgivelser  ligesom  navnlig  ogsaa  det  eiendomme- 
lige  Væsen  hos  det  Folk,  hvis  Hænder  maatte  reise  dis&e 
Bygninger,  fremkaldt  visse  Eiendommeligheder  ved  Stilen  i 
vore  Mindesmærker.     Vi  skulle  senere  komme  tilbage  hertil. 

En  af  Grundene  til  at  den  gamle  nordiske  Skik,  at 
bygge  med  Træ,  for  Kirkernes  Vedkommende,  allerede  tid- 
ligt blev  opgiven  i  Danmark,  maa  muligen  søges  i  disse 
fremmede  Mesteres  Utilbøilighed  til  at  benytte  dette  Stof, 
som  de  vare  uvante  med.  Stenen  var  baade  varigere  og 
tillige  den  romanske  Stils  rette  Materiale,  medens  derimod 
den  runde  Bue,  denne  Stils  Hovedkjendemærke,  var  eu 
unaturlig  Form  for  Træ,  som  snarere  fordrer  vandrette 
Linier. 

Det  tydeligste  Bevis  for  at  Bygmestere  fra  Rh in- 
landene have  havt  en  umiddelbar  og  mægtig  Indflydelse 
paa  Stilen  i  de  danske  Kirkebygninger,  navnlig  paa  Halvøen, 
findes  i  Ribe  Domkirke*)  og  hele  den  Gruppe  af  be- 
slægtede, noget  nær  samtidige,  Landsbykirker,  der  omgive 
den   i   en   Halvkreds**).      Ikke   alene   ere   Bygningsformerne 


')    N.    Høyen:     »Ribe    Domkirke«     Dansk    Maanedsskrift    1843, 

2den    Række,    2det    Bind. 
*)  J.  Helms:     ■  Tufstenskirkerne    i  Omegnen    af  Ribe«.     Kbhvn. 

1859. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  143 

de  samme,  som  f.  Ex.  de  ældste  Kirkers  i  Koln,  Andernach, 
Klostret    Laach,    men    endogsaa     selve    Materialet    er    det 
samme,  nemlig  en  Tufsten,  hentet  ved  Rhinen  fra  Egnen  ved 
Andernach,  den  saakaldte   »Tras«.     Den  er  en  porøs  Masse 
af  vulkansk  Oprindelse  og  graagul   i  Farven.      Den   er  til- 
dannet   i   Kvadre,    omtrent    af  samme   Størrelse,   som   vore 
Mursten  fra  Middelalderen,  de  saakaldte  Munkesten.    Murene 
i  disse  Kirker   ere   opførte   med   en    ydre   og   en   indre  Be- 
klædning af  Tufsten,  men  Mellemrummet,  der  har  en  Brede 
af  omtrent  1^  Fod,  er  fyldt  med  mindre  Kampesten,  Skjærver 
og   Stumper  af  Tufsten,     og   over   alt   dette    er   gydt   Kalk, 
oftest    blandet    med    smuldret    Tufsten.       Denne    Bygnings- 
maade  havde  sin  Oprindelse  fra  Syden,    hvor   allerede  Ro- 
merne anvendte  den.     (En  stor  Del  af  Roms  Mindesmærker  er 
netop  opført  af  en  Tufsten,  den  saakaldte  Travertin).     Kir- 
kerne   ved    Ribe    hvile    alle     paa    en    veltilhuggen    Fod    at 
Granit,  hvilket  Materiale  ogsaa  forekommer  i  større  Mængde 
i   flere    af   disse    Bygninger,    men    da  under   Forhold,    som 
tydeligt  nok  vise,  at  Granitkirkerne  i  denne  Egn  i  det  Hele 
ere   yngre    end   Tufstenskirkerne).      Ribeegnen    har    sikkert 
allerede    i    Middelalderen    været    fattig    paa    Skov    og    den 
savner  aldeles  Sten.     Naar  vi  tillige  erindre,  at  Ribe  i  hine 
Dage  var  en  af  Danmarks  vigtigste  Handelspladser  med  en 
seilbar  Havn,    forstaae  vi  bedre,    at  hine  Bygmestere  have 
grebet  til  den  Udvei,    at   skaffe    sig   det   omtalte  Materiale, 
som  de  kjendte  fra  deres  Hjem,  ved  at  hente  det  paa  Skibe, 
fra  Rhinen,    ved    hvis   Mundinger   der    maaskee   ogsaa    har 
været  Oplag  deraf.     Foruden  Domkirken  i  Ribe,  der  iøvrigt 
i   senere   Tider    har   faaet    en    hel   ny   Beklædning    af   røde 
Mursten*),   bemærke   vi  den  rhinlandske  Tuf  i  de  oprindelige 
Dele  af  Kirkerne  i  Brøns,  Raadager,  Vodder,  Reisby, 
Spandet,  Hvidding,  Vester  Vedsted,  Seem,  Hjort- 


*)   J.  Helras:    »Ribe  Domkirke«,   Kjøbenhavn  1869.     Side  10— 11, 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  10 


144  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

lund,  Jernved,  Vilslev,  Darum,  Hundrup,  Sneum, 
Tjæreborg  og  Billum  ved  Varde  o.  fl. 

Den  nærmere  Oplysning  om  disse  Kirker  skyldes  især 
Pastor  J.  Helms's  Undersøgelser.  Han  indsendte  i  sin  Tid 
til  Forchhammer  og  Prof.  Johnstrup  Prøver  af  Tufsten  fra 
en  Snes  forskjellige  Kirker  i  Ribeegnen,  hvorved  det  fuld- 
stændig godtgjordes,  at  denne  Sten  var  den  eiendommelige 
og  let  kjendelige  vulkanske  Tuf  fra  Rhinen  især  fra  Egnen 
ved  Andernach.  —  Men  ogsaa  paa  en  anden  Kant  af  Sønder- 
jylland forefindes  mærkelige  Spor  af  en  Indførsel  af  rhin- 
landsk  Tufsten,  nemlig  i  det  gamle  Hedeby,  Byen  Slesvig. 
Den  mærkelige  Rundkirke  i  Slesvig,  St.  Michaelis  eller, 
som  den  fordum  kaldtes,  St.  Mikkel  paa  Bjerget,  er 
tildels  opført  af  rhinlandsk  Tuf,  ligeledes  den  ved  Byens 
østre  Ende  paa  Holmen  liggende  St.  Johannes  Kloster- 
kirke, der  hørte  til  et  gammelt  berømt  Nonnekloster,  saa- 
velsom  ogsaa  de  ældste  Dele  af  Hovedskibet  i  Slesvigs 
Domkirke.  Hollingsted  Kirke,  vest  for  Byen  ved 
Dannevirke,  er  ligeledes  byggget  af  denne  Slags  Sten.  Det 
maa  formodes,  at  Tufstenen  er  bleven  ført  paa  Baade  ad 
Trenefloden,  der  dengang  var  mere  seilbar  end  nu.  Ogsaa 
paa  Vesterhavsøerne,  navnlig  paa  Sild  og  ved  Eideren  findes 
det  samme  Materiale  anvendt. 

Den  rhinlandske  Tufstens  Forekomst  i  disse  Kirker  er 
en  af  de  mærkeligste  Fremtoninger  i  vor  Bygningshistorie. 
Vi  kunne  vanskeligt  i  vore  Dage  forestille  os,  hvilken  uhyre 
Mængde  Tufsten,  der  paa  den  omtalte  besværlige  Maade  er 
bragt  tilveje  igjennem  et  Par  Aarhundreder;  thi  vistnok  er 
en  stor  Del  af  hine  Bygninger  gaaet  tilgrunde  i  Tidens  Løb; 
men  der  er  dog  nok  tilbage  til  at  lade  os  beundre  den  Iver, 
som  vore  Forfædre  have  lagt  for  Dagen  for  at  skaflfe  Midler  til 
Opførelsen  af  deres  Kirker.  Indførelsen  af  rhinlandsk  Tufsten 
til  Danmark  kan  med  temmelig  Sikkerhed  antages  allerede 
at  være  ophørt  i  Løbet  af  det  13de  Aarhundrede.  Anven- 
delsen af  denne  fremmede  Stenart  maa  imidlertid   betragtes 


i 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  145 

som  en  Undtagelse  fra  den  almindelige  Regel,  at  man  hos 
os  ved  Opførelsen  af  de  ældste  Stenkirker  greb 
til  det  Materiale,  som  laa  nærmest  ved  Haanden, 
hvorved  altsaa  Landets  Naturforhold,  dets  Rulle- 
stens-, Kridtstens-  og  Kalkstensdannelser  fik  en 
stor  Indflydtlse  paa  Bygningernes  Udseende  i  de 
forskjellige  Egne. 

Rundt  om  i  Danmark  baade  i  den  østlige  Del  af  Nørre- 
jylland og  paa  Øerne  findes,  og  fandtes  vistnok  i  endnu  større 
Mængde  i  hine  Tider,  en  Kalktuf,  som  undertiden  benævnes 
Kildekalk,  men  som  i  det  ældre  danske  Sprog  ligesom  endnu 
i  Jylland  kaldes  Fraadsten  formedelst  dens  Udseende,  der 
noget  ligner  Skum.  Denne  Slags  Sten  er  allerede  ligesaa 
tidligt  som  den  rhinlandske  Tuf  bleven  anvendt  til  Op- 
førelsen af  et  meget  betydeligt  Antal  Kirker.  Fraadstenen 
antages  at  være  frembragt  ved  kalkholdige  Kilders  Afsæt- 
ning. Den  er  fuld  af  smaa  Aabninger  eller  Rør  og  inde- 
holder som  oftest  forstenede  Blade,  Planter,  Snegle  m.  m. 
foruden  Jerndele,  Okker,  hvorfor  den  har  et  noget  gulladent 
undertiden  rustfarvet  Skjær.  Den  har  upaatvivlelig  i  Old- 
tiden været  tilstede  i  større  Mængde  end  nu,  men  er  blevet 
formindsket  betydeligt  ved  Brug  baade  til  Bygningssten  og 
til  at  brænde  Kalk.  Dog  findes  der  paa  sine  Steder  endnu  ret 
anselige  Samlinger  af  den.  Naturforskeren  Hr.  Carl  Elberling 
har  meddelt  mig,  at  da  han  for  et  Par  Aar  siden  be- 
søgte Vintermølle  ved  Sonnerup,  to  Miil  vest  for 
Roskilde,  var  der  da  blottet  en  Væg  af  Kalktuf,  der  var 
216  Fod  lang  og  8  Fod  høi.  »Der  laa  i  Graven  store 
Stabler  af  faste  Kalkblokke,  og  Kalken  er  her  i  mange  Aar 
bleven  brugt  til  Brænding.  En  Kalktufdannelse  ved  Kjær- 
bølling, en  Mil  vest  for  Veile,  er  ogsaa  ganske  anselig. 
Her  var  blottet  en  Væg,  der  var  omtrent  250  Fod  lang  og 
indtil  8  Fod  høi.  Meget  af  Kalken  var  løs,  men  der  fandtes 
ogsaa  faste  Lag.«      Ved  Stendrupgaarde  i  Toftlund  Sogn 

10* 


146  MATERIALET    I    DE     ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

i  Tørniuglehn  findes  Kalktuf.  Ogsaa  ved  Skanderborg 
og  Veng*)  saavelsom  paa  mange  andre  Punkter  findes  der 
Kalktufdannelser. 

Det  er  vel  muligt,  at  der  ogsaa  er  blevet  bragt  Fraad- 
sten  fra  Skaane,  som  jo  hørte  med  til  det  gamle  Danmark. 
Etatsraad  Steenstrup  har  gjort  opmærksom  paa,  at  Kalk- 
tuffen, som  er  anvendt  i  Hjørlunde  Kirke  i  Nordsjælland, 
har  en  stor  Lighed  med  Tuffen  fra  Benne  stad  i  det  syd- 
lige Skaane.  Imidlertid  ligne  jo  Naturforholdene  i  det  syd- 
lige Skaane  saa  temmelig  de  sjællandske,  og  hvorfor  skulde 
man  hente  Fraadsten  langt  borte,  naar  den  fandtes  i  Nær- 
heden? Det  store  Antal  Kirker  af  Fraadsten  i  Issefjordens 
Nærhed  tyde  hen  paa  nærmere  Brud.  Sikkert  er  det,  at 
man  f.  Ex.  ved  Maglekilde  i  Roskilde  endnu  i  de 
senere  Aar  har  opgravet  betydelige  Masser  af  Fraadsten. 
At  de  ældste  Kirker  i  Roskilde,  Bygninger  fra  den 
tidligere  Middelalder,  der  nedbrødes  kort  efter  Reformationen, 
have  været  af  Fraadsten,  tør  sluttes  saavel  fra  Vor  Frue 
Kirke,  St.  Ibs  og  St.  Jørgensbjerg  Kirke  i  og  ved  denne 
By,  som  af  den  overordentlige  Mængde  Kvadre  af  Fraadsten, 
der  endnu  stikker  i  alle  Stengjærder  i  Byen.  Man  veed,  at 
der  tidligere  har  .været  endnu  langt  flere  af  disse  Fraadsten 
i  Digerne,  men  de  ere  ifølge  Roskilde  Raadstue-Protokol  af 
1720  bleven  brugte  »til  at  brænde  Kalk  af  i  Hans  Majestæts 
Tjeneste.« 

I  de  Kirkebygninger,  hvor  vi  træffe  Fraadstenen,  er  den 
anvendt  i  tilhugne  Kvadre  af  meget  forskjellige  Størrelser, 
men  i  Almindelighed  af  en  større  Form  end  de  rhinlandske 
Sten.  Kvadrene  have  en  Brede  fra  6  til  18  Tommer  og 
en  Længde  fra  1  til  3  Fod.  Som  en  Følge  af  disse  for- 
skjellige Størrelser  af  Stene  i  samme  Mur  er  Skiftegangen 
uregelmæssig;  men  ikke  desto  mindre  ere  Kvadrene  passede 
sammen  med  øiensynlig  Omhu  i   vandrette  Stillinger,  saa  at 


*)  J.Kornerup:  »Veng  Klosterkirke«  i  »Danske  Mindesmærker«. 


I 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  147 

de  gamle  Mure,  hvor  man  kan  træffe  dem  uberørte,  som 
f.  Ex.  paa  Vaabenhuslofter  og  slige  Steder,  hvor  yngre 
Tilbygninger  støde  til  Kirkerne  ,  have  et  eiendommeligt 
mosaiklignende  Udseende.  Man  faaer  ved  Betragtningen  af 
slige  gamle  Mure  et  levende  Begreb  om  Middelalderens 
barnlige  Maade  at  bygge  paa.  Det  er  aabenbart,  at  man, 
naar  man  skulde  begynde  at  mure,  kun  har  samlet  det  raa 
Materiale  paa  Byggepladsen  og  først  har  hugget  det  til 
efterhaanden  som  man  opførte  Muren,  uden  at  iagttage  nogen 
fast  Regel  for  Kvadrenes  Form  og  Størrelse.  I  vore  Dage 
samler  man  jo  ,  førend  man  begynder ,  en  tilstrækkelig 
Mængde  færdige  og  regelrette  Teglsten.  Ikkedestomindre 
har  hine  Tiders  Murværk  noget  eget  tiltalende  og  maleriskt, 
og  det  er  unægteligt  Skade  for  Forskningen,  at  slige  Mure 
nu  overalt  ere  dækkede  med  Kalkpuds  og  Hvidtning.  Kjærnen 
af  Muren  i  disse  Kirker  bestaaer  ligesom  i  Kirkerne  ved 
Ribe  af  Kampesten  og  Skjærver  af  F'raadsten  i  et  Leie  af 
Kalk,  blandet  med  smuldret  Fraadsten. 

Paa  Grund  af  Manglen  paa  historiske  Efterretninger  er 
det  ikke  uden  Betydning,  at  lægge  Mærke  til  et  Folkesagn, 
som  tillægger  Fraadstenskirkerne  en  høi  Alder  ja  endogsaa 
henfører  dem  til  det  Ilte  Aarhundrede  til  Knud  den  Hel- 
lige. Dette  Sagn,  som  ialfald  maa  stamme  fra  den  katholske 
Tid,  beretter,  at  da  Knud  den  Hellige  var  ifærd  med  at 
bygge  Stenkirker,  »vilde  han,  at  de  skulde  blive  saa  stærke, 
at  de  kunde  staae  til  Verdens  Ende.  Da  bad  han  Gud,  at 
han  vilde  oplyse  ham  om,  hvorlunde  han  maatte  kunne 
bygge  stærkt  og  forsvarligt  og  gik  dernæst  ned  til  Stranden, 
hvor  der  laa  meget  Skum  eller  Fraa.  Denne  Fraa  befoel 
han  da  Murerne  at  tage  til  at  bygge  af,  og  ved  hans  Hel- 
lighed blev  Skummet  saa  stærkt  som  Sten,  og  alle  de 
Kirker,  der  have  deslige  Mure,  ville  derfor  aldrig  forgaae 
saalænge  Verden  staaer«*). 


')  J.M.Thiele:    »Danmarks  Folkesagn  *,  Kjøbenhavn  1843.   1,183. 


148  MATERIAIET    I     DE     ÆLDSTE     DANSKE    KIRKER. 

Med  Hensyn  til  Bestemmelsen  af  disse  Kirkers  Alder, 
som  sikkert  naaer  op  til  det  Ilte  og  12te  Aarhundrede,  er 
en  Meddelelse  af  Saxo  dog  vigtigere  end  det  barnlige  Sagn 
om  et  af  St.  Knuds  Helgenmirakler.  Saxo  beretter  nemlig*), 
at  Biskop  Svend  Norbagge  (1076—1088)  lod  Vor  Frue 
kirke  i  Roskilde  opføre.  Den  er  saaledes  en  af  de 
ældste  danske  Kirker,  om  hvilke  vi  have  historisk  Efter- 
retning. Skjøndt  denne  Bygning  har  undergaaet  mang 
foldige  Forandringer  og  navnlig  udvidedes  efter  en  Brand  i 
Aaret  1242**),  gjenkjender  man  dog  endnu  paa  dens  søndre 
Side  og  ovenover  det  nordre  Sideskibs  Hvælvinger  de  op- 
rindelige Dele.  Ved  Kirkens  Istandsættelse  1864—65  blot- 
tedes Murene  i  Hovedskibet,  hvorved  det  gamle  Materiale, 
Fraadstenen,  tydeligt  viste  sig.  Den  oprindelige  Vor  Frue 
Kirke  har  ikke  havt  Taarn  (det  nuværende  skriver  sig  sikkert 
fra  1242).  Den  har  helt  og  holdent  været  bygget  af  Fraadsten, 
i  Form  af  en  Basilika  med  Bjælkeloft  baade  over  Hoved-  og 
Sideskibene  og  med  tre  Absider  i  Øst.  Ifølge  Undersøgelser 
ved  Gravning  øst  for  Kirken,  foretagne  i  18r)6,  har  den  op- 
rindelige Kirke  havt  en  Længde  af  godt  50  Alen.  Hoved- 
skibets Brede  var  indvendig  12^  Alen,  Høiden  13|  Alen. 
Hovedskibets  Mure  have  hvilet  paa  en  Række  simple  tir- 
kantede  Piller,  forenede  med  temmelig  smaa  Rundbuer. 
Fraådstenskvadrene  vare  af  meget  forskjellig  Størrelse. 
Ovenover  Buerne  var  Muren  indvendig  opført  af  omtrent 
18"  lange  Kvadre,  der  vare  stillede  paaskraa  imod  hverandre 
som  hosstaaende  Afbildning  (Fig.  1)  viser.  Denne  Sammen- 
>ætning  gaaer  tilbage  til  en  gammel  Tid  og  minder  om 
nogle  af  Romernes  Mure.  Alle  Kjendetegn  gjorde  det 
utvivlsomt,  at  det  var  de  under  Biskop  Svend  Norbagge 
opførte  Mure,  vi  her  havde  for  Øie.  Desværre  maatte  disse 
mærkelige  Levninger  atter  bedækkes  med  Kalkpuds,  da  For- 


*)   Vedels:    Saxo.      Sido  2.57. 
**)   SCIUPT.   RER.   DAN.   III,  311. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 


149 


holdene  medførte,  at  det  var  nødvendigt,  at  lægge  Kirkens 
Udseende  fra  1242  til  Grund  for  dens  Istandsættelse  forat  alle 
gamle  malede  Prydelser  fra  dette  Tidspunkt  kunde  opfriskes. 

Fig.  1. 


Vor  Frue  Kirke  i  Roskilde.     Hovedskibets    oprindelige   Udseende   ved   Slutningen   af  det 

Ilte  Aarh. 

I  Sjælland,  især  omkring  Issefjorden  og  imellem  Ros- 
kilde og  Holbæk,  forerindes  et  betydeligt  Antal  Fraadstens- 


150  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

kirker,  som  alle  have  en  høi  Alder  og  tilhøre|  Rundbue- 
stilen. Netop  i  flere  af  disse  Bygninger  har  man  opdaget 
nogle  af  vore  ældste  Kalkmalerier.  Fraadstenen  egnede  sig 
paa  Grund  af  sin  Beskaffenhed  ikke  til  Udarbeidelse  af 
smykkende  Led  saasom  Listeværk,  Hovedstykker  for  Søiler 
og  sligt.  Man  greb  derfor  især  her  til  Farveprydelser  for 
at  erstatte  denne  Mangel.  Af  Fraadstenskirker  i  Sjæl- 
land kunne  vi  nævne:  St.  Ibs  i  Roskilde,  St.  Jørgens- 
bjerg,  Skibby,  Hyllinge,  Ry,  Sonnerup,  Saaby, 
Allerslev,  Kirkerup,  Jyllinge,  Hjørlunde,  Nørre 
Jernløse,  Butterup,  Hagested,  Udby  og  tildels 
Tveie-Merløse.  Dog  vil  det  ved  nærmere  Undersøgelse 
upaatvivlelig  opdages,  at  et  endnu  langt  større  Antal  Kirker 
i  deres  ældste  Del,  navnlig  Langhuset,  bestaae  af  Fraad- 
sten  enten  udelukkende  eller,  som  ved  nogle  af  de  nævnte 
Kirker,  blandede  med  kløvede  Kampesten. 

Skaarup  og  Kjærum*)  Kirker  i  Fyen  synes  tildels 
at  være  opførte  af  Fraadsten. 

Ogsaa  i  det  østlige  Jylland  paa  Strækningen  imellem 
Randers  og  Veile  forefindes  en  stor  Mængde  Fraadstens- 
kirker, hvortil  Materialet  maa  være  hentet  paa  nogle  af  de 
ovenfor  omtalte  nærliggende  Steder.  Om  der  end  vistnok 
er  en  betydelig  Forskjel  paa  disse  Bygningers  Alder,  idet 
nogle  af  dem  turde  tilhøre  det  13de  Aarhundrede  eller  en 
endogsaa  lidt  senere  Tid,  høre  andre  dog  utvivlsomt  til  vore 
ældste  Kirker.  Et  gammelt  Sagn  nævner  f.  Ex.  Lisbjerg 
Kirke  ved  Aarhus  som  den  ældste  Kirke  i  Nørrejylland. 
De  fleste  af  Fraadstenskirkerne  i  Jylland  udmærke  sig  ved 
en  ret  anselig  Størrelse  og  nogle  af  dem  ere  prydede  med 
flade  udvendige  Murpiller  (»Lissener«)  og  smaa  Rundbuer 
langs  Murens  Overkant  (»Friser«).  En  af  de  vigtigste  af 
disse  Bygninger  er  Veng  Klosterkirke**)  ved  Skanderborg. 

*)  Efter  en  velvillig  Meddelelse  af  Pastor  Schaldemose  i  Assens. 
**)   Danske  Mindesmærker  5te  Hefte  1864. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  151 

Foruden  den  ville  vi  nævne  følgende  Kirker,  imellem  Randers 
og  Aarhus:  Ødum,  Galten,  Grund  før,  Vellev  og 
Haldum*),  endvidere  Skannerup  og  Fruering  (der 
hørte  til  Ring  Kloster),  Onsted  og  Orritslev.  Imellem 
Horsens  og  Veile  ligge  Givskud,  Hveisel,  Sindbjerg 
(med  et  stort,  bredt  Langhus),  Løsning,  Daugaard  og 
V rigsted.  Jelling  Kirke  bestaaer  dels  af  Fraadsten, 
dels  af  huggen  Graasten. 

I  Sønderjylland  er  kun  en  enkelt  af  denne  Slags 
Kirker  bekjendt,  nemlig  Starup  ved  Haderslevtjord.  Den 
har  en  smuk  Chorrunding,  der  er  prydet  med  flade  Mur- 
piller og  smaa  Rundbuer. 

Men  allerede  tidligt  i  det  12te  Aarhundrede  anvendtes 
et  andet  langt  ædlere  Materiale  til  vore  Kirkers  Bygning 
især  paa  den  jydske  Halvø,  nemlig  Graniten.  Dom- 
kirken i  Viborg,  Vestervig  Klosterkirke,  Vor 
Frue  Kirke  i  Aalborg  og  Gjellerup  Kirke  ved  Herning 
(den  sidste  bygget  1140)  give  os  historisk  Vished  om  denne 
tidlige  Anvendelse  af  veltilhugne  Graasten. 

I  Oldtiden  var  Danmark  for  en  stor  Del  bedækket, 
eller  ligesom  oversaaet  med  Rullesten  af  en  ganske  anden 
Størrelse  og  Mængde  end  nutildags,  da  Agerdyrkningen,  Op- 
rydningen af  Skove  og  Bebyggelsen  saa  betydeligt  har  for- 
andret Landets  Udseende.  Den  indre  Del  af  det  gamle 
danske  Land  Skaane ,  hvor  paa  mange  Steder  vældige 
Graasten  af  Naturens  Haand  ere  som  strøede  over  Marker 
•og  Skove,  giver  os  det  bedste  Billede  af  hvorledes  Dan- 
mark maa  have  set  ud  i  Oldtiden.  Paa  Bornholm  kunne 
vi  se  lignende  Stenmarker;  ja  for  ikke  mange  Aar  tilbage 
vare  saadanne  endnu  til  i  det  vestlige  Sjælland  i  Kallund- 
borgegnen  ved  Bjergsted.  Allerede  Landets  Urindvaanere 
havde  for  mindst  to  Tusinde  Aar  tilbage  i  Tiden  benyttet 
de   store   Graasten   til   Opførelsen    af    de    saakaldte   Jætte- 


'-)   Ifølge  velvillig  Meddelelse  af  Architekt   Uldall   i   Randers. 


152  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

Stuer  og  Stendysser,  Gravsteder  for  deres  Døde;  men 
nogen  egentlig  Tilhugning  af  Graastenen  træflfe  vi  neppe 
Spor  til  i  disse  Stenkamre.  Derimod  var  det  jo  senere 
hen  i  Tiden ,  allerede  før  Christendommen  indførtes  her  i 
Landet,  Skik  at  reise  Stene  med  indhuggede  Runer  og 
andre  Omrids  til  Minde  om  de  Afdøde.  Dette  er  det  første 
Tegn,  vi  mærke  til  Stenhuggeri,  indtil  man  især  fra  det  12te 
Aarhundredes  Begyndelse  opfører  en  Mængde  Graastens- 
kirker  navnlig  paa  den  jydske  Halvø.  Stendysser,  der  som 
oftest  laae  paa  fremragende  Punkter,  ere  efter  al  Sandsyn- 
lighed hyppigt  blevne  anvendte  til  Kirkers  Opførelse.  Som 
et  Exempel  herpaa  kunne  vi  nævne  Skarpsalling  Kirke 
ved  Løgstør,  ved  hvis  østre  Ende  man  endnu  ser  nogle  af 
Kredsstenene  af  en  Langdysse,  paa  hvilken  Kirken  er  bleven 
opført.  Paa  een  Gang,  som  det  synes  uden  nogen  Over- 
gang, udviklede  Stenhuggeriet  sig  paa  Halvøen  med  en 
Kraft  og  Dygtighed,  der  virkelig  er  forbausende,  og  som 
har  efterladt  sig  talrige  Vidnesbyrd  endnu  i  vore  Dage. 
Alene  Nørrejylland  har  endnu  henimod  fem  Hundrede  Graa- 
stenskirker*),  som  dog  ere  af.  temmelig  forskjellig  Alder. 
At  Ribe  Domkirkes  Bygning  har  været  en  Skole  for  Sten- 
huggerne**) er  vistnok  høist  rimeligt,  men  Glandspunktet 
i  hele  denne  mærkelige  Granitarchitektur  var  den  gamle 
Domkirke  i  Viborg,  opført  i  det  tolvte  Aarhundredes 
første  Halvdel  af  fint  tilhugne  Kvadre  ligefra  Fod-  til  Tag- 
listen. Viborg  Domkirke  udøvede  i  Nørrejylland  den  samme 
afgjørende  Indflydelse  paa  Omegnens  Landsbykirker,  som 
Ribe  Domkirke  i  den  vestlige  Del  af  Sønderjylland,  og  er 
tillige  en  af  de  største  Granitkirker  fra  Middelalderen  i 
Evropa***). 


*)  Ifølge  J.  P.  Traps  Beskrivelse  af  Danmark. 
**)J.   Helm  s:    »Ribe  Domkirke«.   Side  4. 
***)  Hvor  der  i   Udlandet  forefandtes   Sandsten,  Kalksten,   Marmor 
osv.    betjente    man    sig    naturligvis    hellere    heraf    end    af   den 
haarde,    uhandelige    Granit.      I    Norge,     paa    Kysten    af  Bre- 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 


153 


Vanskeligheden  ved  Tilhugningen  af  den  haarde  Graa- 
sten,  som  i  det  tolvte  Aarhundrede  er  bleven  forarbeidet 
efter  en  storartet  Maalestok,  idet  en  stor  Mængde  af  hine 
Kirker  omtrent  samtidigt  have  været  under  Stillads,  vidner 
om  en  overordenlig  Taalmodighed  og  Udholdenhed  hos  det 
jydske  Folk;  men  nødvendigvis  maatte  dog  dette  Materiales 
Haardhed  indvirke  stærkt  paa  Bygningsformerne  saa  at  man 
navnlig  blev  meget  sparsom  med  de  udsmykkende  Led,  naar 
undtages  det  i  Almindelighed  rige  og  smukke  attiske  Fod- 
stykke samt  enkelte  Søileportaler.  De  jydske  Landsby- 
kirker udvise  derfor  ogsaa  i  det  Hele  en  stræng  Tarvelighed, 
der  dog  tillige  har  noget  alvorligt  og  værdigt,  som  bringer 
disse  gamle  Graastenskirker  til  at  staae  i  en  smuk  Sam- 
klang med  det  storslaaede  Landskab,  der  omgiver  dem. 

Foruden  Varigheden  besidder  Rullestenen  imidlertid  et 
Fortrin  fremfor  mange  andre  Stenarter,  nemlig  de  skjønne 
Farveafskygninger,  som  ved  Tidens  Indflydelse  antage  dybere 
Toner.  Derfor  fremtræde  Murene  i  de  jydske  Graastens- 
kirker, der,  hvor  de  ere  blevne  skaanede  for  Overhvidtning, 
lig  mægtige  Mosaikarbeider  med  herlig  Farveglands,  kun 
dæmpet  af  Aarhundreders  Mos. 

Rullestenen  blev  paa  den  jydske  Halvø  tilhuggen  i  ret- 
vinklede Kvadre,  omtrent  1  å  1|  Fod  brede  men  af  for- 
skjellig  Længde:  2  til  3  til  4  Fod.  Forat  faae  en  fin 
og  smuk  Fuge,  tilhuggede  man  omhyggeligt  saavel  den  for- 
reste Flade,  som  Kanterne,  men  den  Del  af  Stenen,  som 
skulde  gaae  ind  i  Muren,  tildannedes  ikke  mere  end  nød- 
vendigt. Ikkeheller  iagttog  man  nogen  fast  Regel  i  Skifte- 
gangen. Brede  og  smalle  Skifter  træffes  iflæng,  men  Alt 
er  passet  nøie  sammen.    Buerne  opmuredes  af  veltildannede 


tagne  og  i  Tydskland  navnlig  i  Egnen  af  Magdeborg  fore- 
findes dog  ogsaa  en  Granitarchitektur  fra  Middelalderen.  Se 
herom:  J.  Kornerup:  »Salling  Kirke  ved  Løgstør«.  Åar- 
bøger  for  nord.    Oldk.   og  Hist.   1867. 


154 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    ^IRKER. 


Kilesten,  men  de  mindre  Buer  paa  de  i  det  Hele  meget  smaa. 
Vinduer   udarbeidedes   ofte   i  enkelte  store  Blokke  (»Mono- 
p.     2  Hther«)     (Fig.     2.). 

Undertiden  anvend- 
tes ogsaa  meget  store 
Blokke  som  Hjørne- 
stene og  som  Over- 
liggere over  Døre. 
Alt  dette  bidrager 
unægtelig  til  at  give 
disse  Bygninger  et 
Præg  af  Fasthed  og 
Kraft,  som  imidler- 
tid dog  ofte  er  mere 
tilsyneladende  end 
virkeligt;  thi  ogsaa 
her  bestaae  Murene 
af  en  ydre  og  en 
indre  Beklædning 
med  Fyld  imellem 
af  raa  Marksten. 
Kalkmørtlen  er  ikke 
altid,  saaledes  som  i  den  senere  Middelalders  Kirker,  be- 
handlet paa  bedste  Maade  navnlig  med  Hensyn  til  det 
rette  Forhold  imellem  Kalk  og  Grus.  Dernæst  mangle 
•  Bindere«  eller  Stene,  der  gaae  paa  tvers  igjennem  Muren 
forat  holde  den  sammen.  De  beklagelige  Følger  af  disse 
Mangler  have  vist  sig  ved  mange  Kirker. 

Graastenskirkerne  i  Jylland  tilhøre  imidlertid,  som  alle- 
rede berørt,  meget  forskjellige  Tider  om  end  de  allerfleste 
af  dem  sikkert  ere  meget  gamle.  Men  længe  efter  at  den 
brændte  Murstens  Anvendelse  var  bleven  almindelig  i  Sønder- 
jylland og  paa  Øerne  vedblev  man  i  Nørrejylland  navnlig 
paa  Landet  af  gammel  Vane  at  tilhugge  Graasten  til  Kir- 
kers Opførelse.     Den   store  smukke  Bor  bjerg  Kirke   ved 


Vindue  i  en  jydsk  Granitkirke. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  155 

Holstebro  antages  ifølge  sin  Stil  først  at  være  bygget  hen- 
imod  1400.  Astrup  Kirke  i  Hinsted  Herred  blev  op- 
ført 1542.  Taarnet  ved  Sønder  Omme  Kirke,  Nørvang 
Herred  blev  bygget  1622,  Ydby  Kirke  i  Refs  Herred 
brændte  1742  og  blev  næste  Aar  bygget  op  igjen  af  Kampe- 
sten*). Ostenfeld  Kirke  ved  Husum  fortjener  at  nævnes 
som  et  mærkeligt  Exempel  paa  Granitens  Anvendelse  i  en 
nyere  Tid.  Den  nuværende  Kirke  blev  nemlig  opført  fra 
1772—77  af  idel  huggen  Graasten ,  der  er  udarbeidet  i 
Kvadre,  som  rigtignok  langtfra  ere  saa  omhyggeligt  til- 
dannede og  afbanede,  som  dem,  vi  træffe  i  Kirker  fra  det 
12te  Aarhundrede.  I  andre  Henseender  er  Bygningen  saa 
raa  og  smagles,  som  man  kunde  vente  sig  af  den  i  kirkelig 
Bygningskonst  lidet  heldige  Tid,  som  den  tilhører**). 

I  Fyen,  paa  Langeland  og  Thorseng  saavelsom  paa 
Laaland  forefindes  adskillige  Kirker,  der  ligesom  de  jydske 
ere  opførte  af  smukke  Granitkvadre;  medens  man  derimod 
paa  Sjælland  har  indskrænket  sig  til  at  kløve  Graniten  og 
kun  har  tildannet  den  i  regelrette  Kvadre  til  Hjørnerne, 
hvor  dette  var  aldeles  nødvendigt  for  at  skaffe  Bygningen 
Fasthed.  Dette  er  saaledes  Tilfældet  med  en  af  de  ældste 
Kirker  paa  Sjælland,  Fjennes løvlille,  der  opførtes  i  Be- 
gyndelsen af  det  12te  Aarhundrede  af  Asger  Ryg.  Af  dette 
Exempel  tør  man  imidlertid  ingenlunde  slutte,  at  Kirker  af 
simple  kløvede  Kampesten,  navnlig  paa  Halvøen  skulle 
være  ældre  end  de,  der  ere  byggede  af  fint  tilhuggede 
Kvadre,  hvorvel  det  kunde  forekomme  meget  sandsynligt, 
at  vore  Forfædre  ikke  strax  have  naaet  en  saa  stor  Fær- 
dighed i  at  tilhugge  Sten.  I  Virkeligheden  har  man  nemlig 
mange  Beviser  paa,  at  de  oprindelige  Dele  af  Kirke- 
bygningerne ere  opførte  af  et  langt  omhyggeligere  forarbeidet 


*)  J.    P.  Trap:     Statist,  topogr.   Beskr.  af  Danmark.      II,   746, 
232.  890,  141. 
**)  J.  P.  Trap:   Statist,  topogr.  Beskr.  af  Hert.  Slesvig.    1.  240. 


156  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

Materiale  end  de  senere  tilføiede.  Kirken  i  Sørup  i 
Angel*),  en  af  de  smukkeste  Graastenskirker  paa  den  jydske 
Halvø  og  utvivlsomt  efter  sine  Former  en  meget  gammel 
Bygning,  er  i  alle  sine  ældre  Dele,  Choret  og  Langhuset, 
opført  af  veltilhugne  Kvadre;  men  Bygningens  vestlige  Ende, 
som  tydeligt  ses  at  være  en  senere  tilføiet  Øgning,  er  der- 
imod kun  af  kløvede  Kampesten.  Det  er  ligeledes  et  slaaende 
Tegn,  at  Fodstykkerne  paa  vore  ældre  Kirker,  som  Ribe 
Domkirke  og  Tufstenskirkerne  i  dens  Omegn  eller  Viborg 
Domkirke,  udmærke  sig  ved  rene,  næsten  antike  Former, 
fint  udhuggede  i  Graniten.  Det  synes  klart,  at  ligesom  den 
renere  Tradition  fra  den  antike  Konst  kun  mærkes  i  de 
ældste  Kirker  f.  Ex.  Lunds,  Ribes  og  Viborgs  Domkirker, 
saaledes  staaer  ogsaa  den  hugne  Stens  Udarbeidelse  i  nøie 
Sammenhæng  hermed.  Se  vi  derimod  hen  til  Fodstykkerne 
fra  Spidsbuens  Tid,  i  hvilken  baade  den  romanske  Stil  og 
Qvaderstensbygningerne  ere  opgivne,  ville  vi  navnlig  ved 
Landsbykirkernes  Taarne  og  Ringmure  bemærke,  at  disse 
som  oftest  kun  hvile  paa  en  Række  raa  og  uordentlig  hen- 
slængte Kampesten  uden  al  Tilhugning. 

Med  Hensyn  til  Granitkirkerne  maa  det  endnu  be- 
mærkes, at  ligesom  Øerne  og  især  Sjælland  staaer  tilbage 
for  Nørrejylland  i  Stenhuggeriet,  saaledes  taber  ogsaa 
mærkeligt  nok  den  mere  fuldendte  Tildannelse  af  Granit- 
stenen sig  jo  længere  man  kommer  sydpaa,  saa  at  den  ved 
Slien  og  Eideren  mest  forekommer  i  kløvet  Tilstand  ofte 
i  Forbindelse  med  Teglsten  (Haddeby  K.)  og  under  For- 
hold, som  maa  bringe  os  til  at  antage,  at  disse  Bygninger 
høre  en  yngre  Tid  til  end  f.  Ex.  Sørup  Kirke  i  Angel, 
nemlig  det  13de  Aarhundrede,  Slutningen  af  Rundbuetiden**). 


*)  J.    J.    Å.    Worsaae:     »Sørup    Kirke    i    Angel«.       »Danske 

Mindesmærker«. 
■*)  J.  P.   Trap:   Statist,  topogr.  Beskr.  af  Hertugdømmet  Slesvig. 

n,  540. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  157 

En  saadan  Anvendelse  af  Teglsten  i  Forbindelse  med 
huggen  eller  kløvet  Graaston  forekommer  sjældnere  i  Nørre- 
jylland og  paa  Øerne,  Derimod  træffer  man  undertiden 
baade  Fraadstenen  og  Alen  anvendte  i  Forbindelse  med 
huggen  Graasten.  Et  mærkeligt  Exempel  herpaa  er  Staby 
Kirke  (ved  Ringkjøbing),  i  hvis  herligt  prydede  Chor- 
runding,  en  af  de  smukke  Prøver  paa  den  romanske  Stil  i 
Danmark,  Alen  er  anvendt  til  Buer  og  enkelte  Skifter,  som 
danne  en  malerisk  Modsætning  til  Graastenen  og  som  hel- 
digvis er  bleven  forskaanet  for  Overhvidtning.  Paa  Sjælland 
forefindes  hyppigt  ved  Kirker  af  kløvede  Graasten  fra  en 
ældre  Tid,  som  Sæby,  Ubby,  Sælsø,  Tveie  Merløse, 
baade  Kridt-  og  Fraadsten  i  Buer,  Hvælvinger  og  andre 
Dele  af  Bygningen.  Navnlig  har  man  ofte  anvendt  Kridt- 
sten til  at  hugge  Kilestene  til  Vinduesbuerne,  som  i 
Fjenne sløvlille,  rimeligviis  for  at  spare  Arbeide. 

Paa  flere  Steder  i  Danmark  træder  nemlig  som  bekjendt 
Kridtstenen  frem  i  en  anselig  Mængde  og  Størrelse  som 
paa  Møen  og  i  Stevns  Klint.  Ogsaa  ved  Faxe,  paa  Falster 
og  ved  Kolindsund  i  Grenaa-Egnen  forefindes  Kridt-  eller 
Lim  sten.  Paa  en  Tid,  da  Teglsten  tildels  endnu  vare 
ubekjendte,  og  vore  Forfædre  greb  til  de  Stenarter,  som  i 
Landets  forskjellige  Egne  vare  nærmest  ved  Haanden,  maatte 
følgelig  Kridtstenen  snart  tildrage  sig  deres  Opmærksomhed. 
Vi  finde  derfor,  at  et  betydeligt  Antal  af  vore  Kirke- 
bygninger er  bygget  af  Kridtsten,  der  jo  ogsaa  langt  lettere 
end  nogen  anden  Sten  lader  sig  udsave  til  Kvadre  og  ud- 
skjære  til  Smaasøiler  og  andre  Prydelser.     (Fig.  3). 

Den  største  Gruppe  af  Kridtstenskirker  forefindes  i  det 
østlige  Sjælland,  hvor  den  danner  en  stor  Bue  om  Kjøgebugt 
fra  Kjøbenhavns  Omegn  og  helt  ned  til  Præstø.  Materialet  er 
aabenbart  bragt  fra  Stevns  Klint,  hvor  man  jo  endnu  i 
vore  Dage  udsaver  Kridtsten,  og  navnlig  ere  alle  Kirker 
i  Stevns  Herred  af  denne  Stenart.  En  af  de  nordligste  af 
Kridtstenskirkerne  er  Brøndshøi  Kirke,  hvis  Langhus  ud- 


158 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 


vendig  er  prydet  med  flade  Murpiller,  forenede  foroven 
med  en  Rundbuefrise.  Efter  et  Sagn  skal  denne  Kirke 
være  opført  i  det  12te  Aarhundrede  af  Biskop  Absalon*). 
Kags  trup  Kirke  imellem  Roskilde  og  Kjøge  er  en  af  de 
mærkeligste  af  disse  Bygninger.  Den  er  kun  af  ringe 
Størrelse,   men   har   en    smuk  Beliggenhed,    frit  paa  en  høi 

Bakke,    der  hæver  sig 
^^  frem  over  Sletten.    Den 

er  bygget  af  smukke 
Kridtstenkvadre  i  ren 
Rundbuestil  og  er  pry- 
det med  Pilastre  og 
Rundbuefrise.  Lang- 
huset har  endnu  fladt 
Bjælkeloft.  Skjøndt  Al- 
tervæggen udvendig  er 
flad  og  kun  prydet  med 
et  lille  cirkelrundt  Vin- 
due, har  Choret  dog  ind- 
vendig en  smuk  hvæl- 
vet Alterniche  (Absis), 
et  Tilfælde,  der  kun 
sjeldent  forekommer. 
Bag  Triumfbuen  fore- 
findes i  Hjørnerne  mær- 

Seile  af  Kridtsten  i  Thorslunde  Kirkes  oprindelige  Gavl     keJige      Altcmicher      til 
under  Taarnet. 

Sidealtere  og  fra  den 
ene  af  disse  fører  en  lønlig  Trappe  i  den  tykke  Mur  ovenpaa. 
Det  maa  antages,  at  Loftet  over  Choret  i  ældre  Tid  har  tjent 
til  Sakristi.  I  Greve  Kirke,  som  er  bygget  af  Kridtsten, 
noget  blandede  med  Fraadsten  og  upaatvivlelig  er  meget 
gammel,  bemærkes  indvendig  i  Chorrundingen  tvende  Nicher 
med  smukke  Kridtstenssøiler  med  Tærningskapitæer  i  Midten. 


')  J.  P.  Trap:   Statist,   topogr.   Beskr.   af  Danmark.    I,  154. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 


159 


(Fig.  4.)  Af  andre  Kirker  i  denne  Gruppe  ville  vi  nævne: 
Vallensbæk,  Thune,  Eiby,  Sædder,  Haarløv,  Høie- 
rup  paa  Stevns  Klint,  bygget  1357,  og  fremfor  alt  Store- 
heddinge*). 

Paa  Falster  er  den 
ældste  Del  af  Stub- 
bekjøbing  Kirke  af 
Kridtsten,  ligeledes 
Nørre  Kirkeby.  Selv 
længe  efterat  Teglste- 
stenes  Anvendelse  var 
bleven  almindelig  ved- 
blev man  i  det  østlige 
Sjælland  at  bruge  Kridt- 
stenen i  Forbindelse 
med  dette  nye  Mate- 
riale. Ved  at  afvexle 
med  Skifter  af  Kridt- 
sten og  røde  Mursten 
søgte  man  at  frem- 
bringe et  malerisk  Far- 
vespil, der  mærkeligt 
nok  minder  baade  om 
Striberne  i  de  byzan- 
tinske Bygninger  og  om 
Mellemitaliens  ligeledes 
stribede  Marmorkirker. 
Kirken  i  Kjøge  og 
Laurentiustaarnet 
i  Roskilde  ere  Prøver 

paa  denne  Bygningsmaade.  I  Vor  Frue  Kirkes  Taarn  i 
Roskilde,    rimeligvis    opført    efter    Kirkens    Brand    1242, 


Søile  af  Kridtsten  i  Absis  i  Greve  Kirke. 


*)  J.   Kornerup:    »Om  Storeheddinge  Kirkes  Alder  og  tidligere 
Form«.      Aarbøger  for   nord.   Oldk.    og    Hist.     1867.      S.  262. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  H 


160  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

have  vi  et  smukt  Exempel  paa  Kridtstenens  Anvendelse 
i  Søilerne  i  Taarnets  Glugger. 

I  Jylland  ligger  en  meget  mærkelig  Gruppe  afKridt- 
stenskirker  omkring  Kolindsund,  den  gamle  »Diursaa«. 
Navnlig  udmærke  disse  Kirker  sig  ved  en  særegen  Prydelse, 
som  ellers  sjældent  forekommer  hos  os,  nemlig  en  Række 
af  smaa  Halvsøiler,  der  i  Forening  med  runde  Buer  danner 
brede,  prægtige  Friser  under  Taglisten  langs  Langhusets  og 
Chorets  Sider.  Saadanne  Kirker  ere  Nødager,  Lyngby, 
Enslev,  Hammelev,  Veilby,  Rosmos,  Voldby, 
Karle  by  og  Gjerild.  Denne  Architektur,  der  udviser 
ren  romansk  Stil,  med  nogle  eiendommelige  Enkeltheder, 
der  ere  fremkaldte  ved  Letheden  i  at  arbeide  i  Kridtstenen, 
maa  upaatvivlelig  sættes  temmeligt  langt  tilbage  i  Tiden. 
De  idelige  Overkalkninger  have  desværre  ogsaa  her  sløvet 
og  udjevnet  Enkelthederne  i  disse  gamle  Bygninger;  men 
over  Vaabenhusenes  Lofter  har  man  dog  endnu  Leilighed 
til  at  se  hele  Rækker  af  Friser  og  Søiler  ubedækkede  og 
til  at  undersøge  den  mærkelige  Maade,  hvorpaa  Murenes 
Kvadre  undertiden  ere  fortandede  og  kilede  ind  i  hver- 
andre.    (Fig.  5). 

I  Egnen  mellem  Randers  og  Hobro  forefindes  end- 
videre adskillige  Kridtstenskirker,  nemlig  Hornbæk,  Raa- 
sted,  Faarup,  Vester  Tørslev*)  og  Taarnet  i  Glen- 
strup. 

Fremfor  det  øvrige  Danmark  frembyder  Bornholm  en 
i  Forhold  til  sin  Størrelse  usædvanlig  Rigdom  paa  mærke- 
lige Kirkebygninger,  i  hvis  Materiale  ogsaa  Øens  Overflødighed 
paa  gode  Bygningssten,  Granit,  Sandsten  og  en  fortrinlig 
blaagraa  Kalksten  fremtræder.  Som  en  Følge  af  at  Born- 
holm i  Middelalderen  for  en  stor  Del  tilhørte  Erkebispen  i 
Lund  have  dens  Kirker  visse  Eiendommeligheder  tilfælles 
med  Skaanes  ældste  Kirker  saasom  de  gamle  Taarnbygninger, 


*)  Ifølge  velvillig  Meddelelse  af  Architekt  Uldall  i   Randers. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSKE    DANSKE    KIRKER. 


161 


Alternicherne  paa  begge  Sider  af  den  høie  Triumfbue  og 
Tøndehvælvingerne  i  Choret.  Ogsaa  her  har  det  været  Brug, 
at  anvende  kløvet  Graasten  til  Kirkebygninger,  men  alle 
Hjørne-  og  Kilesten  saavelsom  Lissener  ere  derimod  om- 
hyggeligt tildannede  af  Kalksten  eller  Sandsten.  Dette  er 
Tilfældet  med  St.  Knuds  Kirke,  Øster-  og  Vester- 
marie, Klemenskirken,  Ruthshirke,  St.  Ibs,  Bodils 
Kirke  og  Rø  Kirke.  Ogsaa  de  fire  bekjendte  Rundkirker 
ere    byggede   paa    denne   Maade.      Derimod    ere    tre   af  de 

Fig.  5. 


Frise  paa  Langhuset  af  Lyngby  Kirke  ved  Grenaa. 


ældste  og  mærkeligste  Kirker  paa  Øen,  Aakirke,  Pouls- 
og  Pederskirken  helt  opførte  af  den  smukke  blaagraa  Kalk- 
sten, den  saakaldte  bornholmske  sorte  Marmor,  som  er  ud- 
arbeidet  i  temmelig  regelrette  Blokke  og  smukke  Fodlister, 
navnlig  paa  den  førstnævnte  Kirke.  Desværre  har  ikke 
heller  disse  tre  ældgamle  Mindesmærker  undgaaet  den  paa 
Bornholm  almindelige  Overhvidtning. 

Saaledes  benyttede  vore  Forfædre  overalt,  naar  und- 
tages de  enkelte  stenløse  Egne,  som  ved  Ribe,  hvor  den 
rhinske  Tufsten  blev  hentet,  de  Stenarter,  som  vare  nærmest 


Ig2  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

ved  Haandeu.  I  Skaane  byggede  man  med  Sandsten,  i  det 
østlige  Sjælland  med  Kridt-  og  i  det  mellemste  med  Fraad- 
sten,  paa  den  jydske  Halvø  og  paa  Fyen  med  Rullesten, 
paa  Øen  Fuur  med  den  bekjendte  Fuurlands  Rødsten  i  For- 
bindelse med  Graasten*).  Ogsaa  Stenalen  benyttedes,  ja 
naar  den  nærmeste  Omegn  manglede  bedre  Stensorter,  tog 
man  endogsaa  tiltakke  med  et  saa  daarligt  Materiale  som 
Flintesten,  navnlig  i  det  sydlige  Skaane  i  Egnen  ved  Trelle- 
borg, hvor  Kirkerne  i  Skegrie,  Store  Hammer,  Høje, 
Boderup  og  To  mm  arp  for  største  Delen  ere  opførte  af 
Flintesten  med  de  nødvendige  Kilesten  og  Kvadre  til  Buer 
og  Hjørner  af  Sandsten**). 

At  den  brændte  Mursten,  Teglstenen,  tilhører  en 
nyere  Tid  end  den  hugne  Sten,  vil  blandt  andet  være  ind- 
lysende allerede  af  den  Betragtning,  at  vore  Forfædre,  hvis 
de  strax  havde  kjendt  Brænding  af  Mursten,  naturligvis  ikke 
vilde  have  indladt  sig  paa  al  den  uendelige  Møie,  som  det 
kostede  dem  at  kløve  og  tildanne  denne  betydelige  Mængde 
Kvadre  af  tildels  meget  haarde  Stenarter.  Men  det  maa 
anses  for  temmelig  afgjort,  at  man  i  Danmark  ikke  har 
kjendt  til  at  brænde  Mursten  før  Midten  af  det 
12te  Aarhundrede.  Naar  imidlertid  et  af  vore  betyde- 
ligste Mindesmærker  af  brændt  Mursten,  Roskilde  Dom- 
kirke, af  Mange  antages  for  at  være  opført  i  det  Ilte 
Aarhundrede,  maa  vi  henvise  til  Prof.  Høyens  Bemærk- 
ninger om  Domkirkens  Alder  og  Stil***)  i  hvilke  denne 
sagkyndige  Forfatter  med  slaaende  Grunde  har  vist,  at  den, 
nuværende  Bygning  neppe  kan  være  den  samme,  som  den, 
Biskop  Svend  Norbagge  fuldendte  i  Slutningen  af  det  Ilte 
Aarhundrede,  men  at  en  fuldstændig  Ombygning  maa  have 
fundet   Sted   efter  Saxos  Tid,  muligen  efter  Branden    1234. 


*)    J.  P.  Trap:    »Statist,  topogr.   Beskr.  af  Danmark«.    II,  314. 
**)    C.   G.   Brunius:     »Skånes  Konsthistoria«,  30. 
***)    I    »Ny  kirkehistoriske  Samlinger«.      1864. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  163 

Ælnoths  Ord,  hvor  han  beretter,  at  Biskop  Svend  opførte 
Kirken  med  udmærket  Tavleværk  af  Sten  »insigni  lapideo 
tabulatu«  maa  sikker  gjælde  en  Bygning  af  Kvadre.  Vi 
skulle  her  minde  om,  at  det  samme  Udtryk  bruges  om 
Bygningen  af  Ribe  Domkirke  naar  det  hedder  om  Biskop 
Thure  eller  Turho:  »ecclesiamRipensem  primus  cepit 
lapideo  tabulatu  fundare«  *).  Naar  man  nu  erindrer, 
at  hele  Ribe  Domkirkes  Fundament,  navnlig  det  høie,  præg- 
tige Granitfodstykke**)  som  desværre  nu  tildels  dækkes  af 
Jordsmonet,  samt  Pillerne,  der  bære  Skibets  Sidemure  ere  af 
fortrinligt  tildannede  Kvadre  baade  af  Granit  og  Sandsten 
vinde  vi  endnu  mere  Bestyrkelse  i,  at  hine  Ord  i  Middel- 
alderens Latin  maa  forstaaes  om  Kvadersten. 

Det  var  et  betydeligt  praktisk  Fremskridt,  da  man 
i  Valdemar  den  Stores  Tid  omtrent  midt  i  det  12te  Aarhun- 
drede  lærte  at  brænde  Mursten  i  Danmark.  Hvorfra  denne 
Færdighed  egentlig  er  kommen  til  os,  er  det  vanskeligt  med 
Sikkerhed  at  afgjøre***).  Teglstensværkerne  i  det  nordlige 
Tydskland  synes  i  det  Hele  ikke  at  være  ældre  end  de  paa 
Sjælland.  Saaledes  er  den  ældste  sikkert  daterede  Murstens- 
kirke  i  Brandenborg,  Klosterkirken  i  Jerichow,  opført  imellem 
Aarene  1147  og  1152****).  Paa  nogle  Punkter,  navnlig  paa 
Ryg  en  og  i  Pommern  vil  man  endogsaa  i  flere  Kirkers  Stil 
og  deres  mindste  Enkeltheder  med  Sikkerhed  kunne  spore 
en  Indflydelse  fra  Danmark,  som  har  sin  Grund  i  at  Christen- 
dommen og  dens  Cultur  bragtes  til  denne  0  af  Valdemar 
den  Store  og  Absalon  efter  Ankonas  Erobring  1168. 


*)   Script,  rer.  Dan.      VII,  187. 

**)   Se  AfbildniDger  af  denne  i    »Ribe   Domkirke«    af   J.   Helm  s. 
'**)   Man    har    fornemmelig",    og    ikke    ganske    uden    Grund    tillagt 

Nederlænderne    Indførelsen    af    brændte    Mursten    i    Nord- 

Tydskland.    F.  Kugler:    »Geschichte  der  Baukunst«.    II,  549. 
***)  F.    V.    Qvast:      »Zur    Charakteristik    des    ålteren    Ziegelbaus 

in    der    Mark    Brandenburg«.       Die    Kunstblatt    Nr.    29 — 31. 

Berlin  1850. 


154  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

•  I  det  tolvte  Aarhundrede  har  det  stor  Sandsynlighed, 
at  Sjælland,  med  Hensyn  til  Anvendelsen  af  brændte  Sten, 
er  gaaet  i  Spidsen  for  de  danske  Lande,  og  skal  der 
nævnes  et  bestemt  Udgangspunkt,  da  taler  alt  for,  at  det 
har  været  Absalons  Stiftelse  i  Sorø,  der  har  udøvet  en 
betydelig  Indflydelse«.*).  Til  Kirken  i  Sorø  slutte  sig  de 
omtrent  samtidige  Kirkebygninger  i  Ringsted,  Valde- 
marernes  Hvilested,  og  den  iøvrigt  i  sit  Anlæg  fra  de  to 
andre  forskjellige  Vor  Frue  Kirke  i  Kallundborg,  der 
omtrent  ved  1170  opførtes  paa  Esbern  Snares  Foranstalt- 
ning. At  Datiden  lagde  megen  Vægt  paa  Anvendelsen  af 
dette  nye  Materiale,  synes  iblandt  andet  at  fremlyse  af  den 
bekjendte  Indskrift  paa  en  Blyplade,  der  blev  funden  i 
Valdemar  den  Stores  Grav  i  Ringsted,  hvor  det  særlig 
omtales,  at  Kongen  byggede  Muren  paa  Dannevirke  og 
Taarnet  paa  Sprogø  af  brændte  Mursten.  Ligeledes 
betænker  Absalon  i  sit  Testamente  sin  Teglmester  Aage 
med  en  Gave.  At  Teglstenene  ere  brændte  her  i  Landet 
og  ikke  indførte,  tør  man  vistnok  slutte  baade  heraf  og  af 
de  gamle  Teglovne,  der  ere  fundne  her  f.  Ex.  ved  Valdemars 
røde  Mur  paa  Dannevirke  og  i  Voldstedet  paa  Absalons 
gamle  Borg  Bistrup  ved  Roskilde.  Ved  den  sidstnævnte 
Teglovn,  der  opdagedes  1868,  fandt  man  vel  at  mærke 
formede  Mursten  med  Prydelser  i  Savtakform  (»Zigzak«), 
hvilke  tilhøre  Rundbuestilen. 

Til  de  ovennævnte  Murstenskirker  slutter  sig  med  Hensyn 
til  Lighed  i  Enkelthederne,  saasom  Kapitæler,  Ledføininger 
og  selve  Teglstenen,  Gu m løse  Kirke  i  Skaane,  bygget 
af  Ridderen  Thrugotus  Ketilsun  og  indviet  med  stor  Høi- 
tidelighed  af  Biskop  Absalon  i  Aaret  1191**). 


*)  N.    Høy  en:     »Roskilde    Domkirkes    Alder    og    Stil.«      1864. 

Side  7.      Særskilt  Aftr.   af  Ny  kirkehist.   Saml.« 
*)    J.   Kornerup:     »Gumløse  Kirke«    Aarbøger   for   nord.   Oldk. 

og  Hist.    1866.    172. 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  165 

I  Nørrejylland  henhøre  de  oprindelige  Dele  af  Dom- 
kirken i  Aarhus  og  den  runde  Kirke  i  Thorsager  til 
samme  Gruppe  og  ere  uden  Tvivl  de  ældste  Teglstens- 
bygninger  i  denne  Landsdel. 

Sønderjylland  besidder  ikke  f aa  ret  anselige  Murstens- 
kirker  i  Rundbuestil,  hvis  Enkeltheder,  navnlig  Friserne  med 
de  smaa  Rundbuer,  der  skjære  hverandre,  vise  noget  Slægtskab 
med  det  nordlige  Tydsklands  Murstenkirker.  Den  smukke 
Kirke  i  Brekluni*)  er  et  Exempel  herpaa.  Den  vigtigste 
af  alle  derværende  Bygninger  af  brændte  Mursten  er  dog 
Løgum  Klosterkirke,  opført  i  Overgangsstil  omtrent 
henimod  Midten  af  det  13de  Aarhundrede**). 

La  al  and  udmærker  sig  ved  et  forholdsvis  betydeligt 
Antal  smukke  men  smaa  Kirker  af  Mursten,  alle  i  Rund- 
buestil. Nogle  af  disse  ere  neppe  yngre  end  Aaret  1200 
som  Tirsted,  Branderslev  og  Hellested,  andre  tilhøre 
upaatvivlelig  en  noget  yngre  Tid  som  Saxkjøbing  og 
Østofte  o.  fl. 

Paa  Møen  maa  Borreby  fremhæves  som  en  smuk 
Murstenskirke  omtrent  fra  Midten  af  det  13de  Aarhuudrede. 

Af  det  Foregaaende  have  vi  set,  hvorledes  de  i  Dan- 
mark hidtil  benyttede  Stenarter  havde  bidraget  til  at  give 
den  fra  Syden  indførte  romanske  Stil  visse  Eiendommelig- 
heder,  som  ikke  alene  yttrede  sig  i  Kirkebygningernes  Farve, 
men  ogsaa  i  deres  Form.  Den  haarde  Granit  fremtvang 
saaledes  en  vis  alvorlig  Simpelhed  og  Sparsommelighed  med 
Prydelser,  den  bløde  Kridtsten  gav  Leilighed  til  at  ud- 
smykke Langhusets  Sideflader  med  hele  Rækker  af  pynteligt 
udskaarne  Halvsøiler.  Ogsaa  i  denne  Henseende  kom  Tegl- 
stenen til  at  udøve  en  betydelig  Indflydelse.  Den  ensformede 
regelrette  brændte  Mursten  fremkaldte  strax  en  større  Regel- 


*)  J.  P.  Trap:   Statist,  topogr.  Beskr.  af  Hert.  Slesvig.    I,  215. 
**)  J.    Helras:     »Løgum    Kloster«     i    Traps    Beskr.    af   Slesvig. 
I.  102. 


166 


MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 


mæssighed  i  Skiftegangen.  Man  begyndte  nu  at  anvende 
det  saakaldte  Munkeskifte,  som  herefter  brugtes  i  Dan- 
mark lige  til  Reformationen.  Ethvert  Skifte  indeholdt  baade 
•  Løbere«  (Stene,  der  ligge  paalangs)  og  »Bindere«  (Stene, 
der  gaae  paatvers  ind  i  Muren)  saaledes,  at  den  mest  al- 
mindelige Regel  for  Skiftet  er:  to  Løbere  og  en  Binder. 
(Fig.  6).  Ved  at  dreie  Muurstenene  paaskraa  fandt  man 
paa  de  saakaldte  Tandskifter,  som  allerede  vise  sig  i 
det  ældgamle  af  Teglsten  opførte  Taarnparti  i  Fjennesløv- 
lille  Kirke    og   som   udsmykke  Langhusets  Flader  i  Sorø. 

Fig.  6. 


Murværk  fra  Gumløse  Kirke  i  Skaane. 


Senere  blev  dette  en  meget  hyppig  Prydelse.  Ogsaa  de 
takkede  Gavle ,  som  i  Slutningen  af  Middelalderen  blev  saa 
almindelige  hos  os,  synes  fremkaldte  ved  Letheden,  hvormed 
denne  Form  lod  sig  udføre  i  Mursten.  I  den  ældre  Tids  Kvader- 
stensbygninger  forefindes  derimod  aldrig  denne  Slags  Gavle. 
Ved  Teglstenens  Indførelse  indtraadte  der  ogsaa  en 
vigtig  Forbedring  ved  selve  Kjærnen  af  Muren,  idet  man 
nu  begyndte  at  opgive  den  tidligere  Bydningsmaade  med  en 
ydre  og  indre  Beklædning  og  et  Mellemfyld.  Nu  derimod 
anvendte  man  alene  Mursten  tvers  igjennem  hele  Muren, 
hvorved,  saavelsom  ved  den  fortrinlige  Kalkmørtel,  man 


MATERULET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER.  167 

nu  lærte  at  tilberede,  en  betydelig  Fasthed  og  Varighed 
opnaaedes.  Saaledes  er  f.  Ex.  den  røde  Mur  paa  Danne- 
virke, Gumløse  Kirke,  Roskilde  Domkirke  m.  fl. 
opmurede  med  Mursten  igjennem  hele  Murens  Tykkelse. 
Dog  maa  det  her  bemærkes,  at  man  ogsaa  ved  en  Mængde 
Teglstensbygninger  fra  Middelalderen,  som  gamle  Borgmure 
og  flere  Landsbykirker,  finder  Kampesten  i  Kjærnen  af 
Muren. 

Middelalderens  Teglstensmure  have  et  ulige  mere  male- 
riskt  Præg  end  Nutidens,  hvilket  dels  har  sin  Grund  i 
»Munkestenens«  større  Form  (11''  lang,  b^"  bred.  2^"  tyk) 
dels  deri,  at  vore  Forfædre  forstode  at  borttage  det  Ensfor- 
mige af  Murfladen  ved  at  fordele  de  sortladne,  haardbrændte 
Sten  imellem  andre  baade  røde  og  gulladne  Mursten,  hvorved 
en  smuk  Mosaik  frembragtes.  Dog  var  det,  paa  enkelte 
Undtagelser  nær,  først  senere  hen,  at  den  sorte  og  grønne 
Glassur,  der  gav  en  endnu  rigere  Afvexling,  indførtes  til- 
ligemed de  i  mange  Led  af  fine  Rundstave  og  Hullister  for- 
mede Sten,  som  tilhøre  Spidsbuestilen. 

I  Danmark  vedligeholdt  Rundbuestilen  sig  meget  læn- 
gere end  hos  vore  sydlige  Naboer.  Paa  Landet  især  vedblev 
man  at  opføre  Kirker  i  denne  Stil  til  langt  hen  i  det 
trettende  Aarhundrede  paa  en  Tid,  da  Spidsbuen  allerede 
begyndte  at  vise  sig  i  Byerne.  Det  berømte  Skovklosters, 
nu  Herlufsholms,  Kirke  blev  opført  efter  Aaret  1291  da 
St.  Peders  Kloster  i  Nestved  var  brændt  og  flyttedes  ud  i 
Skoven  ved  Susaaen.  Denne  Kirkes  Ydermure  udvise  ren 
Rundbuestil  medens  derimod  Spidsbuen  fremtræder  i  dens 
Hvælvinger. 

I  det  Hele  er  det  imellem  Rundbuestilens  Bygninger 
at  vi  skulle  søge  vore  bedste  kirkelige  Mindesmærker. 
Den  senere  Middelalders  Kirker,  som  iøvrigt  ligge  udenfor 
Omraadet  for  disse  Bemærkninger,  staae  upaatvivlelig  langt 
under  hine  ældre,  saa  at  vi  have  vanskeligt  ved  at  udpege 
danske   Mindesmærker    i   Spidsbuestil    af  nogen   Betydning, 


168  MATERIALET    I    DE    ÆLDSTE    DANSKE    KIRKER. 

naar  undtages  nogle  enkelte,  som  St.  Knuds  Kirke  ^ 
Odense  og  Mariebo  Kirke. 

Naar  vi  overveie,  hvad  Aarsagerne  kunne  have  været  til 
at  den  gothiskeKirkestil,  Spidsbuestilen,  aldrig  har 
kunnet  naae  nogen  høiere  Udvikling  hos  os,  saaledes  som 
f.  Ex.  i  Tydskland  og  Frankrig,  maa  vi  komme  til  den 
Slutning,  at  der  har  været  mange  medvirkende  Grunde,  men 
at  navnlig  Landets  ulykkelige  Forfatning  efter  Valdemar 
den  Andens  Død  og  den  dermed  følgende  Forarmelse  netop 
paa  den  Tid,  da  Gothiken  naaede  sit  Glanspunkt  andre  Steder, 
har  bidraget  meget  hertil.  Den  store  Fest,  den  saakaldte 
»sorte  Død«,  under  Valdemar  Atterdag,  har  naturligvis 
standset  alle  Byggeforetagender  for  en  lang  Tid.  Men  endnu 
en  ikke  uvigtig  Grund  kunne  vi  vistnok  søge  i  Fædrelandets 
Mangel  paa  blødere  Stenarter  af  en  bedre  Sort,  navnlig  paa 
Sandsten,  der  i  en  langt  høiere  Grad  egner  sig  til  Pragt- 
bygninger med  rigt  Billedværk  med  udsmykkede  Kapitæler 
og  Relieffer,  end  det  fattige  Materiale,  som  kan  faaes  ved 
at  brænde  Leret  og  som  nødvendig  er  indskrænket  til  visse 
mindre  Størrelser. 

Men  besidde  vi  ikke  i  Danmark  nogen  Bygningskonst 
fra  den  senere  Middelalder,  der  kan  maale  sig  med  Ud- 
landets, lad  os  da  henvende  vor  Opmærksomhed  paa  de 
virkelig  betydningsfulde  Mindesmærker  i  den  tidligere 
Middelalders  romanske  Stil,  vi  have  tilbage.  Lad  os 
med  Omhu  frede  om  dem  som  om  hellige  Minder!  Lad  os 
skaane  disse  gamle  Mure,  som  efter  saamange  hundrede 
Aars  Forløb  endnu  bære  Præget  af  vore  Fædres  Hænder! 
Hvor  senere  Tiders  Ukyndighed  og  Tankeløshed  har  til- 
hyllet dem,  lad  os  der  med  Varsomhed  borttage  Sløret; 
maaske  vil  da  noget  Lys  kastes  ud  i  det  Mørke,  hvormed 
Historiens  Taushed  indhyller  disse  ærværdige  Bygninger. 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UD- 
BREDELSE. 

Af  G.  Engelhardt. 


JJen  Periode,  da  Nordens  Beboere  byggede  Stendysser  til 
endelige  Hvilesteder  for  de  Døde,  er  et  betydningsfuldt  Led 
i  Stenalderens  Kultur,  som  dengang  naaede  Høidepunktet 
af  sin  langsomme  men  fremskridende  Udvikling  og  dermed 
tillige  blev  afsluttet.  Den  synes  at  være  en  skarpt  be- 
grændset  Periode  og  bliver  saaledes  bestemmende  for  det 
forudgaaende  og  efterfølgende.  Er  nemlig  den  Kultur,  hvis 
Levninger  Dysserne  indeholde,  forskjellig  fra  Fundene  i 
Kjøkkenmøddingerne,  maa  disse  i  det  Hele  taget  være  ældre 
og  kunne  kun  i  forholdsvis  meget  kort  Tid  have  været 
samtidige  med  den  mere  udviklede  Stenalders  Begyndelse; 
thi  Dyssetiden  hører,  som  det  vil  blive  vist,  sikkert  nok  til 
Stenalderens  Slutning  og  bliver  umiddelbart  efterfulgt  af 
Bronzealderen.  Alt  taler  bestemt  imod,  at  den  raaere  og 
mindre  udviklede  Stenalder  skulde  være  yngre  end  Dysserne. 
Ved  en  Dysse  forstaaes  en  Stengrav  og  den  omgivende 
Jordhøi,  efter  hvis  Form  der  skjelnes  mellem  Langdysser 
og  Runddysser.  Stengraven  er  bygget  af  tre  eller  flere 
opretstaaende  Stene  med  en  horizontal  Dæksten*).  Jord- 
høien  naaer  som  oftest  op  til  paa  et  Stykke  af  Dæk- 
stenens Sider.  Den  smukkeste  og  mest  udviklede  Form  af 
Dyssen  er  Jættestuen,  der  undertiden  bestaaer  af  to 
Gangbygninger,  med  en  cirkelrund  Yderkreds  af  Stene  og 
en  mægtig  Jordhøi;  men  denne  Gravform  er  ikke  saa  vidt 
udbredt  eller  saa  almindelig  som  den  simplere  Dysse.  T 
Reglen  ligge  Stengravene  paa  Høiens  Bund  og  i  Høide  med  det 
omgivende  Jordsmon;  men  hos  os  haves  dog  Eksempler  paa, 


*)  Andre  Stenmindesmærker ,  som  f.  Eks.  Bautastene,  der  ofte, 
blandt  andet  i  Bretagne,  staae  ved  Dysserne  og  niuligen  ikke 
ere  ganske  uden  Forbindelse  med  dem,  ere  ikke  tagne  med 
i  denne  Undersøgelse. 


170  OM    STENDYSSER  OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

at  Kamret  er  anlagt  noget  oppe  i  Høien*);  og  i  flere  Egne 
af  Irland,  Wales  og  Portugal  ligger  Dyssernes  Gulv  dybere 
end  den  omgivende  Jordoverflade. 

Det  synes  for  Nordens  Vedkommende,  at  Stendysser 
og  Jættestuer  (Halvkorsgrave ,  Gangbygninger)  ere  sam- 
tidige, om  end  de  sidstnævnte,  som  man  maatte  vente  efter 
det  Ydre,  indeholde  smukkere  Oldsager  og  navnlig  smukkere 
Lerkar  end  Dysserne;  men  i  Langdysser  træffes  undertiden 
den  for  Jættestuen  eiendomlige  Gangbygning  og  omvendt  træffes 
Stenkamre  uden  Gang  paa  Bunden  af  meget  store,  runde 
Jordhøie  og  helt  omgivne  af  disse.  Begge  Slags  Stuer  gjemme 
ubrændte  Lig,  ved  hvilke  Vaaben  og  Redskaber  af  Flint  og 
af  Graasten,  Perler  og  Smykker  af  Rav  og  smaa  Lerkar  ere 
hensatte,  saa  at  det  i  det  Hele  taget  synes,  at  de  tilhøre 
samme  Folk**).  Det  er  et  saa  mægtigt  Materiale,  der  er 
brugt  til  disse  Stuers  Bygning,  at  Opførelsen  formodenlig 
maa  være  foretagen  medens  den  Gravlagte  endnu  levede, 
saaledes  som  det  f.  Eks.  skete  i  Ægypten  i  den  historiske 
Tid,  og  som  Cooke  for  omtrent  et  hundrede  Aar  siden 
saa,  at  det  var  Tilfældet  hos  Tahitierne.  Om  der  undertiden 
forud  har  fundet  en  midlertidig  Jordfæstelse  Sted,  vides  ikke; 
men  en  Hentydning  til  en  saadan  Skik  haves  maaske  i 
Skeletdele,  der  først  synes  at  være  lagte  ind  i  Stengrave 
efter  at  Kjødet  var  skilt  fra  Benene;  thi  disse  henligge  i 
en  ellers  uforklarlig  Uorden,  saaledes  f.  Eks.  en  Hovedskal 
stukken  ind  i  en  anden***). 


*)  Aarbøger  1868,  loi.  —  En  Jættestue  paa  Snave  Mark  paa 
Hindsholmen  i  Fyn  ligger  7 — 8  Fod  over  Jordsnionet.  Kamret 
er  ualmindelig  stort:  32  Fod  langt,  7  Fod  bredt  og  af  om- 
trent Mandshøide.  Gangen  er  22 — 23  Fod  lang.  **)  Worsaaes 
Danmarks  Oldtid  og  hans  Afhandlinger  om  Stendysser  og 
Jættestuer  i  Annaler  f.  n.  O.  1^38—39,  1840—41  og  1844 
— 45,  samt  i  Videnskabernes  Selskabs  Oversigter  for  1853, 
Nr.  5  og  6.  ***)  Saadanne  Benhuse  ere  fundne  i  Danmark,  i 
Sverig,  i  Wiltshire  og  paa  Kanaløerne.  V.  Boye  i  Annaler  f.  n.  O. 
1862,  328;  B.  E.  Hildebrand  i  Ant.  tidskrift  fOr  Sverige,  1864,  271. 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  171 

Danmark  er  endnu  rig  paa  prægtige  Dysser  og  Jætte- 
stuer, om  end  Agerbrugets  Tarv  og  Brugen  af  store  Stene  til 
Vei-  og  Brobygning  jevnlig  kræver  mange  Oflfre  blandt  dem. 
Folketroen  beskjæftiger  sig  meget  med  disse  ærværdige 
Minder  om  en  længst  forgangen  Slægt.  Malere  og  Digtere 
have  endnu  bestandig  Brug  for  dem,  i  den  Grad  høre  de 
med  til  det  danske  Landskab.  Ingen  Egn  af  gamle  Dan- 
marks Rige  savner  dem,  alene  med  Undtagelse  af  Bornholm; 
de  staa  midt  inde  i  Kornmarkerne  som  paa  den  brune 
Hede,  ved  Kysterne  saavel  som  inde  i  Landet,  og  deres 
Fordeling  og  Talrighed  taler  om  en  over  hele  Landet  jevnt 
udbredt  Befolkning. 

Det  er  naturligt,  at  Dysserne  med  deres  store  Over- 
liggere, som  ofte  rage  op  over  den  lille  Jordhøis  Ryg,  allerede 
tidlig  maatte  tildrage  sig  Opmærksomhed,  og  de  bleve  Gjenstand 
for  mange  Forklaringer,  navnlig  som  Druidealtere,  Offersteder 
og  Boliger.  Og  skjøndt  Sandheden  vel  af  og  til  blev  skimtet*) 
er  det  dog  først  senere  Tiders  planmæssige  og  fordomsfri 
Undersøgelser,    som    have    bragt    en    rigtigere    Forstaaelse 


*)  Cazalis  de  Fondouce  har  fremdraget  følgende  Sted  af  Pan- 
ckouckes  Journal  de  politique  et  de  littérature  med  Over- 
skrift: Kjøbenhavn,  den  26.  Marts  1778:  Nærved  Odense  paa 
Fyn  stod  en  Sten  af  forbausende  Størrelse.  Da  der  for 
nogen  Tid  siden  arbeidedes  paa  at  faae  den  i  Stykker,  op- 
dagede man  under  den  et  Gravsted ,  som  maa  være  meget 
gammelt.  Det  dannedes  af  fire  andre  Stene,  enhver  af  Mands- 
høide,  glatte  indadtil,  ujevne  og  knudrede  paa  den  ydre  Side. 
Det  indre  Rum  er  firkantet ,  lidt  længere  end  det  er  bredt. 
Væggene  ere  indvendig  dækkede  (Mellemrummene  udfyldte?) 
med  smaa  Kiselstene,  af  Form  som  Stene  til  Geværlaase, 
glattede  og  saa  fuldstændig  sammenføiede ,  at  de  synes  kun 
at  udgjøre  een  Flade.  I  Rummet  fandtes  nogle  Stenknive 
og  nogle  kegledannede  Gjenstande  af  Sten.  Eggen  var  saa 
skarp,  at  man  brugte  dem  til  dermed  at  overskære  Stammen  af 
et  tykt  Træ.  Intet  antyder  hverken  Tiden,  da  dette  Mindesmærke 
blev  bygt,  eller  den  Persons  Stand,  det  kan  have  indesluttet«. 
Panckoucke  henleder  i  en  Note  Opmærksomheden  paa  lig- 
nende fritstaaende  og  tunge  Stenmasser,  hvis  Brug  Ingen 
hidtil    har    kunnet    gjætte,    mange    andre    Steder    i    Europa. 


172  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

af  disse  mærkelige  Mindesmærker*).  Allerede  Saxo  for- 
bauses  over  de  vældige  Dækstene,  som  ragede  frem  af 
Jorden,  og  formoder,  at  Dysserne  ere  opførte  af  Jætter, 
det  ældste  af  de  tre  Slags  Folk,  han  antager  i  Danmark.  I 
hans  Tid  kunde  Folk  med  de  Kræfter  og  de  Redskaber,  de 
havde,  enten  slet  ikke  eller  dog  knap  nok  vælte  slig  en 
Sten  paa  flad  Mark,  end  sige  skaffe  den  op  ad  høie  Bakker. 
Om  der  end  endnu  bestandig  er  Anledning  til  at  undres 
over  at  Folk  med  ufuldkomne  Redskaber  have  bragt  saa 
store  Stene  hen  til  en  forud  bestemt  Plads,  har  dog  Kund- 
skaben til  den  forholdsvis  høie  Udvikling ,  som  nulevende 
Stenalders  Folk  have  naaet,  betydelig  forandret  Anskuelserne. 
Cooke  saa  saaledes  hos  Tahitierne,  det  mest  udviklede 
blandt  alle  Stenalders  Folk,  en  Stenbygning,  hvis  Størrelse 
og  Arkitektur**)  hjelper  os  til  at  forstaae,  at  ogsaa  vore 
Jættestuer  kunne  være  byggede  af  et  Folk,  der  ikke  kjendte 
til  Metallers  Brug. 

Hvorledes  et  Folk  selv  med  de  simpleste  Redskaber 
tumler  med  store  Stene,  kan  man  se  hos  Kasierne  i  Pandua 
Bjergene  paa  Indiens  Høiland,  et  vildt  Folk,  hvis  eneste 
Vaaben  endnu  i  1850  var  Buer  og  Pile,  og  som  den  Dag 
idag  bygge  Stendysser  til  at  begrave  deres  Døde  i.  De 
ofte  meget  store  Stene,  som  anvendes  til  Dysserne,  skaflPes 
tilveie  ved  at  hugge  Huller  eller  Hulheder  i  større  Blokke, 
lægge  Ild  i  disse  Huller  og  helde  koldt  Vand  paa  den  op- 
hedede Sten.  Saaledes  kløves  den,  og  Løftestænger  af  Træ 
og  Touge   ere  de   eneste  mekaniske   Hjelpemidler,  Kasierne 


Graven  under  Stenen  ved  Odense  kunde  lede  paa  Vei.  I 
England ,  Skotland ,  Frankrig ,  overalt  hvor  man  ser  disse 
mægtige  Mindesmærker,  burde  man  grave  efter;  man  vilde  da 
maaske  under  dem  finde  mærkelige  Ting,  værdige  Emner  for 
Forskningen.  *)  Se  Worsaaes  ovenanførte  Skrifter.  **)  Det 
var  et  Gravmæle,  bygget  i  Pyramideform  med  Trapper  paa 
alle  fire  Sider,  af  hvid,  tilhuggen  og  poleret  Koralsten,  uden 
Bindemiddel  mellem  Stenene;  dets  Høide  var  44  Fod,  Længde 
260    Fod    og    Brede    87    Fod.       Lubbock ,    prehistoric    times, 

1865,  885. 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  173 

have  til  at  flytte  de  store  Stene  med  og  reise  dem  til 
Vægge  i  Dysser*). 

En  lignende  Maade  kan  vort  Stenaldersfolk  have  brugt 
til  at  kløve  Stene  og  flytte  dem.  Det  er  ikke  rimeligt,  at 
enhver  Egn  til  enhver  Tid  har  haft  Stene  at  passende 
Størrelse  og  med  flade  og  nogenlunde  jevne  Sider,  og  det 
tunge  Materiale  er  neppe  bragt  langveis  fra  til  Stedet,  hvor 
det  skulde  bruges.  Kunne  Kasierne  nutildags,  skjøndt  de 
staa  paa  et  lavere  Kulturtrin  end  det  Folk,  der  byggede  vore 
Dysser,  opføre  store  Stengrave  uden  de  mekaniske  Hjelpe- 
midler,  som  mere  civiliserede  Folk  have  til  deres  Raadiglied, 
behøve  vi  ikke  at  tage  vor  Tilflugt  til  Antagelsen  af  en  Jætte- 
befolkning i  Danmark  for  at  forklare  vore  Jættestuers  Op- 
byggelse. Desuden  vise  de  Skeletter,  som  ere  opdagede  i 
Stengravene,  rigtignok  i  det  Hele  taget  en  velvoksen  Menneske- 
slægt, men  de  have  intet  overmenneskeligt  ved  sig. 

Dysser  ere  ikke  en  naturlig  Form  for  Gravsteder,  som 
et  primitivt  Folk  ligesom  af  sig  selv  maatte  finde  paa  at 
opføre.  Deres  monumentale  Karakter  forudsætter  tværtimod 
en  lang  Udvikling  i  teknisk  Henseende,  og  da  man  heller 
ikke  kan  nægte  dem  Betydning  i  ethisk  Henseende  som 
Vidner  om,  at  Tanken  rakte  ud  over  Hverdagslivets  Triviali- 
teter, tør  man  vel  med  rette  betegne  dem  som  eiendomlige 
Mindesmærker,  og  deres  geografiske  Udbredelse  fortjener 
derfor  ogsaa  vor  Opmærksomhed,  da  den  mulig  kan  komme 
til  at  vise  os  Veien,  ad  hvilken  Stenalderens  udviklede 
Kultur  er  naaet  til  os,  ligesom  det  allerede  nu  kan  anses 
for  sikkert,  at  den  yngre  Stenalders  Kultur  intetsteds  i  Europa 
har  efterladt  sig  flere  og  mere  storladne  Minder  end  netop 
her  i  Norden**). 

*)  Hooker  i  »The  Engineer«  af  21.  August  1868.  —  Journal 
Ethnological  Soc.  1869,  67.  **)  Udsigter  over  Stengraves 
geografiske  Udbredelse :  I.  I.  A.  Worsaae :  Blekingske  Mindes- 
mærker 1846,  28—34.  —  A.  de  Bonstetten,  essai  sur  les  dol- 
mens; Geneve  1865.  —  Schuerraans,  rapport  adresse  au  Ministre 
de  rintérieur;  Bruxelles,  1868.  Lane  Fox  i  Ethnological  Soc, 
Journal  1869,  6o. 


174  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

Fra  Danmark,  der  tor  Nordens  Vedkommende  er 
Midtpunktet  for  Dysserne  og  den  dem  ledsagende  Kultur, 
ere  de  spredte  over  en  Del  af  Sverigs  sydlige  og  sydvest- 
lige Egne,  navnlig  Skaane  og  Vestergøtland,  indtil  opad 
mod  Venern,  der  danner  den  nordligste  Grændse*).  De 
mangle  i  Bleking,  Småland  og  Østergotland,  skjøndt  tal- 
rige Stensager  opsamles  i  disse  Egne,  og  hertil  slutter 
sig  Bornholm,  hvor  der  ikke  er  fundet  sikre  Stengrave, 
skjøndt  Øen  er  rig  paa  Stensager.  I  Norge  mangle  Dysser, 
men  heller  ikke  der  høre  Stensager  til  Sjeldenheder,  navnlig 
i  saadanne  Egne,  hvor  man  har  havt  Opmærksomhed  for 
dem,  som  f.  Eks.  i  Smaalenenes  og  Akerhus  Amter.  Dog 
kjender  man  endnu  kun  omtrent  500  Oldsager  af  Sten  fra 
hele  Landet,  der  altsaa  synes  at  have  været  spredt  be- 
folket i  hin  Tid.  Stengrave  findes  endvidere  i  Nord- 
tydskland  indtil  Øst  for  Veichsel,  henimod  Kønigsberg  — 
de  nordbøhmiske  Bjerge  og  Thiiringerwald  danne  Syd- 
grændsen  —  i  Hollands  nordlige  Provindser  (Grøningen, 
Drenthe,  Overyssel)  men  ere  derimod  sjeldne  i  Belgien, 
hvor  der  kun  kjendes  to**).  Grunden  til  denne  Mangel  paa 
Stengrave  i  et  Land,  hvor  Stensager  af  yngre  Former  ere 
hyppige,  er  maaske  den,  at  talrige  og  let  tilgængelige  Klippe- 
huler brugtes  som  Gravsteder  baade  her  og  i  Frankrig  i 
den  yngre  Stenalder***).     England  har  baade  Langdysser, 


')  H.  Hildebrand  i  Nybloms  svensk  literatur  tidskrift  1867,  295. 
**)  Nemlig:  Djævlestenen ,  en  Stendysse  omgiven  af  en  Sten- 
kreds ,  ved  Jambes,  en  Forstad  til  Namur  ved  Moselfloden, 
og  en  af  store  Stenblokke  dannet  Dysse  ved  La  Plante  (Namur). 
Begge  ere  ødelagte.  A.  Dupont,  notices  préliminaires  sur 
les  fouilles  dans  les  cavernes  de  la  Belgique,  1867.  ***)  I  eu 
Hule  (Trou  des  Nutons  de  Gendrou,  nær  Dinant  i  Belgien 
laa  i  et  Lag,  der  var  Støv  af  fortærede  Blade,  sytten  Men- 
neskeskeletter og  ved  Indgangen  en  Flintflække  og  Brudstykker 
af  Lerkar,  der  henregnes  til  den  yngre  Stenalder  eller  til 
Bronzealderens  Begyndelse.  Under  Laget  med  Skeletter  er  det 
Lerlag  med  skarpkantede  Stene,  i  hvilket  Rensdyrslevninger 
oftere  ere  fundne.  Det  antoges  derfor,  at  Skeletterne  ere  yngre 
end  Rensdyrsperioden.      A.  Dupont,  Notices  préliminaires. 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  175 

Runddysser  og  Jættestuer,  navnlig  paa  Vestkysten  og  ved 
Kanalen  (Wiltshire,  Dorsetshire,  Cornwall  og  Anglesey)  og 
paa  Kanaløerne.  Langdysserne  skulle  der  vise  en  fra  Rund- 
dysserne forskjellig  Gravskik  og  antages  at  være  ældre  end 
disse*).  Blandt  Irlands  mange  Stengrave  er  Jættestuen 
Newgrange  nærved  Drogheda  bekjendt.  Det  er  en  kors- 
dannet  Stenbygning,  hvis  Tag  er  lagt  saaledes,  at  den  ene 
Sten  springer  lidt  ud  over  den  anden,  og  det  hele  lukkes 
tilsidst  med  enkelte  Stene;  Kamrets  største  Høide  er  20 
Fod;  Jordhøien  er  nu  35  Alen  høi.  To  andre  Høie  (Nowth 
og  Dowth  i  Nærheden  af  Newgrange)  ere  af  lignende  Byg- 
ning og  Størrelse. 

Kun  faa  Egne  i  Frankrig  ere  uden  Dysser,  men  den 
klassiske  Jordbund  for  dem  er  Normandiet  og  Bretagne, 
hvor  der  ogsaa  findes  mange  og  store  Jættestuer.  Næsten 
enhver  af  de  talrige  Smaaøer  i  Bugten  ved  Morbihan  — 
der  skal  være  omtrent  ligesaaraange  som  der  er  Dage  i  et 
Aar  —  har  sin  Stengrav,  der  er  eller  har  været  dækket  af 
en  Jordhøi,  og  hvis  Indgang  altid  er  mod  Øst**).  Dysser 
ere  hyppige  i  hele  den  nordlige  og  vestlige  Del  af  P>ankrig, 
ved  Paris,  i  Poitou  og  i  Guienne,  dog  væsenlig  kun  vestlig 
for  en  Linie  fra  Briissel  til  Marseille,  og  de  følge  i  det 
Hele  taget  Flodernes  Løb.  Efterhaanden  som  man  kommer 
mod  Syd,  synes  Dysserne  overveiende  at  være  fritstaaende. 
Medens  de  saaledes  i  Bretagne  altid  ere  dækkede  af  Jord- 
høie,  ere  de  derimod  i  Guienne  vel  undertiden  i  eller  paa 
Jordhøie,  men  ogsaa  ofte  fritstaaende  og  ligne  mere  de 
nordafrikanske  Dysser  end  de  danske.  Ogsaa  paa  den 
spanske  Halvø  findes  Stengrave  i  Provindsen  Alava,  i 
Madrids  Nærhed  og  navnlig  i  Andalusiens  otte  Provindser,  hvor 
de  endog  ere  hyppige  paa  hele  Kysten  ved  Malaga  og  mellem 
Guadalquivir  og  den  portugisiske  Grændse,  derimod  sjeldne 
eller  næsten  ukj endte  inde  i  Landet.     Efter  en  Fortegnelse 

*)  J.  Thuraam  i  Archaeologia ,  Bind  42,   161  oflg.      **)  De  danske 
og  engelske  Dysser   have  .derimod  ikke  fast  Orientering. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  12 


176  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

fra  1734  var  der  dengang  i  Portugal  315  Stendysser;  i 
1867  vare  kun  39  tilbage,  en  Kjendsgjerning,  som  viser, 
hvor  stærk  Ødelæggelsen  har  været*).  I  Schweits  ere 
Gjenstande  fra  den  yngre  Stenalder  særdeles  hyppige,  navnlig 
i  Pælebygninger,  men  dog  kjendes  kun  meget  faa  Stengrave**). 
De  ere  hyppige  langs  Jurabjergene,  træflfes  enkeltvis  i 
Savoien  og  høre  endnu  til  Sjeldenhederne  i  Italien***). 
Endvidere  findes  de  paa  Øerne  Korsika,  Gozzo  og  Malta. 
Men  intetsteds  ere  Stengravene  saa  talrige  som  i  N  o  r  d  - 
afrika,  hvor  de  træffes  paa  en  Kyststrækning  af  3-400 
Mile  fra  Tanger  til  Egnen  ved  Murzuk  i  Fezzan,  til  Grændsen 
af  det  gamle  Cyrenaika,  og  ikke  blot  ved  Kysten,  men 
20  Mile  inde  i  Landet.  Det  er  ikke  saa  ret  længe  siden 
man  først  hørte  tale  om  deres  Tilstedeværelse  i  Afrika;  nu 
meldes  om  en  aldeles  forbausende  Rigdom,  som  ingen  anden 
Egn  paa  Jorden  har  Mage  til,  om  Kirkegaarde  paa  Hundreder 
og  Tusinder  af  Dysser,  ved  Roknia  f.  Eks.  3000,  og  lig- 
nende store  Kirkegaarde  ere  trufne  paa  to  Steder  i  Pro- 
vindsen Constantine.  Gravene  ere  sjelden  større  end  til 
eet  Lig;  de  ere  byggede  af  let  haandelige  Stene,  og 
Siderne  dannes  undertiden  af  enkelte  langagtige  Stene; 
de  ere  fritstaaende ,  omgivne  af  Stenkredse  og  forbundne 
paa  samme  Gravplads  ved  en  eller  flere  Rækker  Stene. 
Jættestuen  mangler,  men  de  andre  Dysseformer  svare  til 
dem  i  Bretagne,  saaledes  at  en  fransk  Arkæolog,  som 
særlig  har  beskjæftiget  sig  med  dette  Spørgsmaal,  ved  Synet 
af  Gravpladsen  ved  Keragas  nær  Algier,  troede  sig  hensat 
i  sit  kære  Bretagne;  der  var  ikke  mindste  Tvivl  hos  ham 
om,    at  han  var  omgiven   af  Dolmens,    der   kun  forsaavidt 

*)  Beretning  om  Pariser  -  Kongressen  1867,  isi.  **)  To  ved 
Pfåffikersøen ,  en  ved  Hermetschwyl  ved  Bremgarten;  hvortil 
endnu  kommer  fire  i  den  vestlige  Del  af  Landet,  opdagede  i 
de  seneste  Aar.  ***)  Flere  Dysser  ligge  ved  Saturnia  nær 
Orvitello  i  Etrurien,  20  Mile  fra  Havet;  de  indeholdt  imid- 
lertid kun  Skeletter,  men  ingen  Oldsager.  I  en  Dysse 
nærved   Tortona  fandtes   Stenøxer. 


å 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  177 

vare  forskjellige  fra  hans  Fødelands,  som  de  vare  frit- 
staaende,  i  Reglen  mindre  end  Bretagnes,  og  som  det 
Monumentale  her  ganske  syntes  at  være  opgivet*). 

Større  og  mindre  Grupper  af  disse  Mindesmærker  træffes 
endvidere  ved  andre  af  Middelhavets  Kyster:  paa  Peloponnes, 
i  Palæstina  (navnlig  i  stor  Mængde  ved  Jordans  venstre  Bred**), 
paa  Nordkysten  af  det  sorte  Hav,  paa  Krim,  hvor  de  ere 
talrige,  og  endelig  i  stor  Mængde  i  Indien  paa  denne  Side 
Ganges.  De  indiske  Dysser  ligne  de  europæiske  meget; 
endog  de  eiendomlige  runde  og  halvrunde  Huller  i  Vægge- 
stenene gjenfindes  baade  i  England,  i  P'rankrig  og  i  Nær- 
heden af  Constantine. 

Dysserne  strække  sig  altsaa  i  et  næsten  uafbrudt  Bette  fra 
Rigabugten  langs  Østersøens  og  Nordsoens  sydlige  Kyster,  over 
Skandinavien  og  England,  langs  Atlanterhavets  Østkyst  og 
Middelhavets  Sydkyst  til  henad  Tripolis;  og  i  spredte  Grupper 
over  Palæstina,  Stjrien,  Seleucia,  Tartariet  og  Persien  til  In- 
dien, hvor  de  atter  optræde  i  stor  Mængde.  De  holde  sig  i 
det  Hele  taget  til  Kyststrækningerne,  naar  man  tager  dette  Udtryk 
i  meget  vid  Betydning,  til  Flodbredder  og  Lavlande;  selv 
paa  Jyllands  Høideryg  og  i  Skaanes  Bjergegne  mangle  de 
næsten  ganske.  Jo  længere  man  kommer  mod  Syd,  jo  mindre 
og  uanseligere  blive  de.  Der  er  kjendelig  Forskjel  mellem  det 
nordlige  Belte  med  de  mærkelige  store  og  udviklede  Jættestuer  i 
Danmark,  Sverig,  Irland  og  navnlig  Bretagne,  og  det  sydlige 
Belte  med  de  nordafrikanske  fritstaaende  Smaadysser,  der 
nærme  sig  til  at  være  Stenkister  og  ofte  ligge  i  større  Grupper 

*)  René  Galles  i  Bulletin  de  la  Société  Algérienne  de  climatologie, 
1869 ,  31.  —  **)  r.  de  Saulcy,  voyage  en  Terre  Sainte,  1865, 
resumeret  i  Matériaux  2,  246.  Mellem  Nebo  Bjerget  og  Jor- 
dans Udløb  i  det  røde  Hav  er  der  en  Gruppe  af  mindst  tyve 
Dysser  af  meget  store,  i  Reglen  utilhugne  Stene,  som  oftest 
tre  Stene  med  en  Overligger;  Dysserne  ere  fritstaaende,  med 
aaben  Indgang  og  ligge  i  Retning  Nord-Syd ;  nogle  af  dem 
ere  omgivne  af  Stenkredse.  Ogsaa  mellem  Nazareth  og  Beyreuth 
træffes   Stengrave. 

12* 


178  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

sojn  et  Slags  Kirkegaarde.  Men  naar  man  tager  Overgangs- 
former  med  i  Betragtning,  ere  de  dog  alle  af  ensartet  Grund- 
plan og  Bygningsmaade,  og  deres  monumentale  Karakter  synes 
oprindelig  at  maatte  skrive  sig  fra  en  og  samme  Kultur. 

Idet  jeg  vil  forsøge  at  fremstille  Grundtrækkene  af  denne 
Kultur,  navnlig  som  den  kjendes  fra  nordiske  Grave,  maa 
først  og  fremmest  den  fælles  Eiendomlighed  omtales,  at 
Ligene  ere  ubrændte  og  ofte  hensatte  i  siddende  Stilling 
(Danmark,  Sverig,  England  og  Nordafrika).  Spor  af  Brand 
ere  jevnlig  iagttagne  i  europæiske  Stengrave,  Menneske- 
knogler ere  svedne  og  Flintsager  ildskørnede  (Danmark, 
Bretagne  og  Egnen  ved  Paris)  og  Trækul  og  Spor  af  Ild- 
steder ere  intet  Særsyn  (f.  Eks.  i  Danmark  og  i  Bretagne). 
Men  det  maa  vel  lægges  Mærke  til,  at  Knoglerne  ere  svedne, 
ikke  brændte,  saaledes  at  det  efter  de  mange  Meddelelser 
om  Dysseundersøgelser,  som  nu  foreligge,  maa  betragtes  som 
en  meget  sjelden  Undtagelse,  at  Levninger  af  brændte  Lig 
oprindelig  skulde  være  nedlagte  i  dette  Slags  Grave.  De 
svedne  Knogler  kunne  forklares  dels  maaske  i  enkelte  Til- 
fælde som  hidrørende  fra  Oflfringer,  der  ere  foretagne  ved 
Jordfæstelsen,  dels  vel  ogsaa  saaledes,  at  Liget  er  bleven 
lagt  paa  eller  nær  ved  den  slukte  Ild  sammen  med  det, 
der  medgaves  den  Døde*). 

De  større  Stenstuer  indeholde  ofte  mange  Lig  og  ere 
øiensynlig  Familiegravsteder**),  og  fordeles  de  i  de  enkelte 
Grav  fundne  Oldsager  mellem  Ligene  bliver  der  kun  et 
ringe  Gravgods  til  ethvert  af  disse.  Paa  den  anden  Side 
træffes  rigtignok  undertiden  en  paafaldende  stor  Mængde 
Gjenstande  ved   et  enkelt  Skelet***);    men    det    synes   dog 

*)  Worsaae:  Fund  i  en  Jættestue  ved  Borreby,  i  »Danmarks  tid- 
ligste Bebyggelse«,  1861, 19.  —  **)  To  Ganggrave  eller  Jætte- 
stuer i  Vestergøtland  gjemte  saaledes,  enhver  af  dem,  flere  end 
100  Lig.  (B.  E.  Hildebrand  i  Antiquarisk  tidskrift  fSr  Sverige 
1ste  Del).  I  en  Stenalders  Grav  ved  Charaont  (Oise)  fandtes 
hundrede  Lig,  liggende  lige  udstrakte  og  ordnede  i  Rækker.  — 
***)  Over  100  Stensager  ved  et  Skelet  i  en  Stendysse  ved 
FøUeslev  nær  Holbæk  (Worsaae  i  Annaler  f.  n.  O.   1844,  194); 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    CDBREDELSE.  179 

ikke  at  have  været  Regel,  at  der  medgaves  den  Døde  et 
endog  blot  nogenlunde  fuldstændigt  Udstyr  til  Fortsættelse 
af  Livets  Gjerning  hinsides  Graven.  Det  Medgivne  kan 
snarere  betragtes  som  Mindegaver  fra  Slægt  og  Venner. 

Stensagerne  fra  Gravene  synes  at  have  været  aldeles  nye 
og  ubrugte  ved  Nedlægningen;  men  det  er  ikke  sjeldent,  at  det 
kun  er  Brudstykker  af  Redskaber,  eller  dog  sønderbrudte 
Redskaber,  som  ere  nedlagte,  og  Sønderbrydningen  er  sket 
forsætlig.  I  Danmarks  Dysser  er  dette  vel  ingenlunde  Regel, 
men  undertiden  er  det  dog  iagttaget,  saaledes  f.  Eks.  i  en 
stor  Jættestue  ved  Ugerslevgaard  nær  Odense,  som  for- 
nylig er  bleven  planmæssig  udgravet.  Samme  Iagttagelse 
er  gjort  i  engelske  Grave  og  navnlig  hyppig  i  Stengrave  i 
Nærheden  af  Paris.  Gravstuen  Manné-er-Hrock  ved  Loc- 
mariaker  i  Bretagne  indeholdt  ikke  mindre  end  104  itubrudte 
Stenøxer  (Kiler)  medens  kun  to  vare  hele*). 

Oldsagerne  fra  disse  Grave  høre  til  den  yngre  Sten- 
alder og  til  dennes  Slutning  i  Danmark;  det  vides  derimod 
ikke,  om  samme  Gravskik  har  hersket  gjennem  hele  denne 
Periode.  Den  ældre  Stenalders  eiendomlige  Typer  træffes 
ikke  i  Stengrave  eller  dog  kun  i  Forbindelse  med  Red- 
skaber af  andre,  større  og  mere  udviklede  Former  og  som 
tildels  ere  slebne.  Tilmed  svarer  den  ældre  Stenalders 
geografiske  Udbredelse  ikke  med  den  yngres.  Folket  er 
ikke  trængt  saa  vidt  frem  mod  Nord  som  Dyssebyggerne. 
Levningerne  fra  den  førstnævnte  Kultur,  de  fra  Kjøkken- 
møddinger  og  nogle  af  Kystfundene  kjendte  Former  af  Sten- 
sager, ere  med  Undtagelse  af  nogle  Former,  som  ere  fælles  for 
begge  Perioder,  ikke  fundne  i  Norge,  i  Mellemsverige,  i  Syd- 
sveriges østlige  Provindser  og  ei  heller  paa  Bornholm,  hvorimod 
der  fra  alle  disse  Egne  kjendes  Stensager  af  yngre  Former. 


39  Stenøxer  (Kiler)  ved  et  Lig  i  Mont  Saint  Michel  ved  Carnac 
i  Bretagne.  —  *)  Barnwell  i  Archaeologia  Cambrensis  1869,  i46. 
—  I  Indgangen  til  Gravgrotten  La  Tumiac  i  Bretagne  optoges 
ved  et  Skelet  30  slebne  Stenøxer  af  hvilke  mange  syntes  at 
være   blevne  forsætlig  brudte  før  Nedlægningen. 


180     OM  STENDYSSER  OG  DERES  GEOGRAFISKE  UDBREDELSE. 

Paa  den  anden  Side  haves  der  ældre  Beretninger  om,  at 
Bronzesager,  ja  endog  Jernstykker,  hvis  Former  rigtignok  vare 
ukjendelige,  ere  optagne  af  Dysser*);  men  disse  Tilfælde  maa 
for  Nordens  Vedkommende  betragtes  som  rene  Undtagelser, 
da  der  ved  alle  nyere  Undersøgelser  af  Stengrave  ikke  er 
fremkommet  noget,  som  kunde  fordunkle  det  Billede  af  en 
yngre  Stenalders  Kultur,  som  Dysserne  og  deres  Indhold 
af  Oldsager  føre  frem.  Lukis  har  ved  sine  talrige  Under- 
søgelser af  Stengrave  paa  Kanaløerne  og  de  nærmest  til- 
grændsende  Egne  af  Sydengland  og  Nordfrankrig  kun  truffet 
en  eneste  Gjenstand  af  Metal  (et  Armbaand  af  Kobber)**). 
I  en  mægtig  Jættestue  paa  Dowth  Gods  i  Irland  optoges 
blandt  andet  to  Jernknive,  men  deres  Tilstedeværelse  for- 
klares ved  en  Beretning  i  Ulster  Annaler  om,  at  denne  og 
flere  omliggende  Jættestuer  i  862  bleve  gjennemsøgte  af 
Nordmændene  i  Dublin,  og  Knivene  synes  ogsaa  efter  deres 
Form  at  være  omtrent  fra  sidstnævnte  Tid  og  altsaa  at 
kunne  være  tabte  dengang***).  Dysserne  i  Bretagne  og  andre 
nordfranske  Provindser  indeholde  aldrig  Metalsager,  men 
kun  Gjenstande  af  Sten  og  Ben.  I  Corréze  (Limosin) 
træffes  aldrig  Bronzesager  i  de  Dysser,  som  kun  indeholde  eet 
Lig,  men  vel  undertiden  hvor  der  er  flere  Begravelser  i  samme 
Dysse,  og  hvor  det  synes,  at  man  har  skaffet  Plads  til  de 
senere  indsatte  Lig  ved  at  forstyrre  de  tidligere  Beboere. 
Disse  Dysser  ere  i  Reglen  fritstaaende.  Senere  Indblan- 
dinger, som  f.  Eks.  gallo-romerske  Oldsager  og  Mønter, 
hvilke  ere  fundne  i  Dysser,  kan  der  ikke  tages  Hensyn  til. 
Derimod  er  Forholdet  et  andet  i  Sydfrankrig,  thi  der  inde- 
holde Dysser  hyppigen  Bronzesager  sammen  med  Stensager; 


*)  Ant.  Ann.  4,  489;  Annaler  1838—39,  m.  **)  I  en  Sten- 
grav  paa  Guernsey  i  det  øverste  Lag  under  en  af  Over- 
liggerne. Længere  nede  i  Kamret  traf  han  de  sædvanlige 
Lerkar,  mange  Stenredskaber,  Stene  til  Rivning  og  Korn- 
knusning,  og  Lukis  mener,  at  Arrabaandet  maa  være  skjult  i 
Dyssen  i  en  senere  Tid.  Journal  Brit.  Arch.  Ass.  3,  344. 
***)  Wakeman :  Jrish  Antiquities,  1848,  ss. 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  181 

i  Aveyron  udgjør  saaledes  Bronzen  en  Femtedel  af  samtlige 
Oldsager  fra  Dysserne  der*).  Dermed  ophøre  disse  imid- 
lertid ikke  at  være  fra  Stenalderen;  thi  Bronzesagerne  ere 
Ringe,  Perler  og  andre  Smykker,  som  tildels  ere  Efter- 
ligninger af  Stenalderens  bekjendte  Former,  og  de  skærende 
Redskaber  ere,  med  ganske  enkelte  Undtagelser,  altid  af 
Sten.  Stenalderens  Folk  har  her  enten  faaet  Metallet  ind- 
ført, men  saa  sparsomt,  at  det  kun  anvendtes  til  smaa 
Smykkegjenstande,  eller  det  har  erhvervet  disse  Ting  ved 
Samkvem  med  mere  civiliserede  Folk.  I  alle  Tilfælde  sees 
det  ikke,  at  Bronzesagerne  have  havt  nogen  Indflydelse  paa 
Kulturen,  hvorimod  de  bevise,  at  de  senere  Dyssers  Tid  ikke 
kan  være  meget  fjern  fra  Bronzealderens  Begyndelse. 

I  de  nordafrikanske  Dysser  ere  de  arkæologiske  For- 
hold, som  tjene  til  en  relativ  Tidsbestemmelse,  mindre 
tydelige**)  ;  dog  savnes  heller  ikke  der  Tegn  paa,  at  i  det 
mindste  nogle  af  Dysserne  skrive  sig  fra  Stenalderen.  De 
i  Reglen  smaa  Stendysser,  som  i  større  Grupper  ligge  i 
Nærheden  af  Constantine  indeholde  Lig  i  bøiet  Stilling  og 
sædvanlig  omgivne  af  flade  Stene  eller  Kiselstene  —  en 
Ordning,  som  kj endes  ogsaa  fra  danske  Stengrave,  —  og 
ved  dem  Øxer  og  andre  Gjenstande  af  Sten.  Fra  en  Gruppe 
af  hundrede  Dysser  ved  Guyotville  i  Nærheden  af  Algier 
haves  af  Oldsager:  tre  Stenøxer,  en  Flintkniv,  fem  Pil- 
spidser af  Flint,  Ringe  af  Bronzetraad  og  Bronzefibulæ, 
altsaa  tildels  et  lignende  Indhold  som  i  sydfranske  Dolmens. 
Og  endvidere  ere  Lerkarrene  fra  de  nordafrikanske  Dysser 
af  meget  lignende  Former,  som  de,  der  ere  trufne  i  Sten- 
gravene i  Bretagne.  Da  Dysserne  i  Nordafrika  ere  frit- 
staaende,  kan  man  forstaae,  at  de  ældre  ere  blevne  benyttede 
og  nye  opførte  under  vekslende  Kulturer,  og  at  de  indeholde 


')  Cazalis  de  Fondouce,  la  pierre  polie  dans  l'Åveyron,  1867 ,  35.  — 
E.  Cartaillac  i  Norwich  Congress  1868,  352.  —  Malafosse, 
etudes  sur  les  dolmens  de  la  Lozére,  Toulouse  1869.  **)  Rhind 
i  Archaeologia  B.  18,  252.  —  J.  W.  Flower  i  Beretningen  om 
Norwich  Kongressen   1868. 


182  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

Efterladenskaber  fra  flere  Perioder,  at  der  f.  Eks.  blandt 
Stenene  i  en  Grav  ved  Foden  af  Aures  er  truffet  bugne 
Sten  af  romersk  Arbeide  og  antike  Søileskafter.  En  anden 
Grav  indeholdt  en  Mønt  fra  Keiserinde  Faustina  (Antoninernes 
Tid),  hvilket  tyder  paa,  at  man  i  Nordafrika  har  vedblevet 
at  opføre  nye  Dysser  og  benytte  de  gamle  indtil  flere  hun- 
drede Aar  efter  K.  F.  Det  er  ganske  naturligt,  at  dengang 
Stenalderens  Folk  i  Nordeuropa  endnu  vare  ukjendte  med 
Metaller  eller  dog  ikke  jevnlig  brugte  Metalredskaber,  havde 
Nordafrikas  Beboere  forlængst  faaet  Bronze.  Efter  alle 
Beretninger  synes  Bronzen  at  være  overveiende  i  de  nord- 
afrikanske Dysser,  ligesom  der  ogsaa  i  de  Dysser  paa 
Krim,  som  hidtil  ere  udgravede,  kun  er  fundet  Gjenstande 
af  Jern  og  af  Bronze. 

Egentlig  Konst  eller  Afbildninger  af  levende  Væsener 
træff'es  sjelden  paa  Oldsagerne.  Fra  Norden  kjendes  en  Benpil, 
funden  ved  Grøftegravning  paa  Langeland,  paa  hvilken  er 
indridset  et  Dyr,  som  nærmest  ligner  en  Frø,  og  en  Øxe  af 
Ben ,  fra  en  Tørvemose  i  det  sydlige  Skaane ,  paa  hvilken 
er  indridset  et  tirføddet  Dyr.  Indhugne  og  iudgnedne  Pry- 
delser (smaa  Fordybninger,  korsdelte  Kredse  og  Baade)  ere 
enkelte  Gange  opdagede  i  Stengrave  i  Danmark*)  hyppigere 


*)  a)  Paa  den  udvendige  Side  af  Dækstenen  paa  en  Dysse 
i  Herrestrup  i  Ods  Herred:  Kredse  med  Kors  i  og  fire 
Baade.  I  Dyssen  fandtes  en  Hulmeisel,  sex  Flintflækker, 
et  Brudstykke  af  en  Flintkile  og  Lerkar.  Nord.  Tidsskr. 
1,  181  og  2,  264.  Runamo  S.  544.  —  b)  Paa  den  indvendige 
Side  af  to  Sidestene  i  Jættestuen  Lundhøi  i  Heltborg  Sogn 
ved  Thisted ;  blandt  andre  Figurer  saaes  en  ved  Streger 
firdelt  Kreds  (Finn-Magnusens  Runamo  1841,  6i4.)  —  c)  Samme 
Aar,  1837,  opdagedes  Figurer  paa  Dækstenen  af  en  Dysse  i 
Strarup  Have  ved  Kolding;  de  stode  paa  en  temmelig  jevn 
Flade  af  et  Kvarters  Længde  og  Brede;  i  Kamret  fandtes 
to  Stenharare  og  Brudstykker  af  Lerkar.  (Beretningen  om 
Fundet  er  i  Museets  Arkiv).  —  d)  Paa  en  Dæksten  over  et 
Gravkammer  i  en  Høi  ved  Skomagerkroen  mellem  Roskilde 
og  Holbæk  var  der  indridset  Kredse  med  firdelte  Kors  (Aar- 
bøger  1866,    Tillæg  Side  18);    Stenen    er    huggen    itu   —   og 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  183 

derimod  i  Irland  og  England  og  navnlig  i  Bretagne,  som  eier 
de  smukkeste  Eksempler  paa  denne  Slags  Udsmykning  af 
Gravstederne.  I  intet  af  de  Tilfælde  hvor  Graven  var  urørt 
fandtes  andet  end  hvad  der  vides  at  høre  til  den  yngre 
Stenalder,  og  da  Prydelserne  ofte  ere  paa  Væggestenene 
kan  der  neppe  være  Tvivl  om,  at  de  ere  samtidige  med 
Begravelserne.  Men  paa  den  anden  Side  ere  Prydelserne 
helt  forskjellige  fra  de  sædvanlige  Ornamenter,  navnlig  paa 
Lerkar,  fra  Stenalderen  og  indeholde  lignende  Motiver,  som 
Bronzealderens  Prydelser.  Hine  Grave  ere  altsaa  vistnok  fra 
Stenalderens  seneste  Tider  eller  Bronzealderens  Begyn- 
delse*). Det  er  vist  ved  Forsøg,  som  ere  foretagne  i 
Edinburgh  og  i  Paris,  at  saadanne  Prydelser  kunne  ind- 
hugges med  Stenværktøi**). 

/  sarnme  Forhold,  som.  Dysserne,  jo  mere  man  nærmer  sig 
deres  sydlige  Grændse,  blive  fritstaaende ,  mindre  anselige  og 
tabe  noget  af  deres  monumentale  Karakter,  blive  ogsaa  Old- 
sagerne, de  indeholde,  yngre.  Allerede  i  Sydfrankrig  findes 
Bronze  temmelig  hyppig  i  Stengrave  og  er  overveiende  i  Nord- 
afrika, hvor  Dysser  ere  blevne  byggede  og  vistnok  ogsaa  addre 
benyttede  indtil  en  forholdsvis  sen  Tid  (flere  hundrede  Aar 
efter  vor  Tidsregnings  Begyndelse).  De  eiendomlige  Ristninger 
paa  Gravenes  Væggestene  og  Overliggere,  som  en  sjelden  Gang 
ere  opdagede  i  Danmark,  træffes  hyppigere  i  Irland  og  England 
og  ere  navnlig  stærkt  udviklede  i  Bretagne. 

Ligesom  nu  Dysserne  i  Europa  væsentlig  høre  til  den 
yngre  Stenalder,  træffes  ogsaa  de  smukkeste  og  mest  ud- 
viklede Sten  sager  netop  i  de  Egne,  hvor  der  er  Jættestuer, 
den  mest  fuldendte  Form  af  Stengrave,  altsaa  i  Danmark, 
Sverig  (Skaane  og  Vestergøtland)  Bretagne  og  Irland.    Hvor 


man  kan  formode,  at  mange  lignende  Stene  havt  havt  samme 
Skjebne  uden  engang  at  være  blevne  eftersete  og  bekjendte. 
*)  En  Dysse  med  indhugne  Figurer  i  Bretagne  indeholdt  Lev- 
ninger af  et  brændt  Lig,  men  uden  Spor  af  Metalgjenstande. 
**)  Simpson  :  Transactions  Soc.  Lancashire,  new  series,  vol  V, 
1865.    —    Catalogue    du    Musée  de  Saint  -  Germain ,   1869 ,  ise. 


184  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

Stensager  findes  enkeltvis  og  i  ringe  Tal,  uden  de  tilsvarende 
Grave  og  uden  de  eiendomlige  Lerkar  og  Smykker  af  Rav, 
Ben  eller  Sten,  synes  hine  at  være  komne  fra  et  nærliggende 
Midtpunkt  for  denne  Kultur.  Dette  er  saaledes  Tilfældet 
med  Norge,  flere  Egne  i  Mellemsverig  (Småland  og  Øster- 
gotland) hvor  der  vel  hyppig  findes  Stensager,  men  ingen 
Dysser,  med  Finland,  der  er  den  yderste  Grændse  mod 
Nordost  for  Stensager  af  europæiske  Former*),  de  russiske 
Østersøprovindser,  Polen,  Ungarn  (hvor  det  navnlig  er 
Hamre  som  findes;  i  1867  vare  kun  59  Findesteder  kjendte) 
og  Bøhmen.  En  Undtagelse  herfra  danner  Schweits,  hvis 
Stenalder  synes  at  være  indtraadt  sent,  og  hvor  Dysser 
hidtil  ere  sjeldne. 

Et  Folk,  som  har  opført  de  storladne  Jættestuer,  hvis 
Bygning  forudsætter  et  omhyggeligt  Valg  af  Materiale  og 
en  forud  lagt  Plan,  kan  ikke  betegnes  som  Vilde.  Men 
dertil  kommer  endnu  mange  andre  Tegn  paa  en  Civilisation, 
som  man  hidtil  vistnok  har  sat  for  lavt.  Stenredskaberne 
ere  ofte  af  smukke  Former,  betydelig  Størrelse  og  en 
Udstyrelse,  som  tyder  paa  et  vist  Velvære  hos  Eierne. 
Lerkar  af  smukke  Former  vise,  at  Pottemageriet  har  været 
vel  udviklet**)  og  de  ere  hyppigt  prydede;  enkelte  Prydelser 
findes  ogsaa  paa  Bensager,  og  man  vilde  vistnok  kjende  mere 
til  Stenalderens  Ornamentik,  hvis  Træsager  vare  bevarede  fra 
hin  fjerne  Tid.  Store  Værksteder  for  Tilhugning  af  Flint- 
redskaber, ikke  blot  herhjemme  (navnlig  paa  Øerne  Anholt 
og  Læssøe)  men  ogsaa  i  Irland  og  i  Frankrig,  tyde  paa  en 
Fordeling  af  Arbeidet,  og  hist  og  her  har  man  troet  at  finde 


*)  Stensager  af  Former,  der  ikke  stemme  med  de  europæiske, 
ere  opsamlede  i  et  Tal  af  200  Stykker  i  Provindseu  Olonetz 
i  det  nordlige  Rusland,  øst  for  Petersborg,  ved  Jordarbeide 
og  Kanalgravninger,  og  enkeltvis  (kun  engang  tre  samlede). 
Stengrave  kjendes  ikke  der.  Wocel,  die  Bedeutung  der  Stein- 
u.  Bronzealterthiimer  fiir  die  Geschichte  der  Slaven ,  1869. 
**)  Dette  Forhold  danner  en  mærkelig  Modsætning  til  hvad 
der  finder  Sted  i  Bronzealderen. 


"■/ 


OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE.  1  &5 

Spor  af  Samkvem  mellem  Datidens  Folk.  Den  ved  sin 
rødbrune  voksagtige  Farve  let  kjendelige  Pressigny  Flint  er 
truffen  i  forarbeidede  Stykker  i  en  af  Hulerne  ved  Chaleux 
(Namur)  hvis  Beboere  altsaa  havde  Handelsforbindelser 
indtil  Loires  Bredder*).  I  Dysser  i  Morbihan  træffes  Red- 
skaber af  en  Flint,  som  ikke  findes  der  i  Egnen  i  naturlig 
Tilstand.  I  de  russiske  Østersøprovindser  er  Flint  ikke 
tilstede  i  naturlig  Tilstand,  og  de  der  fundne  Flintredskaber 
formodes  at  være  blevne  indførte  fra  Skandinavien.  Det  er 
ikke  rimeligt,  at  den  yngre  Stenalders  Folk  væsentlig '  har  været 
Jægere  og  Fiskere.  Saavel  de  mange  Dysser  som  den  næsten 
utrolige  Mængde  Stensager,  der  Aar  for  Aar  opgraves  overalt 
i  Landet,  viser,  at  der  dengang  har  været  en  tæt  Be- 
folkning, og  Jægeren  behøver  som  bekjendt  et  stort  Om- 
raade  til  stadigen  og  i  længere  Tid  at  finde  Livets  Ophold. 
Fiskerens  farefulde  og  møisommelige  Liv  pleier  heller  ikke 
at  fostre  det  Velvære  og  den  Ro,  som  høre  til  for  at  anvende 
megen  Tid  og  meget  Arbeide  paa  at  bygge  store  Gravsteder. 
Man  waa  snarere  troe,  at  Stenalderens  Folk  har  havt  Husdyr 
og  været  Agerdyrkere,  ligesom,  Æthøiene  sikkert  vise,  at  det  har 
havt  faste  Boliger. 

Efterhaanden  er  der  baade  fra  nordlige  og  sydlige  Egne 
fremkommet  ikke  saa  faa  Beviser  for  at  tamme  Husdyr  og 
maaske  ogsaa  Agerbrug  ikke  have  været  fremmede  for  den 
yngre  Stenalder.  Fra  Schweitses  Pælebygninger  kjendes  to 
Kornsorter,  Rug  og  Hvede,  og  i  Dyssen  Mont  Saint  Michel 
ved  Ancresse  paa  Guernsey  er  der  sammen  med  Stensager 
fundet  et  Stentrug,  som  formodes  at  have  tjent  til  Korn- 
knusning.  Beviser  for  Husdyrhold  i  den  yngre  Stenalder 
ere  fremkomne  ved  planmæssige  Undersøgelser  i  Schweits, 
Frankrig,  Nederhessen,  Meklenburg  og  i  Jættestuer  i  Vester- 
gotland  samt  i  en  Stengrav  i  Skaane**).    ^^^  Danmarks  Ved- 


*)  A.  Dupont,  notices  préliminaires.  **)  I  en  Dysse  i  Morbihan  : 
Knogler  af  Oxer,  Heste  og  andre  Dyr.  —  »I  omtrent  Halvdelen  af 
Langdysserne  med  Stenkamre  i  den   sydvestlige  Del  af  England 


186  OM    STENDYSSER    OG    DERES    GEOGRAFISKE    UDBREDELSE. 

kommende  er  der  rigtignok  endnu  ikke  bragt  noget  strengt 
gyldigt  Bevis  til  oflfenlig  Kundskab,  men  efter  det  anførte 
maa  Husdyrhold  have  været  kjendt  i  det  mindste  i  den  yngre 
Stenalders  Slutning. 


og  i  næsten  alle,  om  hvilke  der  haves  Beretninger,  har  man  i 
stor  Mængde  truffet  Ben  og  Tænder  af  Dyr,  som  endnu  bruges 
til  Føde,  enten  i  selve  Kamrene  eller  ved  Foden  af  Stenene  i  den 
brede  Ende  eller  mere  spredte  dybt  nede  i  selve  Høien.  Disse 
Dyr  ere:  Svin  (Vildsvin),  Raadyr,  Oxe,  Gjed,  Hest  og  Hund.« 
En  Meisel  fra  et  Stenkammer  paa  en  Langdysse  er  forfærdiget 
af  en  Benknogel  af  en  Hest.  Oxebenene,  som  hyppig  findes  i 
Langdysser  i  Wiltshire,  betragter  Dr.  J.  Thurnam  som  Lev- 
ninger fra  Gravøllet;  der  er  optaget  Knogler  af  indtil  7—8 
Oxer  i  samme  Grav.  Desuden  er  det  almindeligt  i  disse 
Grave  at  træffe  Rester  af  Daadyrs  Skeletter  ofte  i  samme  Grav, 
hvor  Oxeskeletter  findes.  Dr.  J.  Thurnam  i  Archaeologia  42, 
182,  224,  231.  ^^d  Riksautiquar  B.  E.  Hildebrands  Undersøgelser 
af  Jættestuer  i  Vestergotland  i  1863  og  1868  fandtes  blandt 
Vaaben  og  Redskaber  af  Sten  samt  Ravprydelser,  Landse- 
spidser  forarbeidede  af  Faareben  og  af  Ribben  af  Hornkvæg, 
samt  Haseled  af  Heste,  hvilke  sidstnævnte  formodenlig  have 
været  benyttede  som  Spidser  paa  Spydstager,  endvidere 
Tænder  af  Hunde,  Tamsvin  og  af  vilde  Dyr,  der  ere  gjennem- 
borede  for  at  bæres  som  Prydelser.  (Ant.  tid  skrift  fOr 
Sverige  1,  255).  Disse  Fund  give  afgjørende  Beviser  for  at 
den  paagjældende  Befolkning  har  havt  Husdyr,  og  for  at 
fremme  Husdyrholdet  have  de  med  klog  Beregning  valgt  den 
frugtbare  og  paa  silurisk  Grund  hvilende  VestgStaslette ,  nu 
Falbygden.  Om  Beboerne  ogsaa  havde  Agerbrug  kan  endnu 
ikke  afgjøres ;  men  da  Hesten  og  Hornkvæget  stod  i  Men- 
neskets Tjeneste,  er  det  ikke  utroligt,  at  Jorden  blev  dyrket. 
(Ant.  tidskrift  for  Sverige  2,  421).  Dr.  H.  Hildebrand  har 
i  en  Stengrav  ved  Torseke  i  Fjelkestads  Sogn  i  Skaane 
fundet  en  Mængde  Ben  af  Husdyr  (Hund,  Oxe,  Hest,  Svin 
og  Faar);  da  nogle  af  dem  vare  kløvede,  hidrøre  de  for- 
modenlig fra  et  ved  Gravens  Indvielse  holdt  Maaltid.  (Ant. 
tidskrift  fOr  Sverige  3,  31). 


d 


LIDT  OM  DE  ÆLDSTE  NORDLSKE  RUNEINDSKRIFTERS 

SPROGLIGE  STILLING. 

Af  SOPHUS  BUGGE. 


X  rofessor  Gislason  har  i  årbøger  for  nord.  oldkynd.  og  hist. 
1869  s.  35—145  meddelt  en  vidløftig  og  lærerig  afhandling, 
hvori  han  'hypothetisk  har  sluttet  sig'  til  min  læsning  og 
tolkning  af  endel  af  de  med  den  længere  rækkes  runer 
skrevne  nordiske  indskrifter  (meddelt  i  tidskrift  for  philol. 
og  pædag.  VII,  211—252)  og  fra  denne  forudsætning  af 
søgt  at  vise,  på  hvilket  udviklingstrin  sproget  i  disse  ind- 
skrifter står.  Jeg  skal  her  knytte  nogle  bemærkninger  til 
prof.  Gislasons  afhandling,  og  jeg  skal  da  først  og  fremst 
dvæle  ved  det  vigtigste  af  de  punkter,  hvori  forfatteren  har 
fremsat  en  opfatning,  der  afviger  fra  den  af  mig  udtalte, 
uagtet  dette  punkt  i  den  nævnte  afhandling  er  gjæmt  tilsidst. 
Prof.  Gislason  hestrider  (s.  140  ff.)  den  af  Wimmer, 
V.  Thomsen  og  mig  forfægtede  mening,  at  A  i  HOLTINGAr 
og  lignende  former  er  stammens  oprindelige  udlydsvokal,  og 
han  mener,  at  dette  A  er  indskudt  ligesom  i  ASLACAR*) 
i  en  norsk  runeindskrift  fra  middelalderen  eller  ligesom  i 
Skånske  lovs  pIUFAR.  For  det  første  fremhæver  G., 
at  den  omstændighed  at  ,A  i  HOLTINGAr  osv.  indtager 
en  plads,  der  oprindelig  tilhørte  et  A,  ikke  er  en  holdbar 
grund  for  den  af  mig  antagne  mening,  da  f.  eks.  u  i  nyisl. 
og  færøsk  eldur  stiller  sig  overfor  u  i  lat.  focus,  uden  at 
dog  hint  nyisl. -færøske  u  er  nogen  fortsættelse  af  det  la- 
tinske u.  Heri  er  jeg  fuldkommen  enig:  denne  grund  kan 
alene  ikke  være  tilstrækkelig  til  at  holde  A  i  HOLTINGAr 


*)  Ord  af  de  med  den  længere  rækkes  runer  skrevne  indskrifter 
er  her  trykte  med  antiqua,  derimod  ord  af  de  med  den  kortere 
rækkes  runer  skrevne  indskrifter  med   cursiv. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  13 


188       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

for  oprindeligt  —  og  det  har  jeg  aldrig  ment  eller  sagt  —  ; 
den  nævnte  omstændighed  giver  kun  støtte  for  min  mening, 
når  den  sees  i  forbindelse  med  de  i  disse  indskrifter  fore- 
kommende former  overhoved,  forsåvidt  de  stå  i  sammenhæng 
eller  frembyde  analogi  med  det  omstridte  punkt. 

G.  forsætter:  *For  det  andet  antager  man,  at  A  i 
HOLTINGAr  .  .  .  osv.  er  oprindeligt:  må  man  da  ikke  an- 
tage det  samme  med  hensyn  til  det  sidste  A  i  ASLACAR 
og  lignende  nominativer  i  de  senere  runeindskrifter?  ja 
endog  med  hensyn  til  Skånske  lovs  pIUFAR  fur,  osv.?' 

Dette  G.'s  sporsmål  forudsætter  aldeles  samme  feil- 
slutning,  som  han  straks  i  forveien  uden  grund  har  tillagt 
mig.  ASLACAR,  pIUFAR  på  den  ene  side  og  HOLTINGAr 
på  den  anden  findes  i  sprogmindesmærker,  som  tilhøre 
væsentlig  forskjellige  trin  i  sprogudviklingen,  så  at  der  ikke 
uden  videre  kan  gjøres  slutning  fra  det  ene  til  det  andet: 
deraf  at  A  er  oprindeligt  i  HOLTINGAr  følger  ligesålidt, 
at  det  er  oprindeligt  i  ASLACAR,  pIUFAR,  som  man  deraf, 
at  u  er  stammens  udlydsvokal  i  lat.  focus,  kan  slutte,  at 
det  også  er  så  i  nyisl.  eldur,  eller  som  man  fra  u  i  got. 
lifms,  Tomstadstenens  WARUr  tør  slutte  noget  til  u  i  nyisl. 
lidur.  Jeg  følger  G.  videre:  *For  det  tredje  må  man 
ikke  glemme,  hvor  overordentlig  hyppigt  de  ældre  runer 
indskyde  et  A  .  .  .  imellem  to  konsonanter,  især  når  den 
ene  af  disse  er  en  liquida  —  N,  L,  R.  Og  alle  de  an- 
førte nominativers  udlyd  er  netop  r.  Anledningen  til  vokal- 
indskud synes  desuden  i  dem  alle  forstærket  ved  særegne 
omstændigheder.'  Herimod  må  jeg  gjøre  gjældende,  at  ind- 
skrifterne selv  vise,  at  man  ikke  deraf,  at  A  indskydes 
mellem  to  konsonanter  (af  hvilke  den  første  eller  begge 
høre  til  den  betonede  stammestavelse),  især  når  den  ene  er 
*en  liquida',  tor  slutte,  at  A  foran  norninativsmærket  r  er 
indskudt  (parasitisk),  ti  også  de  indskrifter,  som  ikke  frem- 
vise hint  vokalindskud,  har  dog  A  foran  norninativsmærket  r: 
Guldhornet  har  HLEWA  (ikke  HALE  WA)  men  HOLTINGAr, 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        189 

Tanumsteiien  PRAW-  (ikke  PARAW-)  men  HAITINAe, 
Reidstadstenen  WRAITA  men  IUHNGAr  og  WAKRAe, 
Tjørkøbrakteaten  (Stephens  nr.  25)  WURTE  og  KURKE 
samt  WLLHA-  (feil  for  WALHA-?)  men  HELD  Ar  (feil- 
agtig  kopi  ^af  en  anden  brakteats  HELMAr?),  Torsbjerg- 
dopskoen  ikke  vokalindskud  foran  V  i  OWLPU  eller  foran 
MiNIWANGMARlR  men  PEWAr,  Skåångstenen  *rMR.XFY 
med  A  foran  nominativsmærket  (forudsat  at  Y  her  er  nomi- 
jiativsmærke)  men  ikke  vokalindskud  mellem  R  og  G.  Man 
kan  vistnok  sige,  at  indskrifterne  ikke  behøve  at  være  og 
heller  ikke  er  conseqvente  med  hensyn  til  vokalindskud; 
men  det  tør  alligevel  ved  de  her  meddelte  sammenstillinger 
ansees  for  godtgjort,  at  A  foran  nominativsmærket  r  i  de 
med  den  længere  rækkes  runer  skrevne  indskrifter  er  langt 
fastere  end  det  indskudte  A  i  WARITU,  HARABANAr, 
WORAHTO  og  lignende  former*).  Mi  vil  siden  sé,  at  også 
det  udlydende  A  i  nom.  acc.  sg.  n.  og  acc.  sg.  mase, 
der  må  opfattes  på  samme  måde  som  A  foran  nominativs- 
mærket (og  som  efter  G.  ligeledes  er  parasitisk),  forekommer 
i  indskrifter,  som  ikke  indskyde  A  mellem  to  konsonanter, 
af  hvilke  den  ene  er  en  liquida.  Det  samme  gjælder  A 
foran  genitivsmærket  S,  for  såvidt  vi  tør  dømme  efter  en 
eneste  indskrift. 

Når  Gislason  dernæst  mener,  at  indskud  af  A  foran  r 
er  bleven  begunstiget  ved  den  forudgående  konsonant,  og 
altså  forudsætter,  at  A  kun  blev  indskudt  efter  nogle  kon- 
sonanter, ikke  efter  alle,  så  støtte  indskrifterne  ikke  denne 
opfatning.  I  de  ældre  indskrifter  med  den  længere  rækkes 
runer  (i  de,  der  bruge  ^  som  tegn  for  A)  findes  ikke  et 
eneste  eksempel  på  R  i  nom.  sg.  umiddelbart  efter  kon- 
sonant. Derimod  forekommer  Ar  efter  N  (3  gange),  L 
(3  gange,  deraf  2  gange  i  ett  og  samme  ord),   R  (1  gang), 

*)   Istabystenens    WULaFr    viser    et   yngre    sprogtrin;    se  herom 
senere. 

13* 


190       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

W  (2  gange),  NG  (2  gange),  D  (FRAWARADAr  Mojebro, 
for  FRAWARDAr?);  efter  G  i  HAWIGAr  (AW  ikke  sikre) 
Orstad,  som  dog  mulig  er  særegen  skrivemåde  for  HAWINGAr, 
og  i  SNIILAGAr  Lindholm  (hvis  IM  skal  læses  NII);  efter 
RG  i  *hril^XFY  (ÅLERGÅR?)  Skåång.  Uagtet  man  må 
være  varsom  i  at  benytte  brakteatindskrifter  på  samme  måde 
som  andre  indskrifter,  tør  jeg  her  også  nævne,  at  Tjørkø- 
brakteaten  har  HELDAr  (oprindelig  måske  HELM  Ar);  nr.  71 
hos  Stephens  har  ^Ff^A^Y,  der  vel  maa  læses  LAUKAr 
(væsentlig  samme  tegn  for  K  som  i  Lindholm-indskr.)  og 
forståes  som  nom.  sg.;  rimelig  har  vi  det  samme  ord  også 
i  nr.  18  (skrevet  med  binderune  for  KA),  medens  jeg  ikke 
tør  sige,  om  der  i  nr.   19  skal  læses  LAUKAr  GAKAr. 

Efter  det  anførte  er  der  fuld  grund  til  at  tro,  at  Ar 
brugtes  uden  hensyn  til  hvilken  konsonant  der  gik  foran; 
dette  tør  så  meget  tryggere  siges,  som  der  heller  ikke  ved 
brugen  af  det  i  udlyden  stående  A  (f.  eks.  i  WRAITA), 
som  G.  antager  for  parasitisk,  men  jeg  for  stammens  udlyds- 
vokal,  kan  påvises  nogen  indflydelse  af  den  forudgående 
konsonant. 

Umiddelbart  efter  konsonant  finde  vi  r  i  nom.  sg.  kun 
i  de  yngste  af  de  indskrifter,  som  er  aff"attede  i  den  læn- 
gere runerækkes  skrift,  nemlig  i  de,  der  ikke  har  F  som 
det  egentlige  tegn  for  A:  HAI'UWULaFr  Istaby,  HAPU- 
WOLAFr  Stentoften,  HARIWOLAFr  Stentoften.  At  vi 
på  Istabystenen  finde  WULaFr  og  ikke  WULaFar,  for- 
klarer Gislason  s.  144  deraf,  at  runemesteren  har  anseet  én 
hjælpelyd  for  tilstrækkelig;  men  da  han  skriver  WULaFa, 
der  efter  Gislasons  opfatning  har  to  hjælpelyd,  synes  denne 
grand  ikke  vel  at  kunne  være  den  rette.  Når  vi  i  de  ældre 
af  de  indskrifter,  som  er  skrevne  med  den  længere  rækkes 
runer,  bestandig  i  A-stammernes  nomin.  sing.  finde  Ar, 
aldrig  r  umiddelbart  efter  konsonant,  derimod  i  de  yngre 
af  disse  indskrifter  r  uden  foregående  A,  så  synes  der 
tvertimod  at  være  al  grund  til  at  antage,   at  et  oprindeligt 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        191 

A  i  hine  er  bevaret,  i  disse  derimod  faldet  bort.  Dette 
støttes  ved  det  fuldkommen  ensartede  forhold  mellem  den  i 
en  ældre  indskrift  forekommende  genitivform  på  AS  (HNAB- 
DAS  på  Bøstenen)  og  den  yngre  form  på  s  uden  forud- 
gående vokal. 

De  i  det  foregående  imødegåede  argumenter  af  G.  er 
indirecte  vendte  mod  min  forklaring  af  A  foran  nomina- 
tivsmærket  r  som  stammens  udlydende  vokal,  derved  at  de 
søge  at  gjøre  en  anden  forklaring  sandsynlig.  Til  slutning 
vender  G.  sig  directe  mod  min  forklaring.  'For  det 
fjerde  må  man  betænke,  hvor  lidet  antagelsen  af,  at  A  i 
HOLTINGAr  osv.  er  den  oprindelige  stamme-udlyd,.  rimer 
sig,  dels  med  indskrifternes  sprogform  i  det  hele,  dels,  i 
særdeleshed,  enten  med  -r,  denne  nye  form  for  suffikset, 
eller  med  I  for  A  i  den  mellemste  stavelse  af  HAITINAr.' 

Den  mening,  at  bibeholdelsen  af  stammeudlyden  A  foran 
nominativsmærket  r  ikke  skulde  rime  'sig  med  indskrifternes 
sprogform  i  det  hele,  grunder  sig  efter  mit  skjøn  på  en 
ensidig  opfatning  af  det  gotiske  sprogs  stilling  til  de  øvrige 
germanske  tungemål,  hvilket  jeg  siden  skal  søge  at  påpege. 
For  det  første  skal  jeg  udførlig  dvæle  ved  den  påstand,  at 
A  som  oprindeligt  i  HOLTINGAr  ikke  rimer  sig  med  den 
'nye'  suffiksform  r.  Denne  påstand  fortjener  særlig  op- 
mærksomhed, fordi  en  lignende  indvending  mod  min  for- 
klaring har  været  fremsat  af  prof.  Stephens  (årbøger  1868 
s.  15):  'Sammen  med  overdreven  gamle  sager  [står]  ikke 
ett  eneste  eksempel  på  nominativendelser  med  -s,  der 
alligevel  findes  på  mindesmærker  med  yngre  slags  runer. 
Ja  på  det  mindesmærke,  der  vel  med  størst  sikkerhed  kan 
regnes  til  de  allerældste  blandt  de  af  prof.  Bugge  om- 
handlede, Gallehus  guldhorn,  have  vi  (efter  hans  læsning) 
HLEWAGASTIr  og  HOLTINGAr,  ikke,  som  vi  dog  åben- 
bart måtte  vente  i  3dje  og  4de  århundrede  efter  Christus, 
HLEWAGASTIS  og  HOLTINGAS'.  I  samme  retning  ud- 
taler dr.  Jessen  sig  i  årbøger  1867  s.  277.     For  det  første 


192       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

skal  jeg  da  minde  om,  at  jeg  har  antaget  (tidskr.  f.  philol. 
VII,  216.  355),  at  Y  oprindelig  har  betegnet  en  blød  5-lyd, 
og  at  jeg  har  indrømmet  muligheden  af,  at  tegnet  i  de 
ældste  indskrifter  endnu  kunde  udtrykke  denne  lyd,  men  at 
jeg  derhos  har  gjort  opmærksom  på,  at  betydning  r  (hvormed 
just  ikke  er  sagt  samme  ^-lyd,  som  i  regelen  betegnes 
ved  K)  dog  er  den  sandsynligste,  da  vi  på  Istabystenen, 
Jårsberg-st.  og  efter  min  formodning  tillige  i  Tunestenens 
anden  indskrift  har  Y  (A)  brugt  som  tegn  for  r,  der  ikke 
er  opstået  af  .v. 

Dernæst  skal  jeg  fremhæve,  at  vi  ikke  véd,  når  nomi- 
nativsmærket  i  nordisk  sprog  har  fået  formen  r  istedenfor  s, 
men  at  det  dog  efter  al  rimelighed  ikke  er  i  *ny'  tid,  det 
vil  her  sige  ikke  i  den  nærmeste  tid  før  sprogets  overførelse 
til  Island. 

Det  er  efter  min  mening  ikke  urimeligt  at  tænke  sig 
nominativsmærket  r  i  en  forøvrigt  meget  antik  germansk 
sprogart,  uagtet  Gotisk  har  bevaret  det  oprindelige  s\  udvik- 
lingen går  ikke  overalt  fremad  med  lige  skridt.  Det  kan 
være  oplysende  her  først  at  henvise  til  et  forhold  i  en  anden 
sprogfamilie :  i  klassisk  Latin  er  ligesom  i  senere  Nordisk  s 
i  vidt  omfang  gået  over  til  r;  Oskisk,  der  overhoved  har 
et  langt  mere  antikt  præg,  kjender  ikke  (ialfald  ikke  uden 
som  senere  udskeielse)  denne  overgang  i  indlyden,  men  har 
dog  allerede  i  de  ældste  indskrifter  gjennemført  den  i  refleli- 
sivets  og  passivets  mærke  i  udlyden.  —  I  Oldtydsk  tør  lyd- 
bevægelsen fra  5  til  r  siges  at  være  afsluttet  i  det  hele  i 
det  8de  århundred;  når  den  der  er  begyndt,  véd  vi  ikke, 
men  det  må  have  været  rum  tid  forud. 

Gå  vi  nu  til  Nordisk,  så  er  i  det  norsk-islandske  bog- 
sprog overgangen  fra  5  til  r  i  nominativsmærket  gjennemført 
allerede  i  de  ældste  kilder.  En  enestående  levning  af  s 
har  vi  i  cod.  Arna-Magn.  677  pa  hafip  es  pats  er  wonop 
(Gislason  um  frumparta  s.  236),  hvis  es  ved  siden  af  er  her 
ikke  er  skrivfeil  (hvilket  jeg  neppe  tror).      Men   slutnings- 


wy 


i- 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        193 

konsonanten  i  denne  enstavelsesforra  for  nom.  pi.  af  anden 
persons  pronomen  behøver  ikke  at  følge  det  almindelige 
nominativsmærke,  skjønt  oprindelsen  vistnok  er  den  samme; 
ligeså  er  s  bevaret  i  oldhøjtydske  former  som  quamun-mes, 
suohhe-mes,  se  om  disse  Kuhn  zeitschr.  f.  vgl.  sprachforsch. 
XVIII,  338. 

Når  vi  derpå  undersøge  sproget  i  de  nordiske  indskrifter 
med  den  kortere  rækkes  runer,  altså  de  ældste  mindes- 
mærker, fra  hvilke  vi  kjende  'Oldnordisk',  så  er  det  uimod- 
sigeligt, at  allerede  i  de  ældste  af  disse  r  i  nominativ 
(skrevet  A  eller  K)  er  det  almindelige  og  regelrette.  En  med 
es  i  cod.  A.  M.  677  analog  form  IS  har  jeg  troet  at  finde  på 
Røkstenen  i  forbindelsen  UlLIN  IS  pAT,  men  sådanne  en- 
stavelses  pronominalformer  bevise  ikke  noget  for  nominativs- 
mærket  i  almindelighed.  Stephens  (oldnorthern  runic  monu- 
ments p.  611  f.)  opfører  rigtignok  talrige  eksempler  fra  de 
i  den  kortere  rækkes  runer  affattede  indskrifter  på  det 
ældre  s  i  nom.  sg.  istedenfor  det  senere  r,  og  han  må  da 
følgerigtig  anse  r  som  nominativsmærke  for  meget  sent. 
Men  af  disse  eksempler  fragår  utvilsomt  en  hel  del  som 
uvedkommende.  Fra  Røkstenen  opføres  som  nominativ- 
former  pULFS,  BUKULFS,  ARUfiS,  IRNARS,  men  alle  disse 
er  utvilsomt  genitivformer  af  navne  (som  jeg  tildels  læser 
i  lidt  forskjellige  former,  således  det  første  som  RApULFS), 
der  er  styrede  af  SUNiR  (sønner). 

Fra  Ferslevstenen  i  Nørrejylland  opføres  som  nominativ 
LUTARIS,  men  dette  (der  vel  har  været  udtalt  loddaris 
eller  luddaris)  er,  som  Save  hos  Stephens  s.  934  tolker 
det,  genitiv  styret  af  SUN,  der  står  i  apposition  til  UKI. 

Fremdeles  er  os  her  uvedkommende  navnene  KISA, 
KISLAUK  og  andre  navne,  hvis  første  led  er  KIS,  ti  s  kan 
jo  her  ikke  være  nominativsmærke.  Det  samme  gjælder 
THURGEIS  i  en  latinsk  indskrift. 

Når  Stephens  videre  anfører  mandsnavnet  SKANMALS 
i  nomin.  på  Skåång-stenen,  så  er  dette  her  ligesålidet  be- 


194       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

visende,  ti  det  kan  ikke  godtgjøres,  at  S  i  dette  navn  er 
nominativsmærke.  Stephens's  forklaring  *den  skjøntmælende, 
veltalende'  kan  jeg  ikke  tilegne  mig:  adjektivet  *skjøn',  der 
i  nyere  tid  er  kommet  ind  fra  Tydsk,  er  ellers  udenfor 
stedsnavne  ukjendt  i  Nordisk;  SKAN  vilde  være  sjælden 
skrivemåde  for  SKAUN;  desuden  har  jeg  aldrig  fundet  ad- 
jektivet 'skjøn*  i  de  oldgermanske  sprog,  i  hvilke  det 
forekommer,  brugt  om  talens  skjønhed,  men  vel  om  den 
skjøn ne,  strålende  skikkelse.  Jeg  forklarer  SKANMALS  som 
Skammals,  Skammhals  'manden  med  den  korte  hals';  h  er 
faldet  bort  ligesom  i  frjdls  for  frihals;  jfr.  øræfi ,  vardald, 
afrendr  for  ørhæfi,  vardhald,  afrhendr  osv.  Skrivemåden  med 
NM  kan  jævnføres  med  HENMINKR  Dyb.  fol.  Stockh.  23 
(Lilj.  R-U.  650);  HEJSMIKR  Dyb.  Stockh.  43;  NMINKDyh. 
Stockh.  48;  HULMNFASTR  Dyb.  fol.  146  (Lilj.  R-U.  77); 
HULMNLAUK  Dyh.  fol.  100  (Lilj.  R-U.  1452):  HALFNTAN 
Lilj.  R-U.  453;  jfr.  Stephens  s.  38.  —  skammhals  og  langhals 
findes  brugt  som  tilnavn,  men  at  et  tilnavn  gik  Qver  til 
virkeligt  navn,  var  som   bekjendt   ganske   almindeligt. 

Bevisende  er  heller  ikke  FUKS  Dyb.  fol.  246  (Lilj.  R-U. 
245),  ti  da  dette  navn  på  stenen  kun  forekommer  i  nominativ, 
kan  det  ikke  godtgjøres,  at  S  er  nominativsmærke  og  ei  hører 
til  stammen;  dette  vilde  ikke  være  afgjort,  om  det  end  var 
sikkert  (hvilket  det  efter  tegningen  i  Bautil  ikke  er),  at  der 
Lilj.  R-U.  1552  skulde  læses  FUKn. 

I  ethvert  tilfælde  falder  bort  HÆLHIS  i  en  Maeshowe- 
indskrift  (nr.  9  hos  B^arrer),  da  stenen  har  HÆLHI,  ti  stregen 
efter  /  står  for  lavt  nede  til  at  kunne  læses  som  5;  den 
er  rimelig  kun  skilletegn,  som  Stephens  s.  933  også  an- 
tager.    En  navneform  HÆLHIS  er  ligetil  umulig. 

Heller  ikke  behøver  jeg  at  opholde  mig  ved  en  nominativ- 
form  RUULFASTS,  der  skal  forekomme  på  Voldtofte-stenen, 
da  fchhhF'AHT'i  efter  runernes  almindelige  betydning  må  læses 
RUULFr  STS  og  der  ikke  er  fremkommet  nogen  gyldig  grund 
til  at  tvile  om  denne  læsning. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        195 

Derimod  kunde  et  andet  eksempel  hos  Stephens  på  S 
som  nominativsmærke  synes  rimeligt:  på  Skålby-stenen  i 
Upland  (Dyb.  fol.  Stockh.  nr.  40,  Steph.  s.  787,  Lilj.  R-U. 
386)  forekommer  nemlig  navnet  ULMFRIS  i  nominativ.  Jeg 
tror  med  Stephens,  at  vi  her  har  det  på  svenske  runestene 
hyppige  kvindenavn  Holmfridr^  og  man  kunde  såmeget  snarere 
tro,  at  S  var  nominativsmærke,  som  6  i  dette  navn  er  ud- 
trængt i  HULMFRIR  Lilj.  R-U.  651.  Men  en  anden  op- 
fatning er  dog  efter  min  mening  den  rette.  I  de  allerfleste 
svenske  indskrifter,  i  hvilke  navnet  Hohnfridr  forekommer, 
har  det  tabt  sit  nomin. -mærke  og  ender  på  p,  således  Lilj. 
R-U.  19.  21.  85  (Dyb.  fol.  138).  95.  246.  370.  452.  524. 
864.  Jeg  tror  derfor,  at  ULMFRIS  er  istedenfor  ULMFRIp: 
p  og  d  med  sin  læspende  udtale  ligger  i  lyd  s  saa  nær,  at 
runeristeren  vel  kan  have  skrevet  S  for  p.  Vi  har  ellers 
eksempler  på  lignende  skifte  i  Nordisk:  håndskriftet  af  den 
ældre  Vestgotalag  har  (hvorpå  prof.  Lyngby  gjør  mig  op- 
mærksom) flere  gange  z  for  p  (Schlyter  s.  VII),  således 
Annæz  for  Annæp,  Annat  s.  57'^;  hezas  s.  10^  =  hepas\ 
hæræz  for  hæræp  s.  49  nederst,  o.  fl.,  ligesom  det  håndskrift, 
hvorefter  Ostgotalagen  er  udgiven,  efter  Schlyter  s.  IIII 
stundom  har  z  for  p;  i  islandske  håndskrifter  skrives  sust  i 
samme  betydning  som  pust  (tærskestav),  begge  former  vistnok 
gjengivplser  af  et  keltisk  ord,  der  er  lånt  fra  lat.  fustis;  i 
indlyd  og  udlyd  kan  skrives  p  for  z:  bavpto  =  bOztu,  gerap 
=  geraZy  clemetp  =  Klemetz,  Klemets  (Gislason  um  frum- 
parta  s.  98  f.). 

I  det  foregående  tror  jeg  at  have  vist,  at  12  af  prof. 
Stephens's  eksempler  intet  bevise  for  den  mening,  at  ind- 
skrifter skrevne  med  den  kortere  rækkes  runer  har  be- 
varet det  oprindelige  nominativsmærke  s  istedenfor  den  yngre 
form  r. 

Tilbage  stå  3  eksempler,  der  synes  bevisende.  Jeg  kan 
dog  ikke  tro  på,  at  dette  virkelig  er  så,  og  jeg  skal  her  frem- 
stille mine  betænkeligheder.     De  tre  eksempler  er  følgende: 


196       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLI&E    STILLING. 

1)  Bjurback-Stenen  i  Småland  (Lilj.  R-U.  1252)  begynder 
med:  *FAKrS  X  SATI  X  STIN. 

2)  Oddum-stenen*)  i  Nørrejylland,  af  hvilken  Stephens 
s.  763  meddeler  en  pålidelig  tegning,  begynder  med :  pURALFS. 
SATI.  STAIN. 

3)  Uppgrenna-stenen  i  Småland  (Stephens  816)  har  efter 
forskjellige    vidnesbyrd    følgende    indskrift:    SUIN:    RISpI 
STINA:    pISI  (eller  pESI):    IFTU  (el.   EFTIr):   ASLAK 
ALK:  IFTIr:  KVTA:  SUN:  H^NS:  AN  {e\.  EN):  ASLAKS 
UAS:  BRUplR:  SU  IN  S. 

Om  Bjurbåckindskriften  må  dog  først  mærkes,  at  den 
kun  kjendes  fra  tegningen  i  Bautil  1028  (hvorefter  den  ikke 
synes  at  være  defect  i  begyndelsen)  og  at  første  rune  i 
navnet  *FAKrS  er  utydelig,  skjønt  den  efter  tegningen  snarest 
sér  ud  til  at  være  /.  Stephens  finder  her  navnet  Ufeigr, 
men  isåfald  kan  første  rune  neppe  have  været  /.  Hvis 
Stephens's  opfatning  af  S  her  var  den  rette,  vilde  indskriften 
have  nominativsmærket  i  dobbelt  form,  først  i  den  yngre  ii, 
dernæst  i  den  ældre  S, 

Mine  grunde  til  at  tvile  om,  at  5  i  de  nævnte  steder 
er  det  gamle  nominativsmærke,  er  følgende:  disse  2  —  siger 
og  skriver:  to  —  eksempler  med  S  og  dette  ene  med  R 
som  nominativsmærke  stå  i  de  med  den  kortere  rækkes  runer 
skrevne  indskrifter  imod  mangfoldige,  jeg  vover,  uden  at 
have  talt  efter,  dristig  at  sige  1000  —  tusend  —  eksempler 
med  R  eller  R\  Og  disse  tre  indskrifter  kan  desuden  ikke 
være  blandt  de  ældste  af  de  med  den  kortere  rækkes  runer 
skrevne:  Bjurbåckstenen  har  således  EFTiR;  Oddumstenen 
viser  sig  ved  sin  udtryksmåde  at  være  kristelig;  Uppgrenna- 
stenen  har  et  stort  kors  og  efter  Hagson  pESI,  EFTiR,  EN. 

*)  Hvad  jeg  i  tidskr.  f.  philol.  VI,  103  har  sagt  om  denne  stens 
indskrift,  er  uefterretteligt.  Jeg  er  nu  mest  tilbøielig  til  at 
forbinde  HIN  USTA  KUp  og  forstå  det  som  hinn  æzti  gud ; 
med  hensyn  til  endelsen  A  kan  da  sammenlignes  Gislason 
um  fruraparta  s.   123  f. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        197 

Derimod  læse  vi  R  eller  R  i  utvilsomt  meget  ældre  indskrif- 
ter: RHUULFr  Helnæs,  RAKNHILTR  Glavendrup,  osv.  Min 
tvil  stiger  til  vantro,  når  jeg  betænker,  at  nominativsforraerne 
-WULaFr,  -WULaFIe  er  sikrede  på  Istabystenen  ved 
hrf^TY,  der  kun  kan  læses  AP^aTe;  at  UB  Ae  giver  god 
støtte  for  nominativerne  HARABANAe  og  ERILAe  på 
Jårsbergstenen;  at  der  på  Tunestenen  er  grund  til  at  for- 
mode (AFTE)e,  hvorved  WIWAe  vil  være  nogenlunde  sikret. 
Alle  de,  der  tro  på  disse  former,  vil  have  den  største  van- 
skelighed for  at  gå  ind  på,  at  det  oprindelige  S  er  bevaret 
i  Bjurbåck-,  Oddum-  og  Uppgrenna-indskrifterne,  hvis  sprog- 
form ellers  står  på  et  langt  yngre  trin.  S  i  de  nævnte 
eksempler  kræver  en  anden  opfatning. 

Jeg  formoder  da,  at  S  i  pURALFS  er  skrevet  ved  ind- 
flydelse af  det  umiddelbart  efter  følgende  S  i  SATI;  rune- 
risteren har  her  ladet  begyndelsesbogstaven  i  et  ord  virke 
på  slutningsbogstaven  i  foregående  ord  på  samme  måde, 
som  ellers  den  ene  lyd  kan  virke  på  den  anden  i  ett  og 
samme  ord.  Ligeså  formoder  jeg,  at  S  i  "^FAKrS  er  over- 
ført fra  det  umiddelbart  efter  følgende  SATI.  På  lignende 
måde  er  paa  Sjørupstenen  i  Skåne  (Lilj.  R-U.  1432)  skrevet 
TUKAS  (eller  efter  Worm  TUFAS)  SUN  for  WKA  SUN. 
Tilbage  bliver  da  alene  ett  eksempel  ^SLAKS  på  Uppgrenna- 
stenen,  hvilket  jeg  kun  véd  at  forklare  som  en  ligefrem 
feil.  Jeg  erkjender  villig,  at  denne  forklaring  er  en  nød- 
hjælp, som  man  kun  bør  gribe  til,  når  alle  andre  rimelige 
forklaringer  glippe,  og  prof.  Stephens  har  fortjeneste  af 
indtrængende  at  have  advaret  imod  den  tidligere  så  almin- 
delige vilkårlighed  i  at  antage,  at  runemesterne  hvert  øieblik 
havde  ristet  feil.  Men  aldeles  udelukkes  kan  naturligvis 
skrivfeil  ligesålidt  fra  indskrifter  på  sten  som  fra  hånd- 
skrevne bøger;  og  det  synes  dog  langt  mindre  dristigt  at 
antage  en  skrivfeil  i  en  indskrift  end  at  antage  en  sprog- 
form, der  så  afgjort  strider  mod  de  ensartede  indskrifters 
sprogformer.      Navnlig  tør  man  antage   feil,    hvor  en   nær- 


198       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

liggende  anledning  dertil  kan  påvises;  her  lader  det  sig 
således  let  tænke,  at  runemesteren  er  kommen  til  at  riste 
u4SLAKS  for  u4SLAKr  derved,  at  de  straks  efter  følgende 
ord  UAS  og  SUINS  endte  på  S.  Denne  skrivfeil  er  da 
fuldkommen  ensartet  med  dem,  Gislason  um  frumparta  219  f. 
anfører  af  gamle  skindbøger:  vat  ut  for  var  ut,  manlect  u  røct 
for  mannleg  urøkt  osv. ;  ligeså  er  Beowulf  v.  158  (Greins 
udg.)  feilagtig  skrevet  té  hanum.  folmwn  for  té  banan  folmum^ 
V    2821  (junmm  unfrédiim  for  guman  unfrédum. 

Gislason  anser  også  udlydende  A  i  nom.  acc.  sg.  n.  og 
acc.  sg.  m.  af  A-stammer  HORNA,  STAINA,  WULaFa 
for  *paragogisk',  for  *en  art  sproglig  parasit'  og  ikke  for 
den  oprindelige  stammeudlyd.  Til  de  nævnte  eksempler 
må  føies  HLAIWA  nom.  sg.  neutr,  Bø,  WRAITA  acc.  sg. 
mase?  Reidstad,  WOLAFA  acc.  sg.  mase.  Gommor.  G.  be- 
mærker s.  142  f.:  ^Gotisk  besidder  paragogiske  A'er  af 
en  vis  art  i  stor  mængde;  således  i  PATA,  ALL  ATA, 
ALL  ANA  .  .  .  .,  LIGAIVA  (dual)  jaceamus  .  .  . ,  og  så  frem- 
deles. Men  en  slig  endeforlængelse  hører  just  ikke  til  det 
gotiske  sprogs  etymologiske  glanspunkter.  Og  det  var  at 
forudse,  at  den  vilde  gjentage  sig  i  indskrifternes  bløde 
idiom,  der  var  så  blødt,  at  det  ikke  engang  i  lapidarskriit 
kunde  holde  hjælpevokalerne  ude,  men  udspilede  ordene  på 
en  måde  og  i  en  grad,  der  stiller  det  i  skjærende  mod- 
sætning på  den  ene  side  til  Gotisk,  på  den  anden  side 
til  Oldnordisk,  dette  den  følgende  tids  hårdføre  organ  for 
Nordens  ånd?' 

Men  her  må  jeg  gjentage,  at  også  de  indskrifter,  som 
ellers  ikke  bruge  hjælpevokaler,  har  dette  udlydende  A  og 
at  dette  altså  viser  sig  fastere  end  sådanne  parasitiske 
vokaler  som  f.  eks.  første  A  i  HALAIBAN.  Således  har 
guldhornet  HORNA,  men  HLEWA-  (ikke  HALEWA-); 
Bøstenen  HLAIWA,  ikke  HALAIWA,  og,  hvis  jeg  har  læst 
ret,  HNABDAS;  Reidstadstenen  WRAITA,  ikke  WARAITA. 
Jeg  skal  dernæst  anføre  en  anden  omstændighed,  som  viser. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       199 

hvor  varsom  man  må  være  med  at  slutte  fra  vokalindskuddet 
i  former  som  HALAIBAN  og  WARITU  til  bøiningsendelserne 
Ar  og  A.  I  Oskisk  indskydes  den  foregående  stavelses 
vokal  mellem  to  konsonanter,  der  begge  høre  til  roden 
og  af  hvilke  den  første  er  en  liquida,  f.  eks.  Alafaternum 
for  Alfaternum;  dette  vokalindskud  er  ligeartet  (ikke  fuld- 
kommen ens)  med  det,  vi  finde  i  flere  af  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter,  f.  eks.  WULaFIr.  Og  dog  viser  Oskisk  sig 
langt  mere  hårdført  end  Latinen  til  at  tåle  konsonanter  i 
udlyden,  ligesom  det  aldeles  ikke  kjender  endeforlængelse 
ved  paragogiske  vokaler.  Dette  viser  altså,  at  man  neppe 
med  Gislason  tør  sige,  at  det  var  at  forudse,  at"  ende- 
forlængelse ved  paragogisk  A,  som  skal  forekomme  i  Gotisk, 
vilde  gjentage  sig  i  de  ældste  runeindskrifters  idiom.  Lige- 
ledes er  det  netop  i  Oskisk  regel,  at  stammens  udlydende 
o  og  i  udstødes  foran  nominativsmærket  s,  medens  det  i  det 
hele  mindre  antike  Latin  i  regelen  beholder  stammevokalen. 

G.  vil  s.  143  støtte  sin  mening,  at  det  udlydende  A  i 
STAINA,  HORNA  osv.  er  parasitisk,  ved  følgende  be- 
mærkning: 'Desuden  førte  analogien  det  med  sig,  at  når 
stammen  fik  et  tillæg  af  -A  i  nominativ,  burde  den  også 
have  et  tillæg  af  -A  i  accusativ'.  Men  denne  grund  gjælder 
slet  ikke  for  intetkjønsordene,  som  dog  også  har  A.  Man 
måtte  altså  antage,  at  hankjønsordenes  nominativ  først  havde 
virket  på  disses  accusativ,  og  denne  så  på  intetkjønsordenes 
nominativ-accusativ. 

Når  G.  videre  bemærker:  *At  dette  udlydende  accusativs 
-A  virkelig  er  en  art  sproglig  parasit,  fremgår  med  over- 
raskende klarhed  af  Istaby-indskriften,  der  skjelner  strængt 
mellem  H  =  A  (det  er  oprindeligt  A)  og  F  =  A  (d.  e.  A 
som  hjælpelyd)',  så  er  følgeslutningen  alt  andet  end  bin- 
dende. Af  Istabyindskriften  kan  kun  sluttes,  at  A  efter  F 
i  WULaFa  havde  en  ligeså  utydelig  lyd  som  A  foran  F, 
men  ikke,  at  A  paa  begge  steder  havde  samme  etymolo- 
giske oprindelse.    Derimod  taler  WULaFa  sammenholdt  med 


200       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

WULaFr  imod  Gislasoiis  mening,  at  A  i  accus.  blev  føiet 
til  for  at  få  overensstemmelse  med  nominativ.  Derhos  må 
det  mærkes,  at  der  bliver  en  mere  tilsyneladende  end  vir- 
kelig analogi  mellem  de  ^otiske  former  og  runeformerne,  om 
man  end  tager  det  udlydende  A  som  paragogisk  både  i  got. 
ALLANA,  PATA  osv.  og  i  indskrifternes  STAINA,  EIORNA 
osv.  Ti  de  der  tage  sidste  A  i  got,  ALLANA  som  paragogisk, 
må  forudsætte,  at  f  eks.  got.  STAIN  lød  STAINA  dengang, 
da  ALLANA  lød  ALLAN;  at  sproget  derpå  ikke  længer  vilde 
tåle  N  i  udlyden  og  derfor  støttede  N  i  iVLLAN  ved  tillæg 
af  en  vokal;  at  denne  blev  vedligeholdt,  dengang  sproget 
på  et  senere  trin,  da  det  tålte  N  i  udlyden,  forandrede 
STAINA  til  STAIN.  Men  en  sådan  regel  lader  sig  ikke 
anvende  ved  de  nævnte  runeformer. 

Endelig  er  det  yderst  omstridt,  om  det  udlydende  a  i 
got.  allana  osv.  virkelig  er  parasitisk.  Det  er  for  mig  unød- 
vendigt at  gå  ind  på  dette  spørsmål,  og  jeg  skal  nøie  mig 
med  at  henvise  til  Sonne  i  Kuhns  zeitschr.  f.  vgl.  sprachf. 
XII,  281;  Holtzmann  i  Germania  VIII,  264;  Scherer:  Zur 
geschichte  der  deutschen  sprache  s.  107;  Kuhn  zeitschr. 
XVIII,  331  f. ;  Leo  Meyer:  Die  gothische  sprache  s.  475  f. 
487  f. 

I  HNABDAS  på  Bøstenen  har  jeg  troet  at  finde  gen. 
sg.  af  en  A-stamme  med  bevaret  stammeudlyd.  Gi§lason 
s.  144  siger  Met  er  måske  en  skuffelse',  men  da  han  til- 
føjer: 'Har  man  først  kastet  et  blik  på  disse  indskrifter, 
eller  rettere:  på  den  måde,  hvorpå  de  forklares,  så  føler 
man  en  uvilkårlig  tilbøielighed  til  at  vente  bl.  a.  singular- 
genitiver  på  -AS  af  masculine  og  neutrale  stammer  på  -A' 
og  derpå  nævner,  at  genitiver  på  -AS  af  de  nævnte  stammer 
er  fremherskende  i  Oldsaksisk  og  forekomme  i  Oldengelsk 
samt  i  Oldhøitydsk,  skal  jeg  ikke  videre  opholde  mig  herved. 

Professor  Gislasons  hovedindvending  imod  den  mening, 
at  A  i  nominativer  som  HOLTINGAr  og  i  accusativer  som 
STAINA  er  den  oprindelige  stammeudlyd,  er  åbenbart  den. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        201 

at  antagelsen  af  sådanne  former,  der  pege  bagenfor  Gotisk, 
ikke  rimer  sig  med  indskrifternes  øvrige  sprogform,  der  er 
langt  mindre  antik  end  Gotisk.  Men  denne  grunds  ugyl- 
dighed tror  jeg  at  kunne  påvise. 

Formen  for  genitiv  i  ental  af  hankjøns-  og  intetkjøns- 
stammer  på  A  i  almindelig  Oldnordisk  lader  sig  ikke  for- 
klare af  den  gotiske  form,  men  peger  tilbage  til  en  oprin- 
deligere  form:  barns  kan  ikke  forklares  af  got.  harnis,  men 
forudsætter  en  ældre  form,  hvori  stammens  udlydende  a  var 
bevaret:  efter  Gislason  i  tidskr.  f.  philol.  VI,  236  barnas, 
men  snarere,  som  jeg  med  Ebel  og  Lyngby  i  tidskr.  f.  philol. 
VI,  27  f.  tror,  barnass*).  Når  altså  det  sprog,  hvorfra 
Oldnordisk  stammer,  i  genitiv  sing.  har  bevaret  stammens 
udlydende  a  længer  end  Gotisk,  så  kan  det  samme  være 
tilfældet  i  nom.  og  accus.  sing. 

Jeg  skylder  prof.  Lyngby  en  skarpsindig  udvikling,  som 
ad  en  anden  vei  søger  at  godtgjøre  dette  for  intetkjøns- 
ordenes  nom. -accus.  og  hankjønsordenes  accus.  i  ental. 
^Oldnordisk  i  sin  sædvanlige  skikkelse  har,  som  bekjendt, 
den  regel,  at  ng  og  nd  i  udlyd  bliver  til  hk  og  it  \  \.  og  3. 
person  ental  fortid  og  2.  person  ental  bydemåde  i  udsagnsord, 
medens  det  bliver  uforandret  i  navneord:  hatt,  bttt,  gékk, 
gakkj  sprakk,  medens  det  heder:  band,  no.,  land,  no., 
hring  gf.  no.**).  Grunden  hertil  kunde  nu  søges  deri,  at 
de  vedkommende  gjenstandsformer  og  i  intetkjønnet  tillige 
nævneformer  vare  udsatte  for  indflydelse  fra  de  andre  for- 
holdsformer ,     hvor    nd    og    ng    stod    inde    i    ordet    (bandi, 


*)  Dobbelt  s  er  bevaret  i  pess.  Gislasons  forklaring ,  at  pess  er 
for  pers  og  beror  på  analogi  med  hvers  svarende  til  got. 
hvarjis ,  kan  jeg  ikke  holde  for  den  rette,  ss  i  pess  må 
visselig  forklares  på  samme  måde  som  s  i  tydsk  des  i  mod- 
sætning til  r  i  nom.  der. 
**)  'Munch  (forn-svenskan  och  forn-norskan  §  14)  mener,  at  gammel 
svensk  har  havt  band  som  fortid  af  hinda,  men  det  er  urigtigt, 
se  Rydqvist  I,  180'. 


202       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

hOndum,  banda,  hringr ,  hringar,  hringa),  medens  en  slig 
indflydelse  mindre  let  gjorde  sig  gjældende  i  fortidsformerne, 
hvor  flertallet  i  nogle  ord  var  meget  forskjelligt  {hnndum, 
sprungum).  Dog  gjælder  dette  ikke  alle  fortidsformer,  da 
den  betonede  selvlyd  i  fekk  (fékk)  og  gekk  samt  helt  er 
den  samme  i  ental  og  i  flertal.  For  bydemådens  vedkom- 
kommende  er  måske  2.  ental  hyppigere  brugt  end  de  andre 
former,  og  derfor  mindre  udsat  for  indflydelse  derfra.  Denne 
forklaringsmåde  er  imidlertid  næppe  den  rette.  Den  rette 
grund  er  vistnok  den,  at  stammens  udlydende  a  er  blevet 
bevaret  i  navneordene,  efterat  det  udlydende  a  var  faldt 
bort  i  fortidens  1.  og  3.  ental  og  i  bydemådens  2.  ental. 
Oldnordisk  forudsætter  altså  her  en  skikkelse,  der  svarer 
til  den,  som  vi  finde  i  de  ældste  runeindskrifter:  band  ved 
siden  af  batt  forudsætter  *BANDA,  no.,  samtidigt  med 
*BAND  i  fortid.  Vi  sé,  at  de  gotiske  former  ikke  ere  de 
grundformer,  hvorfra  de  oldnordiske  ere  udgåede'. 

Endnu  skal  jeg  anføre  nogle  momenter,  som  tale  for 
min  forklaring  og  imod  prof.  Gislasons. 

Stammer  på  A  synes  i  de  med  den  længere  rækkes 
runer  skrevne  indskrifter  som  første  sammensætningsled  i 
regelen  at  være  uforandrede:  HLEWA-GASTIr,  WITADA- 
HALAIBAN,  hvortil  mulig  kommer  WALHA-KURNE*). 
Også  Gislason  s.  45  antager  A  her  ikke  for  indskudt  men 
for  oprindeligt.  Når  vi  nu  som  bøiningsmønster  opstille 
ordet  *sten',  bøies  dette  i  de  ældste  nordiske  runeindskrifters 
sprog  således: 

ental   nominativ  STAINAr 

—  accusativ    STAINA 

—  genitiv        STAINAS 
som  første  ordled  STAINA. 


*)  Undtagelserne  WODURIDE ,  NIWANGMARIr,  GISåIONG- 
WILIr,  HAWUKOPUr  er  usikre  eller  kan,  om  de  er  virkelige 
undtagelser,  tildels  have  særlige  grunde. 


DE    ÆLDSTE   NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       203 

I  alle  disse  forholdsformer  følger  i  indskrifternes  sprog 
efter  STAIN  et  A,  som  må  have  været  kort;  og  det  er 
tillige  sikkert,  at  der  i  alle  disse  forholdsformer  efter  STAIN 
fra  første  færd  af  har  fulgt  et  kort  A.  Hvilken  forklaring 
er  nu  den  sandsynligste:  den  som  lader  A  efter  N  være 
indskudt  i  de  to  (eller  tre)  første  former  og  oprindeligt  i 
de  to  sidste  (eller  i  den  sidste)  ~  eller  den  som  i  alle 
fire  former  opfatter  det  på  samme  måde? 

Prof.  Gislasons  forklaring  adskiller,  som  mig  synes,  det 
sammenhørende. 

Hvis  A-stammerne  blive  uforandrede  som  første  sammen- 
sætningsled, må  det  samme  på  forhånd  antages  om  I-stam- 
merne, ti  i  holder  sig  bedre  end  a.  Ved  a-stammer  er 
således  i  Gotisk  udlydsvokalen  snart  beholdt,  snart  udstødt, 
hvor  de  forekomme  som  første  sammensætningsled,  derimod  ved 
2-stammer  overalt  beholdt*).  Når  jeg  nu  har  forklaret  første 
led  i  SiVLIGASTiR  Berga  af  en  I- stamme,  så  giver  dette  S  ALI 
os  ikke  andet  end  hvad  man  efter  analogi  måtte  forudsætte. 
Når  Gislason  s.  100  siger,  at  SALI  også  kunde  henføres 
til  en  stamme  SALJA,  så  er  derimod  fra  formens  side  intet 
at  indvende;  men  fra  betydningens  synes  det  mig  usand- 
synligt, fordi  det  nordiske  ord  sel  (oprindelig  stamme  SALJA) 
aldrig,  såvidt  jeg  véd,  forekommer  som  første  led  i  mands- 
navne,  salr  (stamme  SALI)  derimod  meget  hyppig,  og  fordi 
hankjønsordet  salr  og  ikke  intetkjønsordet  sel  svarer  til 
oldeng.  sele^  der  forekommer  i  sammensætningen  selegyst. 

Jeg  antager,  at  et  ord,  hvis  stamme  og  hvis  form  som 
første  led  er  SALI,  danner  nom.  sg.  SALIr:  Gislason  s.  139 
finder  dette  usandsynligt;  han  må  da  antage,  at  I-stammerne 


*)  brupfaps  vilde  være  en  undtagelse,  hvis  brups ,  som  L5be- 
Gabelentz  §  77  og  Uppstrom  ordbOjningslåra  s.  85  antage, 
var  en  i'-stamme  i  Gotisk ,  som  i  andre  germanske  sprog, 
men  accusativformen  brup ,  som  er  den  eneste  form  af  ordet, 
der  forekommer,  kan  ligesågodt  forklares  af  en  konsonantisk 
stamme. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  ogr  Hist.     1S70.  14 


204       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

(forsåvidt  de  ikke  gik  over  i  JA -stammernes  beining)  i  nom. 
og  acc.  sg.  udstødte  I.  Men  hvis  dette  var  så  og  hvis  A 
foran  r  i  nom.  sg.  m.  og  i  udlyden  i  acc.  sg.  og  i  nom. 
sg.  n.  var  parasitisk,  som  Gislason  mener,  så  måtte  endel- 
serne Ar  og  A  kunne  findes  ligesåvel  ved  I-stammer  som 
ved  A-stammer,  ligesom  Nyisl.  har  ikke  blot  dagur  af  op- 
rindelig stamme  daga^  men  også  salur  af  oprind,  stamme 
sali.  Men  nu  kan  der  ikke  påvises  en  eneste  form  på  Ar 
eller  A,  der  kommer  af  en  I-stamme,  medens  14  af  disse 
former  kan  påvises  at  være  af  A-stammer:  HOLTINGAr. 
WIWAr  (jfr.  Alavivus),  HARABANAr.  ERILAr  (2  gange). 
HAITINAr.  STAINAr.  IUHNGAr.  WAKRAr.  PEWAr. 
HALAr.  HORNA.  STAINA.  HLAIWA.  WULaFa;  ligesom 
det  samme  tør  siges  at  være  rimeligt  ved  FRAWARADAr. 
HELDAr  (HELMAr?).  wraita. 

Vi  sé  således,  at  min  forklaring  her  er  i  fuldkommen 
overensstemmelse  med  indskrifterne. 

Endelig  kan  jeg  ikke  negte  mig  den  glæde  at  henlede 
opmærksomheden  på,  at  Vilhelm  Thomsen  i  sit  ypperlige 
skrift  om  den  gotiske  sprogklasses  indflydelse  på  den  finske 
har  støttet  den  mening,  at  vi  i  det  ældste  runesprog  finde 
stammelyden  A  og  I  bevaret  i  nom.  og  acc.  sg.  mase.  og 
neutr.,  ved  de  former,  i  hvilke  ord,  som  er  lånte  fra  Germansk 
eller  endog  særlig  fra  Nordisk,  forefindes  i  Finsk  og  Lappisk; 
således  finsk  huningas,  lapp.  gonogas  konge;  finsk  kulta  guld; 
pale   eller  pnljé  blæsebælg,  veps.  palgih  ærtebælg. 

Efter  den  ovenfor  givne  udvikling  vover  jeg  med  for- 
trøstning at  vente  den  afgjørelse,  som  fremtiden  vil  slå  fast, 
om  hvorvidt  den  mening,  jeg  har  forfægtet,  giver  'resultater, 
hvis  gyldighed  forsigtig  kritik  ikke  vil  kunne  anerkjende  og 
som  ...  vil   føre   på   vildspor'. 

Men  også  flere  germanske  sprog,  som  i  det  hele  stå 
på  et  langt  yngre  trin  end  sproget  i  de  ældste  nordiske 
runeindskrifter,  germanske  sprog,  'hvortil  indskrifterne  ellers 
ofte  slutte  sig',  har  i  nom.  og  acc.  sg.  tildels  bevaret  stam- 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIETERS    SPROGLIGE    STILLING.        205 

mens  udlydende  vokal,  hvor  Gotisk  har  kastet  den  bort. 
Herfra  henter  jeg  et  nyt  argument,  som  viser,  at  Gislasons 
påstand,  at  bevarelsen  af  stammevokalen  i  nom.  acc.  sg.  af 
A-  og  I -stammer  ikke  rimer  sig  med  de  ældste  nordiske 
runeindskrifters  sprogform  i  det  hele,  er  ufyldestgjørende, 
medens  jeg  samtidigt  heri  finder  støtte  for  min  opfatning. 

Jeg  nævner  her  kun  forholdet  i  Oldengelsk;  jævn- 
førelsen med  Oldfrisisk  og  de  andre  sprogarter  behøver  ikke 
særlig  at  udføres.  Tostavelses  substantivstammer  af  han- 
kjøn,  der  udlyde  på  i  og  har  kort  vokal  i  første  stavelse, 
bortkaste  i  Gotisk  stammens  udlydende  i  i  nom.  og  accus. 
sg.  Ligeså  i  almind.  Oldnordisk;  derimod  formoder  jeg,  at 
SALI  i  de  ældste  nordiske  runeindskrifters  sprog  har  dannet 
nom.  sg.  SALIe,  accus.  SALI.  De  tilsvarende  ord  i  Old- 
engelsk ende  i  nom.  og  acc.  sg.  på  e  og  har  i  første  stavelse 
omlydt  vokal. 

Således 
oldeng.  mete  =  got.  mats  =  oldn.  matr,  oprindelig  stamme  mati 
stede  g.  staps  on.  staår  st.  stadi 
slege  g.  slahs  on.  slagr  st.  slahi 
sele  on.  salr  st.  sali 
hæle  on.  halr  st.  hali 
Healf-dene  on.  Hdlf-danr  st.  Dani 
wine  on.  vinr  st.  wini 
hyge  g.  hugs  on.  hyge  st.  hugi 
hyre  g.  baur  on.  hurr  st.  bori 
myne  g.  muns  on.  munr  st.  muni. 

Det  ældste  Engelsk  har  endelsen  i  for  e\  ikke  blot 
Nordhumbrisk:  hos  Beda  skrives  Vini,  i  Collingham-indskriften 
i  Yorkshire  ONSWINI;  men  også  på  sværdhjaltet  fra  Gilton 
i  Kent  står  SIGL 

Hvorledes  skal  nu  denne  endelsen,  i  i  nom.  acc.  sg.  for- 
klares? Med  urette  finder  Gislason  s.  140  i  wine  og  ens- 
artede ord  udenvidere  y«-stammer.  Sammenligne  vi  dat. 
stede,    gen.   stedes,   acc.   stede  med   dat.   bedde,    gen.   beddes, 

14* 


206       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

acc.  bedd  eller  bed  af  oprindelig  stamme  badja;  mete,  metes, 
mete  med  nette,  nettes,  net  af  natja;  Dene,  Denes,  Dene  med 
fenne ^  fennes,  fenn  el.  fen;  myne,  mynes,  myne  med  cynne,  cynnes, 
cynn  el.  cyn,  så  viser  forskjellen  mellem  i  og  Ja-stammer 
sig  tydelig.  Den  omstændighed,  at  here  mase.  (oprind. 
stamme  harja)  afviger  fra  bedd  neutr. ,  viser  ikke,  at  han- 
kjønsord  behandles  anderledes  end  intetkjensord,  men  har 
sin  grund  i,  at  det  er  r,  som  går  forud  for  Ja;  jfr.  erian, 
werian  i  modsætning  til  settan,  sceddan,  lecgan,  settan,  hlynnan. 
Nom.  sg.  wine  kan  altså  ikke  forklares  af  en  grundform 
winjis  eller  winjas.  Koch  hist.  grammatik  der  englischen 
sprache  I,  407  f.  antager,  at  det  udlydende  e  i  nom  acc. 
sg.  wine,  mete  osv.  har  trængt  sig  ind  fra  flertal.  Den 
eneste  grund  til  denne  antagelse  er  dog  det,  at  Gotisk  ikke 
har  i  i  nom.  acc.  sg. ;  men  Oldengelsk  stammer  ikke  fra 
Gotisk.  Man  bør  ikke  uden  nødvendighed  antage,  at  formen 
for  de  hyppigst  brugte  casus  er  bleven  påvirket  af  andre, 
som  har  været  sjældnere  brugte. 

Accusativforraen  wine,  ældre  wini  i  ental  er  at  forstå 
ligesom  accusativformen  sunw,  disse  forudsætte  endnu  ældre 
former  winin,  sunun.  Nominativformen  wine,  ældre  wini  er 
(middelbart  eller  umiddelbart)  opstået  af  winis,  som  nom. 
sunu  af  sunus.  Når-  jeg  jævnfører  oldeng.  oldfris.  hwå,  old- 
saks.  hwe  i  forhold  til  oldhøitydsk  huer,  got.  hvas;  oldeng. 
pe,  oldfris.  oldsaks.  thi  i  forhold  til  oldhøitydsk  dir,  got. 
pus  osv.,  så  synes  det  mig  rimeligt,  at  wini  ikke  umiddel- 
bart er  opstået  af  winis,  men  nærmest  af  en  mellemliggende 
form  winir.  Jeg  tror  altså,  der  er  grund  til  at  antage,  at 
Oldengelsk  her  forudsætter  de  samme  former,  som  efter  min 
mening  har  tilhørt  de  ældste  nordiske  runeindskrifters  sprog, 
medens  derimod  Gotisk  i  dette  stykke  afviger.  Tillige  vil 
heraf  sees,  at  jeg  i  modsætning  til  Wimmer  (årbøger  1867 
s.  57)  tror,  at  nominativsmærket  r  ikke  i  og  for  sig  viser, 
at  indskriftsproget  er  nordisk. 


I 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       207 

Ved  de  hankjønsord  med  lang  første  staaelse,  som  op- 
rindelig har  udlydt  på  i,  dvæler  jeg  ikke,  da  de  her  er 
mindre  oplysende:  gist  kan  ikke  blot  forklares  Sif  gastis ^  men 
også  af  en  mindre  oprindelig  grundform  gastjus,  og  i  nom. 
pi.  gistas  er  2- stammerne  s  bøining  ialfald  forladt. 

Derimod  ved  hunkjønsstammer  på  i  peger  nom.  og  acc. 
sg.  tydelig  bagenfor  Gotisk  til  grundformer  med  bevaret 
stammeudlyd:  wén,  ést,  dryht,  btjsen  må  forklares  af  nom. 
wmis,  acc.  wmi;  anstis,  ansti;  drohtiSy  drohti;  busnis,  busni. 

Også  et  blik  på  udviklingen  af  formen  for  a-stammernes 
nom.  acc.  sg.  i  Oldengelsk  turde  her  mulig  være  oplysende. 
Wimmer  'navneord,  bøining  i  ældre  Dansk'  s.  48  har  udtalt 
den  mening,  at  alle  tydske  (germanske)  sprog  her  forudsætte 
de  former,  som  findes  i  Gotisk  og  som  afvige  fra  de  ældste 
nordiske.  Hvis  jeg  derimod  har  ret  i,  hvad  jeg  i  det  fore- 
gående har  søgt  at  vise,  at  Oldengelsk  ved  dannelsen  af 
e-stammernes  nom.  acc.  sg.  har  sluttet  sig  til  de  ældste 
nord.  runeindskrifters  sprog  i  modsætning  til  Gotisk,  så  er 
det  på  forhånd  meget  usandsynligt,  at  det  omvendte  skulde 
finde  sted  ved  a-stammerne.  Efter  e-stammernes  analogi 
skulde  man  vente,  at  den  oprindelige  nom. -endelse  as  havde 
forandret  sig  i  Oldengelsk  på  den  måde,  at  s  først  gik  over 
til  r,  som  derpå  faldt  bort,  så  at  stammeudlyden  a  blev 
stående  bar  en  stund,  før  den  også  forsvandt. 

Nu  fortjener  det  at  mærkes,  at  der  i  det  ældste  Engelsk 
findes  af  a-stammer  nominativformer  i  ental,  som  ende  på  u. 
Således  har  en  meget  gammel,  rimelig  engelsk  guldmynt  føl- 
gende omskrift  med  runer  fra  høire  mod  venste  F^'Ul^hMNKh 
ANIWULUFU  eller  ÆNIWULUFU  (K  forekommer  oftere 
som  oldengelsk  runeform  for  F),  hvilket  Haigh  'miscellaneous 
notes  on  the  old  english  coinage'  Num.  Chron.  N.  S.  Vol.  IX 
(London  1869)*)  vistnok  rigtig  forklarer  Eanwulf.    En  anden 

*)  Haighs  tegning  er  efter  et  eksemplar  af  guld  i  det  britiske 
museum ;  en  tegning  efter  et  eksemplar  af  sølv  i  Dresden  findes 
i    Worsåes    'minder  om   de  Danske    og  Nordmændene'    s.   419. 


208       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

sikkerlig  engelsk  guldmynt  har  runeindskriften  3  kKI^XWXMh 
(Haigh  pi.  V  tig.  2;  Stephens  s.  LX  VIII.  879;  Head  Num. 
Chron.  N.  S.  vol.  VIII  s.  87  f.  og  pi.  IV  fig.  17)  SCANOMODU. 
Heri  tinder  Haigh  med  rette  et  mandsnavn;  i  almindelig  Old- 
engelsk  vilde  det  hede  Scéneméd.  På  Bewcastle-korset  synes 
der  at  være  skrevet  et  mandsnavn  i  nom.,  som  ender  på 
WOLDU  eller  WOLMJ,  skjønt  de  forskjellige  kopier  af- 
vige altfor  meget  til,  at  den,  der  ikke  selv  har  undersøgt 
indskriften,  kan  sige  dette  med  tryghed;  Stephens  læser 
OLWFWOLPU  og  jævnfører  ALVVALDU  (der  dog  kunde 
være  latinsk  nomin.  med  udeladt  5)  på  en  nordhumbrisk 
mynt  af  kong  Ethelweald,  slået  omkring  902.  På  Franks 
skrin  læses: 

HRONÆS  BAN  FISC  FLODU  AHOF  ON  FERGEN  BERIG. 
Jeg  forstår  FLODU  ikke  med  Haigh  og  Stephens  som 
dativ,  men  som  nomin.  =--  det  almindelige  oldeng.  fléd.  Ved 
dette  ord  er  dog  at  mærke,  at  i  gotisk  flodus  stammen 
udlyder  på  u*).  Jeg  er  i  tvil,  om  det  udlydende  u  i  disse 
former  er  parasitisk  eller  oprindeligt:  For  det  første  alter- 
nativ taler  den  omstændighed,  at  vi  åbenbart  har  parasitisk 
u  i  udlyden  i  GIUPEASU  =^  Judaei  Franks  skrin.  Også 
synes  udlydende  o  parasitisk  i  SEXbVRVEO  på  en  sølv- 
mynt  af  Sexburg,  som  herskede  i  et  år  over  Vestsakserne 
efter  sin  mands  død,  672  (anført  af  Haigh  notes  on  coinage 
efter  hukommelsen);  ti  burg  er  af  en  consonantisk  stamme. 
Eller  har  vi  i  SEXbVRVEO  en  'svag'  form,  en  udvidet 
stamme  på  w,  som  i  nom.  stundo  -^-  stund  i  den  nordhumbr. 
interlinearglosse  i  st.  CiiSberts  evang.  Marc.  VI,  35?  I  nord- 
humbr. tindes  ofte  et  parasitisk  e  i  udlyden;  se  Bouterwek: 
Die  vier  evang.  CXXIX  f.     For  at  det  nævnte  u  i  udlyden 


*)  Derimod  kan  u  i  mandsnavnet  Oswiu  vel  opfattes  anderledes. 
Det  er  mildest  talt  vildledende,  når  Stephens  s.  954  opfører 
nordeng.  BEGU,  HEIU  som  identiske  med  sydeng.  BEAH, 
HEGE,  ti  Begu  (Beda  hist.  eccl.  4,  23)  og  Hein  (Beda  4,  23) 
er  jo  kvindenavne. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       209 

er  parasitisk,  kan  også  anføres  det,  at  det  ikke  er  gjennemført 
ved  alle  a-stammer  (Franks  skrin  har  accus.  BAN,  Bewcastle- 
korset  har  HWÆTRED  og  efter  tegningen  hos  Stephens 
WOPGAR),  samt  den  hyppige  brug  i  samme  sprogart  af 
parasitiske  lyd  i  indlyden.  Men  det  tør  kanske  dog  nævnes 
som  en  mulighed,  at  U  efter  lang  stavelse  i  ANIWULUFU, 
SCANOMODU,  (-WOLDU?)  er  opstået  af  a,  den  oprin- 
delige stammeudlyd,  ligesom  vi  finde  oldeng.  hafu  for  got. 
haba,  oldnordeng.  eu  =  oldsydeng.  m,  galgu  =  gealgan  osv. ; 
når  dette  af  a  opståede  u  i  udlyden  var  på  vei  til  at  svinde, 
kunde  det  let  feilagtig  føies  til  der,  hvor  det  ikke  hørte 
hjemme,  som  i  GIUPEASU.  Hvis  denne  mening  er  den  rette, 
styrke  de  oldengelske  nominativer  på  U  af  A-stammer  min 
opfatning  af  nominativer  som  HOLTINGAr  i  de  ældste 
nordiske  runeindskrifter. 


Af  stammen  HARJA  er  middelbart  kvindenavnet  HARISO 
Himlinghøie  afledet.  Gislason  s.  97  er  tilbøielig  til  at  anse 
I  i  HARISO  for  hjælpevokal,  så  at  det  er  opstået  af  HARSO, 
og  dette  fører  han  igjen  tilbage  til  HARSJO,  så  at  J  er  tabt 
efter  S.  Men  *hær'  heder  i  indskrifternes  sprog  som  første 
led  HARI,  og  det  er  neppe  rigtigt  at  adskille  HARI  i 
HARISO  derfra.  At  ikke  J  nødvendigvis  er  faldet  bort 
efter  S,  tør  vise  sig  ved  følgende  overveielse:  suffikserne  er, 
gen.  is,  stamme  ja,  og  /,  gen.  a,  stamme  an,  skifte  oftere 
i  Oldnorsk  og  overhoved  i  Oldnordisk:  således  visir  ved 
siden  af  visi,  oldeng.  wisa\  Mimir  gen.  Mimis  ved  siden  af 
gen.  Mima.  Vi  tør  derfor  ligeoverfor  oldn.  hersir  tænke 
os  en  hankjønsstamme  HARISAN,  hvortil  hunkjønsstammen 
HARISON  svarer.  Derimod  må  jeg  erkjende,  at  G. 's  grund 
(s.  97)  til  at  antage  I  i  ERILAr  for  indskudt  har  vægt. 
Men  han  har  ikke  forklaret,  hvorfor  det  heder  ERILAr  og 
ei  ERALAr:  det  var  netop  den  omstændighed,  at  ellers 
overalt  både  i  Jårsbergindskriften  og  i  andre  ensartede  ind- 


210       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

skrifter  A  og  ei  I  er  indskudt  mellem  to  konsonanter,  af  hvilke 
den  ene  er  en  liquida,  som  gjorde  mig  betænkelig  ved  at 
tage  I  i  ERILAr  for  indskudt.  I  er  neppe  valgt  på  grund 
af  E  i  foregående  stavelse,  ti  analogi  derfor  savnes  i  ind- 
skrifterne, og  den  af  Thomsen  (den  got.  sprogkl.  indfl.  på 
den  finske  s.  121)  påpegede  overensstemmelse  med  forholdet 
mellem  finsk  karilas  og  oldn.  karl  taler  derimod.  Heller  ikke 
kan  I  være  valgt  på  grund  af  L,  da  Orstadstenen  har  SARALU. 


En  anden  bøiningsform,  hvis  etymologiske  forklaring  er 
omstridt,  foreligger  i  DOHTRIr  Tunesten  =  oldn.  dætr. 
Prof.  Gislason  finder  med  de  fleste  sproggranskere  her  en 
stamme  DOHTRU,  ligesom  Gotisk  har  stammen  dauhtru. 
Jeg  har  derimod  efter  Lyngby  forklaret  DOHTRIr,  oldn. 
dætr  som  dannet  af  en  stamme  DOHT(A)R  og  som  fuld- 
kommen identisk  med  græsk  ^vyazégeg,  så  at  det  korte  a, 
der  i  Græsk  er  gået  over  til  «,  i  Nordisk  er  blevet  endnu 
mere  indknebet  til  i.  ddttir  kan  med  hensyn  til  spørs- 
målet  om  stammen  ikke  skilles  fra  brédir,  fadir,  vetr,  fdtr, 
pi.  gefendr  osv. ,  i  hvilke  jeg  med  Lyngby  finder  konsonan- 
tiske  stammer,  medens  Gislason  opfatter  dem  (med  und- 
tagelse af  gefendr)  som  ^/-stammer. 

Når  vi  jævnføre  af  stammen  bdgu  (=  skr.  6aA?^,  gr.  ^^p) 
nom.  pi.  bægir,  acc.  bdgu,  så  bliver  det  uforklarligt,  hvorfor 
af  en  stamme  fdtu  ikke  dannes  nom.  pi.  fætir,  acc.  pi.  fétu. 
Når  Gislason  i  tidskr.  f.  philol.  VI,  250  ytrer:  *Grunden  hertil 
synes  at  være  den,  at  hænder  og  fødder  danner  en  dualitet, 
og  at  dette  dualitetsforhold  begunstigede  samklang  i  ud- 
trykket; men  der  er  mere  af  denne  samklang  i  hendr  ok 
fcetr,  end  der  vilde  være  i  hendr  ok  fætir,'  så  er  vel  dette 
på  forhånd  lidet  sandsynligt,  og  denne  formodning  gjendrives 
ved  Oldengelsk  og  Oldfrisisk,  hvor  fét  nøiagtig  svarer  til 
fætr  og  må  forklares  på  samme  måde  som  dette,  medens 
hendr  heder  handa,  honda,  der  ingensomhelst  samklang  har 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.        211 

med  fét.  Ligesålidt  kan  jeg  sé  nogen  rimelig  grund  til  at 
madr,  nagl  og  flere  ord  i  nom.  og  acc.  pi.  følge  hunkjønsord 
som  t6nn,  hvis  de  er  af  2^-stammer. 

Ved  G. S  forklaring  løsrives  ensartede  former  fra  hver- 
andre, gefendr  står  åbenbart  i  samme  forhold  til  got.  gibands, 
som  menn,  medr  til  got.  mans  og  som  hunkjønsformerne  nætr 
til  got.  nahts,  oldeng.  hjrig  til  got.  baurgs.  Omlyden  har 
efter  den  af  Lyngby  forfægtede  opfatning  i  alle  disse  former 
samme  grund;  derimod  skal  efter  G.  omlyden  i  gefendr  al 
stamme  gefand  være  uægte,  medens  menn,  nætr  forklares 
af  stammerne  mannu,  nåttu. 

Efter  Gislason  i  tidskr.  f.  philol.  VI,  249  skal  formen 
bækr  i  gen.  sg.  nom.  acc.  pi.,  der  afviger  fra  gen.  sg.  bdgar, 
n.  pi.  bægir,  acc.  pi.  bégu,  være  fremkommen  for  at  skjelne 
mellem  hunkjøn  og  hankjøn;  og  det  samme  må  da  gjælde 
om  dat.  sg.  nom.  acc.  pi.  béc  i  Oldengelsk.  Men  at  denne 
grund  ikke  er  fyldestgjørende,  viser  oldeng.  gen.  sg.  nom. 
acc.  pi.  handa  (oldn.  dat.  sg.  hendi)  og  ligeledes  bøiningen 
af  oldeng.  duru. 

Når  G.  antager,  at  oldn.  dat.  sg.  b6k  har  udviklet  sig 
af  en  germansk  grundform  bokau,  så  er  denne  lydovergang, 
mig  bekjendt,  ellers  eksempelløs. 

Jeg  må  altså  holde  fast  ved  den  mening,  at  de  nordiske 
former  DOHTRIr,  dætr  er  oprindeligere  end  den  gotiske 
dauhtrjus,  forsåvidt  som  stammeudvidelsen  ved  u  i  hine  ikke 
er  indtrådt. 

Gislason  s.  127  f.  bekjæmper  den  af  Munch  fremsatte 
og  af  mig  videre  udførte  mening,  at  TAWIDO,  WORAHTO 
ligesom  den  oldn.  form  for  1ste  pers.  sg.  af  det  sammensatte 
præterium  på  -da,  -da,  -ta  henviser  til  en  form  -do,  -to, 
der  er  oprindeligere  end  den  gotiske.  Mod  den  af  mig  an- 
førte grund  for,  at  got.  1ste  person  tavida  oprindelig  har 
havt  lang  slutningsvokal,  indvender  G.,  at  denne  grund 
ligesåvel  må  gjælde  for  3dje  person.  Dette  kan  indrømmes 
uden  at   man   derved   hindres   fra   at   antage,   at   den   lange 


212       DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

vokal  har  holdt  sig  længer  i  første  person;  således  er  f.  eks. 
got.  o  i  gen.  gi.  af  a-stammer  og  got.  e  i  gen.  pi.  af  å-stammer 
udgået  fra  en  grundform  awi,  medens  aw  er  blevet  forkortet  til 
got.  å  i  acc.  sg.  af  a-stammer.  At  verbalformer  i  første  person 
udmærkes  fremfor  de  to  andre  personer  ved  tungere  lydstof, 
er  vistnok  ikke  gjennemgribende  eller  almindeligt  i  vor  sprogæt, 
men  der  forekommer  dog  phænomener,  hvori  dette  fremtræder, 
således  sanskr.  bhardMi  jeg  bærer  i  modsætning  til  hharasi 
du  bærer,  hharati  han  bærer.  Når  G.  bemærker,  at  1ste  og 
3dje  person  sg.  af  præt.  også  falde  sammen  i  Vedasproget 
og  efter  Schleicher  endog  i  det  jafetiske  grundsprog,  så 
kan  henvises  til,  at  Kuhn  (zeitschr.  XVIII,  326)  af  Rig- 
Veda  påviser  for  1ste  person  former  på  a  (bibhaj3i,  gagrahhd) 
og  sammenstiller  med  græsk  a  dette  a,  som  han  dog  holder 
for  opstået  af  om  og  hvor  han  altså  mener  at  vokalforlængelsen 
har  en  anden  grund  end  i  bhardimi.  Uagtet  G.  således  neppe 
har  modbevist  den  af  mig  forsvarede  opfatning,  må  jeg  ind- 
rømme, at  hans  egen  afvigende  forklaring  af  forskjellen  mellem 
1ste  person  WORAHTO,  orta  og  Bdje  person  (*WORAHTA) 
WRTA,  orti  har  meget  for  sig.  Han  mener,  at  a  i  1ste 
person  indicativ  er  overført  fra  første  person  optativ,  hvor 
det  er  etymologisk  berettiget  som  opstået  af  au,  hvilken 
endelse  vi  finde  i  Gotisk.  Rigtignok  er  det  almindelige,  at 
optativens  former  forandres  ved  indflydelse  af  indicativens, 
som  den  modus  der  brugtes  hyppigere,  men  eksempler  på 
det  omvendte  kan  dog  også  ellers  findes.  Forholdet  mellem 
O  i  TAWIDO,  WORAHTO  og  got.  au  synes  at  have  analogi 
i  oldsaks.  og  oldhøitydsk  ahto  ==  got.  ahtau  og  (hvorom 
prof.  Lyngby  minder)  i  forholdet  mellem  endelsen  Er  i 
SINGOSTEr  og  gotisk  ai.  Hvis  G. s  forklaring  er  den  rette, 
taler  TAWIDO,  WORAHTO  endnu  stærkere  for,  at  sproget 
i  guldhornindskriften  og  i  Tunestenens  indskrift  er  skan- 
dinavisk. 


Når  jeg  betragter   sproget  i   de   ældste   nordiske   rune- 
indskrifter efter  sin  charakter  i  det  hele,  så  er  jeg  vistnok 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       213 

enig  med  prof.  Gislason  i,  at  det  er  en  god  del  mindre 
antikt  end  Vulfilas  Gotisk  (sammenlign  mine  ytringer  i 
tidskr.  for  philol.  VII,  235),  men  derimod  synes  det  mig 
—  i  det  hele  taget  —  i  gammeldags,  oprindeligt  præg  at 
rage  over  de  ældste  af  de  andre  germanske  sprog,  af  hvilke 
vi  har  sammenhængende  levninger. 

Og  jeg  mener,  at  det  ældste  runesprog  har  endel  mærker 
paa  ælde,  som  G.  ikke  tilstrækkelig  har  fremhævet.  Først 
og  fremst  nævner  jeg  WARITU  Jårsberg  'vi  to  skrev', 
hvis  tydning  jeg  holder  for  sikker.  G.  s.  43  bemærker,  at 
*WARITU,  som  et  hele  betragtet,  ikke  kan  måle  sig  i  op- 
rindelighed med  et  gotisk  *VRITU,  eftersom  i  hint  forlyden 
WR  betinder  sig  i  åbenbar  opløsningstilstand'.  Men  hertil 
bemærker  jeg,  at  denne  'opløsningstilstand'  ikke  førte  til 
lydforbindelsens  opløsning,  ti  længe  efter  indskrifternes  tid 
har  WR  holdt  sig  i  Norden ;  hjælpelyden  er  her  rent  sporadisk : 
WARITU  måtte  i  Reidstadstenens ,  Bøstenens,  guldhornets 
sprogform  hede  WRITU,  der  er  aldeles  identisk  med  den 
form,  man  må  forudsætte  for  Gotisk.  Men  navnlig  må  jeg 
fremhæve,  at  det  er  bøiningsendelsen,  hvorpå  det  her  kommer 
an,  og  denne  er  fuldkommen  den  samme  som  i  Gotisk;  'vi 
to  bed'  måtte  i  Jårsbergindskriftens  sprog  som  i  Vulfilas 
Gotisk  hede  BITU.  Men  nu  er  totalsformer  ved  verberne 
tabte  i  alle  andre  germanske  sprog.  Gislasons  ytring,  at 
der  måske  må  gjøres  en  undtagelse  med  nogle  endnu  levende 
sydtydske  sprogarter,  hvor  dualen  i  al  fald  har  opgivet  sin 
særegne  function,  støtter  sig  til  en  formodning  af  J.  Grimm 
i  geschichte  d.  deutschen  sprache  2.  ausg.  672.  I  baierske 
og  østerrigske  dialekter  forekomme  nemlig  i  2den  pers.  plur. 
indic.  og  imper.  former  på  ts:  gehts,  hringts,  gehts  osv. ;  disse 
forklarer  Grimm  som  oprindelige  totalsformer  og  identificerer 
gebts  med  got.  gihats.  Men  denne  Grimms  forklaring  holder 
sikkerlig  ikke  stik.  gehts  må  være  sammensmeltning  af  geht 
og  pronomenet  es,  Os  (d.  e.  i);  herimod  strider  ikke,  som 
Grimm  mener,  den  omstændighed,  at  man  også  siger  med 
dobbelt  pronomen  gebts  Os,  warts  Os;    ti   aldeles   på   samme 


214       DE    ÆLDSTE   NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

måde  siges  også  i  den  baierske  dialekt  med  dobbelt  *vi' 
gemme  m\r  eller  m\r  gemme  (d.  e.  geben  wir);  jfr.  oldn.  ek 
lagdak,  at  ek  stOdvigak. 

Altså  det  ældste  runesprog  er  det  eneste  kjendte  ger- 
manske sprog  foruden  Gotisk,  som  har  bevaret  totalsformer 
ved  verberne.  Denne  enkelthed  er  så  charakteristisk ,  at 
jeg  trygt  tør  sige,  at  den  alene  giver  indtryk  at,  at  dette 
runesprog  næst  Gotisk  er  det  mest  antike  af  de  kjendte 
oldgermanske  tungemål. 

Gotiske  pius  heder  i  indskrifternes  sprog  PEWAe  Tors- 
bjerg,  og  oldn.  hlé^  got.  hliu  må  ikke  blot  som  første  led  men 
også  som  nom.  acc.  sg.  have  hedt  HLEWA,  hvilket  med  fuld 
sikkerhed  kan  sluttes  af  PEWAr  og  HLAIWA.  PEWAr  og 
nom.  acc.  sg.  HLEWA  vise  sig  ved  bevarelsen  afW  oprinde- 
ligere  end  de  gotiske  former.  Ligeledes  henviser  oldn.  pér  (i 
Hjdlmpéry  Eggpér  osy.)^  hlé')  til  førgotiske  former;  ti  af  pius, 
hliu  måtte  i  Oldn.  blive  pjdr,  hlj6,  medens  derimod  é  i  pér, 
hlé  har  udviklet  sig  af  ew  på  samme  måde  som  d  ifåir  dSaw 
(got.  favm).  For  at  frelse  de  gotiske  former  som  oprindeligere, 
måtte  man  antage,  at  W  i  PEWAr,  HLEWA  var  overført  fra 
andre  bøiningsformer,  men  dette  vilde  neppe  være  rimeligt. 

Også  ved  vedligeholdelsen  af  stammevokalen  det  korte  e 
stå  runeformerne  PEWAr,  HLEWA  på  et  oprindeligere  trin 
end  de  gotiske  (kniu),  oldhøitydske  {chni^,  cneo,  chnie),  oldsaks. 
{cnio,  cneo),  oldeng.  {cneo,  cneow),  oldfris.  {kni,  kné). 

Med  Gotisk  er  det  ældste  nordiske  runesprog  ene  om 
at  have  bevaret  konsonantforbindelsen  lp  uforandret:  OWLPU 
(for  WOLPU)  Torsbjerg**). 

Det  klare  factum,  at  der  i  de  ældste  nordiske  rune- 
indskrifter ikke  er  spor  af  omlyd  i  betonet  stammestavelse, 
er  hos   prof.  Gislason  blevet  uklart  derved,   at  han  ved  de 


*)   Efter  min   mening  er  den  oldnordiske  form   hlé,  ikke   hije;  je 
kan   jeg    i    dette    tilfælde    kun    holde    for    en    særlig    islandsk 
forandring  af  é. 
**)  Dog    forekommer    i    oldtydske    håndskrifter   uualth^  uuilth^  se 
Holtzmann  altdeutsche  gr.   I,  283. 


DE    ÆLDSTE    NORD.    RUNEINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING.       215 

enkelte  ordformer  søger  særlige  grunde  til,  at  omlyden  er 
udebleven;  man  læser  således  s.  40  følgende  påfaldende 
ytring:  ^Grunden  til,  at  U  i  -WULaFIr  (Istaby)  ikke  er 
omlydt,  kunde  søges  i,  at  A  er  indskudt  imellem  U  og  I.' 

Prof.  Gislason  har  næsten  udelukkende  holdt  sig  til 
lydlæren  og  bøiningslæren,  men  ved  bestemmelsen  af  de 
ældste  runeindskrifters  sproglige  stilling  er  det  nødvendigt 
tillige  at  tage  hensyn  til  ordforrådet. 

Også  i  denne  henseende  har  indskrifterne  bevaret  meget 
gammelt.  Ordet  HALAIBA  'fælle'  kjendes  ellers  kun  fra 
Gotisk  og  oldhøitydske  glosser.  Hvis  jeg  i  SINGOSTEr 
med  rette  har  formodet  betydningen  'ældste',  har  vi  deri  et 
adjectiv,  som  ellers  kun  er  bevaret  i  Gotisk,  omend  andre 
germanske  sprogarter  har  beslægtede  ord.  TAWIDO  'for- 
færdigede'*) synes  at  bære  et  gammelt  præg,  ikke  just  ved 
sin  forekomst,  ti  ordet  findes  i  endnu  levende  tydske  sprog- 
arter, men  ved  sin  betydning. 

DALIDUN  kan  ikke  påvises  i  nogen  anden  sprogart, 
men  vel  det  adjectiv,  hvoraf  det  efter  min  formodning  (tidskr. 
f.  philol.  VIII,  191)  er  dannet**).  —  Hvis  min  forklaring 
af  UNNAM  Reidstad  (tidskr.  f.  philol.  VHI,  175  f.)  er  den 
rette,  har  vi  i  dette  ord  partikelen  UND  i  en  betydning, 
som  mest  nærmer  sig  til  Gotiskens  brug. 

I  denne  forbindelse  kan  nævnes  flere  ord,  som  er  tabte  i 
senere  Nordisk,  men  som  gjenfindes  i  andre  germanske  sprog: 
WITADA-;  lAH;  HLAIWA;  substantivet  WRAITA. 

Det  tør  heller  ikke  negtes,  at  egennavnene  i  de  med 
den  længere  rækkes  runer  skrevne  indskrifter  i  det  hele  har 


*)  Oldn.  tyja  kan  ikke,  som  Wirnmer  navneord,  bøin.  s.  42  ff. 
mener,  være  samme  ord  som  got  taujan ,  jfr.  mine  bemærk- 
ninger i  tidskr.  f.  philol.  VII,  224.  Got.  tavjan^  tavida  måtte 
blive  teijja^  tdda. 

**)  Oldeng.  deall  er  ikke  samme  ord  som  det  jydske  doll  (efter 
Lyngbys  skrivemåde  dål)  smuk.  pen,  staselig;  dette  er  lånt  fra 
nedertydsk  doll,  dull  ==  højtydsk  tolU  der  i  dialekterne  har 
samme  betydning  som  det  jydske  ord,  f.  eks.  ein  tolles  haus  (et 
smukt  hus);  Rietz  111b — 112  sammenblander  flere  forsk.  ord. 


216       DE    ÆLDSTE    NORD.    Rr>'EINDSKRIFTERS    SPROGLIGE    STILLING. 

et  meget  gammelt  præg.  Jeg  skal  blot  sammenstille  nogle: 
STUINGI,  der  synes  dannet  af  et  til  got.  staua  'dommer' 
svarende  ord;  WIWAr;  IGINGON;  PALIr;  OWLI>UPEWAr; 
WODURIDE;  IUPINGAr,  osv.  osv. 


Professor  Gislason  udtaler  til  slutning  (s.  145):  *Sér 
man  bort  fra  enkelthederne  og  betragter  idiomet  i  den  her 
omhandlede  afdeling  af  de  ældre  indskrifter  i  det  hele,  synes 
det  hverken  at  kunne  henføres  til  den  'germanske'  eller  til 
den  'skandinaviske'  'stamme',  men  at  være  en  mellemting, 
med  en  stærk  fremtrædende  'germansk'  og  en  måske  endnu 
stærkere  fremtrædende  'skandinavisk'  side.  Det  har  tilhørt 
et  folkefærd,  der  er  gået  under  i  tidens  strøm,  er  bleven 
overskyllet  af  en  indtrængende  folkebølge  —  'et  nærbeslægtet 
skud  af  gotisk  rod'.' 

Denne  udtalelse  fremkommer  kun  som  udtryk  for  en  for- 
mening; og  en  formening  af  en  så  udmærket  kjender  af  de 
gammelgermanske  sprog  som  professor  Gislason  fortjener 
visselig  opmærksomhed.  Men  denne  udtalelse  er  ikke  be- 
grundet i  prof.  Gislasons  afhandling,  ti  for  at  godtgjøre,  at 
sproget  i  de  omhandlede  indskrifter  ikke  hører  til  den  skan- 
dinaviske stamme,  måtte  man  godtgjøre,  at  de  grammatiske 
former,  som  findes  i  indskrifterne,  ikke  ved  sprogudvikling 
kunde  blive  til  de  former,  vi  kjende  fra  almindelig  Oldnordisk. 
Dette  har  prof.  Gislason  ikke  godtgjort. 

Efterskrift.  På  samme  måde,  som  Lyngby  har  forklaret 
modsætningen  mellem  præt.  batt  og  subst.  band,  se  s.  202,  kan 
modsætningen  mellem  præt.  Id  og  subst.  lag  forklares,  lå  er  op- 
stået af  en  ældre  form  lah.  Når  rodens  udlydskonsonant  g 
her  gik  over  til  h,  medens  den  i  substantivet  blev  bevaret  ufor- 
andret, forudsætter  dette,  at  præt.  *LAH  *LAG  på  et  ældre 
sprogtrin  var  samtidigt  med  subst.  *LAGA;  g  i  udlyden  gik 
over  til  A,  medens  det  indlydende  g  holdt  sig.  Ved  imperativ 
lader  derimod  denne  opfatning  sig  ikke  gjennemføre  (imperat. 
drag  imod  præt.  dr6^  imperat.  få  imod  præt.  fékk). 


* 


OM  NOGLE   AF  DE   GAADEFULDE  MENNESKE-   OG 

DYRESKIKKELSER,   SOM  FOREKOMME   I  VOR 

MIDDELALDERS  KONST. 

Af  J.  Kornerup, 


V  ed  Siden  af  de  velbekjendte  Fremstillinger  af  den  hellige 
Historie,  af  Herren,  Englene,  Evangelisterne  og  Helgenerne, 
som  vi  finde  i  vor  Middelalders  Kirker  og  andre  Mindes- 
mærker, støde  vi  undertiden  paa  adskillige  gaadefulde  Af- 
biWninger  af  eventyrlige  Dyreskikkelser,  som  Løver,  GriflPer, 
Sfinxer,  Lindorme,  Fugle  og  Centaurer,  hvilke  tale  til  vor 
Indbildningskraft  i  et  eget  hemmelighedsfuldt  Sprog,  som 
ikke  altid  er  let  at  tyde.  Det  lange  Tidsrum,  der  ligger 
imellem  vor  Tid  og  den,  i  hvilken  hine  Billeder  bleve  ud- 
meislede  i  Sten,  skaarne  i  Træ,  støbte  eller  udhamrede  i 
Metal  eller  udførte  med  Penslen,  maatte  jo  ogsaa  gjøre  os 
fremmede  for  hele  den  baade  christelig-katholske  og  even- 
tyrlig-fantastiske Forestillingskreds,  i  hvilken  hin  Tids  barn- 
lige og  overtroiske  Mennesker  bevægede  sig.  Men  hvad  enten 
vi  nu  maatte  antage  hine  gaadefulde  Billeder  for  Sindbille- 
der eller  billedlige  Udtryk  for  dybere,  især  religiøse  Tanker, 
hvad  de  fleste  i  deres  Oprindelse  utvivlsomt  ere,  eller  for 
vilkaarlige  fantastiske  Prydelser,  kunne  vi  dog  være  sikkre 
paa,  at  det,  der  nu  maa  synes  os  gaadefuldt  og  fremmed, 
og  som  vi  kun  utilstrækkeligt  kunne  forklare,  har  fordum 
været  hgesom  en  klar  og  tydelig  Skrift,  hvori  hin  Tids 
Mennesker  have  læst.  De  have  fuldstændigt  været  paa  det 
Rene  med  hine  Billeders  sindbilledlige  Betydning  og  ialfald 
fortrolige  med  hele  den  Forestillingskreds,  derigjennem  Aar- 
hundreder  var  bleven  en  Vedtægt  og  en  Prydelse  for  den 
romanske  Kirke  og  kirkelige  Konst.  Smagen  for  sindbilledlig 
Fremstilling  var,  som  vi  vide,  stærkt  fremherskende  især 
i  den  tidlige  Middelalders  Konst,  hvortil  jo  selve  den  hel- 


218  GAADEFDLDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST.         / 

lige  Skrift*)  med  sine  rige  østerlandske  Billeder  maatte 
give  Anledning.  Derfor  indeholde  ogsaa  Middelalderens 
religiøse  Skrifter  og  Digte  en  Mængde  Billeder  og  Lignelser. 
Man  se  saaledes,  for  at  tage  et  Exempel  af  vor  egen  Middel- 
alders Litteratur,  blot  hen  til  Erkebiskop  Anders  Sunesons 
bekjendte  latinske  Digt  »Hexaémeron«.  At  ogsaa  Datidens 
Folkesagn  og  Folkeviser  have  givet  Anledning  til  mange 
billedlige  Fremstillinger  i  Kirkerne  er  bleven  fremhævet  af 
den  tydske  Oldforsker  Anton  Springer**).  Vi  se,  at  dette  og- 
saa har  været  Tilfældet  i  Norden.  Saaledes  er  Kong  Diderik 
af  Berns  Kamp  med  Dragen  eller  et  dermed  beslægtet  Sagn 
skildret  i  det  bekjendte  Snitværk  fra  det  12te  Aarhundrede 
paa  en  Kirkedør  fra  Island,  nu  i  Olgsagsamlingen  i  Kjøben- 
havn.  Ligeledes  findes  det  gamle,  i  Danmark  saa  hyppige 
Sagn  om  Lindorme,  som  fordum  skulle  have  lagt  sig  for 
Kirkedøre  for  at  forbyde  Folk  at  gaae  i  Kirke,  fremstillet 
i  et  Relief  over  den  nordre  Dør  af  Eiby  Kirke  imellem 
Roskilde  og  Kjøge.  Lindormen  i  Eiby  (Fig.  1)  ligger  med 
udspilet  Gab.  Dens  Kløer  med  de  skarpe  Hager  minde  om 
Uhyrets  paa  den  store  Runesten ,  som  Harald  Blaatand  lod 
reise  i  Jelling  til  Minde  om  sine  Forældre.  Vingen  ligger  i 
Ro  blødt  ned  over  Ormekroppen.  Halen  snoer  sig  som  en 
Knude  og  spalter  sig  derpaa  i  flere  mindre  Slangehaler,  som 
igjen  ende  i  Slangehoveder.  Desværre  er  den  Indskrift, 
med  store  romanske  Bogstaver,  som  i  en  Halvkreds  har 
omgivet  dette  mærkværdige  Billede,  nu  ved  Tidens  og  Veir- 
ligets  Indflydelse  bleven  ulæselig;  men  det  jævnaldrende 
Billede,  som  har  siddet  over  den  ligeoverfor  værende  søndre 
Dør  og  som  nu  bevares  inde  i  Kirken,  giver  os  nogen  Vei- 
ledning    til    Forstaaelse    af   Lindormen.      Paa    dette    se    vi 


*)  Navnlig  Ezechiel.  De  fire  bekjendte  Skikkelser,  den  vin- 
gede Løve ,  Oxe ,  Ørn  og  Menneske  synes  allerede  at  være 
opkomne  i  den  assyriske  Konst.  Profeten  kan  have  set 
dem  i  de  assyriske  Paladser. 

**)  Anton  Springer:  n Ikonographiche  Studien«  i  Mittheilungen 
der  k.  k.   Central  Commission.     Wien  1860,  V  Band,  33. 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


2:9 


Herren,  der  sidder  i  Høisædet  med  Evangeliet  i  Skjødet  og 
uddeler  Velsignelsen  fra  Templets  Indgang.  Paa  hver  Side 
af  ham  bemærkes  nemlig  en  snoet  Søile  og  i  den  uty- 
delige Indskrift  synes  man  at  kunne  læse  Ordet  TEPLT 
o:  templi.  Udenfor  Søilerne  staae  tvende  Palmetræer,  Sei- 
rens   og   Fredens   Sindbillede.     Meningen   er   da  uden  Tvivl 

Fig.  1. 


Fra  Eiby  Kirke  ved  Kjoge. 

den,  at  fremstille  den  seirende  Christus  i  Modsætning  til 
hint  Afgrundens  Dyr,  der  havde  lagt  sig  for  hans  Kirke. 
Det  barnlige  Sagn  om  Lindormen  er  da  egentlig  ogsaa 
kun  et  Sindbillede,  som  baade  kan  betegne  Hedenskabet 
og,  hvad  der  efter  Munkenes  Forestilling  omtrent  blev  ens- 
betydende dermed,  det  Onde  eller  Djævlen.    (Joh.  Aab.  12,  9). 

Lindormen  er  upaatvivlelig  en  nordisk  Figur  ligesom 
dens  Navn  er  gammeldansk,  og  skjøndt  Begreberne  Lindorm 
og  Drage  omtrent  ere  ensbetydende  og  vistnok  i  mange  Til- 
fælde blandes  sammen,  er  der  dog  muligen  den  Forskjel  imel- 
lem dem,  at  Lindormen,  som  kun  har  et  Par  Ben  med  Kløer 
fortil,  i  det  Hele  har  mere  ved  sig  af  en  krybende  Orm  eller 
Slange,  end  Dragen  fra  den  senere  Middelalder  f.  Ex.  paa 
den  i  Træ  udsnittede  St.  Jørgen  med  Dragen  i  Oldsagsamlingen 
i  Kjøbenhavn.  Dragen  har  her  lire  Ben  med  fem  Kløer  paa 
hver  og  nærmer  sig  saaledes  mere  til  en  bevinget  Krokodil. 

At  Billedet  af  Lindormen  i  Eiby  og  lignende  Frem- 
stillinger af  Orme  med  konstigt  slyngede  og  indviklede  Haler 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist,     1870.  15 


'2^0  GAADEFTLDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 

ere  Former,  der  ere  eiendommelig  nordiske  og  nedarvede 
fra  Hedenold,  synes  rimeligt.  Vi  vide  jo,  at  Lindorme  og 
Ormslyngninger  vare  meget  yndede  Fremstillinger  hos  de 
gamle  Nordboer,  saa  at  Oldsager  fra  den  senere  Jernalder 
som  oftest  ere  prydede  med  saadanne.  Dronning  Thyras 
Sølvbæger  og  Snitværket  fra  hendes  Gravkammer  i  Jelling 
er  prydet  med  Ormslyngninger.  I  de  norske  Trækirker 
fra  det  tolvte  og  trettende  Aarhundrede  bemærke  vi  i  Snit- 
værket paa  Dørkarmene  mange  af  disse  mærkværdige,  kjækt 
tegnede  Lindorme,  som  endnu  synes  at  minde  om  Midgaards- 
ormen.  Selv  i  Kalkmalerier  fra  en  noget  senere  Tid  som 
paa  en  af  Buerne  i  Sverborg  Kirke  i  Sydsjælland  se  vi 
Billedet  af  en  vinget  Lindorm,  der  kun  har  to  Kløer  fortil. 
Ligeledes  i  Skibby  Kirke*). 

løvrigt  nærede,  som  bekjendt,  næsten  alle  Folkeslag  i 
ældre  Tider  barnlige  P'orestillinger  om  slige  Uhyrer.  Man 
skulde  næsten  troe,  at  der  til  Grund  herfor  kunde  ligge 
ældgamle  nedarvede  Erindringer  om  Forverdenens  Uhyrer. 
Men  naar  den  christne  Tidsalders  Konst  optog  Billeder  af 
Lindorme  og  Drager,  maa  det  dog  herved  erindres,  at  Bibe- 
len indeholder  flere  Skildringer  af  slige  fabelagtige  Uhyrer 
og  andre  eventyrlige  Dyr.  I  Johannes'  Aabenbaring  (12,  3 
og  4)  afmales  Djævlen  som  en  stor  rød  Drage  med  syv 
Hoveder  og  en  mægtig  Slangehale.  I  samme  Skrift  skildres 
uhyre  store  Græshopper  med  Menneskeansigter  og  Heste 
med  Løvehoveder  osv.  Skildringen  sammesteds  af  den  hel- 
lige Michaels  Kamp  med  Dragen  maatte  især  tiltale  Middel- 
alderens Smag.  Vi  finde  derfor  hyppigt  denne  Kamp  af- 
bildet allerede  i  det  12te  Aarhundrede.  Paa  Muren  af  den 
gamle  Granitkirke  i  Starup  imellem  Veile  og  Kolding  se 
vi  saaledes  St.  Mikkel  og  Dragen  udhugget. 

Paa  Billeder  af  den  hellige  Jomfru  især  fra  den  tidligere 
Middelalder  bemærkes  undertiden    en  Lindorm   under  Foden 


*)  Aarhoger  for  nord.   Oldk.  og  Hist,     1868.     Side  37. 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST.  221 

paa  Jomfruen.  Saaledes  f.  Ex.  paa  et,  vel  omtrent  fra 
Slutningen  af  det  13de  Aarhundrede  stammende  Mariebillede 
i  Sælsø  Kirke  ved  Issefjorden.  Denne  Fremstilling  er 
da  rimeligvis  en  Hentydning  til  Bibelens  store  Spaadom: 
»Hendes  Sæd  skal  knuse  dit  Hoved«  (1ste  Mose  Bog  3,  15), 
eller  med  andre  Ord:    Marias  Søn  skal  beseire  Helvede. 

Men  det  er  i  det  Hele  klart,  at  de  fleste  af  de  paa  vore 
gamle  Kirker  udhuggede  Billeder  af  eventyrlige  Dyreskikkelser 
ere  vandrede  herind  fra  Syden  tilligemed  den  kirkelige  Byg- 
ningskonst.  Dette  gjælder  navnlig  de  saa  hyppigt  forekom- 
mende Løver,  hvis  Betydning  iøvrigt  i  flere  Tilfælde  neppe 
lader  sig  sikkert  bestemme.  At  anbringe  Løver  ved  Ind- 
gangen til  Hallen  ligesom  Dørens  Vogtere  er  en  saa  ældgam- 
mel Tanke,  at  vi  allerede  træff'e  den  hos  Grækerne.  Over 
den  saakaldte  Løveport  i  Mykene,  et  af  Grækenlands  ældste 
Mindesmærker,  ses  to  mod  hinanden  vendte  Løver  med  en 
Søile  imellem  sig.  Det  er  høist  paafaldende,  at  se  en  noget 
lignende  Fremstilling  gjentage  sig  paa  Oldsager,  paa  Kirke- 
portaler og  Døbefonter  i  Norden  i  en  langt  senere  Tidsalder. 
For  at  nævne  et  Exempel,  se  vi  saaledes  i  det  halvrunde 
Felt  over  Indgangen  til  den  prægtige  romanske  Taarn- 
bygning  i  He  ved  Ringkjøbing  tvende  mod  hinanden  vendte 
Løver  med  en  høi  Skaal  eller  Kandelaber  imellem  sig.  Stilen 
i  hele  Bygningen  viser  hen  til  første  Halvdel  af  det  tolvte 
Aarhundrede.  Paa  Levningerne  af  en  Kappe,  der  tilligemed 
flere  andre  mærkværdige  Sager  i  1868  fandtes  i  en  Grav- 
høi  ved  Mammen  i  Nærheden  af  Viborg,  ses  broderet  en 
lignende  Fremstilling  af  tvende  mod  hinanden  vendte  Løver 
med  en  Kandelaber  iraellem  sig.  Etatsraad  Worsaae  antager 
Mammen  Fundet  for  at  hidrøre  fra  det  10de  Aarhundrede*) 
og  gjør  opmærksom  paa  en  lignende  Fremstilling**)  paa  et  ved 


*)  J.  J.   A.  Worsaae:     ^) Mammen  Fundet ^^    Aarbøger   for  nord. 
Oldk.   og  Hist.   1869,   Side  209.    Plade  5. 
**)  Aarbøger  for  nord.   Oldk.   1866.   PI.  4  Fig.  2. 

15* 


222  GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 

Brangstrup    i    Fyen    fundet    Smykke    fra    Overgangstiden 
imellem  den  ældre  og  midterste  Jernalder. 

Paa  den  jydske  Halvø  træffer  man  en  stor  Mængde 
Døbefonter  af  Graasten,  prydede  med  temmelig  fladt  ud- 
huggede Løver,  der  gjerne  ere  fremstillede  to  og  to  med 
fælles  stærkere  fremspringende  Hoved.  Manken  paa  disse 
Løver  ligger  altid  i  regelrette  krøllede  Lokker  og  det  er 
vedtaget,  at  Halen  gaaer  ind  imellem  Bagbenene  og  svinger 
sig  derfra  op  over  Ryggen,  hvor  den  ender  i  et  Blad  eller 
Trekløver.  A.  Springer*)  har  gjort  den  mærkelige  Iagttagelse, 
at  denne  Fremstilling  med  tvende  Løver  med  fælles  Hoved 
synes  at  være  laant  fra  et  Mønster,  der  hyppigt  forekommer 
i  de  konstigt  vævede  Tæpper,  som  allerede  i  den  tidligste 
Middelalder  anvendtes  til  Kirkernes  Udsmykning,  idet  man 
ved  festlige  Leiligheder  ophængte  saadanne  paa  Forsiden 
af  Alterbordet,  imellem  Ciboriets  Søiler,  i  Chorets  Runding**), 
foran  Dørene,  ja  selv  paa  Vægge  og  Piller.  Allerede  i  det 
8de  og  9de  Aarhundrede  bragtes  saadanne  kostbare  konst- 
færdigt  vævede  Tæpper  fra  Østerlandet,  fra  Syrien  og  fra 
Byzans,  hvor  der  var  Mestere  i  denne  Konst.  Senere  udøve- 
des konstig  Vævning  paa  Sicilien  og  i  Spanien  af  Araberne, 
hos  hvilke  sidste  den  holdt  sig  længst.  Prof.  Engelhardt 
har  gjort  opmæksom  paa,  at  vi  have  en  mærkelig  Prøve  paa 
slige  fra  Syden  hidsendte  vævede  Tøier  i  de  Levninger  af 
saadanne,  som  fandtes  i  Kong  Knuds  Helgenskrin  i  St.  Knuds 
Kirke  i  Odense***)  ligesom  han  ogsaa  har  fremhævet  den 
omtalte  nære  Forbindelse  imellem  Tæppemønstrene  og  nogle 


')  Anton  Springer:  ■» Ikonographische  Studien«^  11,  67 — 75, 
")  Selv  i  vore  danske  Kirker  har  man  sikkert  brugt  denne 
ældgamle  Skik,  og  fra  saadanne  Tæpper  har  man  laant  Ideen 
til  Udsmykning  af  den  krumme  Flade  i  Absis  med  malede 
Forhæng.  Ogsaa  i  senere  Kalkmalerier,  f.  Ex.  i  Christian  l's 
Kapel  i  Roskilde,  synes  Motivet  til  den  hele  Udsmykning  at 
være  laant  fra  vævede  Tæpper. 
*)  C.  Engelhardt:  Udsigt  over  Museets  Tilvææt  1863—67. 
Aarbøger  f.  n.   Oldk.  og  Hist,  1868.      S.   156. 


GAADEFULDE    BILLEDER    1    VOR    MIDDELALDERS    KONST.  223 

paa  Alteret  fra  Lisbjerg  forekommende  Prydelser.  Det 
var  bleven  en  fast  Vedtægt,  at  smykke  hine  vævede  Tæp- 
per med  regelmæssigt  sig  gjentagende  Dyrefigurer,  saasom 
Løver,  Ørne,  Griffer,  Hjorte,  Enhjørninger,  Drager  og 
Centaurer  osv.  Forstod  man  ikke  at  væve  saa  konstigt, 
som  Byzantinerne  og  Araberne,  efterlignede  man  disse  Tæpper 
ved  Hjælp  af  Udsyning  og  Baldyring.  Oldsagsamlingen  i  Kjø- 
benhavn  besidder  et  i  denne  Retning  meget  mærkeligt  bal- 
dyret Tæppe  fra  Island*). 

Idet  vi  komme  tilbage  til  de  ved  Kirkedøren  udhuggede 
Løver,  maa  vi  erindre,  at  dette  Dyr  efter  ældre  Tiders 
Forestilling  betragtedes  som  Dyrenes  Konge  og  derfor  blev 
et  Sindbillede  paa  Konge-  og  Dommermagt.  I  Overens- 
stemmelse med  denne  Betydning  opreiste  Henrik  Løve  i 
Aaret  1166  ved  Domkirken  i  Brunsvig  en  Bronceløve,  som 
skulde  være  baade  en  Hentydning  til  hans  Navn  og  et  synligt 
Tegn  paa,  at  han  besad  den  øverste  Magt  og  dømmende 
Myndighed  i  det  gamle  saxiske  Rige.  I  Syden  var  det  i 
de  gamle  romanske  Kirker  sædvanligt,  at  Hovedindgangen 
prydedes  med  et  Par  Søiler,  der  bares  af  hvilende  Løver 
som  Fodstykker.  Denne  Prydelse  var  saa  almindelig  i  Frankrig, 
at  der  paa  mange  gamle  Dokumenter  læses,  at  de  ere  be- 
kjendtgjorte  »)imellem  Løverne«  (inter  leones)**),  hvil- 
ket vil  sige,  at  de  ere  kundgjorte  i  Kirkens  Forhal  eller  ved 
Hovedindgangen,  hvor  man  nemlig  efter  gammel  Skik  holdt 
Rettergang,  navnlig  i  kirkelige  Sager,  fordi  Eden  skulde  af- 
lægges for  Alteret.  Man  har  derfor  ogsaa  villet  udtyde 
Løverne  som  Sindbilleder  paa  Retfærdighed. 

Ogsaa  i  Danmark  have  vi  Exempler  paa  saadanne  ved 
Kirkedøre  anbragte  Løver.  Saaledes  ses  raat  udhuggede 
Løver   som   Bærere   for  to   af  Søilerne    ved   Indgangen   paa 


*)   Worsaae:     i> Nordiske  Oldsager i^   1859,   Side  129. 
**)  M.    J.    .1.    Bourassé:      n Dictionnaire    d^ Archéologie    sacréeu. 
Paris  1863  II,  335.     Bordier  &  C  harton:  Histoire  de  Frame 
Paris  1859.    I,  297. 


224 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


Søndre  Korsflei  af  Ribe  Domkirke.  Paa  begge  Sider  af 
den  søndre  Dør  paa  den  gamle  Graastenskirke  i  Romb*) 
ved  Lemvig  ses  udhuggede  Løver.  I  Lunds  Domkirke  ses 
ved  to  Alternicher  i  Høichoret  Løver  som  Bærere  af  Søiler; 
ligeledes  i  den  gamle  Kryptkirke  i  Dalby.  Flere  Triumf- 
buer i  Skaanes  Landsbykirker  bæres  af  Løver,  saaledes  i 
Hammarløf,  Tommarp,  Skegrie  og  Borrie  Kirker**). 
Ifølge  ovenstaaende  Bemærkninger  kunne  vi  maaske  betragte 
disse  Løver  som  en  Antydning  af  Kirkens  Magt,  hvis  vi  ikke 
ville  nøjes  med  en  simplere  Forklaring  og  i  dem  kun  se  en 
fra  ældste  Tider  vedtagen  Prydelse,  der  ogsaa  var  naaet  op 
til  Norden  tilligemed  den  romanske  Bygningsstil.  Andre, 
f.  Ex.  Brunius,  have  i  slige  Løver  villet  se  Sindbilleder  paa 
Gud  og  Christus. 

Undertiden  se  vi  derimod  paa  Kirkemure,  som  f.  Ex. 
ved  Hovedindgangen  til  Slesvigs'  Domkirke,  ved  den 
nordre  Dør  paa  Vor  Frue  Kirke  i  Aalborg  (Fig.  2),  paa 

Lunds  Domkirke 
Fig-  2.  og  flere  Steder,  Lø- 

ver ifærd  med  at 
sønderrive  Menne- 
sker. Her  maa  vi 
antage,  at  det  har 
været  Meningen ,  at 
fremstille  det  Ondes 
eller  Djævlens  for- 
færdelige Magt  over 
syndige  Mennesker, 
naar  disse  ikke  tye 
ind  til  Frelsen  i  den  hellige  Kirke.  Udentvivl  er  det  de 
bekjendte  Ord  i  Apostlen  Peders  første  Brev  5,  8:    »Eders 


Relief  fra  Vor  Frue  Kirke  i  Aalborg. 


*)  J,    Kornerup:      »Om    den   tidlige    Middelalders    Trækirker  i 
Damnark.*     Aarboger  for  nord,  Oldk.  og  Hist.  1869  S.  198. 
)   Brunius:     n Skånes  Kojisthistoriau.      S.  469. 


«« 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR   MIDDELALDERS    KONST.  225 

Modstander  Djævlen  gaaer  omkring  som  en  brølende  Løve 
og  søger  hvem  han  kan  opsluge«,  der  har  givet  Anledning 
hertil. 

En  anden  yndet  Fremstilling  er  Samson,  der  vrider 
Løvens  Gab  op.  Paa  den  herlige  nordre  Sidedør  af  Lunds 
Domkirke,  over  Nedgangen  til  Kryptkirken  i  Dalby  og 
over  Døren  paa  Karleby  Kirke  og  Stjær  Kirke  ved  Aarhus 
bemærkes  denne  Scene.  Samson  er  det  gamle  Testamentes 
Forbillede  for  Christus,  den  altovervindende  stærke  Helt*). 
Naar  han  aabner  Løvens  Gab,  betegnes  dermed,  at  Christus 
overvinder  Helvede  og  opbryder  dets  Porte. 

Paa  Foden  af  gamle  Døbefonter,  som  f.  Ex.  (Fig.  3) 
i  Gumløse  i  Skaane**)  se  vi  undertiden  Løver,  gabende 
over  Lindorme,  her  betegnende  gode  Magter,  som  over- 
vinde det  Onde  eller  Afgrundens  Dyr.  Saaledes  træffe  vi  i 
det  Hele  Løverne  anvendte  i  meget  forskjellig  Betydning. 

En  høist  mærkelig  og  eventyrlig  Fremtoning  i  Middel- 
alderens Konst  er  den  halvt  dyriske,  halvt  menneskelige 
Skikkelse,  Centauren,  som  er  laant  fra  den  antike  Konst. 
Hos  Grækerne  afbildedes,  som  bekjendt,  Centaurerne  med 
menneskelig  Overkrop  og  Hestekrop  forneden.  I  den  tid- 
ligere Middelalder  synes  derimod  den  nederste  Del  af  de 
fra  Oldtidens  Konst  laante  Billeder  af  Centaurer  som  oftest 
at  være  dannet  som  en  Løve  med  Kløer  og  en  lang  Hale, 
der  ender  i  et  Blad.  Naar  vi  ogsaa  i  Norden  paa  enkelte 
Steder  træffer  Centaurer  udhuggede  paa  Kirkernes  Mure, 
maa  det  erindres,  at  Sagaerne  undertiden  omtaler  fabelagtige 
Væsner  af  en  noget  lignende  Form,  nemlig  firfødede  Uhyrer 
med  Menneskehoveder.  Ved  sin  Hjemkomst  til  Island  pralede 
Thorkel  Haak  af,  at  han  i  Finland,  som  i  det  Hele  var 
Eventyrets  Land,  havde  kjæmpet  med  og  nedlagt  et  saadant 


*)  Men z el:    nChristliche  Symbolik u. 
**)  Aarboger  for  nord.   Oldk.  og  Hist.     1866.    S.   184. 


226 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


Uhyre   (en    oFingalkna),   hvilken   Bedrift   han   lod   udskjære 
over  sin  lukkede  Seng*). 

Men  idet  de  Christne  laante  saadanne  Billeder  fra  Hed- 
ningene og  udhuggede  denl  ved  Kirkernes  Indgange,  gave 
de  dem  uden  Tvivl  en  ny  og  sindbilledlig  Betydning. 

Fig.  3. 


Døbefont  fra  Gumløse  Kirke  i  Skaane 


Man  formoder,  at  de  ved  disse  Skikkelser  have  villet 
betegnet  det  Raa  og  Dyriske  i  den  menneskelige  Natur,  det 
hedenske  Væsen,    som   maatte   aflægges   inden    man  traadte 


O   Njals  Saga.     Kap.   119. 


^ 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


227 


ind  i  Christi  Kirke.  Undertiden  ser  man  saaledes  paa  den 
ældre  Middelalders  Mindesmærker  Centaurer,  som  oftest  be- 
væbnede med  Bue  og  Pil,  i  Kamp  med  Mænd.  En  saadan 
mærkelig  Fremstilling  er  udhugget  paa  den  ældgamle  Ligsten 
fra  Kierte  i  Fyen,  nu  i  Oldsagsamlingen  i  Kjøbenhavn*). 
Prof.  Engelhardt  har  udentvivl  Ret  naar  han  mener,  i  dette 
Billede  at  se  legemliggjort  den  Tanke,  at  den  i  sin  Tid 
under  Stenen  Begravne  her  er  skildret  i  Kamp  med  de  onde 
Lidenskaber  og  dyriske  Lyster,  som  han  dog  som  Christen 
vidste  at  overvinde. 

Mindre   tydeligt   fremtræder   Betydningen   af  Centauren, 
hvor    denne   Figur    ikke   er  fremstillet  i    nogen   umiddelbar 

Forbindelse    med   andre  Fi- 

Fig.  4. 
gurer.      I    Landet    Kirke 

paa  Thorseng,  en  Bygning  af 
smukt  tildannede  Graasten, 
bemærker  man  tilhøire  foi 
den  søndre  Dør  en  Centaur, 
hvis  nederste  Del  er  en  Løve, 
den  øverste  en  bevæbnetMand 
(Fig,  4).  I  Modsætning  til 
den  antike  græske  Fremstil- 
ling af  en  nøgen  Mand  med 
Bue  og  Pil  er  det  her  en 
Kriger,  der  er  paaklædt  og 
væbnet  paa  den  tidligere  Mid- 
delalders Vis  med  Skjold, 
Sværd  og  Hjelm  og  som  det 
synes  Ringbrynje.  Paa  det 
bekjendte  Alter  af  forgyldt  Kobber  fra  Lisbj  erg  Kirke,  nu  i 
Oldsagsamlingen  i  Kjøbenhavn,  bemærkes  foroven  i  Buen  tre 
Centaurer,  der  ligeledes  ere  væbnede  med  Skjold  og  Sværd, 


Relief  fra  Landet  Kirke  paa  Thorseng. 


*)  C.  Engelhardt:     Udsigt   over  Museets   Tilvææt   1863—67 
Aarbøger  for  nord.   Oldk.  og  Hist.  1868,  S.  146. 


228 


GAADEFDLDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


hvilket  i  det  Hele  synes  at  være  et  hyppigt  forekommende 
Motiv  i  Billeder  af  Centaurer  fra  den  tidligere  Middelalder. 
Hvad  den  omtalte  Centaur  fra  Landet  Kirke  angaaer, 
maa  det  bemærkes,  at  en  Løve  er  sat  ligeoverfor  paa  den 
modsatte  Dørstolpe,  saa  at  det  muligen  har  været  Meningen, 
at  disse  to  Skikkelser  skulde  forestille  Indgangens  Vogtere 
i  Lighed  med  den  ovenfor  omtalte  ældgamle  Skik ,  at  an- 
bringe tvende  Løver  ved  Hallens  Dør. 

Paa  den  gamle  Graastensdør  fra  Begyndelsen  af  det 
12te  Aarhundrede  paa  Nordsiden  af  Vor  Frue  Kirke  i 
Aalborg  ses  adskillige  høist  mærkværdige  temmelig  fladt 
udhuggede   Reliefs,    som    dog    neppe    efter    de    mange    ved 

denne    Kirke     fore- 
Fig.  5.  gaaede  Forandringer 

have  beholdt  deres 
oprindelige  Pladser. 
Imidlertid  er  denne 
interessante  Indgang 
dog  nylig  bleven 
istandsat  af  Ar- 
chitekt  Uldal,  ved 
hvilken  Leilighed  de 
gamle  Kvadre  og 
Reliefs  ere  blevne 
befriede  for  et  meget 
uklædeligt  Overtræk  af  Oliefarve.  Paa  Dørens  Pilaster  til- 
høire  ses  en  skjægget  Mand  med  Løvekrop  forneden.  Han 
bøjer  Hovedet  tilbage  og  leger  med  sin  Hale  (Fig.  5).  Paa 
Kapitælen  tilvenstre  bemærkes  et  firfødet  Dyr  med  Menneske- 
hoved*)  (»en  Finéalkn..(?)  og   ved  Siden  af  det  et  sælsomt 


Relief  fra  Vor  Frue  Kirke  i  Aalborg. 


*)  Paa  en  Kapitæl  ved  Sjørring  Kirke  i  Thy  samt  paa  den 
søndre  nu  tilmurede  Dør  paa  Grønbæk  Kirke  ved  Silkeborg 
ser  man  lignende  Fremstillinger;  ligeledes  paa  en  Vandkande 
(Lavatorium)  af  Bronce  i   Oldsagsaralingen  i  Kjøbenhavn. 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST.  229 

Uhyre  med  Hanehoved,  Løvekrop  og  Slangehale,  en  Basilisk. 
Et  Firben  synes  at  bide  dette  Dyr  i  Halsen. 

Det  raaa  antages,  at  mange  lignende  fantastiske  Frem- 
stillinger ere  gaaede  tilgrunde  i  Tidens  Løb.  Meget  hyppige 
have  de  dog  neppe  været  i  Danmark,  hvor  den  haarde 
Graasten  lagde  en  betydelig  Hindring  ivejen  for  Udførelsen 
af  Billedhuggerarbeide  paa  Kirkemurene.  I  det  12te  Aar- 
hundrede  var  det  bleven  Skik  over  hele  Evropa,  at  pryde 
Bygningerne  med  en  hel  Verden  af  de  forunderligste  Skab- 
ninger, som  en  barnlig  Indbildningskraft  kunde  frembringe. 
Dette  var  saaledes  ogsaa  Tilfældet  i  Frankrig,  hvor  den 
høit  ansete  Abbed  Bernhard  af  Clairvaux  endogsaa 
fandt  sig  foranlediget  til  at  ivre  mod  disse  i  Klosterkirker 
overhaandtagende  Billeder,  som  han  mente  maatte  for- 
styrre Munkene  i  deres  fromme  Studier  og  Betragtninger. 
I  et  Brev  fra  Aaret  1125  udtaler  han  sig  paa  følgende 
Maade*):  »Hvortil  tjene  i  Klostrene  foran  Brødrene, 
som  granske  i  Skriften,  disse  latterlige  Uhyrer, 
disse  forunderlige  Vanskabninger?  Hvad  have 
disse  urene  Aber,  disse  vilde  Løver,  disse  Cen- 
t  au  rer  og  halve  Mennesker,  disse  plettede  Tigre, 
disse  kjæmpende  Soldater,  disse  Jægere  som  blæse 
i  Horn  dér  at  gjøre?  I  kunne  se  flere  Legemer 
forenede  under  ét  Hoved,  et  fir  fødet  Dyr  med 
Slangehoved  ved  Siden  af  en  Fisk  med  Hoved  af 
et  fir  fødet  Dyr,  et  Uhyre,  foran  Hest  og  bagved 
Gjed,  et  Dyr  med  Horn  og  Hestekrop,  kort  sagt 
en  saa  forbausende  Afvexling  af  Former,  at  det 
er  mere  tiltrækkende  at  læse  i  Marmoret  end 
i  Bøgerne.«  Denne  Udtalelse  af  en  af  Kirkens  mest 
fremragende  Mænd  i  det  12te  Aarhundrede  fortjener  Op- 
mærksomhed.    Uagtet  den  hellige  Bernhard  selv  bemærker. 


*)  H.   Bordier  tfc  E.   Charton:      »Histoire   de  Franceii ,    Paris 
1859.  I,  297. 


230  GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 

at  det  er  tiltrækkende  »)at  læse  i  Marmoret«  udtaler  han 
sig  ikke  nærmere  om  Billedernes  sindbilledlige  eller  religiøse 
Betydning,  hvilket  maaske  maa  advare  os  mod  at  ville  søge 
altfor  dybe  Tanker  i  dem  eller  ialfald  mod  at  udtyde  dem 
alle  som  Sindbilleder. 

En  særdeles  mærkelig  Prøve  paa  Middelalderens  ofte 
gaadefulde  Sindbilleder  er  os  levnet  i  et  sælsomt  for  sin 
Tid  vel  udført  Snitværk  paa  den  gamle  saakaldte  Erke- 
biskopstol  i  Lunds  Domkirke  (Plade  1).  Denne  i 
Egetræ  udarbeidede  Chorstol,  som  nu  henstaaer  afsides  bag 
Alteret,  er  medrette  af  Sagkyndige  anset  for  et  af  de  værdi- 
fuldeste og  sjældneste  Mindesmærker  af  sit  Slags  i  hele 
Norden.  Vi  ere  saa  heldige,  her  at  kunne  fremstille  den  i 
et  af  Hr.  Magnus  Petersen  udført  fortrinligt  Staalstik. 
Stolen,  som  synes  udført  omkring  Aaret  1300,  stod  i  den 
katholske  Tid  tilhøire  foran  Høialteret  og  har,  efter  hvad 
Brunius  formoder*),  tjent  til  Sæde  for  Domkirkens  fire  Præ- 
later. Nu  har  den  kun  tre  Sæder,  men  den  er  aabenbart 
afbrudt  ved  den  ene  Ende.  Imellem  Sæderne  bære  høie 
smækkre  Søiler  en  Baldakin.  Endestykket,  der  har  en  Høide 
af  omtrent  syv  Alen,  er  prydet  med  det  omtalte  halvt  op- 
høiede  Snitværk.  I  nederste  Afdeling  af  dette  ses  en  Pelikan, 
som  staaer  i  sin  Rede  og  aabner  sit  Bryst  for  ifølge  den 
gamle  Fabel  at  mætte  sine  Unger  med  sit  Blod.  Øverste 
Afdeling  fyldes  for  en  stor  Del  af  en  kolossal  Skikkelse, 
hvis  Hoved  forestiller  en  Kvinde  med  lange  Lokker  og  en 
opretstaaende  Vinge.  Dertil  slutter  sig  Kroppen  af  et 
Dyr  med  Kløer.  Denne  Krop  ender  i  en  Slangehale,  der 
igjen  gaaer  over  i  en  stor  Vinranke,  hvori  sidde  Fugle. 
Paa  Kvindehovedet  sidder  en  Ræv  og  en  Hare,  som  blæser 
i  en  Lur.  Paa  Nakken  af  den  sidste  sidder  en  Abekat  og 
spiller  paa  Harpe. 

Ved   Betragtningen   af  hele   denne    besynderlige   Frem- 


*)  C.  G.   BniDius:     »Skånes  Konsthist&riau    Side  566. 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST.  231 

stilling,  kommer  man  snart  paa  det  Rene  med,  at  her  er 
tilsigtet  noget  Dybere  end  en  blot  vilkaarlig  Leg  af  Ind- 
bildningskraften. Tanken  har  da  muligen  været,  at  den 
store  eventyrlige  Skikkelse,  der  foroven  er  en  skjøn  Kvinde 
og  forneden  ender  som  en  hæslig  Slange,  skal  forestille 
Synden*),  hæven,  Haren  og  Aben:  de  menneskelige 
Daarskaber  og  Pelikanen:  Frelsen  ved  Chris  ti  Blod. 

De  fra  Oldtidens  Konst  nedarvede  Centaurer  bleve 
snart  en  meget  yndet  Fremstilling  i  Middelaldrens  Snit- 
værk, Metalarbeider,  Malerier  og  Tegninger  i  Haandskrifter. 
Men  ligesom  disse  eventyrlige  Skikkelser  undergik  en  ydre 
Forandring,  der  gave  dem  en  vis  Lighed  med  Satyrerne 
i  den  antike  Konst,  idet  nemlig  de  to  forreste  Ben  af  Dyre- 
kroppen nu  faldt  bort  og  den  menneskelige  Overkrop  nu 
som  oftest  afbildedes  paaklædt,  ikke  nøgen,  saaledes  synes 
ogsaa  hin  tidligere  Betydning  at  træde  i  Baggrunden  og  an- 
tage en  anden,  mere  satirisk  Retning.  Centaurerne,  baade 
mandlige  og  kvindelige  bleve  nu  et  Middel  for  Konstnerens 
Indbildningskraft  til  at  give  det  kaadeste  Lune  en  fri  Tumle- 
plads for  de  mest  pudsige,  ofte  letfærdige  Fremstillinger**). 

Oldsagsamlingen  i  Kjøbenhavn  besidder  enkelte  Prøver 
paa  de  omtalte  Billeder.  Saaledes  ejer  Samlingen  en  med 
Hensyn  til  sin  hele  Form  meget  smuk  Sølvkande,  prydet 
med  indsmeltede  Farver  (Emaille)***).  Denne  Kande,  som 
maa  antages  at  være  forarbeidet  omtrent  i  den  første  Halvdel 
af  det  14de  Aarhundrede,  skal  være  bleven  udleveret  af 
Ditmarskerne  til  Kong  Frederik  den  2den.     Den  har  fordum 


')  Brunius  mener,  i  Lunds  Domkirkes  Beskrivelse  1854  Side 
180,  at  denne  Figur  forestiller  Satan,  der  viser  sig  i  Skik- 
kelse af  en   Lysets  Engel. 

"*)  Se  Afbildninger  af  Centaurer,  tegnede  i  en  Bibel  fra  det  14de 
Aarhundrede  i  Bibliotheket  i  Stuttgart  hos  Franz  Kugler 
i  hans  »Kleine  Schriften  und  Studien  zur  Kunstgeschichte « 
Stuttgart  1853.    I,  65,  6Q. 

**)  J.  J.  A.  Worsaae:  »Nordiske  Oldsager v.  Kbhvn.  1859. 
Side  186. 


232  GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 

været  Alterkande  og  en  til  den  hørende  Kalk  og  et  Sølvfad, 
ligeledes  med  Einaille  af  stor  Skjønhed,  blev  af  Frederik  U's 
Dronning,  Sophia  skjænket  til  Vor  Frue  Kirke  i  Helsingør, 
hvor  disse  Sager  endnu  bevares*).  Den  ottekantede  Sølv- 
kande er  prydet  med  flere  Belter  afEmaille.  Hovedbilledet  i 
det  største  og  midterste  Belte  fremstiller  den  fortabte  Søns 
Historie,  men  baade  paa  Laaget  og  Fodstykket  ses  en  hel 
Række  legende  Centaurer,  hvoraf  et  Par  blæse  paa  Lur 
eller  Fløite.  Flere  af  dem  have  Vinger  og  hos  nogle  ender 
Bagdelen  i  Ansigter  med  gabende  Mund.  Hvis  disse  Skik- 
kelser ikke  ere  blotte  Skabninger  af  Konstnerens  frie  Fan- 
tasi, er  der  maaske  her  tænkt  paa  visse  raa  Uterligheder 
og  dyriske  Lidenskaber,  som  passende  kunde  fremstilles  som 
Ramme  om  den  fortabte  Søns  Historie.  Men  det  kan  ikke 
nægtes,  at  disse  Billeder  synes  lidet  sømmelige  eller  pas- 
sende til  Brugen  af  Kanden,  hvoraf  Vinen  skulde  udskjænkes 
paa  Alteret  ved  den  hellige  Nadver. 

Det  er  i  det  Hele  et  mærkeligt  og  betegnende  Træk 
ved  den  senere  Middelalders  kirkelige  Konst,  at  det  Religiøse 
ofte  blandes  med  det  Letfærdige,  det  Ophøiede  med  det 
Latterlige,  den  barnlige  Tro  med  den  kaade  Spot.  Selv 
Kannikernes  Sæder,  der  vare  anbragte  i  Kirkens  Aller- 
helligste, ere  ofte  prydede  med  komiske  Masker  og  Vrænge- 
billeder.  I  Lunds  Domkirke  ere  neden  under  Sæderne,  som 
ere  til  at  klappe  op,  Æsops  Fabler  afbildede,  f.  Ex.  Hi- 
storien om  Storken,  der  beværter  Ræven  m.  m.  Vi  kunne 
dog  neppe  troe,  at  disse  Scener  vare  udskaarne  særligt  til 
Opmuntring  for  de  hellige  P'ædre  for  at  adsprede  dem  i  de 
lange  kjedelige  Bedetimer.  Nedbrydningen  af  disse  Chor- 
stole  og  Paneler  bragte  iøvrigt  nogle  morsomme  Oplysninger 
frem,  der  synes  at  vise,  at  Kannikerne,  dækkede  bag  den 
Tværmur,  der  tidligere  skilte  Choret  fra  Skibet,  have  for- 
staaet  at  forkorte  de   daglige  Bønnetimer   paa   en   temmelig 


*)  Ifølge  velvillig  Oplysning  af  Hr.  Justitsraad  Herbst. 


GAADErULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


233 


Fig.  6. 


verdslig  Maade.  Man  fandt  nemlig  ved  den  omtalte  Lei- 
lighed  et  næsten  fuldstændigt  Spil  Kaart  fra  Middelalderen 
tilligemed  Tærninger,  som  vare  gledne  ned  bag  Panelerne 
og  som  nu  bevares  i  Lunds  Universitets   historiske  Samling. 

En  Prøve  paa  hin  forunderlige  Blanding  af  det  Kirke- 
lige og  det  letfærdigt  Satiriske  finde  vi  i  de  besynderlige 
Snitværk  paa  Chorstolene  i  Klosterkirken  i  Mynster 
ved  Basel,  hvor  en  hel  Mængde  Munke  og  Nonner,  der 
forneden  ende  som  Dyr,  ere  udskaarne.  Denne  Satire 
over  Klosterlivet  i  den  senere  Middelalder,  denne  Hentyd- 
ning til,  at  dyriske  Lyster  kunne 
yttre  sig  selv  hos  Geistlige,  er  det 
høist  paafaldende  at  træffe  frem- 
stillet i  selve  Kirken.  Vi  tør  dog 
neppe  troe,  at  Munkene  ved  Be- 
tragtningen af  disse  Billeder  have 
smilet  til  hinanden  indbyrdes  lige- 
som hine  Augurer  i  Rom,  medens 
det  uvidende  Folk  knælede  uden- 
for Choret? 

Vi  have  anført  dette  Exempel 
fra  Udlandet  fordi  der  selv  i  Norden 
forefindes  enkelte  lignende  Billeder. 
I  Dalby  Kirke  i  Skaane  bevares 
Levninger  af  en  Chorstol  af  Egetræ, 
som  nu  er  forandret  til  en  Degne- 
stol. Paa  det  ene  Endestykke  af 
denne  Stol  ser  man  (Fig.  6)  en 
Skikkelse,  der  foroven  er  som  en  Bi- 
skop, der  ringer  med  tvende  Chor- 
klokker,  forneden  som  et  Dyr  med 
lang  Hale  og  stampende  Ben.  Paa  det  tilsvarende  Stykke 
ses  en  Mand  med  en  Munkehætte.  Han  rider  paa  en  Bjørn 
og    spiller    Violin.       I    disse    mærkelige    Billeder    har    man 


Fra  Chorstolene  i  Dalby  Kirke  i  Skaano 


234 


GAADEFDLDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


Fig.   7. 


ment*)  at  se  et  Udtryk  for  den  Tanke,  »at  Præsterne  præ- 
dike for  Folket  og  formane  det  til  Forbedring  men  selv  leve 
lidet  opbyggeligta.  Bjørnen  derimod  fremstiller  det  raa  Folk, 
som  beherskes  og  ledes  af  Geistligheden.     (Fig  7). 

Ogsaa  blandt  vore  gamle,  nylig  fremdragne  Kalkmalerier 
forefindes  flere  gaadefulde  Billeder,  blandt  hvilke  jeg  her 
kun  vil  berøre  ét,  som  findes  paa  Hvælvingen  i  Hellig  Tre- 
kongers Kapel  ved  Ros- 
kilde Domkirke.  Medens 
man  paa  de  tre  Hvælvinger 
i  Kapellet  ser  Billeder  af 
Christus  paa  Korset,  Dom- 
medag og  Engle,  der  spille 
paa  Harpe  og  Strengeleg,  ser 
man  paa  den  fjerde  Hvælving 
en  Nar  med  Narrehætte 
og  Bjælder.  (Fig.  8).  Li- 
gesom Englene  paa  de  andre 
Hvælvinger  sidder  han  midt 
i  et  stort  Blomsterbæger  og 
blæser  paa  Fløite  og  slaaer 
paa  en  Haandtromme.  Er 
det  Meningen,  at  Fremstil- 
lingen af  denne  Person,  der 
synes  at  haane  de  himmelske 
Engle  og  deres  Musik,  skal 
tjene  til  at  fremhæve  det  Ophøiede  og  Hellige  ved  en  skarp 
Modsætning  af  det  Verdslige  og  Latterlige?  Eller  er  ikke 
snarere  Narren  at  betragte  som  et  Udbrud  af  den  ubændige 
Kaadhed,  der  var  saa  betegnende  for  Slutningen  af  hin 
skinhellige  Tidsalder,  i  hvilken  Narre  og  Narrefester  ud- 
artede  til  en  Tøilesløshed   og  Raahed,   der  intet   skaanede, 


Tra  Chorstolene  i  Dalby  Kirke  i  Skaane. 


*)  N.   M.    Mandelgrén:     nSamlingar    til   Svenska    Konst-   och 
Odlings  Hist.«      1ste  Hefte. 


GAADEFULDE    BILLEDER    I    VOR    MIDDELALDERS    KONST. 


235 


Fig.  8. 


Og  som  er  et  Vidnesbyrd  om,  at  den  katholske  Tro  ikke 
havde  været  istand  til  at  udbrede  nogen  sand  christelig 
Sædelighed? 

I  ethvert  Tilfælde  synes  det 
satiriske  Element  først  at  være 
kommet  frem  i  den  senere  Middel- 
alders Konst,  hvor  vel  ogsaa  un- 
dertiden Kjættere  ere  malede  til 
Skræk  og  Advarsel  som  For- 
haanere  af  det  Hellige.  (Se  Kalk- 
malerierne i  Reerslev  Kirke 
ved  Roskilde.)  De  egentlige  my- 
thiske  Sindbilleder  tilhøre  der- 
imod snarere  den  tidligere  Mid- 
delalder, en  Tidsalder,  der  aaben- 
bart  stod  paa  et  strængere  reli- 
giøst Standpunkt  ligesom  den  ogsaa  med  en  mærkværdig 
Troskab  igjennem  Aarhundreder  fastholdt  den  gamle  vedtagne 
Kreds  af  christelige  Sindbilleder  over  hele  Evropa. 


Fra  Chr.  I' s  Kapel  i  Roskilde. 


Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870. 


16 


NOGLE  VIBORGSKE  OLDSAGER  OG  UDGRAVNINGER. 
AF  ARTHUR  FEDDERSEN. 

1  « Samlinger  til  Jydsk  Historie  og  Topografi«  1ste  Hæfte, 
Juli  1866  S.  57  og  flg.  har  jeg  givet  nogle  faa  Oplysninger 
om  den  viborgske  Oldsag-Samlings  Stiftelse  og  Formaal. 
Medens  Samlingen  i  den  senere  Tid  har  vundet  meget  i 
Størrelse  og  Afrundethed,  har  den  derimod  i  en  Retning 
ikke  kunnet  virke  saaledes,  som  man  havde  ment,  at  den 
skulde  og  burde  virke,  nemlig  ved  at  udbrede  Kundskab  og 
Kjærlighed  til  Sagen  imellem  Egnens  Landboere.  De  lokale 
Samlinger  have  ikke  saa  helt  let  ved  at  paavirke  Publikum, 
som  man  skulde  tro,  og  det  ligger  i,  at  de  ikke  rigtig  kunne 
trække  Publikum  til  sig,  fordi  de  altfor  let  faa  Karakter 
af  at  være  Privatsamlinger,  som  man  nødig  vil  gjøre  Ulej- 
lighed. Naar  Landboeren  kommer  til  Kjøbstaden,  har  han 
desuden  i  Reglen  for  meget  at  gjøre,  til  at  han  kan  faa 
Tid  til  at  søge  hen  til  Samlingen.  Det  hjælper  ikke,  at 
man  ofFenliggjør,  at  Samlingen  staaer  aaben  til  en  vis  Tid 
eller  at  den  forevises,  naar  man  henvender  sig  til  Styrelsen; 
Landboeren  er  for  tilbageholden.  Han  maa  næsten  tages 
med  Vold  og  føres  hen  i  Samlingen,  naar  man  har  faaet 
Hold  paa  ham.  Størst  Glæde  og  Udbytte  har  jeg  havt, 
naar  jeg  har  kunnet  føre  nogle  Stykker  Oldsager  med  ud 
paa  Landet  og  har  kunnet  samtale  med  Folk  om  disse 
Ting.  Der  maa  kunne  findes  en  eller  anden  Form,  under 
hvilken  man  kan  drage  ud  paa  Landet  og  vise  Oldsagerne 
frem,  og  jeg  mener,  at  Højskolerne  i  saa  Henseende  ville 
kunne  blive  til  stor  Hjælp.  Ad  den  Vej  vil  man  forhaabenlig 
ikke  alene  være  saa  heldig  at  udbrede  Kundskab  til  vor 
Oldhistorie  hos  Bonden,  men  vil  ogsaa  kunne  vække  Kjær- 
lighed hos   ham  til  Oldsagerne,   og  hvad   der  staaer  i  For- 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  237 

bindelse  med  dem,  saasom  Kæmpehøjene,  der  nu  for  Tiden, 
i  det  mindste  her  omkring  Viborg,  mishandles  paa  det  ubarm- 
hjertigste. Kæmpehøjene  skulle  lære  os  meget  om  den 
Fortid,  der  dannede  dem,  men  det  kan  kun  ske,  naar  de 
behandles  varsomt,  og  dette  skeer  for  Tiden  kun  meget 
sjælden.  Man  kan  næsten  sige,  at  der  daglig  finder  et  Tab 
Sted  for  Oldstudiet,  og  Tabet  er  uerstatteligt.  Man  beklager 
det  højlig  hver  Gang  et  skrevet  Aktstykke  af  historisk 
Vigtighed  gaaer  tabt,  og  det  er  indlysende  for  enhver,  men 
det  er  kun  faa,  som  véd  at  skønne  paa  Vigtigheden  af  Grav- 
højenes Fredning.  Og  dog  bør  de  fredes  saa  meget  som  mulig, 
thi  vore  Landboere  ere  i  Reglen  for  umodne  til  at  øde- 
lægge dem.  Man  vil  i  Fremtiden  kun  altfor  tit  komme  til  at 
angre,  at  vi  have  lukket  Øjnene  for  de  Ødelæggelser,  som 
nu  finde  Sted.  De  lokale  Samlinger  maa  kunne  virke  noget 
i  denne  Retning,  og  jeg  tvivler  ikke  om,  at  de  heller  end 
gjerne  ville  gjøre  noget;  men  de  maa  have  Myndighed  til 
at  frede,  og  den  maa  skaftes  dem  ved  Regjeringens  Hjælp. 
Jeg  véd  nok,  at  man  vil  svare,  at  dette  er  umuligt,  da  det 
vilde  være  et  Indgreb  i  Ejendomsretten,  men  jeg  fastholder, 
hvad  jeg  tidligere  har  fremført,  at  alle  disse  gamleMinder, 
Gravhøje,  Stensætninger,  Runestene  osv.  ere  en  National- 
ejendom,  og  at  Staten  derfor  har  Ret  til  at  vaage  over  dem. 
Naar  man  kan  vaage  over  og  værne  om  de  antikvariske 
Sager,  som  Kirkerne  gjemme,  maa  man  ogsaa  kunne  udvide 
denne  Ret  til  alle  de  andre  Mindesmærker  fra  Fortiden. 

Oldsagernes  Tal  i  den  viborgske  Samling  er  nu  imellem 
12  og  1300,  og  næsten  alle  Stykkerne  hidrøre  fra  Fund  i 
Viborgs  nærmeste  Omegn.  Dette  har  en  væsenlig  Vigtighed, 
da  man  uden  Tvivl  ved  Hjælp  af  saadanne  lokale  Samlinger 
med  Tiden  kan  haabe  at  udrede  adskillige  Spørgsmaal  af 
Interesse.  Det  er  dog  ikke  disse  Forhold,  som  jeg  vil  gjøre 
til  Emne  for  nærværende  Meddelelse,  om  der  end  i  saa 
Henseende   kunde   være   et   og   andet   at  føre   frem;  jeg  vil 

16* 


238  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

alene  holde  mig  til  en  Omtale  af  de  Sager  i  Viborgsam- 
lingen, som  høre  til  de  mindre  kjendte,  samt  til  de  større 
samlede  Fund  og  til  nogle  af  de  Udgravninger,  jeg  selv  har 
ledet.  Udgravningerne  have  især  fundet  Sted,  hvor  de  alle- 
rede vare  begyndte  eller  paatænkte  af  Ejerne.  Langt  over 
Halvdelen  af  Samlingen  er  Enkeltfund,  dels  Markfund,  dels 
Mosefund  o.  Ign. 

Stenalderen. 

1.  En  større  Samling  af  Redskaber,  Potteskaar,  Knokler 
o.  s.  V.  fra  Køkkenmøddingerue  ved  Virksund.  —  Disse 
Dynger  have  givet  næsten  alle  de  Sten-  og  Benredskaber, 
som  findes  i  Samlingen  af  Køkkenmøddingsager,  og  de  vise 
ikke  nogen  synderlig  Ulighed  med  hvad  der  findes  andre 
Steder.  Af  Dyrelevninger  synes  det  mig,  at  Virksund  har 
temmelig  mange  Knokler  af  store  Dyr.  Blokke  eller  Kærner 
ere  ret  almindelige,  og  i  det  hele  har  vistnok  denne  Op- 
hobning været  rig,  men  den  er  nu  splittet  ad  paa  mange 
Maader.  Af  sjældnere  Sager  kan  nævnes:  a.  Enden  af  en 
lille,  sleben  Smalmejsel;  den  blev  funden  ved  en  af  Selskabet 
ledet  Udgravning.  (V.  O.  S.*)  Nr.  317).  —  b.  En  lille 
sleben,  tresidet  Kile.  Den  er  3"  lang,  og  Egen  er  2^". 
Den  ligger  imellem  Virksundsagerne,  men  da  den  mangler 
Nummer,  er  jeg  uvis,  om  den  virkelig  hører  hertil.  —  c. 
En  smukt  tildannet  Kile.  (V.  O.  S.  Nr.  1161).  d.  Et 
krogdannet  Flintstykke.  Der  findes  meget  tydelige  Smaa- 
slag  paa  Krogens  indre  Kant,  men  ikke  mindste  Spor  af 
Gnid.  (Jævnfør  Worsaaes  Fig.  18  og  19  Side  281  i  Viden- 
skabernes Selskabs  Oversigter  for  1861).  —  e.  Et  Bor. 
(V.  O.  S.  Nr.  1162).—  f.  En  Sænkesten  af  en  meget  blød 
Stenart  omtrent  som  Klæbersten;  den  er  omtrent  l\  Tomme 
tyk.    Omstaaende  Fig.  1  fremstiller  den  i  Fjerdedelstørrelse. 


*)  V.   O.   S.   -=   Viborg  Oldsag  Samling. 


VIBORGSKE    OLDSAGKR    OG    UDGRAVNINGER. 


239 


Fig.  1 


En  Sænkesten. 


(V.  o.  s.  Nr.  1099).  g.  Af  Benredskaber  er  der  kun 
fundet  en  Pren  4|"  lang  og  en  Hammer  af  Hjortetak. 

Desværre  ere  Køkkenmøddingerne  ved  Virksund  snart 
helt  tilintetgjorte,  da  man  har  brugt  det  meste  af  dem  til 
Vejfyld.  De  fandtes  paa  begge  Sider  af  det  smalle  Sund, 
dels  paa  den  lave  Strand  og  dels 
paa  Bakkeskraaningerne.  Jeg  har 
ellers  pletvis  fundet  smaa  Køkken- 
møddinger omkring  hele  Hjarbækvig, 
og  de  findes  vistnok  mange  flere 
Steder,  end  jeg  har  set  dem.  Jeg 
har  undersøgt  saadanne  Pletter  ved 
Vejen  langs  Ørredgaard  Mose,  paa 
Ørredgaards  Mark  imod  Stranden, 
paa  Tangen  Nord  for  Kvols  By, 
imellem  Dalsgaard  Præstegaard   og 

Stranden,  ved  Klosterhusene,  langs  den  vestre  Side  af 
Virksund,  ved  Færgegaarden  paa  den  østre  Side,  paa  en 
Bakkeskrænt  Vest  for  Lynnerup  og  ved  Laastrup  Aa  imellem 
Skringstrup  og  Viborgvejen.  Desuden  findes  der  endnu  en 
Ophobning  ved  Viborgvejen  tæt  ved  Hjarbæk,  og  der  har 
været  lignende  Ophobninger  ved  Kjølsen  og  paa  Bakkerne 
ved  Skalsaa.  Altsaa  paa  ialt  12  Steder  omkring  den  lille 
Hjarbækvig. 

2.  Det  kan  maaske  være  passende  paa  dette  Sted  at 
nævne  en  Baad  af  en  hulet  Egestamme  fra  Aaen  ved  Sender- 
mølle  samt  et  Par  Dobbeltaarer.  Den  mindste  af  disse  er 
funden  i  en  Mose  paa  Fur  og  er  kun  5  Kvarter  lang  (V.  O.  S. 
451);  den  længste  er  omtrent  dobbelt  saa  lang  og  er  funden 
i  en  Mose  ved  Rødkær -Station  (V.  O.  S.   1116). 

3.  I  et  større  Gravkammer  ved  Boller  Gaarde,  Romme- 
lund  Sogn,  Nørlyng-Herred,  som  jeg  fik  Lejlighed  til  at 
undersøge,  efterat  nogle  Stenhuggere  havde  forstyrret  det, 
fandtes:  1  omtrent  9''  lang  paa  de  to  Sider  sleben  Flint- 
kile, 1  i  to  Stykker   brudt  Landsespids  af  Flint ,   1   ukjendt 


240  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

lille  Flintredskab,  Brudstykke  af  et  smukt  Hængekar  af 
Ler,  4  større  hele  Ravperler  og  adskillige  Brudstykker, 
enkelte  Levninger  af  et  Skelet,  en  Del  Kulbrokker  og  nogle 
ildskørnede  Stykker  Flint.  (V.  O.  S.  Nr.  982—993).  Graven 
indeholdt  ellers  intet  af  Interesse. 

4.  Udgravningen  af  den  østlige  Gravhøj  af  de  saakaldte 
Smaahøje  paa  Gaardmand  Søren  Jensens  Mark  i  Kjølsen, 
Vorde  Sogn,  Nørlyng-Herred.  —  Højen  var  omtrent  8 
Fod  høj  og  36  Fod  i  Tværmaal;  ved  Foden  af  den 
fandtes  en  Kreds  af  mindre  Sten,  der  vare  stillede  umid- 
delbart paa  Jordens  Overflade  og  ikke  dannede  Udkanten 
af  en  Brolægning.  I  en  Afstand  af  henved  4  Alen  fra 
denne  Kreds,  men  tillige  2  Alen  oppe  i  Højen,  fandtes 
en  anden  Stenkreds,  men  de  enkelte  Sten  i  denne  vare 
større  end  Stenene  i  den  første  og  sluttede  tættere  sam- 
men. Saasnart  man  kom  indenfor  den  sidste  Kreds,  fandtes 
der  mange  Sten,  der  i  Førstningen  vare  mindre,  men  efter- 
haanden  bleve  større  og  større.  I  den  nordre  Side  af 
Højen  fandtes  højt  oppe  under  og  imellem  de  sammenhobede 
Stenmasser,  talrige  Kullevninger,  Potteskaar  og  brændte 
Knokler.  Alle  disse  mindre  Sten  vare  samlede  omkring  en 
større  og  dannede  ligesom  en  Kappe  omkring  Højens  Top. 
Men  under  dette  Dække  fandtes  mange  Sten ,  som  vare 
smukt  kløvede,  idet  man  havde  brugt  Stenenes  naturlige 
Kløvningsflader  til  at  vende  ind  i  Gravkamret.  Disse  Sten 
(Dæksten)  laa  imidlertid  ikke  vandret,  men  temmelig  uor- 
denlig, saa  at  det  saa  ud,  som  om  der  havde  fundet  en 
Sammenstyrtning  Sted,  der  havde  bragt  dem  ud  af  deres 
Leje.  Dette  var  ogsaa  Tilfældet,  idet  en  af  Sidestenene 
til  det  ovale  Gravkammer,  hvorover  de  flade  Sten  dækkede, 
var  styrtet  ind  i  Kamret  og  havde  bragt  dets  Loft  til  at 
styrte  ned.  Kamrets  Sidesten  vare  ogsaa  meget  smukt 
kløvede  og  vendte  deres  glatteste  Side  ind  imod  Gravens 
Indre.  Indgangen,  som  fandtes  i  Sydøst,  var  ikke  lukket 
med  en  Sten,  men  foran  den  var  der  stablet  en  Del  Smaa- 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 


241 


sten,  som  hvilede  paa  en  større  flad  Sten,  der  laa  i  Højde 
med  Gravkamrets  Gulv.  En  mindre  Sten  var  stillet  paa 
Kant  i  Indgangen  og  dannede  ligesom  et  Dørtrin.  Da  hele 
Kamret  var  afdækket  og  den  væltede  Sidesten  var  bragt 
bort,  blev  Sandet  omhyggeligt  bragt  ud  af  Graven.  I 
Bunden  dannede  det  en  temmelig  sammenhængende  Sand- 
masse, som  indesluttede  flere  Menneskeknokler.  Paa  Grund 
af  Sandets  Fasthed  og  Fugtighed  var  det  ikke  mulig  at  faa 
Knoklerne  hele  frem,  og  flere  Knokkeldele  kunde  aldeles  ikke 
skælnes.  De  fleste  Knokler  vare  omtrent  at  føle  paa  som 
trøsket  Træ.  Det  var  heller  ikke  mulig  at  iagttage,  i  hvilken 
Orden  Knoklerne  oprindelig  havde  ligget,  og  det  var  øjen- 
synligt, at  de  vare  komne  i  Uorden  ved  den  nedstyrtede 
Jordmasse.  Stykkerne  af  en  Hovedskal  laa  umiddelbart  ved 
Indgangen  medens  andre  Stykker  laa  i  Kamrets  nordre  Del. 

Fig.  2 


Ved  den  nøjagtige  Undersøgelse  af  Kamret  fandtes, 
foruden  Brudstykkerne  af  et  Lerkar,  3  Flintknive  og  et  lille 
tildannet  Flintstykke  af  en  egen  Form.  Det  er  omtrent  2" 
langt,  næppe  \"  bredt  og  tykt  og  har  over  Midten  en  tydelig 


242  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

Gnidflade.  Jeg  har  set  et  Par  lignende  Stykker  herfra 
Egnen  og  mener,  at  det  kan  have  været  et  Slags  Knap- 
stykké  til  at  sammenholde  en  Klædning,  idet  det  har  været 
fastgjort  ved  Hjælp  af  en  Snor  omkring  Midten.  Derved 
faar  man  da  ogsaa  en  Forklaring  af  Gnidfladen. 

Kamrets  Bund  var  brolagt  med  Smaasten.  —  Oven- 
staaende  Tegning  viser  et  Gjennemsnit  af  Højen  og  Kam- 
rets Form.  A  -  B  =  36  Fod.  Z)  —  C  --=  8  Fod.  1—13. 
Vægsten.  3.  Indstyrtet  Vægsten.  ab.  Ydre  Stenkreds. 
cd.  Øvre  Stenkreds.  y.  Kul,  Aske  og  Potteskaar.  x.  Ind- 
gangen og  flad  Sten  udenfor  den.     m.  Dørtrin. 

Broncealderen. 

Enkelte  Fund.  1.  En  meget  smuk  Øxe  af  en  finkornet, 
graalig  Stenart.  Den  har  omtrent  samme  Form  som  Nr. 
17  i  A.  P.  Madsens  Afbildninger  af  danske  Oldsager  og  er 
9"  lang.  Bladet  er  4"  bredt  og  har  paa  hver  Side  en 
Reliefprydelse  i  Zigzag,  som  jeg  ikke  mindes  at  have  set 
tilforn.  Dette  sjældne  Stykke  er  fundet  paa  en  Mark  ved 
Vesterbølle.     (V.  O.  S.  1208). 


2.  En  Syl  med  Bronceskaft,  omtrent  3"  lang.  Det 
ser  ud,  som  om  man  har  kunnet  skifte  Sylene  i  Skaftet. 
Skaftets  Form  stemmer  mest  overens  med  det  Qerde  Billede 
S.    130  i  Antikv.   Tisdskrift  for    1840—45.      I   det  samme 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  243 

Tidsskrift  for  1849—51  S.  110  findes  omtalt  en  Syl  med  et 
Bronceskaft,  der  skal  være  fundet  siddende  i  »et  lidet 
Broncestykke,  bestaaende  af  en  rund  og  ovenpaa  med  kon- 
centriske Ringe  og  Streger  prydet  Plade,  fra  hvis  Midte 
fremstaaer  et  Rør,  der  udvendig  er  prydet  med  to  Riller.« 
Skulde  disse  Syle  ikke  snarere  være  Drileredskaber,  naar 
man  tager  Hensyn  til  deres  solide  Montering?  Det  viborgske 
Exemplar  er  indleveret  sammen  med  et  Par  andre  Oldsager 
fra  Løvel,  men  det  er  ikke  oplyst  om  alle  Stykkerne  hore 
til  det  samme  Fund.     (V.  O.  S.  889). 

3.  En  meget  smuk  Kniv  med  Ringe  ved  Skaftet  som 
om  de  havde  hørt  til  en  Kæde.  Den  er  4"  lang  og  funden 
i  Vesterhølle  Sogn.     (V.  O.  S.  Nr.   1138). 

4.  En  Skjoldplade  fra  Laastrup.  Den  ligner  meget 
Billedet  5  paa  tab.  B  VI  i  Atlas  for  nordisk  Oldkyndighed. 
(V.  O.  S.  Nr.  357). 

5.  En  Ring,  8''  i  Tværmaal,  med  meget  raa  Prydelser 
og  til  at  aabne  og  lukke  ved  en  Fals.  Den  skal  være 
funden  i  Sjørring  Sø.     (V.  O.  S.  799). 

6.  En  Dolk  med  Skede.  Den  er  funden  i  en  Gravhøj 
ved  Højslev  og  er  meget  godt  vedligeholdt.  (V.  O.  S.  729). 
Den  er  omtrent  lO^"  lang,  men  dens  Spids  er  afbrudt. 
Af  Haandfanget  findes  Beklædningen  (af  Træ  eller  Horn) 
ikke  mere,  men  kun  Grebtungen  og  Knappen.  Knappen  er 
oventil  rudedannet  og  har  smukke  Graveringer,  hvori  der 
endnu  findes  en  mørk  Udfyldningsmasse.  Skeden  er  nu  lidt 
over  6"  lang  og  2|"  bred.  Den  er  dannet  af  tre  Lag; 
inderst  findes  en  Udforing  af  Skind  med  Haarsiden  indad 
imod  Klingen,  derpaa  følge  tynde  Træstykker,  der  sammen- 
holdes ved  to  småle,  sammensyede  Læderstrimler;  og  uden- 
om det  hele  er  der  en  ydre  Læderskede,  som  ikke  har 
været  sammensyet,  men  har  været  presset  eller  limet  sam- 
men, muligvis  for  at  man  ikke  skulde  se  Sammenføjningen. 
Langs  Skedens  Midte  er  der  en  ophøjet  Ribbe.  Den  hele 
Bygning   af  Skeden  stemmer   altsaa   med   den  Sværdskedes, 


244  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

som  fandtes  ved  Hvidegaardsfundet  (Jævnfør  C.  F.  Herbst 
Hvidegaardsfundet,  Annaler  for  nordisk  Oldk.  1848;  Nordisk 
Tidsskrift  for  Oldkyndighed  II  B.  294  og  329). 

7.  En  Pincet,  der  paa  Siderne  af  Haandfangets  La- 
meller har  fremstaaende  S  formede  Prydelser  (altsaa  ialt  4). 
Den  er  omtrent  2^"  lang,  og  forneden  er  den  1^"  bred. 
løvrigt  svarer  den  uden  al  Tvivl  til  den  Pincet  fra  Udby 
ved  Kalundborg,  der  omtales  i  Antikvarisk  Tidsskrift  for 
1843—45  Side   126.     (V.  O.  S.  Nr.  711). 

Samlede  Fund.  8.  Et  Hængekar  med  temmelig  raa 
Prydelser  indgraverede  paa  Bunden.  Det  er  8''  i  Tværmaal 
og  3"  dybt.  Indeni  det  laa  2  Haarringe  og  et  dobbelt 
skaalformet  Spænde  med  en  løs  Naal,  der  ved  en  Gaffel 
rider  paa  den  Bøjle,  som  forener  Skaalene.  Naar  Naalen 
var  fæstet  i  Klædningen,  lukkede  man  for  den  ved  at  spænde 
den  over  en  lille  Tap.  Disse  Sager  fandtes  omtrent  1  Alen 
under  Jorden  ved  den  saakaldte  Snurre  paa  Viborg  Hede. 
(V.  O.  S.  Nr.  235.  238).  Det  er  ikke  den  første  Gang,  at 
lignende  Fund  ere  gjorte  i  denne  Egn,  saasom  ved  Breds- 
gaard,  Ravnstrup  Sogn,  Nørlyng  Herred  (Jævnfør  Aarsbe- 
retning  fra  d.  k.  n.  Oldskriftselskab  for  1839,  Side  21)  og 
ved  Over- Viskum,  Sønderlyng  Herred  (Jævnfør  Antikv. 
Tidsskrift  1843—45,  Side  233). 

9.  I  en  Høj  paa  Vordegaards Mark,  Vorde  Sogn  fandtes: 
1  Landsespids  af  Flint,  1  i  fire  Stykker  brudt  Bronce  Sværd, 
1  større  Brudstykke  af  en  ^Halsring  med  Stregeprydelser, 
flere  Brudstykker  af  Haandledsringe,  2  større  Broncenaale 
med  fladt  Hoved,  2  Pincetter,  2  Pilespidser,  3  Syle  og  1 
Kniv  samt  nogle  Brudstykker  af  Knive.  Desværre  mangler 
man  nærmere  Underretning  om  dette  rige  Fund.  (V.  O.  S. 
Nr.  261-277). 

10.  I  en  Høj  paa  Sundstrup  Mark  fandtes  en  Urne 
med  Laag  og  imellem  Knokkelstumperne  laa  en  Kniv  og  en 
i  Oldtiden  sammenloddet  Broncepincet.  Lodningen  er  meget 
mangelfuldt  udført   og   tyder  altsaa   paa,   at   man   ikke   ret 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  245 

har  forstaaet  den  Konst  (Jævnfør  C.  Engelhardt:  Museet  for 
de  nordiske  Oldsager,  Tredie  Udgave  S.  12).  (V.  O.  S. 
994—996). 

11.  I  en  Høj  paa  Vibæk  Mark,  Tastum  Sogn  fandtes: 
1  større  Naal  med  fladt  Hoved,  1  Kniv,  1  mærkelig,  stor 
Hægte,  2  Syle,  1  Beslag  og  nogle  Brudstykker  af  Broncetraad. 
(V.  O.  S.  Nr.  306 — 312).  —  Senere  fandtes  i  den  samme 
Høj:  1  smuk  Flintkniv,  1  halvmaanedannet  Flintstykke,  1 
tresidet  ukjendt  Flintredskab,  1  større  Broncenaal,  1  T-for- 
met  Hægte  eller  Knap,  2  Syle  og  nogle  Brudstykker  af 
ildskørnede  Bennaale,  samt  flere  Brudstykker  af  Urner. 
^V.  O.  S.  Nr.  450—459). 

12.  I  en  Høj  ved  Bjerregrav,  Rinds  Herred,  fandtes: 
1  skæv  Urne  omtrent  IT'  høj  og  med  et  Laag,  der  var 
dannet  af  en  Gneusskive.  I  Urnen  laa  1  Naal  med  fladt 
Hoved,  1  Ring  1^"  i  Tværmaal,  1  Ring  J''  i  Tværmaal,  1 
meget  smuk  Mejsel  1{''  lang,  2  Syle,  1  Blyperle  af  Form 
omtrent  som  en  af  de  almindelige  Lerdupper  men  meget 
mindre,  1  lille  Perle  af  en  ukjendt  Masse,  2  korsdannede 
Benknapper  og  1  rund  Knap  af  ildskørnet  Ben.  (V.  O.  S. 
Nr.  679—689). 

Blyperlen  er  især  paafaldende  i  dette  Fund,  og  da  den 
har  nogle  egne  Prydelser,  som  ikke  syntes  mig  at  ligne, 
hvad  der  ellers  sees  imellem  Broncesager,  var  jeg  noget 
tvivlsom  med  Hensyn  til,  hvorvidt  alle  disse  Sager  virkelig 
hørte  til  et  Fund  fra  den  samme  Tid.  Vi  have  imidlertid  senere 
modtaget  en  saa  lignende  Perle,  at  de  synes  at  være  støbte 
i  den  samme  Form,  og  denne  Perle  angives  ogsaa  bestemt  at 
være  funden  imellem  Broncesager.  —  Benknapperne  svare 
fuldstændig  til  Billederne  i  Tidsskrift  for  Oldk.  II  Side  266, 
og  de  sees  ikke  saa  sjælden  endda  i  denne  Egn  sammen 
med  andre  Bensager  (Jævnfør  ogsaa  f.  Ex.  Antikv.  Tids- 
skrift 1843—45  Side  130).  Viborg-Samlingen  ejer  ogsaa 
et  Stykke,  der  ligner  den  paa  det  nævnte  Sted  aftegnede 
« Dobbeltmalle » ,   men   vor   er   firdobbelt.     Er  det   en  Malle, 


246  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

har  man  altsaa  kunnet  bruge  den,  om  ogsaa  det  yderste 
Led  blev  brudt,  idet  man  skar  det  bort  og  tog  det  næste  i 
Brug. 

I  Forbindelse  med  disse  Bensager  kan  omtales  et  Par 
«Trækkenaale»  (?)  af  Ben,  der  lignede  i  det  samme  Tidsskrift 
Side  21  omtalte  fra  Kvorning  Sogn,  Sønderlyng  Herred. 
I  Forhandlingsprotokollen  findes  anført,  at  de  ere  fundne 
oven  i  en  Urne  paa  Holris  Kroes  Mark,  Ginding  Herred. 
De  ere  omtrent  5-J"  lange  og  godt  |"  brede;  begge  eje  lidt 
krummede  som  et  Ribben ,  hvoraf  de  vistnok  ogsaa  ere 
dannede.  Det  ene  Stykke  er  fladt  med  et  stort  Hul  i  den 
ene  Ende,  der  synes,  noget  udslidt,  og  den  samme  Ende  er 
desuden  afrundet  som  et  Hoved  med  en  Krave  paa  hver  Side; 
nedenfor  det  større  Hul  findes  omtrent  ud  for  Kraven  et  noget 
mindre.  Det  andet  Stykke  ligner  det  første  men  med  den 
Ulighed,  at  det  paa  den  indre  Side  er  rendeformigt  udhulet. 
Den  udvendige,  konvekse  Side  har  indridsede  Stregepry- 
delser. Hovedet  er  desværre  her  brudt  midt  over.  (V.  O. 
S.  Nr.  418—419).  I  et  senere  kjøbt  Fund  (V.  O.  S.  738— 
745)  findes  Hovedet  af  et  saadant  Redskab. 

13.  Af  Hr.  Skolelærer  Schuster  kjøbtes  et  større 
Fund  fra  en  Høj  paa  Brandsirup  Mark.  Hr.  Schuster 
ledede  selv  med  vanlig  Omhu  Udgravningen  og  vaagede 
over,  at  de  fundne  Sager  kom  saa  hele  som  mulig  frem  af 
Jorden.  Fundet  indeholder:  1  lille  Flintkniv,  1  Sværd  med 
Skede,  men  denne  er  meget  opløst,  1  Paalstav  med  Brud- 
stykker af  Skaftet,  1  større  Kniv  tildels  med  Skede  og 
samraenrustet  med  en  jernholdig  uformelig  Klump,  1  Naal 
omtrent  som  de  saakaldte  Sikkerhedsnaale,  1  mindre  Kniv 
omhyllet  med  Læderstrimler,  1  Syl  med  Levninger  af  Træ- 
skaftet, 1  lille  Pincet,  1  Brudstykke  af  en  Pincet,  1  sam- 
menrullet lille  Læderstrimmel  med  ukjendt  Indhold,  1  spids 
Træpind,  1  Brudstykke  af  en  Menneskekindtand,  nogle 
smaa  bredhovedede  Søm  (?)  og  flere  andre  Brudstykker  der 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  247 

mulig  have  hørt  til  Beslaget  paa  Sværdremmen  eller  Sværd- 
skeden.    (V.  O.  S.  Nr.  963-975). 

Flintkniven  har  ligget  umiddelbart  sammen  med  Bronce- 
sagerne,  hvad  der  ogsaa  fremgaaer  af  den  grønne  Farve, 
som  den  har  faaet  af  Kobberiltet.  —  Sværdet  (22 J"  langt) 
har  et  meget  smukt  Haandfang,  og  Knappens  Udgraveringer 
have  været  udfyldte.  Skeden  har  indvendig  været  foret 
med  haarklædt  Skind,  men  da  den  er  en  Del  medtagen, 
frembyder  den  ellers  intet  mærkeligt.  —  Paalstavens  Lev- 
ninger af  Skæftningen  vise,  at  den  har  været  fastholdt  ved 
smalle  Læderremme  ligesom  paa  den  ved  Astrup  ved  Skive 
fundne,  der  omtales  i  Antikvarisk  Tidsskrift  for  1843—45 
Side  19.  Desværre  er  der  kun  levnet  meget  lidt  af  Skæft- 
ningen, og  det  synes  som  om  Udgravningen  i  dette  Tilfælde 
kunde  have  givet  et  større  Udbytte.  —  Den  større  Kniv, 
5|-"  lang  og  ved  Hæftet  1"  bred,  er  af  en  egen  Form.  Dens 
Skede  er  dannet  ved  at  gjennemskære  et  Stykke  Læder 
paa  flere  Steder  og  derpaa  afvexlende  ligesom  flette  Kniven 
ind  imellem  Hullerne.  Dette  smukke  Stykkes  Interesse 
øges  endvidere  ved  den  med  det  sammenrustede  jernholdige 
Masse,  som  jeg  ikke  har  kunnet  undersøge  nærmere,  fordi 
den  allerede,  da  jeg  fik  Sagerne  i  Hænde,  var  meget  med- 
tagen. En  Del  af  den  seer  ud,  som  om  den  kunde  skrive 
sig  fra  et  lille  Knivblad  af  Jern,  men  muligvis  hidrører  den 
hele  forvitrede  Masse  kun  fra  et  Stykke  Svovlkis,  som  jo 
af  og  til  findes  i  Gravhøjene.  (Jævnfør  saaledes  Nordisk 
Tidsskrift  for  Oldk.  B.  H  Side  294).  -  I  et  mindre  Fund 
fra  Ingstrup,  Rødding  Sogn  fandtes  i  en  Urne  foruden  en 
Kniv,  en  Pincet  og  en  Knap  ogsaa  nogle  Stykker  af  en 
lignende  jernholdig  Masse.     (V.  O.  S.  Nr.  882—885). 

Den  med  Læder  omvundne  Kniv  minder  baade  ved 
Form  og  Omvikling  i  høj  Grad  om  en  lignende  Kniv  i  Hvide- 
gaardsfundet  (Annaler  f.  n.  Oldk.  1848  PI.  V.  3.)-  -  Den 
sammenrullede  Læderstrimmel  med  Indhold  har  kun  en 
Længde   af  henimod   en  Tomme.      Den   kan   mulig  svare  til 


248  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

nogle  af  de  mærkelige  Sager,   som  fandtes  i  Gravhøjen  ved 
Hvidegaard. 

Udgravninger.  14.  I  Yorde  Sogn,  Nørlyng  Herred,  ved 
den  nordlige  Side  af  den  lille  "Lyng  Sø»  ligger  en  større 
Gravhøj  «Søhøj».  Ved  at  bore  med  en  Mergelsøger,  viste 
det  sig,  at  hele  Højens  Top  var  dækket  af  Sten,  der  i  Reglen 
kun  laa  en  Alen  under  Overfladen,  og  flere  af  dem  kom 
allerede  tilsyne  ved  at  afskrælle  Lyngtørven.  Stenene  laa 
tæt  sammenpakkede  som  i  en  Brolægning.  Der  blev  fra  Syd- 
øst til  Nordvest  gravet  en  4  Alen  bred  Grøft  tværs  igjennem 
Højen.  I  en  Afstand  af  omtrent  4  Alen  fra  Højens  Top 
saaes  en  omtrent  4  Tommer  tyk  Stribe  i  Sandet,  der  inde- 
holdt Aske,  Kulstøv  og  Kulstykker.  Dette  Lags  Brede  var 
ikke  stor,  omtrent  1  —  1^  Alen,  og  da  det  viste  sig  regel- 
ret paa  hver  Side,  findes  det  uden  Tvivl  i  en  Kreds 
omkring  den  hele  Høj.  Ved  den  fortsatte  Gravning  saaes 
det,  at  Stenene  kun  fandtes  i  den  øvre  Del  af  Højen,  og 
at  de  laa  stablede  paa  en  Sanddynge,  hvorigjennem  Søgeren 
lettelig  førtes  ned.  Under  de  øverste  Sten  laa  en  Mængde  Kul 
og  Aske  paa  hver  Side,  men  i  den  nordvestlige  Gjennem- 
skæring  imod  Nord,  i  den  sydøstlige  imod  Syd.  Det  saa 
næsten  ud  som  om  større  Brande  havde  været  samlede  paa 
disse  Steder.  Under  Kullene  laa  en  Del  brændte  og  brudte 
Knokler.  I  den  vestlige  Side  af  den  nordvestlige  Gjennem- 
skæring  laa  en  Del  Potteskaar  af  Kar,  der  vare  blevne  itu- 
slaaede  før  Nedlægningen.  Enkelte  af  dem  vare  sammen- 
kittede  ved  en  sort  Masse  (Kulstøv),  men  hverken  imellem 
dem  eller  imellem  Knoklerne  fandtes  noget  Redskab.  Heller 
ikke  saaes  det  mindste  Spor  af  Er,  som  kunde  tyde  paa, 
at  Broncesager  havde  været  henlagte  der,  og  ligesaalidt 
havde  noget  af  de  Flintstykker ,  som  kom  tilsyne  ved 
Gravningen,  paa  en  Undtagelse  nær  (et  Brudstykke  af 
en  sleben  Flintkile),  det  mindste  Tegn  paa  Tildannelse. 
Imellem  de  midterste  Sten  fandtes  inlet,  men  flere  af 
dem    og    især    de    yderste    vare    ildskørnede    og    gik    let    i 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  249 

Stykker.  Stenene  syntes  ifølge  deres  Leje  kun  at  skulle 
danne  et  Midtpunkt;  en  af  dem  var  større  end  de  andre, 
langstrakt  og  temmelig  smal;  den  var  stillet  saaledes,  at 
dens  Længdelinie  pegede  i  Nord  og  Syd.  Da  Grøften  var 
fuldført,  blev  hele  Stendækket  udgravet  til  Siderne  og  paa 
flere  Steder  blev  der  i  Bunden  af  Grøften  gravet  Huller 
ned  i  det  gule  Sand, -som  ogsaa  findes  under  Hedens  Lyng- 
tæppe udenfor  Højen.  En  svag  mørk  Stribe  syntes  hist  og 
her  at  tyde  paa  det  gamle  Jordsmon.  —  Imellem  den  ud- 
kastede Sandmasse  fandtes  senere  en  smuk  baaddannet 
Hammer  af  en  lysgraa  Stenart.  Højen  var  24  Alen  i  Tvær- 
maal  og  5  Alen  høj. 

15.  I  det  samme  Sogn  og  paa  den  samme  Ejendom 
ligger  ^^Klaunhøjv ,  ved  hvilken  der  er  den  Mærkelighed,  at 
man  har  brugt  de  stedlige  Forhold  paa  en  egen  Maade  for 
derved  at  spare  en  Del  Arbejde  og  dog  give  Højen  et  frem- 
trædende Ydre.  Højen  er  nemlig  opført  paa  Skrænten  af  et 
Bakkeparti,  der  temmelig  brat  sænker  sig  imod  den  nedenfor 
liggende  større  Mosestrækning,  Kun  i  den  yderste  og  øverste 
Del  af  Højen  fandtes  et  lagdelt  Muldlag,  medens  Kærnen  ude- 
lukkende var  dannet  af  Sand,  saa  at  jeg  fik  det  Indtryk  af  den 
hele  Ordning  af  Jordmasserne,  at  man  først  har  opført  en 
Sandhøj  og  tilsidst  har  dækket  denne  med  flere  Lag  Lyng- 
eller Græstørv.  Omtrent  en  Alen  indenfor  Højens  Omkreds, 
fandtes  det  almindelig  forekommende  Stengærde,  men  det 
var  kun  fuldstændigt  i  den  Del  af  Gjennemskæringen,  som 
laa  i  Sydøst.  Imod  Nordvest  fandtes  derimod  kun  to  større 
Sten,  men  i  den  samme  Afstand  fra  Omkredsen  som  Stengærdet. 
De  stod  omtrent  en  Alen  fra  hinanden,  og  kunne  mulig 
have  været  bestemte  til  at  danne  en  Indgang,  naar  Gærdet 
havde  været  fuldstændigt.  Lige  i  Sydøst  fandtes,  umiddel- 
bart foran  Kredsen  og  støttende  sig  til  den,  opstillet  en 
Urne,  der  var  omsat  med  mindre  Sten.  Omkring  Urnen  laa 
Levningerne   af  et   ringdannet   større  Lerstykke,   der   mulig 


250  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

har  været  Kraven  af  dens  Laag  eller  Fodstykke;  i  den 
fandtes  intet  Konstprodukt. 

Indenfor  Gærdet,  men  mere  imod  Syd,  stod  en  anden 
Urne ,  som  ligeledes  støttede  sig  til  det.  Den  var  mindre 
end  den  første,  smallere  og  tildels  falden  sammen,  og  den 
stod  paa  en  flad  Sten.  I  Mundingen  af  den  var  der  et  Slags 
Laag  af  en  uformelig  Lermasse.  Imellem  Knokkelstumpefne 
fandtes  følgende  Sager:  1  lille,  flad  Trækkenaal  af  Ben, 
som  var  brudt  i  Øjet,  1  større  tyk  Bennaal  (i  flere  Stykker), 
1  lignende,  ildskørnet  Naal  og  et  lille  Stykke  Rav.  — 
Længer  inde  imod  Midten  af  Højen  (omtrent  3  Alen)  og 
omtrent  en  Alen  under  Ovret  fandtes  en  lille  isoleret  Samling 
af  Sten,  hvorimellem  laa  Levningerne  af  en  Urne  og  nogle 
Knokkelstykker.  Midt  i  Højen  laa  Brudstykker  af  et  lille 
Lerkar  og  ved  dem  en  Flintkile  og  nogle  afrundede  Flint- 
stykker, der  mulig  kunne  have  været  brugte  til  et  eller 
andet,  da  de  have  Mærker  af  Slag  paa  Kanterne.  Imellem 
det  udkastede  Sand  laa  et  Stykke  af  en  Flintkniv.  — 
Gærdet  blev  undersøgt  baade  imod  Syd  og  Øst,  men  der 
fandtes  ikke  flere  Urner. 

16.  nSnekkedalshøjii  ligger  Sydøst  for  Klaunhøj  og 
ligeledes  ved  Randen  af  et  af  denne  Egns  talrige  Mosedrag. 
Højen  var  helt  igjennem  dannet  af  Muldjord,  der  var  mør- 
kere end  den  findes  paa  de  nærliggende  Marker.  I  Toppen 
fandtes  en  Del  store  Sten,  som  dog  ikke  laa  i  Orden;  men 
omtrent  2  Alen  under  Ovret  fandtes  hist  og  her  enkelte 
Potteskaar  imellem  Stenene,  og  de  vare  vistnok  ikke  Levninger 
af  Gravkar,  da  der  ikke  fandtes  Knokkelstumper  imellem  dem. 
Derimod  fandtes  i  Sydøst  en  Hob  af  omhyggelig  kløvede 
større  Skærver.  De  vare  stillede  omkring  en  mindre  Urne, 
som  kom  hel  frem.  Den  manglede  Laag  og  stod  paa  en 
flad  Sten.  I  den  fandtes  en  Broncenaal,  en  flad  Ravperle 
og  2  smaa  Sten,  der  mulig  kunne  have  tjent  i  et  eller 
andet  Øjemed.  —  Imod  Øst  omtrent  3  Alen  fra  denne 
Urne    fandtes    en    noget    større.      Den    stod   imellem   nogle 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  251 

ukløvede  Sten.  Den  havde  heller  intet  Laag  og  imellem 
Knoklerne  i  den  laa  kun  en  lille  Syl.  Udgravningen  blev 
ikke  helt  fuldført. 

17.  Den  sydvestlige  af  de  saakaldte  »Trehøje«  i 
Fiskbæk  Sogn,  Nørlyng  Herred,  var  af  Ejeren  bestemt  til  at 
sløjfes,  dels  for  at  han  kunde  bruge  dens  Muld,  og  dels  for 
at  han  kunde  faa  Sten  til  en  Bygning.  Da  jeg  kom  til 
Højen,  havde  man  allerede  borttaget  en  Kreds  af  Sten,  som 
omgav  den,  og  man  havde  desuden  bortkørt  et  Stykke 
af  dens  sydøstlige  Side.  Derved  opdagede  man  3  Urner, 
som  skulle  have  staaet  temmelig  nær  indenfor  Stenkredsen 
og  vare  omgivne  af  mindre  Sten.  De  to  Urner  havde  inde- 
holdt enkelte  Broncesager,  men  «Smaatteri»,  og  vare  til- 
intetgjorte. Den  tredie,  som  havde  staaet  lige  i  Sydøst 
blev  mig  vist.  Den  var  temmelig  høj  og  ualmindelig  vid, 
men  den  var  klodset  gjort  og  brudt  i  Stykker.  Der  fandtes 
en  lang  Bennaal  i  den. 

Ved  Hjælp  af  den  allerede  skete  Udgravning  dannedes 
der  en  bred  Gang  tværs  igjennem  Højen.  Kun  lidt  ovenfor 
Højens  Bund  fandtes  en  Række  af  Sten,  som  dog  ikke  gik 
rundt  om  Højen,  men  kun  dannede  et  Bælte  omtrent  fra  Syd 
til  Øst.  Temmelig  tæt  under  Ovret  fandtes  midt  i  Højen  en 
større  flad  Sten  og  under  den  stod  en  rummelig  Urne,  der  var 
trykket  i  Stykker  af  Overliggeren,  da  den  ikke  var  omsat  med 
Støttesten,  men  stod  frit  imellem  Kul  og  Aske.  I  dens  Bund  laa 
ogsaa  Kul  og  Aske  og  ovenpaa  dette  stod  en  mindre  smuk 
Urne  (Krukke)  og  en  Kop;  disse  vare  begge  fyldte  med  Jord, 
enkelte  ildskørnede  Knokkelstykker  og  nogle  Kul,  men  der 
fandtes  intet  Redskab  i  dem.  Lidt  dybere  nede  i  Højen  laa  en 
lille  Samling  af  Sten  med  Kul  og  Knokkelstumper  imellem 
og  deri  fandtes  en  lille  Hvæssesten  og  et  Brudstykke  af  en 
Armring  af  Bronce.  Nærmere  imod  Bunden  laa  der  enkelte 
større  Sten  og  under  en  af  dem  i  et  Lag  hvidt  Sand,  der 
synes  at  have  dækket  hele  Midten  af  Højens  Bund,  laa  et 
spiraldannet  Guldarmbaand.    Dette  er  dannet  af  en  dobbelt 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  17 


252 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 


Guldtraad,  der  er  lagt  i  en  Spiral  (5  Vindinger),  og  det  vejer 
omtrent  3  Lod.  Ved  den  fortsatte  Gravning  fandtes  iøvrigt 
intet,  ligesom  Højen  heller  ikke  ellers  frembød  noget  mærk- 
værdigt i  sin  Sammensætning.  Den  var  omtrent  60  Skridt 
i  Omkreds  og  henimod  4  Alen  høj.  I  Tegningen  er  aa'  Sten 
omkring  Højen,  hh'  Sten  omkring  Højens  Sider.  c.  Dæksten 
over  en  Urne.  d.  Fritliggende  Sten.  ee'  Urner.  f.  Guldarm- 
baandet.     g.  Broncering.     mn.  Strandsand. 


Fig   4. 


18.  Omtrent  en  halv  Mil  Syd  for  Vammen  Kirke, 
Sønderlyng  Herred,  ligger  paa  begge  Sider  af  Viborgvejen 
en  Række  Høje,  af  hvilke  nogle  ere  temmelig  store.  De 
kaldes  tilsammen  « Tinghøjene  %  men  nogle  af  dem  have  og- 
saa  egne  Navne,  saasom  «Bavnehøj».  Den  Høj,  som  paa 
den  højre  Side  ligger  nærmest  ved  Viborgvejen,  kaldes  spe- 
cielt Tinghøj,  og  det  var  denne,  som  jeg  lod  gjennemgrave. 
Den  var  aldeles  fyldt  med  Sten,  saa  at  vi  næppe  vare  en 
Alen  under  Ovret,  førend  Arbejdet  blev  meget  trælsomt. 
5  Mand  arbejdede  næsten  hele  Dagen  paa  at  bringe  Sten 
ud  af  Højen.  Yderst  vare  Stenene  større  og  stillede  saaledes, 
at  de  tjente  til  Grundlag  for  de  mindre  ovenpaa  stablede 
Sten.  Da  vi  naaede  længer  ind  i  Højen,  var  Muldjorden, 
hvoraf  Højen  var  dannet  udvendig,  ikke  engang  trængt  ned 
imellem  Stenene ,  der  laa  over  hverandre  uden  den  mindste 
Orden.  Det  holdt  haardt  at  komme  igjennem  hele  Sten- 
hoben, og  vi  naaede  Højens  Bund,  der  var  omhyggelig  bro- 
lagt,  uden   at   finde  hverken  Gravkammer  eller  Spor   af  en 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  253 

Begravelse.  Kun  hist  og  her  saaes  Levninger  af  Kul  i 
Muldjorden,  og  henimod  Midten  fandtes  en  meget  opløst 
Tand  af  en  større  Drøvtygger.  Der  blev  borttaget  Sten 
fra  den  dannede  Gangs  Sider,  men  vi  maatte  tilsidst  høre 
op  dermed,  da  Højen  mere  og  mere  styrtede  sammen.  Den 
var  omtrent  o  Alen  høj  og  30  Alen  i  Tværmaal. 

Ved  i  den  nordvestlige  Del  af  Gangen  at  udtage  de 
ovenfor  omtalte  større  Sten,  saaes  det,  at  en  af  disse  var 
en  ved  Konst  hulet  Gneus.  Den  er  dannet  som  et  Trug,  men 
aaben  i  den  ene  Ende,  saa  at  den  ikke  er  skikket  til  at  bruges 
til  at  indeholde  en  Vædske.  Da  Stenen  var  fugtig  og  noget 
mør,  var  jeg  ikke  strax  sikker  paa,  om  den  var  frembragt 
ved  Konst  eller  ikke,  uagtet  jeg  nok  mente  det;  jeg  blev 
derfor  glædelig  overrasket  ved  at  finde,  at  Nabostenen  var 
tildannet  paa  en  lignende  Maade  og  syntes  at  være  hen- 
stillet som  en  Fortsættelse  af  den  første.     De   havde  begge 

Fig.  5  A. 


den  udhulede  Side  vendt  ind  imod  Højens  Midte  og  havde 
de  aabne  Ender  sammenstillede,  saa  at  Arbejdsfolkene  endog 
klagede  over,  at  det  smukke  Trug  var  brudt  midt  over.  Det 
sidst  fundne  Trug  er  dannet  af  en  smuk  rødlig  Granit  og 
dertil  hulet  paa  en  egen  Maade  med  Afsatser,  saa  at  det  er 
helt  uligt  det  først  fundne.  Længer  inde  i  Højen  fandtes 
imellem  de  mindre  Sten  et  Brudstykke  af  en  hulet  Sten, 
men  paa  den  er  Hulningen  langt  mindre  dyb,  fordi  Stenen 
uden  al  Tvivl  er  brudt  under  Tildannelsen.  De  to  største 
Sten  have  en  saadan  Størrelse,    at  to  Mænd  med  Vanske- 

17* 


254  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

lighed   kunne    bringe   dem    op  paa  en  Vogn.      Bag  paa  det 
smukkeste  Kar  sees  Spor  af  en  forsøgt  Spaltning. 

Disse  udhulede  Sten,  som  nu  findes  i  vor  Samling,  er 
jeg  mest  tilbøjelig  til  at  tyde  som  Kornknusere,  skjønt  de 
ingenlunde  stemme  overens  med  den  Form,  der  findes  i 
Nordisk  Tidsskrift  for  Oldkyndighed  B.  I.  Side  438.  PI. 
IV.  Fig.  55.  (Jævnfør  B.  III.  Side  808).  Senere  har  jeg 
ligesom  faaet  en  Stadfæstelse  for  min  Gisning  ved  i  « We- 
stermanns Monatsheftew  for  Juni  1866  at  se  et  Billede,  der, 
efter  en  Tegning  af  Livingstone,  fremstiller  Tillavningen  af 
Mel  i  Sydafrika.  Stenen  har  fuldkommen  samme  Form  som 
de  i  Tinghøj  fundne.  En  saadan  Mølle  sættes  i  Afrika  paa 
en  Maatte,  der  efterhaanden  modtager  det  knuste  Korn,  naar 
det  skubbes  ud  fra  Stenens  aabne  Ende.  Vedstaaende  Teg- 
ning, en  Kopi  af  det  ovennævnte  Billede,  fremstiller  Melets 
Grutning. 

Fie.  6. 


Efterat  jeg  var  bleven  opmærksom  paa  disse  Sten,  har 
jeg  fundet  dem  overalt  her  i  Egnen  snart  af  grovkornet  og 
snart  af  mere  finkornet  Masse.  De  ere  saaledes  temmelig 
almindelige  omkring  Vammen,  ved  Iller  i  Grønbæk  Sogn,  i 
Vindum  Sogn  o.  s.  v.  Tit  sees  de  indmurede  i  Gaardene 
som  Hundetruge.    Skulde  ikke  flere  af  de  store  »Slibesten« 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  255 

være   saadanne   Kornknnsere   af  en  finere  Slags   saasom  til 
en  yderligere  Behandling  af  Melet? 

I  Forbindelse  med  disse  Sten  kan  jeg  ikke  værge  mig  for 
at  omtale  nogle  andre  mærkelig  tildannede  Sten,  som  saa 
godt  som  findes  overalt  her  i  Egnen.  De  ere  næsten  altid 
mindre  end  et  Barnehoved  og  ere  næsten  ene  dannede  af 
den  haarde  Kvartsit.  Deres  Særkjende  er,  at  de  paa  de 
fleste  fremstaaende  Kanter  ere  stærkt  slidte  og  ujævne,  me- 
dens Kvartsitens  naturlige  Overflade  som  Rullesten  er  smuk 
glat.  De  findes  mest  ved  mindre  Vandhuller,  og  jeg  har 
en  Gang  (i  Vorde  Sogn)  fundet  et  Exemplar  i  en  Gravhøj 
fra  Broncealderen.  Have  de  staaet  i  Forbindelse  med  de 
ovenfor  omtalte  Gruttesten  eller  Kornknusere,  maa  de  have 
tjent  som  Haandsten  til  at  knuse  Kornet.  De  ru  Kanter 
ere  da  frembragte,  forinden  de  toges  i  Brug,  thi  Kornknus- 
ningen  alene  kunde  ikke  saaledes  indvirke  paa  Kvartsiten; 
de  bleve  altsaa  forinden  tildannede  til  det  Brug,  man  vilde 
gjøre  af  dem.  Naturen  kan  i  ethvert  Fald  ikke  have  givet 
dem  de  omtalte  Mærker,  thi  man  maatte  da  finde  disse 
mere  regelret  over  Stenens  Overflade,  og  hvorfor  skulde  de 
da  findes  næsten  udelukkende  paa  Kvartsiterne? 

Jernalderen. 

Af  Sager  fra  denne  Tid  har  Viborgsamlingen  kun  lidt, 
og  det  indskrænker  sig  saa  godt  som  til  helt  enkeltstaaende 
Fund,  saasom  nogle  Perler  fra  Brandstrup  (V.  O.  S.  216 — 
220),  en  Træskaal  fra  en  Mose  ved  Vesterbølle  (V.  O.  S. 
1137),  der  meget  ligner  Nr.  6  PI.  17  i  Engelhardts  Vi- 
mosefundet,  samt  et  Brudstykke  af  et  Hjul,  der  ligner  det 
nævnte  Værks  PI.  15,28,  og  som  er  fundet  i  et  lille  Mose- 
hul i  Almind  Sogn  (V.  O.  S.  921). 

Udgravninger.  1.  Nordøst  for  Vammen  By  ligger  en 
hel  Samling  af  Gravhøje.  Ved  at  undersøge  en  af  disse 
Høje  fandtes  henimod  Midten  en  trappeformet  Opstabling 
af  større  Sten,  der  dannede  det  Ydre  af  et  Gravkammer. 
Den  ene  Dæksten   (en  flad  Gneus)   var   brudt  midt  over  og 


256  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    FDGRAVNINGER. 

presset  ind  i  Kamret,  som  var  fyldt  med  Jord.  Det  kostede 
en  Del  Ulejlighed,  at  t'aa  de  to  Stykker  af  Dækstenen 
op,  og  da  det  var  lykkedes,  borttoges  ogsaa  den  anden 
Dæksten.  Kamrets  Undersøgelse  var  møjsommelig,  thi 
Jorden  var  tæt  og  haard.  Desuden  havde  Regnen  den  fore- 
gaaende  og  den  samme  Dag  gjort  Jorden  endnu  mere 
bindende.  Da  Kamret  var  helt  renset,  saaes  Indgangen 
tydelig  lige  i  Øst.  Der  fandtes  ikke  Spor  af  Lig;  i  den 
søndre  Del  af  Gravkamret  optoges  følgende  Sager:  1  gul 
Glasperle,  1  Flusperle  af  en  egen  Form,  I  Brudstykke  af 
en  Perle  (?)  foruden  nogle  tildels  utydelige  Brudstykker  af 
Jernsager.  Lige  i  Syd  saaes  tydelige  Levninger  af  et  smalt 
Træstykke  (omtrent  1  Alen  langt);  ved  at  søge  at  hæve  det  op 
af  det  vaade  Sand,  viste  det  sig  helt  opløst,  ligesom  det 
ogsaa  viste  sig  at  være  Dækket  for  et  længere  Jernredskab. 
Jeg  lod  flere  af  de  tilstædeværende  tage  det  i  Øjesyn,  og 
alle  vare  de  enige  i,  at  det  utvivlsomt  havde  været  et  Sværd 
med  dets  Træskede.  Kamrets  Gulv  var  ikke  brolagt  med 
Sten  og  der  fandtes  ellers  intet  Redskab  eller  Smykke  i 
det.  Derimod  optoges  to  tildels  brudte  Lerkar  i  den  nordre 
Side  af  Kamret.  —  Naar  jeg  ovenfor  har  sagt,  at  jeg 
ikke  landt  noget  Lig,  maa  det  dog  mærkes,  at  jeg  imellem 
de  andre  Sager  hist  og  her  fandt  nogle  Klumper  af  en 
graagul  Masse,  der  mest  lignede  Smul  af  Knokler. 

Umiddelbart  udenfor  Dørstenen  stod  2  Smaakar.  De 
øgede  stærkt  min  Opmærksomhed  for  den  forbavsende 
Mængde  Potteskaar,  som  fremkom  under  hele  Udgravningen, 
og  bidrog,  til  at  jeg  faldt  paa  den  Tanke,  at  bringe  noget 
helt  ud  af  Stumperne.  Jeg  hjembragte  derfor  alle  Skaarene,  der 
fyldte  det  halve  af  en  Tørvekurv.  Derved  lykkedes  det  mig 
ogsaa,  at  faa  17  mere  eller  mindre  fuldstændige  Kar  samlede 
saaledes,  at  jeg  i  det  mindste  kunde  se  den  oprindelige 
Form.  De  fleste  have  været  større  Skaale  med  en  lille 
Hank  paa  Siden,  men  der  findes  ogsaa  smaa  Lerbægere  og 
en  Lerflaske  med  Mæanderprydelser  paa  Siderne  (Fig.  7).    Af 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 


257 


de  andre  Kar   have  nogle  Form  Fig.  7  \, 

som  Fig.  16,  17,  18,  19,  24,  25 

og  30  hos   I.  B.  Sorterup   (Jfr. 

Udsigt  over  Urner,  Gravkar  etc. 

i   Annaler    for   nordisk   Oldkyn- 

dighed  1844-45), 

Disse  talrige  Kar  synes  mig 
at  have  megen  Interesse,  thi  de 
staa  uden  Tvivl  i  Forbindelse 
med  de  Ceremonier,  som  fandt 
Sted  ved  Jordfæstelsen.     lalfald 

tyde   de   vel  paa,   at   der   baade   blev   spist  og  drukket  ved 
den  Lejlighed. 

2.  Ved  Markarbejde  havde  man  paa  Dalsgaard  Mark, 
Asmild  Sogn,  fundet  en  stensat  Grav,  der  indeholdt  adskil- 
lige større  og  mindre  Lerkar.  Graven  havde  ikke  noget 
Dække;   den   var  4  Al.  4"  lang,   2  Al.  9"  bred,   1   Al.  8" 


Fig.  8. 


dyb  og  laa  efter  Længden  i  Øst- Vest.  Der  fandtes  i  alt  20 
Lerkar,  og  paa  to  Steder  saaes  de  opløste  Brudstykker  af 
Jernsager  (Knivblade?).  Lerkarrene  stod  dels  i  Gravens 
Hjørner  og  dels  under  og  omkring  en  større  Sten  midt  i 
Gravens  østlige  Halvdel.  Karrene  ligne  i  Form  mest  de 
ovenfor  omtalte  fra  Vammen.     Hist  og   her  saaes   der  Kul 


258 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 


i  Graven,  men  ellers  fandtes  intet  i  den.  a — b  =  4  Al. 
4  Tom.  b  —  c^-2  AI.  9  Tom.  Dybden  =-  1  Al.  8  Tom. 
P  ==  Lerkar.     x=  Jern.     m  =  Større  Sten. 

Middelalderen. 

Det  er  paafaldende,  at  saa  faa  Sager  fra  denne  Tid, 
have  fundet  Vej  til  vor  Samling,  og  at  en  By  som  Viborg 
ikke  har  kunnet  yde  mere. 

Fig._  9  |. 


1.  En  Skakbrik  af  Hvalrostand, 
der  uden  Tvivl  er  fra  det  tolvte  Aar- 
hundrede,  idet  dens  Prydelser  fuld- 
kommen svare  til  den  Tids  Stil.  (Fig. 
9).  Den  er  omtrent  2''  bred  foroven  og 
ligesaa  høj.  Forneden  er  den  IJ". 
Tykkelsen  er  |"  forneden  og  ^^'^  for- 
oven. Den  er  uens  udskaaren  paa  de 
4  Sider,  idet  den  ene  brede  og  den  ene 
sniale  have  Udskæringer  af  Løvværk; 
de  andre  to  Sider  have  derimod  de 
for  den  ældre  Middelalder  saa  karak- 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  259 

teristiske  Dyreskikkelser.  Dette  gælder  imidlertid  kun  om 
Brikkens  øvre  Del,  som  er  skilt  fra  den  nedre  ved  en  tem- 
melig stor  Vulst.  Nedenfor  denne  findes  paa  selve  Foden 
atter  Figurer,  men  saaledes  at  der  findes  Dyreskikkelser 
under  Overstykkets  Løvværk  og  omvendt.  Denne  rigt  og 
smukt  skaarne  Brik  er  funden  i  Grunden  af  en  Bygning  i 
Hobro.     (V.  O.  S.  1117). 

2.  Fra  flere  af  Omegnens  Kirker  har  Samlingen  mod- 
taget de  almindelige  Relikvieæsker  af  Bly  med  indlagte 
Sager,  i  Reglen  smaa  Stumper  Tøj,  Bensplinter  o.  s.  v. 
Æskerne  have  ingen  Paaskrift.  —  Fra  Thorup  Kirke  er 
Æsken  af  Vox;  den  har  staaet  paa  en  Blyplade  og  har 
været  dækket  af  en  firkantet  Marmorplade.    (V.  O.  S.  1134). 

3.  Imellem  det  ikke  ringe  Tal  af  Røgelsekar  findes 
især  et,  som  vistnok  i  Alder  kan  maale  sig  med  den  om- 
talte Brik.  Det  er  i  romansk  Stil  og  har  de  samme  Dyre- 
skikkelser, som  findes  paa  saamange  af  Viborgegnens  Kirker. 
Det  er  fra  Bjerring  Kirke  (V.  O.  S.   639). 

4.  Fra  Bjerring  Kirke,  Middelsom  Herred,  findes  ogsaa 
en  ret  mærkelig  Lysestage  af  Jern  til  7  Lys.  De  7  Lyse- 
holdere staa  i  en  Række  og  i  den  samme  Højde  paa  den 
samme  Fod  og  hvile  i  en  Rende  af  Jern ,  hvori  rimeligvis 
det  nedsmeltende  Vox  har  skullet  samle  sig  (V.  O.  S.  851). 

5.  Et  gammelt  Hoved  af  en  blød  Stenart  (Klæber- 
sten?) har  uden  Tvivl  i  sin  Tid  været  brugt  som  Kapitæl 
i  en  eller  anden  Kirke.  Det  er  raat  udført  og  er  fundet  i 
Grunden  af  en  Bygning  i  Viborg  (V.  O.  S.  618). 

6.  Fra  den  meget  omtalte  Karup  Kirke  ejer  Samlingen 
et  ret  godt  vedligeholdt  Monstranshus  (V.  O.  S.  494),  der 
rimeligvis  er  fra  Slutningen  af  det  femtende  Aarhundrede. 
Det  er  c.  7  Al.  højt  til  Taarnets  Top  og  er  dannet  af  et  stærkt 
Egeskab  c.  3^  Al.  højt,  ovenpaa  hvilket  Taarnet  hæver  sig. 
Det  har  kun  Udskæringer  og  Spor  af  Farver  paa  den  forreste  og 
paa  den  højre  Side  og  har  derfor  vistnok  i  sin  Tid  staaet 
i   en  Krog   af  Kirken.      Foden    dannes   af  to   Planker,   ud- 


260  VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER. 

skaarne  som  hvilende  Løver,  men  den  ene  raaatte  paa  Grund 
af  Raadenskab  ombyttes  med  en  ny.  Skabet  har  to  Af- 
delinger, af  hvilke  den  øverste  indenfor  Døren  har  en  stærk 
Jerngitterlaage.  Foran  paa  Skabet  er  der  ned  ad  hver  Side- 
stolpe en  smukt  udskaaren  Rankeslyngning,  og  i  Døren  har 
der  i  gjennembrudt  Arbejde  været  udskaaret  Rum  og  et  Par 
Vaabenfelter,  som  nu  ikke  kunne  tydes.  Omkring  Skabets 
højre  og  forreste  Side  foroven  findes  en  udskaaret  Indskrift, 
der  har  været  fortsat  ned  paa  den  øverste  Dør.  I  Pontop- 
pidans Atlas  Tom.  IV.  S.  483  omtales  dette  Skab  «med 
Jern-Sprinkelverks  Døre  for  og  en  høj  durchsigtig  Pyramide  til 
atgjemme  Messe-Klæder,  Reliqvier  og  Hostien  udi«,  og  der- 
etter har  den  fuldstændige  Indskrift  været:  Ave  verum  cor- 
pus  Christi  natum  ex  Maria  virgine. 

7.  Fra  den  samme  Kirke  ejer  Samlingen  desuden 
Brudstykkerne  af  et  Røgelsekar  (V.  O.  S.  522).  Desuden 
maa  til  Sager  fra  den  samme  Kirke  mulig  endnu  regnes  nogle 
Helgenbilleder,  som  Samlingen  har  faaet  fra  Grønbæk  Kirke. 
Karupkirken  synes  nemlig  efter  et  Udsagn  i  Pontoppidans 
Atlas  S.  484  at  have  maattet  afgive  sine  Billeder  til  flere 
Steder  og  særlig  nævnes  Avensberg,  Grønbæk  og  Sørslev. 
De  her  omtalte  4  Billeder,  der  ifølge  Pontoppidans  Atlas 
S.  480  netop  synes  at  være  fra  Karup,  vare  de  eneste 
som  endnu  tandtes  i  Grønbæk,  og  at  de  i  en  forholdsvis  sen 
Tid  ere  komne  hertil,  synes  ogsaa  at  fremgaa  deraf,  at  de 
vare  opstillede  paa  Konsoller  fra  Christian  den  Fjerdes  Tid  *). 

I  Karup  Kirke  er  der  nu  ikke  meget  tilbage  af  dens  for- 
dums Udstyrelse,  og  det  indskrænker  sig  til  et  Par  Helgen- 
billeder, Præstens  og  Degnens  Stole  og  nogle  Granitbilleder. 


*  Min  Kollega  Hr.  Adjunkt  V.  Hejse  har  gjort  mig  opmærksom 
paa,  at  denne  Tidsbestemmelse  stadfæstes  af  en  Beretning  i 
Pontoppidans  Atlas  S.  496  om  »et  kunstigt  og  rart  Mariæ- 
Billede«  fra  Karup,  der  blev  flyttet  til  Avnsbjerg  af  Jørgen 
Marsvin,   som   netop   levede   under  Christian   den  Fjerde. 


VIBORGSKE    OLDSAGER    OG    UDGRAVNINGER.  261 

Til  for  nogle  Aar  siden  saaes  endnu  et  Par  Processions- 
stænger  i  den,  men  de  bleve  ved  en  af  de  aarlige  Over- 
kalkninger brugte  til  Kalkragere,  forinden  det  var  mulig  at 
frelse  dem.  Monstranshuset  blev  heldigvis  senere  reddet, 
endskjønt  det  allerede  var  paa  Vandring  ude  i  den  profane 
Verden. 

8.  Sluttelig  skal  kun  nævnes  to  Skafter,  der  aldeles 
svare  til  Fig.  1  og  3  Tab.  Il  i  Nordisk  Tidsskrift  for  Old- 
kyndighed  B.  III.  Side  287.  Det  ene  Skaft,  der  forestiller 
en  Mand,  som  spiller  paa  Sækkepibe,  er  fundet  i  en  Tørve- 
mose ved  Nørremølle  ved  Viborg  (V.  O.  S.  793).  Manden 
har  været  forgyldt,  og  Skaftet  har  havt  hvid  og  blaa 
Email.  —  Det  andet  Skaft  (V.  O.  S.  361)  er  fra  Laastrup, 
men  det  vides  ikke,  under  hvilke  Forhold  det  er  fundet.  — 


SMÅBEMÆRKNINGER  TIL  DE  TVENDE  UDGAVER 
AF  DEN  ARNAMAGNÆANSKE  MEMBRAN  NR.  674  A, 
4T<^,  NEMLIG  I)  DEN  PHOTOLITHOGRAPHEREDE  FRA 
1869,  D)  DEN  I  ANNALER  FOR  NORDISK  OLDKYN- 
DIGHED  FOR  1858  SIDE  51—98  (JF.  SST.  S.  171). 

AF  KONR.  GISLASON. 


I. 

Ua  den  korte  fortale  til  denne  (den  photolithographerede) 
udgave  indskrænker  sig  til  et  par  almindelige  punkter,  ville 
sagkyndige  læsere,  der  skelne  imellem  gisninger  og  virke- 
ligheder, ikke  anse  nedenstående  for  overflodigt,  uagtet  det, 
i  folge  sagens  natur,  må  være  minutiost. 

Den  nævnte  fortale  bemærker  i  almindelighed,  at  skrif- 
ten i  AM.  674  A,  4*° ,  er  på  sine  steder  nu  bleven  så  af- 
bleget, at  det  photographiske  aftryk  har  krævet  en  nodven- 
dig  efterhjelp,  og,  at  man  på  det  forste  blad  ved  khemiske 
midler  har  kunnet  lade  skriften  fremtræde  noget  tydeligere, 
end  for,  i  selve  håndskriftet.  —  Men  for  en  sprogforsker,  der 
måtte  ville  benytte  og  måske  henvise  til  den  her  omhand- 
lede udgave,  er  det  ikke  uvæsentligt  at  vide,  hvilke  steder 
selve  photographien  har  været  i  stand  til  at  gengive,  og 
hvilke  ikke.  Det  er  i  alle  tilfælde  en  ufuldkommenhed  ved 
et  sprogværk,  når  det  stotter  sig  til  falske  eller  i  det  mind- 
ste usikkre  citater,  selv  om  en  fortsat  undersogelse  ikke 
forandrer  det  vundne  resultat. 

I  det  folgende  betegner  det  store  tal  siden  og  det  lille 
linien  i  håndskriftet  (og   da  naturligvis  ligeledes  i  den  pho- 
tolithographerede udgave). 
1      Hele    denne    side    er  temmelig    afbleget.     Især  kunne 
folgende  steder  siges  at  være  utydelige. 
1  af  (pergamentet  beskadiget)       e[)  (pergamentet  beska- 
diget)      Selvlyden   i  ler  (.Der  har  muligvis  oprindelig 


SMÅBEMÆRKNINGER.  263 

Stået  l§r  —  dog  neppe)     Enden  af  linien,  hvor  der  må- 
ske står  en  bindestreg  (altså  fuei-) 

2  no    i  liniens   begyndelse      Selvlyden   i  rej)   (.Den   har 
mulig  været  §) 

3  nec  —  især  ne       o  i  oc       Tegnet  over  m 

4  ma      Tværstregen  over  i  i  Pel  (foran  hvilket  ord  der 
måske  har  stået  et  punctum) 

5  allra       c 

6  o  eller  ø 

7  de  1       .G.       Tegnet  over  m 

8  Stregen  over  a       .G.       [)øve 

9  &  fpara  vi[)  fur 

10  reit  ek  &  fen  (især  &) 
12  mm  1)It 

7 

14  m  e 

15  elucidariu 

e    7  t 

16  cqr  mvrqr 

7 

17  VU  nafne 

Fåheden  af  prikker  og  især  mangelen  på  bindestreger 
og  bredetegn  på  ovenstående  side  hidrorer  sikkert  fra 
dennes  afblegede  tilstand  (se  AnO.  1858  side  54 
note  3) 
2  1  egi  noget  utydeligt  ^  i  ol?l  lidt  beskadiget  (se  ej) 
1  1),  men  sikkert 
13-14  Overskriften  Boc  fia  Ijeit  elucidari'  utydelig 

14  IC  5  temmelig  utydeligt 

7  ...  " 

15  efat)  at  t)u  temmelig  utydeligt,  især  e  og  {) 

16  rk  j[)ic  til  nvt  utydeligt;  navnlig  er  c  meget  usikkert 

7 

17  Oagift.  utydeligt 

3ii  V  i  valt  halv  udraderet;  jf.  AnO.   1858  side  82  1-4 
4  1  Stregen  over  e  i  fé  utydelig 

15  Tegnet    over  r   står  i   membranen  nærmere  ved  enden 
af  linien 

16  in  ser  i  membranen  ikke  ud  som  m 

7  4  Et  hul  i  pergamentet  gor,   at   §tlon  næsten   ser   ud 


2tj4  SMÅBEMÆRKNINGER. 

som    etion    (.Herved    berigtiges     ordene   'eller   etion' 

AnO.   1858  side  56  note  4) 
12 16  Prikken    over    det    forste   o   i    ^ollo    er  tilfældig   og 

uden  betydning 
16  6  f  i  fundrleit  ligner  ikke  f  i  membranen 
22  7  lallar  læs  iallar 

25  4  En  bindestreg  står  ved  enden  af  linien 

8  Det  forste  e  i  uel{)e  lidt  utydeligt 

9  Ordene  vilia  fin  o  ere  tydelig  adskilte  i  membranen 

26  4  Den    forste    vocal  i   le  vi  do   har  ikke   fået   sin   fulde 

form  i  aftrykket 
38  7  Tegnet    over    1  (i  ni  go)    har  i   membranen  væsentlig 

samme  form,  som  det  over  o  i  samme  linie 
39 11  I  membranen  står  et  punctum  efter  cftz 
42  6  Skråstregen  over  b  o  c  står  i  membranen  næsten  over  c 

44  6  Membranen  har  intet  punctum  (ved  enden  af  linien) 

45  7  Den   til    an  horende   skråstreg  står  i  membranen  over 

fortrækket  af  n 
46 16  Den   forste    skråstreg   over   linien   står  i  aftrykket  lidt 
for  langt  til  venstre 
17  I  membranen  forbinder  ingen  streg  o  og  f  i  ordet  of 

47  5  t^  VI    er    endnu    fuldstændigt   og   fuldkommen   tydeligt, 

men  vil  vistnok  snart  for  en  del  bortsmuldre 

10  er  (i  er  o)  nu  noget  beskadiget 

48  5  Om  on  (i  on5)  gelder  det  samme,  som  om  {)Vi  47  5 

49  5  I  t^  fua  begynder  nu  u  fu  at  smuldre  hen 

11  o  (i  {)eff6)  begynder  at  smuldre  bort 

16  Det  endnu   fuldstændige  og  fuldkommen  tydelige  nefc 

(i  Ivnefc)  er  nær  ved  at  bortsmuldre 
7 

17  Af  I?  ev  al  la  er  nu  kun  \i  e  samt  tegnet  over  v  fuldkom- 
men —  eller  så  godt  som  fuldkommen  —  ubeskadiget 

50  5  f   {)  (i   of  t>a>j)   —   især   {)    —    begynder   at    smuldre, 

men  er  endnu  væsentlig  fuldstændigt  og  aldeles  tydeligt 
16  t  i  l)u  er  i  hensmuldrende  tilstand,  hvorved  det  fore- 
gående )j  ef  er  udsat  for  at  udrives 


SMÅBEMÆRKNINGER.  265 

17  Af  fam  er    ikke   alene   f  borte   (se   AnO.    1858  side 
74  note  7),   men  a  sidder  temmelig  lost,   og  m  (skont 
endnu   aldeles    tydeligt)   befinder   sig   i   en   smuldrende 
tilstand 
52  4  fe  (i  fcapar)  næsten  helt  bedækket  af  en  rustplet 

7  >j  skjules  nu  for  en  del  af  en  papirstrimmel 

54 13  Nedertrækket    på   y   er    længre   i    membranen,    end   i 

aftrykket 
55  5  Det  sidste  træk  af  det  a,   der  slutter  linien,    er  noget 

forlænget  i  membranen 

8  Over  {)  i  got)f  har  membranen    en   til   det   foregående 
o  horende  skråstreg  (jf.  AnO.   1858  side  76  le) 

9  il?'e  læs  i^'e 

60 15  Membranen  har  et  punctum  efter  v>jnet 
61  6  I  membranen  har  f  oventil  en  boining,   der  ikke  kom- 
mer tilsyne  i  aftrykket 
62 17  Måske  skal  her  læses  Ørvgleikr  for  Orvgleikr 
63  4  Det  sidste  bogstav  (n)  er  en  smule  beskadiget 

65  1  Efter  fua  ses  i  membranen  nogle  utydelige  træk 

3  llife  i  slutningen  af  linien  er  endnu  ubeskadiget,  men 
kan  let  bortrives 

5  For  iåg§tte   læs    iåg^tte   (.Den   til  §  horende  streg 
er  i  ovrigt  anbragt  næsten  over  det  forste  t) 

6  tt  beskadiget 

14  Et  noget  utydeligt  træk  levnet   efter  er  o  (i  enden  af 
linien) 

66  3  me  er  endnu  fuldkommen  tydeligt  og  sikkert,  men  vil 

vel  snart  bortsmuldre 
7 

4  Af  I? in   er  en   stor  del  af  I?,   en   stor  del  af  n,  samt 

'  tilbage 
6  Skråstregen  over  1  har  ikke  den  rette  plads  i  aftrykket 
8  Det  forste  ei  (især  1)  noget  beskadiget. 

Med  det  ovenstående  (fra  side  262  linie  29)  ville  læ- 
seren jævnfore  udgaven  i  AnO. 

Skrifttrækkene  ere  grovere  og  deres  omrids  mindre 


266  SMÅBEMÆRKNINGER. 

skarpe  i  de  photolithographiske  aftryk,  end  i  mem- 
branen. 

Enkelte  træk  —  navnlig  skråstreger  som  brede- 
eller bindetegn  —  ere  således  i  membranen  fine  og 
utydelige,  medens  de  ere  meget  tydelige  i  aftrykkene. 

Til  steder,  der  ikke  måtte  være  trådte  rigtigt  frem 
i  enkelte  aftryk,  uden  at  sådant  er  kommet  til  min 
kundskab,  kan  her  naturligvis  intet  hensyn  tages. 

IL 

(Jf.  AnO.  1858  side  171.) 
5322  fvst  læs  fvse  (se  den  photolithographerede  udgave, 
fortalens  sidste  side).  5323  dø  mas  c  eller  do  mas  c  (?). 
54 16  punctum  efter  lerefa[)er  er  nu  forsvundet  og  derfor 
udeladt  i  de  photolithographiske  aftryk.  55  is.  24  65  4  Ma- 
gister  læs  Magister,  5520  ok  læs  oc.  5523  for  isciln- 
iwgar  synes  at  burde  læses  iscilni/igar.  57 10  den  ene 
prik  efter  det  forste  G  beroer  på  en  trykfeil.  5723  ^eim 
læs  [)eiw?.  60 26  t)eir  læs  ^eir.  62 u  er  tegnet  efter 
dioflenow  måske  intet  bindetegn.  63 u  seipulus  læs 
scipulus.  646  punctum  (efter  sitt)  udgår.  659.14  67  24 
70 23  y  læs  v  (jf.  AnO.  1858  side  54  note  4,  samt  side 
171  rettelsen  til  73i2).  67 is  bruf)  guma  læs  brul)guma. 
6829  maNcvne  læs  maNkvne.  71  s  lifs  læs  Lifs.  71 
den  sidste  note  skal  tallet  ^  rettes  til  *.  732  i  læs  i. 
73i9  sva  læs  svå.  75s  i[)eim  læs  ifeim.  naut)svn 
læs  nau|)syn.  76 15  skal  et  punctum  sættes  foran  sva. 
778  iatn2/ig  læs  latniwg.  77i6  heir  læs  l)eir.  7726 
t)v«at  læs  f)i;?at.  783  synes  der  ikke  at  stå  noget  punc- 
tum efter  petRi^*.  79i2  sonom  læs  sonowi.  7928  skal 
måske  læses  Ørvgleikr  (se  ovenfor  I  62 17).  8O3  bor 
punctummet  udgå.  80 is  synes  membranen  efter  anauj)  at 
have  et  punctum.     81  note  1  læs  fta  for  sta. 

Foruden  de  AnO.  1858  side  51—52  og  81  anfdrte, 
har  674  A  folgende  marginalier.  Side  44  langt  foran  be- 
gyndelsen  af  linie  is  står  et  tegn,    der  noiagtigt  ligner  den 


SMÅBEMÆRKNINGER.  267 

sædvanlige  forkortelse  af  er  (eller  ir),  og  som  synes  til- 
foiet  af  den  mand,  der  skrev  texten.  Side  58  foran  linie 
10  yderst  i  margen  et  kors  med  brede  træk  —  måske  samme 
hånd  som  texten.  Side  12  yderste  margen  foran  mellem- 
rummet mellem  lin.  u  og  12  står  et  utydeligt  og  sikkert  ikke 
meget  gammelt  1).  Side  48  i  den  yderste  margen  foran 
lin.  15  16  en  lodret  række  af  omtr.  fem,  vistnok  menings- 
lose,  tegn,  der  alle  have  megen  lighed  med  hverandre,  og 
hvis  kharakter  minder  stærkt  om  singalesiske  skrifttræk, 
især  om  det  singalesiske  tegn  for  tallet  6. 


I  mine  Frumpartar  (Kh.  1846)  side  100  anforte  jeg 
nogle  exempler  på  det  sjeldne  fst  og  pst  for  ft  og  pt, 
og  tilfoiede,  især  med  hensyn  til  AM.  67  4  A,  at  det  var 
ofte  vanskeligt  at  afgore,  om  man  skulde,  læse  fft  (fst) 
eller  fft,  idet  jeg  fremhævede  den  måde,  hvorpå  ofsto 
er  skrevet  nederst  på  side  8  i  nævnte  membran,  nemlig  som 
o  fft  o,  da  skriveren  her  har  villet  spare  sig  den  uleilighed 
at  sætte  to  streger.  Hertil  kan  man  foie  affteino  (=  af 
s  tein  om)  206.  Der  ere  imidlertid  overveiende  grunde  for 
at  antage  fft  på  de  andre  steder  i  674  A  at  være  lige- 
frem hvad  det  ser  ud  til  at  være.  Dette  vil  formentlig 
fremgå  af  folgende  bemærkninger. 

fft  for  fst  er  i  folge  sin  natur  en  abnormitet,  en  und- 
tagelse, og  bor  ikke  uden  nodvendighed  antages  for  regel. 

Ikke  fst,  men  ft  (hvormed  fft  er  identisk),  har  i  det 
gotiske  grundsprog,  hvoraf  også  oldnordisk  har  udviklet  sig, 
været  det  herskende  udtryk  for  forbindelsen  af  en  labial 
muta  med  en  folgende  dental  ditto  (i  overensstemmelse  med 
ht  for  en  guttural  muta  -j-  en  dental  muta,  og  med  st 
for  to  dentale  mutae).  Se  Schleicher ,  compendium  1866 
side  335  (§  202). 

I  overensstemmelse  hermed  bruges  i  oldnordisk  langt 
hyppigere   ft  (=  fft)  end   fst^  (eller  pst),    for  det  sæd- 


268  SMÅBEMÆRKNINGER. 

vanlige  vistnok  på  de  classiske  sprogs  indflydelse  beroende 
pt<^>.  Exempel  på  ft  i  674  A  er:  fcriftagaga  568  (jf. 
t)urfta  23 15). 

Når  man  nu  endvidere  ser,  at  674  A,  oiensynlig  både 
uden  etymologisk  og  phonetisk  grund,  viser  tilboielighed  til 
at  fordoble  f  imellem  to  vocaler  (di o ff oli  diabolus  28 lo, 
ved  siden  af  diofoll  diabolus  42 12  og  diovoll  diabolus 
27 12  285  og  diovol  diabolum  369y^^  så  kan  man  ikke 
undre  sig  over,  at  denne  membran  anvender  samme  for- 
dobling imellem  en  vocal  og  et  folgende  t.  Det  er  nem- 
lig utvivlsomt,  at  denne  stilling  har  i  oldsproget,  ligesom  i 
nyislandsk  o.  s.  v.,  almindeligvis  fordret  en  stærk  udtale 
af  f  (man  jevnfore  t.  ex.  biformen  haft  med  navnemå- 
den hafa),  hvilken  udtale  ikke  kunde  udtrykkes  bedre, 
end  ved  ff,  da  det  ind(-  og  ud)lydende  enkelte  f  i  reg- 
len betegnede  den  blode  labial-spirans  (v). 

Endelig  må  jeg  henlede  opmærksomheden  på  det  674  A 
26 18  forekommende  eTter,  hvor  skriveren  forst,  ligesom 
ved  fcriftagaga,  synes  at  have  glemt  sin  regel,  men 
derpå  at  have  rettet  sig,  ved  at  tilfoie  det  manglende  f. 

(')  fst  og  pst  bruges,  så  vidt  jeg  véd,  kun  undtagelsesvis 
for  ft  og  pt.  Heller  ikke  stemmer  en  sådan  skrive- 
måde overens  med  mig  bekendte  phænomener  i  andre 
gotiske  idiomer,  undtagen  for  så  vidt  got.  haifsts 
svarer  til  oldnord.  heifst. 

(2)  Se  Jon  Porkelsson  'Blo5  lirHauksbok'  osv.,  1865,  side 
xxii-xxiii.  Fra  classisk  indflydelse  hidrorer  sikkert 
også  den  temmelig  hyppige  skrivemåde  kt  (et)  for  gt. 

(^)  Den  dentale  spirans  findes  ligeledes  vilkårlig  fordoblet 
i  fvffafc  3ii.  (Jf.  blezzoj)  453  —  ved  siden  af 
blezon  40 17,  osv.) 


FAMILIELIVET  PA  ISLAND 

I    DEN    FØRSTE    SAGAPERIODE    (iNDTIL     1030.), 
SÅLEDES    SOM    DET    FREMTRÆDER    I    DE    HISTORISKE    SAGAER. 

AF  G  AND.  MAG.  KR.  KÅL  UND.*) 


V  ed  fremstillingen  af  den  nordiske  oldtids  familieliv  er  der 
meget,  der  frister  til  særskilt  at  behandle  tilstanden  på 
Island  fra  landets  bebyggelse  til  1030.  Ved  at  indskrænke 
sig  til  Island  får  man  et  område,  hvor  kulturen  har  udviklet 
sig  aldeles  ensartet;  ved  at  indskrænke  sig  til  tiden  fra 
landets  bebyggelse  til  1030,  får  man  et  tidsafsnit,  indenfor 
hvilket  samfundsforholdene  har  bevaret  sig  så  godt  som 
uforandrede,  og  vi  har  her  et  rigt  Stof,  hvorfra  oplysninger 
kan  hentes;  denne  tid  er  nemlig  sagaens  blomstringstid, 
over  hvilken  ingen  af  Islands  betydeligere  sagaer  skrider 
ud.  Den  efterfølges  af  en  stille  og  fredelig  tid,  og  da  atter, 
i  det  13de  århundrede,  store  begivenheder  tildrager  sig  og 
betydelige,  ejendommelig  udviklede  karakterer  fremstår,  har 
alt  fået  et  andet,  mindre  oldtidsagtigt  præg.  —  Som  det 
sés  af  titlen,  tages  i  den  følgende  fremstilling  ikke  hensyn 
til  de  mytisk-heroiske  digtninge,  være  sig  i  bunden  eller 
ubunden  stil,  ligeså  lidt  til  æventyrsagaen,  romanen  og 
helgensagaen.  —  Af  de  historiske  sagaer,  omhandlende  be- 
givenheder inden  1030,  er  igen  kun  de  troværdigste  benyt- 
tede; de  der  i  nogen  hojere  grad  bærer  præg  af  opdigtelse 
eller  udsmykning  derimod  forbigåede.  Undertiden  er  til 
sammenligning  forholdene  i  Grågås  anførte.      Til  forholdene 


*)  Med  hensyn  til  afhandhngens  form  bedes  bemærket,  at  den 
oprindelig  (i  efteråret  1869)  under  en  anden  titel  og  med 
nogle  forandringer  er  skrevet  som  besvarelse  af  en  opgave 
ved  magisterkonferens  i  nordisk  filologi. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  18 


270  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

i  Norge  tages  her  ikke  hensyn;  når  en  enkelt  gang  en  efter- 
retning, fra  en  ellers  begivenheder  på  Island  omhandlende 
saga,  vedrørende  norske  forhold  anføres  —  navnlig  angående 
landnamsmændenes  og  deres  nærmeste  forfædres  skæbne  i 
;^'orge  —  sker  det  altid  med  udtrykkelig  angivelse  af,  at 
tilfældet  er  norsk. 

FoHnden  selve  fremstillingen  påbegyndes,  vil  det  være 
nødvendigt  med  få  ord  at  omtale  Islands  særlige  bebyggelses- 
forhold og  samfundsforholdenes  deraf  følgende  udvikling.  — 
Den  første  nordbo,  der  opdagede  det  da  ubeboede  Island  — 
det  havde  århundredet  i  forvejen  været  gæstet  af  nogle  irske 
munke  —  var  den  svenske,  i  Danmark  bosatte,  mand  Gar- 
dar,  der  fandt  landet  860;  opdagelsen  sikredes  ved  flere 
rejser  af  forskellige  i  årene  860—870;  og  straks  efter  be- 
gyndte landets  bebyggelse,  der  varede  ved  i  den  såkaldte 
landnamstid  874—930.  At  landet  i  så  kort  tid  kunde  blive 
fuldt  bebygget,  skyldtes  væsenligt  de  politiske  forhold  i 
Norge.  Her  havde  Harald  Hårfager  bemægtiget  sig  ene- 
kongedømmet, slaget  i  Havrstjord  havde  tilintetgjort  ethvert 
håb  om  at  modstå  kongen,  en  mængde  af  hans  uforsonligste 
modstandere,  navnlig  odelsbønder  —  den  dél  af  folket,  der 
var  mest  forbitret  over  Haralds  ny  foranstaltninger,  at  hvilke 
navnlig  beskatningen  af  odelsjord  forekom  dem  som  en  stor 
skændsel,  der  gjorde  dem  til  ufri  mænd  —  besluttede  sig 
da  til  at  forlade  landet.  Af  disse  var  det  naturligvis  igen 
de  ætstolteste  og  mægtigste,  efterkommerne  af  de  gamle 
hovdingeslægter,  hvem  tilstanden  var  mest  utålelig.  De  gik 
enten  lige  til  Island,  eller  sværmede  i  længere  tid  om  som 
vikinger  mellem  de  britiske  øer  og  gik  derfra  til  Island, 
ofte  efter  at  have  optaget  keltiske  elementer.  Bosættelsen 
på  Island  skete  oftest  i  store  hobe,  idet  i  reglen  enhver 
hovding  ledsagedes  af  venner  og  slægtninge,  afhængige  og 
trælle.  Efter  ankomsten  udsøgtes  et  passende,  oftest  ved 
naturlige  grænser  bestemt,  stykke  land  til  »landnåm«,  hvoraf 
mindre    dele    gaves   til    følget;    noget    uddeltes   til  betroede 


FAMILIELIVET    pA    ISLAND.  271 

trælle,  andet  bortfæstedes,  atter  andet  gaves  som  fri  ejen- 
dom til  de  anseligere  ledsagere  eller  senere  ankommende, 
men  for  alle,  der  modtager,  bliver  naturligvis  følgen  storre 
eller  mindre  afhængighed,  en  afhængighed,  der  også  for  de 
flestes  vedkommende  måtte  falde  naturlig  på  grund  af  de 
fra  Norge  medbragte  patriarkalske  begreber  om  forholdet 
mellem  hovdingen  og  hans  undergivne.  Snart  rejser  sig 
ved  landnamsmandens  gård  et  hov  (tempel),  til  hovet  slutter 
sig  et  ting,  landnamsmanden  bliver  gode  (tempelforstander) 
og  tingforstander  —  værdigheder,  der  går  over  til  at  blive 
slægtens  fuldstændige  ejendom  —  og  kan  herske  med  be- 
tydelig myndighed  over  sine  tingmænd,  en  myndighed,  som 
endnu  forøges  ved  den  vej,  som  udviklingen  af  Islands  for- 
fatning tog.  Som  hovedpunkter  må  mærkes :  Altingets 
indstiftelse  c.  930,  herredstingenes  ordning,  fjerdingsretternes 
indstiftelse  og  lovrettens  omordning  965,  femterdommens  ind- 
stiftelse 100f>.  Af  disse  bestemmelser  er  det  især  de  a( 
år  965,  der  styrker  godemagten  ved  at  fastslå  de  privili- 
gerede godords  tal,  samt  ved  at  give  ejerne  heraf  ret  til  at 
udnævne  dommerne  på  herredstingene  (vårtingene)  og  i 
tjerdingsretterne ,  og  til  selv  at  tage  sæde  i  den  lovgivende 
lovrette.  —  I  et  land  med  en  sådan  forfatning,  på  et  sådant 
kulturtrin,  uden  stærk  påvirkning  udenfra,  er  det  naturligt, 
at  traditionen  kommer  til  at  dreje  sig  om  hovdingernes  for- 
hold indbyrdes  og  til  de  få  mægtige  bønder,  der  kunde  måle 
sig  med  dem.  De  lavere  klasser  af  befolkningen :  mindre 
formuende  uafhængige  bønder,  fæstere,  frigivne,  trælle  om- 
tales kun  lejlighedsvis.  På  grund  af  skrifternes  indhold  vil 
altså  denne  fremstilling  væsenligt  blive  en  fremstilling  af 
storbøndernes  familieliv,  fra  hvilket  der  dog  vel  med  temlig 
sikkerhed  kan  sluttes  til  de  ringere  bønders,  når  man  kun 
overalt  her  tænker  sig  forholdene  mindre.  De  tjenende 
klasser  af  befolkningen  vil  blive  omhandlede  under  stor- 
bøndernes familieliv,    da   »familie«    her   tages   i  betydningen 

18* 


272  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

»hjon«,  altså  omfattende  hele  husstanden:  husbond,  hustru, 
bom,  tyende. 

Alene  et  flygtigt  blik  på  de  islandske  samfundsforhold 
endog  i  en  langt  senere  periode:  med  bevarelsen  af  ættens 
sammenhold,  af  de  nedarvede  æresbegreber  og  den  hele 
livsanskuelse  —  vil  bringe  til  at  formode,  at  den  nys  ind- 
førte kristendom  i  de  30  år  fra  1000—1030  ikke  kan  have 
haft  nogen  kendelig  indvirkning  på  det  islandske  familieliv. 
Læser  man  i  sagaerne,  hvorledes  man  vel  i  en  fart  fik 
landet  omvendt,  idet  ofte  det  hele  distrikt  fulgte  hovdingens 
eksempel,  og  fik  hovdingerne  til  at  bygge  kirker,  idet  præ- 
sterne lovede  kirkebyggeren  rum  for  lige  så  mange  i  himlen, 
som  der  var  plads  til  i  kirken,  men  at  man  ikke  kunde 
skaffe  præster  til  at  holde  messer  i  de  nybyggede  kirker, 
fordi  der  var  så  få  af  dem  på  Island  i  den  tid,  så  ser  man 
let,  at  folket,  i  hoj  grad  overladt  til  sig  selv,  i  det  væsen^ 
lige  måtte  bibeholde  de  gamle  anskuelser  og  de  gamle 
skikke,  hvad  der  også  udtrykkeligt  siges  mange  steder  (Eb. 
.o4;  Fbr.  6.).  Kun  let  par  tilfælde  —  ved  dåb  og  begravelse 
—  måtte  de  gamle  skikke  straks  vige  for  ny. 

Idet  her  ved  fremstillingen  af  familielivet  den  form 
vælges,  at  belyse  den  enkeltes  stilling  i  livets  forskellige 
forhold  fra  fødselen  til  graven,  skal  altså  først  de  umiddel- 
bart efter  fødselen  brugelige  skikke  omhandles,  men  herom 
findes  i  de  af  os  benyttede  kilder  ikke  mange  oplysninger. 
I  almindelighed  berettes  ganske  kort:  De  fik  et  barn  (han 
fik  et  barn  med  sin  kone,  hun  fik  et  barn),  det  blev  vand- 
øst  og  fik  det  eller  det  navn.  Man  har  antaget,  at  det 
nyfødte  barn  efter  fødselen  henlagdes  på  jorden  uden  at 
røres  af  nogen  af  frænderne,  indtil  faderen  havde  taget 
bestemmelse,  om  det  skulde  opfødes  eller  udsættes:  Som 
støtte  herfor  nævnes  især  Landn.  293.  —  der  i  øvrigt  om- 
handler norske  forhold  —  hvor  der  fortælles  om  den  senere 
landnamsmand  Torstejn  (Tjaldstæding),  en  son  af  hersen 
Asgrim  i  Telemarken,  at  faderen  efter  hans  fødsel  befalede. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  273 

at  han  skulde  udbæres;  trællen,  der  skulde  grave  ham  en 
grav,  hvæssede  hakken ,  men  drengen  var  lagt  ned  på  gul- 
vet; da  forekom  det  dem  alle,  som  om  drengen  kvad  dette: 
»Bring  sonnen  til  moderen!  det  er  koldt  for  mig  på  gulvet; 
hvor  mon  der  være  sommeligere  for  drengen  end  på  sin 
faders  arme;  ej  skal  man  hvæsse  jærn  eller  skære  græs- 
tørven, lad  af  med  det  hæslige  værk!  end  skal  jeg  leve 
blandt  mennesker«.  Men  i  ovennævnte  tilfælde  synes  det 
snarere,  at  barnet  først  er  blevet  henlagt  på  gulvet,  efterat 
der  på  grund  af  den  tagne  bestemmelse  om  udsættelse  ikke 
længer  var  nogen  opfordring  til  at  bære  omsorg  for  det. 

At  det  har  været  lovlig  tilladt  at  udsætte  sit  barn  og 
således  overlade  dets  skæbne  —  som  oftest  den  visse  død 
—  til  tilfældet,  sés  af  Nj.  106.,  hvor  der  berettes,  at  man 
ved  kristendommens  indførelse  måtte  indskrænke  sig  til  at 
påbyde,  at  barneudsættelsen  skulde  ske  hemmelig;  først 
nogle  år  senere  kunde  dette  hedenskab  aldeles  afskaffes. 
Dog  var  barneudsættelsen  ilde  anset.  Således  siges  der 
Gunl.  8:  Det  var  tildels  sædvane,  medens  landet  var  fuld- 
stændig hedensk,  at  de  mænd,  der  vare  fattige,  men  som 
havde  mange  at  forsørge,  lod  deres  born  udbære;  dog  syntes 
det  altid  slet  handlet.  Denne  skik  omtales  også  kun  få 
steder  i  de  her  benyttede  sagaer.  Ifølge  Vatsd.  37.  lader 
Torgrim  på  Karnså  et  frillebarn  udsætte  efter  sin  kones 
tilskyndelse  —  hans  frænde  Torstejn  Ingemundsson  finder 
det  slet  handlet  og  beslutter  at  redde  det.  I  Gunl.  3.  for- 
tælles, at  Torstejn  Egilssøn  på  grund  af  den  udlæggelse  en 
drom,  han  har  haft,  har  fået,  befaler  sin  hustru  at  udsætte 
det  barn,  hun  i  hans  fraværelse  føder,  hvis  det  er  et  pige- 
barn. Hun  finder  det  uværdig  talt  af  ham  og  usommelig 
handlet  af  en  så  rig  mand;  dog  bliver  han  fast  ved  sin 
beslutning. 

Det  var  naturligt,  at  beslutningen  om  et  barns  udsæt- 
telse måtte  tilkomme  faderen  på  grund  af  hans  stilling  i 
familien,  således  som  vi  også  af  ovennævnte  eksempler  sér. 


274  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

men  intet  i  de  her  benyttede  kilder,  tyder  på,  at  der  har 
hersket  nogen  bestemt  skik,  ifølge  hvilken  afgorelsen  af 
udsættelse  er  bleven  truffet  for  hvert  enkelt  barns  vedkom- 
mende. Det  kan  vel  også  paa  grund  af  den  almindelige 
fordommeise,  som  barneudsættelse  fandt,  anses  for  sandsyn- 
ligt, at  det  hos  de  bedre  stillede  er  blevet  betragtet  som 
en  selvfølge,  at  det  nyfødte  barn  skulde  opfødes,  og  at  som 
følge  heraf  en  sådan  formel  fremgangsmaade,  som  den  oven- 
for omtalte,  hvis  den  nogensinde  har  hersket,  er  forsvundet 
på  Island  på  sagaernes  tid. 

Fuldbyrdet  udsættelse  omtales  i  de  her  benyttede  kilder 
kun  én  gang  —  det  alt  omtalte  sted  Vatsd.  37.  —  hvor  der 
berettes,  at  Torgrim  på  Karnsås  udsatte  barn  blev  reddet 
på  Torstejn  Ingemundssøns  foranstaltning.  Dennes  træl 
havde  fundet  det  ved  Karnså,  hvor  det  var  skjult;  da  Tor- 
stejn og  hans  broder  kom  til  det,  så  de,  at  der  havde 
været  bredt  noget  over  ansigtet;  barnet  var  da  næsten  dødt. 
Her  synes  der  ikke  at  være  truffet  nogen  foranstaltning  til 
barnets  frælse;  snarere  synes  døden  at  være  fremskyndet 
ved  det  over  ansigtet  bredte.  Derimod  omtales  ofte  barne- 
udsættelse i  andre  —  tildels  mindre  troværdige  sagaer  — 
i  reglen  som  følge  af  familietvist  eller  armod,  hvor  det 
synes,  som  om  man  har  søgt  at  opholde  barnets  liv  så- 
længe som  muligt  og  bevare  en  vis  mulighed  for  frælse. 

Det  til  udsættelse  bestemte  barn  har  forældrene  natur- 
ligvis undgået  at  give  sig  af  med;  således  vil  Torstejn 
Egilssøns  hustru  Jofrid  efter  fødselen  ikke  tillade  kvinderne 
at  bære  det  til  udsættelse  bestemte  barn  til  hende  (Gunl.  3.). 

Allerede  den  sædvanlige  bemærkning  efter  et  barns 
fødsel  »det  blev  vandøst  og  fik  det  eller  det  navn«  lader 
formode,  at  disse  handlinger  udførtes  umiddelbart  efter  fød- 
selen —  at  de  foregik  samtidig  ligger  allerede  i,  at  de  så 
ofte  nævnes  sammen.  Vi  sér  også  af  flere  steder  i  sagaerne, 
at  det  har  været  skik,  at  barnet  umiddelbart  efter  fødselen 
blev  forevist  faderen,  som  da  straks  bestemte  navnet.     Så- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  275 

ledes  fortælles  der  Laxd.  13.  ved  Olav  Pås  fødsel:  Frillen 
(Melkorka)  fødte  Hoskuld  et  drengebarn;  derpå  blev  Hosk- 
uld kaldt  derhen ,  man  viste  ham  barnet  ....  og  spurgte 
ham,  hvad  drengen  skulde  hedde ;  han  befalede,  at  de  skulde 
kalde  ham  Olav,  ti  kort  for  var  hans  morbroder  Olav  Fejian 
død«.     Andre  eksempler  —  fra  for  overflytningen  til  Island 

—  haves  Vatsd.  7.,  hvor  der  berettes,  at  den  norske  hov- 
ding  Torstejn  fik  en  son  med  sin  kone:  da  drengen  var 
tødt,  blev  han  båren  til  sin  fader.  Torstejn  betragtede  ham 
og  sagde  »denne  dreng  skal  hedde  Ingemund  efter  sin  mor- 
fader, og  jeg  venter  ham  lykke  på  grund  af  hans  navn«. 
Og  Vatsd.  13.,  hvor  der  berettes,  at  der  blev  født  den  oven- 
nævnte Ingemund  —  den  senere  landnamsmand  i  Vatnsdalen 

—  en  son.  Ingemund  så  på  drengen  og  sagde  »denne  dreng 
har  et  forstandigt  udtryk  i  sine  ojne,  og  han  skal  ikke  have 
sit  navn  med  urette;  han  skal  hedde  Torstejn,  og  jeg  for- 
moder, at  der  vil  følge  lykke  med«.  Samt  lidt  længere 
nede  i  kapitlet:  de  fik  en  anden  søn,  denne  blev  også  bragt 
til  faderen,  og  han  skulde  råde  for  navnet;  han  så  på  ham 
og  sagde  »denne  dreng  sér  meget  kraftfuld  ud  og  har  hvasse 
ojne.  Heller  ikke  inauge  vil  blive  hans  lige,  hvis  han  lever; 
han  vil  blive  vanskelig  at  omgås  med,  men  trofast  mod 
venner  og  frænder,  og  han  vil  blive  en  stor  kæmpe,  hvis 
jeg  ellers  sér  rigtigt;  nu  er  der  stærk  opfordring  til  at 
mindes  vor  frænde  Jokul,  som  min  fader  bad  mig  om,  og 
han  skal  hedde  Jokul«. 

Vandøsningens  betydning  har  man  ingen  nærmere  op- 
lysninger om,  heller  ikke,  hvem  der  i  reglen  udførte  den. 
At  den  kunde  foretages  af  andre  end  faderen ,  sés  af  Dpi. 
25. ,  hvor  Helge  Droplaugssøn  nævner  Ossur  som  den,  der 
har  vandøst  ham,  og  af  hvem  han  derfor  intet  har  at  frygte 
under  kampen  —  Ossur  dræber  dog  Helge,  da  hans  svoger 
Helge  Asbjornssons  drab  ikke  på  anden  måde  kan  fore- 
bygges. I  andre  kilder  —  f.  eks.  i  flere  af  sagnhistorisk 
indhold  fortælles  der  om,  hvorledes  faderen,  idet  han  giver 


I 


276  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

sonnen  uavn,  giver  ham  en  eller  anden  kostbarhed  i  »navne- 
fæste«. Det  har  vi  intet  eksempel  på  her,  men  at  skikken 
har  været  kendt,  kan  sluttes  afFbr.  37.,  hvor  enken  Katla, 
idet  hun  giver  skjalden  Tormod  tilnavnet  Kolbrunsskjald  — 
fordi  han  havde  digtet  et  lovkvæde  om  hendes  datter  Tor- 
bjorg  Kolbrun  —  drager  en  ring  af  sin  finger  og  skænker 
ham  den  i  kvædeion  og  navnefæste.  En  anden  gave,  som 
barnet  —  ligeledes  ifølge  andre  kilder  —  modtog,  rigtignok 
på  et  noget  senere  stadium,  er  »tandfæ« ,  en  gave  barnet 
fik  ved  den  første  tands  frembrud.  Eksempler  herpå  mangler 
også,  men  at  skikken  var  bekendt,  kan  sluttes  af  de  ord, 
der  lægges  den  irske  kongedatter,  trælkvinden  Melkorka  i 
munden  Laxd.  20.  "denne  kostbarhed  (en  guldring)  gav  min 
fader  mig  i  tandfæ«. 

Ifølge  fremstillingen  i  de  ovennævnte  eksempler  (Laxd. 
13;  Vatsd.  7.  13.)  skulde  man  holde  det  for  en  selvfølge,  at 
faderen  bestemte  barnets  navn;  men  forholdet  kan  dog 
undertiden  stille  sig  anderledes.  Således  spørger  Glum  sin 
kone  Halgerd,  der  har  født  en  datter,  hvad  denne  skal 
hedde;  og  hun  lader  hende  kalde  Torgerd  efter  sin  far- 
moder, fordi  denne  nedstammede  fra  Sigurd  Fåvnesbane 
(Nj.  14.  med  G.  V. s  rettelser).  Ja  Torgerd,  Tråen  Sigfus- 
sons  kone,  sender  endogså  efter  sin  sons  fødsel  bud  til  sin 
moder  Halgerd  og  beder  hende  vælge,  om  drengen  skal 
hedde  Glum  (Torgerds  faders  navn),  eller  Hoskuld  (Hal- 
gerds faders  navn).  I  de  fleste  tilfælde  får  man  i  denne 
henseende  ingen  oplysning  af  sagaerne,  da  det  blot  hedder 
«han  (hun)  fik  navn,  blev  kaldet«. 

De  samme  navne  kommer  hyppigt  igen  i  samme  æt, 
idet  man  opkaldte  efter  beromte  forfædre,  hvorpå  adskillige 
eksempler  er  givet  i  det  foregående.  Flere  af  disse  steder 
egner  sig  tillige  til  at  vise,  hvor  tilbøjelig  man  var  til  at 
opdage  og  glæde  sig  ved  nedarvede  ætstræk  hos  det  spæde 
barn,  hvorledes  man  opkaldte  barnet  efter  den  frænde,  man 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  277 

skonnede,  det  mest  vilde  komme  til  at  ligne,  og  antog,  at 
der  med  navnet  fulgte  den  tidligere  bærers  lykke. 

Også  frænderne  selv  var  det  magtpåliggende  at  blive 
opkaldte,  forat  deres  navn  ikke  skulde  uddø.  Således  beder 
den  døende  røver,  jarlesonnen  Jokul  sin  overvinder  Torstejn 
indstændig  om,  hvis  han,  som  han  håber,  får  hans  søster 
tilægte,  da  at  opkalde  en  af  hans  efterkommere  efter  ham 
og  ikke  lade  hans  navn  »ligge  nede«  (Vatsd.  3.).  Vel  er 
endél  af  disse  eksempler  tagne  fra  en  ældre  tid  —  for  over- 
flytningen til  Island  — ,  men  der  er  al  grund  til  at  antage, 
at  den  samme  opfattelse  af  opkaldelsen  har  vedligeholdt  sig 
i  den  følgende  tid. 

Adskillige  navne  vare  sammensatte,  så  at  første  led 
betegnede  en  guds  —  navnlig  Tors  —  navn;  sidste  led  fore- 
kommer som  oftest  tillige  som  et  selvstændigt  navn.  Men 
at  forbindelsen  mellem  de  to  led  skulde  være  endnu  i  saga- 
tiden så  løs,  at  kun  sidste  led  betragtedes  som  det  egent- 
lige navn,  tilfojelsen  af  gudens  navn  derimod  betegnede  en 
særlig  indvielse  til  denne,  kan  dog  på  grund  af  disse  sam- 
mensatte navnes  store  almindelighed  neppe  antages,  uagtet 
flere  udsagn  herom  haves  i  sagaerne,  således  Eb.  7 :  Torolv 
og  Unn  fik  en  son,  som  hed  Stejn;  denne  dreng  gav  Torolv 
til  Tor,  sin  ven,  og  kaldte  ham  Torstejn.  Og  Eb.  11 :  Tora 
fødte  et  drengebarn,  som  blev  kaldt  Grim,  da  det  blev 
vandøst;  den  dreng  gav  Torstejn  (faderen)  til  Tor  og  sagde 
han  skulde  være  hovgode  og  kalder  ham  Torgrim«.  Dog 
forringes  disse  udsagns  betydning  noget  ved  den  ojensynlig 
fejlagtige  forklaring,  der  i  samme  saga  gives  af  navnet  Tor- 
olv, nemlig  i  Eb.  3:  Hrolv  .  .  .  var  en  inderlig  ven  af  Tor  .  .  . 
derfor  blev  han  kaldt  Torolv«. 

For  tydeligheds  skyld  benævntes  man  foruden  med  sit 
eget  navn  tillige  som  son  (eller  datter)  af  sin  fader.  Under- 
tiden sér  man  mænd  benævnte  efter  moderen ,  især  når 
faderen  var  død  for  moderen;  således  siges  Vigagl.  10:  Tor- 
grim .  .  .  blev  kaldet  Hlivsson,  fordi  hun  levede  længere  end 


278  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Gunstejn  (faderen).  Og  Laxd.  57 :  Torgils  Ilallasson  .... 
benævntes  efter  moderen,  fordi  hun  levede  længere  end  hans 
fader.  Foruden  benævnelser  efter  forældrene  var  det  over- 
ordenlig almindeligt  til  en  mands  navn  at  lægge  et  tilnavn 
hentydende  til  en  indre  eller  ydre  ejendommelighed  — 
sjælden  smigrende  — ,  en  eller  anden  begivenhed  eller  komisk 
situation  i  vedkommendes  liv.  Medens  det  var  meget 
almindelig  i  det  daglige  liv  at  omtale  folk  med  deres  til- 
navne, brugtes  de,  måske  netop  på  grund  af  deres  art  og 
oprindelse,  ikke  i  tiltale  eller  ved  hojtidelige  lejligheder 
uden  som  spot.  En  undtagelse  danner  dog  enkelte  tilnavne, 
der  endog  hos  den,  hvem  de  først  blev  givne,  fortrængte 
personnavnet;  dette  var  ifølge  Eb.  12.  tilfælde  med  navnene 
»Snorre«  og  »Styr«,  der  oprindelig  var  blevet  tillagte  Tor- 
grim Torgrimsson  og  Arngrim  Torgrimsson  på  grund  af  disse 
mænds  stridighed  og  voldsomhed.  Kvinder  fik  naturligvis 
på  grund  af  deres  mere  tilbagetrukne  stilling  sjældnere  til- 
navne, dog  findes  endél  sådanne,  for  yngre  kvinders  ved- 
kommende især  hentydende  til  skonhed,  for  ældres  til  trylle- 
kyndighed,  snaksomhed  o.  d.  1.  Flere  findes  også  benævnte 
med  tillægget  »læge«,  da  lægekunsten  i  særdeleshed  udøvedes 
af  kvinder. 

Eksempler  på  kristelig  barnedåb  findes  ikke,  men  da 
vi  straks  ved  kristendommens  indførelse  sér  dåben  frem- 
hævet som  det  bestemmende  for  optagelsen  i  det  kristelige 
samfund,  og  da  vi  i  loven  (Grg.  I,  3.)  finder  indskærpet,  at 
dåben  skal  ske  så  snart  som  muligt  og  ledsages  af  navne- 
givning,  kan  der  neppe  være  tvivl  om,  at  dåben  straks 
efter  kristendommens  antagelse  har  indtaget  vandøsningens 
plads,  og  den  er  vel  endnu  i  dette  tidsrum  på  grund  af 
præstemanglen  ofte  bleven  udført  af  ulærd  mand,  således 
som  vi  af  Grg.  I,  6.  sér,  at  det  i  nødstilfælde  var  tilladt; 
ifølge  loven  (smsts.)  måtte  faderen  mindst  af  alle  døbe  sit 
eget  barn,  og  han  skulde  da  erklære  sig  skilt  fra  konen. 
—   At  barneudsættelsen    afskafi*edes    på  Island    få   år   efter 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  279 

kristendommens  indførelse  er  allerede  omtalt.  Om  skikkene 
sålænge  barselsængen  varede,  findes  heller  ikke  mange  op- 
lysninger. I  Dpi.  8.  fortælles,  at  det  dengang  var  skik  at 
bringe  de  kvinder  mad,  der  lå  i  barselsæng;  på  hjemveien 
fra  en  rejse  til  sin  moder  i  en  sådan  anledning  druknede 
Droplaug.  —  Ofte  opdroges  bornene  ikke  hjemme,  men 
gaves  til  opfostring  ud  af  huset  —  tildels  i  en  meget  tidlig 
alder.  Således  beretter  Laxd.  17.,  at  Olav  Pås  son  Haldor 
gaves  Holmgange-Berse  til  opfostring  ét  år  gammel.  Gud- 
run Osvivsdatter  opfostrede  Bolle  Bollessons  etårige  datter 
Herdis  (Laxd.  72.).  Opfostring  omtales  i  de  her  benyttede 
sagaer  så  hyppigt,  at  man  kan  slutte  til  skikkens  store 
almindelighed,  i  al  fald  hos  de  fornemmere  familier.  Både 
i  de  her  benyttede  kilder  og  andetsteds  fremhæves  ord- 
sprogsvis,  at  den,  der  fostrer  en  andens  barn,  erkender  sig 
for  ringere  end  denne;  således  Laxd.  27.,  hvor  Olav  På  for 
at  fjerne  den  uenighed,  der  hidtil  har  været  mellem  ham 
og  hans  halvbroder  Torlejk,  tilbyder  denne  at  opfostre  hans 
son  Bolle  og  ved  denne  lejlighed  ytrer:  »Altid  er  den  kal- 
det ringere  mand,  der  fostrer  en  andens  barn«.  Men  lige- 
som det  ikke  gælder  i  dette  tilfælde,  hvor  talemåden  åben- 
bart kun  er  anvendt  som  smiger,  således  er  der  mangfoldige 
andre  tilfælde,  hvor  faderen,  eller  en  anset  slægtning  eller 
farailieven  tilbyder  opfostringen,  hvoraf  det  sés,  at  et  sådant 
tilbud  intet  nedværdigende  havde  ved  sig,  men  i  sådanne 
tilfælde  kun  kunde  betragtes  som  et  særdeles  hæders-  eller 
venskabs-bevis.  Eksempler  herpå  frembyder  bl.  a.  den  store 
hovding  Torolv  Mostreskæg,  der  opfostrer  sin  sonneson 
Torstejn  Halstejnssøn  (Eb.  7.),  den  måske  endnu  fornemmere 
og  mægtigere  hovding  Tord  Gelle,  der  opfostrer  sin  datter- 
datter (Hænsn.  IL),  den  ved  visdom  og  retsindighed  udmær- 
kede lovkyndige  Njål,  der  opfostrer  Torhal,  son  af  Asgrim, 
med  hvem  han  er  i  svogerskab  (Nj.  27.),  og  desforuden  Hosk- 
uld Tråenssøn  og  sin  svigerson  Kåres  son  Tord  (Nj.  110.)  — 
endvidere  det  ovennævnte  eksempel  Laxd.  72.  —  I  Laxd.  50. 


k 


280  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

tilbyder  Torstejn  Kuggesson  Hrevna  for  at  trøste  hende  at 
opfostre  Kjartans  son  Asgejr.  —  I  mange  tilfælde  er  det 
naturligvis  ikke  let  at  sé  forholdet  mellem  faderen  og  foster- 
faderen, men  såvel  den  anskuelse,  der  giver  sig  tilkende  i 
ordsproget:  »For  en  fjerdepart  slægter  man  sin  fosterfader 
på« ,  som  følelsen  for  egen  værdighed  måtte  bringe  til  at 
vælge  sit  barns  fosterfader  med  skonsomhed. 

At  denne  ikke  altid  blev  anvendt,  så  at  man  sér  mange 
lidet  hæderlige  personer  som  fosterfædre  for  ansete  mænds 
bom  er  dog  forklarligt  nok.  Det  at  opfostre  barn  for  en, 
medførte  for  fosterfaderen  et  sikkert  håb  om  udstrakt  be- 
skyttelse fra  barnets  faders  side  —  vi  se  at  fosterfædrene 
i  pågældende  tilfælde  næsten  altid  understøttes  af  barnets 
fader,  selv  om  deres  færd  end  dadles  nok  så  meget  af  ham 
—  derfor  måtte  netop  folk  med  slet  samvittighed  ivrigt 
attrå  barneopfostring  for  mægtige  mænd.  Når  de  nu  tillige 
som  ofte  skete,  lovede  at  tilsikre  deres  fosterson  en  betyde- 
lig arv  etter  sig,  så  kunde  fristelsen  ofte  være  vanskelig  at 
modstå  for  faderen.  Således  tilbyder  (Hænsn.  2.)  den  rige, 
men  ilde  ansete  Honse-Tore  Arngrim  gode  at  opfostre  hans 
son  Helge,  og  uagtet  faderen  tinder  det  altfor  uanseligt, 
mener  han  dog,  da  Tore  lover  sin  fosterson  halvdelen  af 
sit  gods,  ikke  at  kunne  afslå  et  så  godt  tilbud.  Ligeledes 
tilstår  Hoskuld  Tord  Godde  at  fostre  hans  son  Olav  På,  da 
Tord  tilbyder  at  gore  Olav  til  sin  arving  —  men  moderen 
Melkorka  er  utilfreds  og  synes,  at  opfostringen  er  for  langt 
under  Olavs  stand  (Laxd.  16.).  Både  Honse-Tore  og  Tord 
Godde  tilbyder  opfostringen  for  at  opnå  fædrenes  beskyttelse, 
Honse-Tore  tillige  for  straks  i  tillid  til  denne  at  begå  slette 
handlinger.  Betegnende  eksempler  på  den  stærke  forpligtelse 
man  følte  til  at  yde  barneopfostreren  hjælp,  og  den  tillid 
han  nærede  til  bistanden,  afgiver  Vigagl.  17 — 18.,  hvor  der 
berettes  om  Glums  frigivne  Halvard,  hans  son  Vigfus  foster- 
fader: han  overdrager  V.  sit  gods;  V.  kræver  af  sin  fader 
beskyttelse    for  ham,    da  han    anklages    for  fåretyveri.     G. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  281 

hjælper  ham  også,  skønt  meget  nødig  og  til  sin  egen  van- 
hæder. Ligeledes  Dpi.  14.  i  beretningen  om  Tord  på  Gejr- 
ulvsøre,  der  fostrede  barn  for  Helge  Asbjornsson.  Han 
opdages  i  fåretyveri,  men  vil  ingen  bod  give,  ti  »han  havde 
kun  liden  nytte  af  at  fostre  H.  A.s  barn,  hvis  han  skulde 
bøde  i  en  sådan  sag«.  H.  søger  også  at  støtte  ham,  uagtet 
han  forgæves  har  befalet  ham  at  give  efter. 

Undertiden  stillede  barnets  værge  stærke  forpligtelser; 
således  må  Ketil  fra  Mork  love  sin  svigerinde  angående  sin 
tilkommende  fosterson,  hendes  son,  Hoskuld:  afhjælpe  ham, 
når  han  er  bleven  voksen,  at  hævne  ham,  hvis  han  fældes, 
og  udstyre  ham,  når  han  skal  giftes  (Nj.  94.). 

Oftere  (Vigagl.  17;  Nj.  9.  39.  125;  Hav.  9.)  nævnes  fri- 
givne, frigivnes  sønner,  tjænestetyende  eller  andre,  der  have 
ophold  i  huset,  som  hornenes  fosterforældre  —  men  måske 
menes  der  kun,  at  de  har  haft  særligt  tilsyn  med  barnet 
som  lille.  At  netop  mellem  denne  art  af  fosterforældre  og 
fosterbornene  det  inderligste  forhold  dannede  sig,  kan  ikke 
forundre. 

Den  andetsteds  omtalte  skik  ved  antagelse  til  opfostring 
at  knæsætte  barn  findes  der  i  de  her  benyttede  kilder  intet 
eksempel  på.  —  Mange  eksempler  på  stor  kærlighed  mellem 
fosterforældre  og  fosterborn  haves;  blandt  de  mest  bekendte 
kan  foruden  forholdet  mellem  Melkorka  og  hendes  amme,  der 
neppe  kunde  skildres  således,  når  ikke  tilsvarende  forhold  på 
Island  var  bekendte,  nævnes:  Olav  På  og  Torgerd,  der  elsker 
deres  fosterson  Bolle  som  deres  eget  barn  (Laxd.  27.);  selv 
efter  at  Bolle  har  dræbt  Kjartan  vedvarer  Olavs  kærlighed 
til  ham  (Laxd.  50.),  men  Torgerd  fatter  stærkt  nag  til  ham, 
fordi  han  har  lonnet  opfostringen  så  slet.  Njål  ytrer  (Nj. 
112.)  ved  efterretningen  om  sin  fosterson  Hoskuld  Tråens- 
sons  (Hvidenæsgodes)  drab,  at  hellere  vilde  han  have  mistet 
to  af  sine  sonner;  det  var  den  eneste  sag  han  aldrig  kunde 
tale  om  uden  at  græde  (dog  måske  fordi  han  vidste,  hvad 
der  vilde  følge  efter).     På  altinget  siger  han  (Nj.  123.),  at 


282  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

han  elskede  Hoskuld  mere  end  sine  sonner,  og  at  ved  efter- 
retningen om  hans  død  tyktes  ham  hans  ojnes  sødeste  lys 
slukt.  Torhal  Asgrimsson  elskede  sin  fosterfader  Njål  mere 
end  sin  fader  (Nj.  27.);  ved  efterretningen  om  at  Njål  er 
indebrændt,  gribes  han  i  den  grad  (opsvulmen  —  blodstrom 
ud  af  ørene  —  afmagt),  at  han  selv  finder  det  umandigt, 
men  håber  at  kunne  hævne  det  på  nogle  af  mordbrænderne 
(Nj.  133.).  Da  søgsmålet  mod  disse  skal  begynde  (Nj.  143.), 
bliver  han  blodrød  i  ansigtet,  tårer  så  store  som  hagl  springe 
ham  ud  af  ansigtet;  ved  efterretningen  om  at  søgsmålet  er 
tilintetgjort,  stikker  han  hul  på  bylden  på  sin  fod  og  farer  i 
kamp.  —  Drengen  Tord  vælger  at  lade  sig  indebrænde  med 
sine  bedsteforældre  og  fosterforældre  Njål  og  Bergtora  (Nj. 
130.).  —  Et  smukt  eksempel  på  barnlig  kærlighed  til  foster- 
faderen giver  Gudmund  den  mægtige,  der  som  lille  sidder 
og  vifter  myg  fra  sin  sovende  fosterfaders  skallede  hoved; 
da  han  ved  sin  broder  Ejnars  falske  råd  at  bruge  sin  økse 
mod  myggene  bringes  til  at  såre  fosterfaderen,  lægger  dette 
grunden  til  et  langvarigt  fjendskab  mellem  brødrene  (Ljosv, 
.16.).  —  Endelig  sér  vi  i  Halgerds  forhold  til  Tjostolv  (Nj. 
11.  o.  fl.),  og  i  Vigfus  Glumssons  til  Halvard  (Vigagl.  17.) 
eksempler  på  hengivenhed  for  fosterfædre  også  i  tilfælde, 
hvor  disse  ikke  fortjænte  det. 

Ligesom  fosterforældre  og  fosterbørn  ofte  knyttedes 
sammen  ved  inderlig  kærlighed,  således  var  det  ofte  til- 
fælde, at  born,  der  var  opfostrede  sammen,  forenedes  ved 
et  livsvarigt  venskab,  men  den  nærmere  fremstilling  heraf 
opsættes  bedst  til  behandlingen  af  »fostbroderskab«. 

At  man  ikke  ganske  har  savnet  lignende  bekvemme- 
ligheder og  adspredelser  for  born  som  nutidens,  sés  af  for- 
skellige steder  i  sagaerne.  I  Laxd.  28.  omtales  »vugge-  ... 
Til  den  treårige  Egil  Skallegrimsson  blev  sneglehuse  og 
andeæg  anset  som  en  passende  gave  (Eg.  31.).  I  Vigagl.  12. 
fortælles  der,  at  da  den  seksårige  Arngrim  og  den  fireårige 
Stejnolv  en  dag  legede,    bad  Stejnolv  Arngrim    om  at  låne 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  283 

ham  sin  messinghest,  men  x\rngrim  giver  ham  den,  fordi 
det  legetøj  nu  passer  bedre  for  Stejnolv  end  for  ham  på 
grund  af  deres  alder.  I  Eb.  40.  fremstilles  den  noget  ældre 
Kjartan  løbende  om  med  en  lille  økse,  der  vel  også  snarest 
må  betragtes  som  et  legetøj;  ligeledes  Gudmunds  økse  (se 
ovenfor  Ljosv.  16.).  Vi  ser  forøvrigt  som  det  var  at  vente, 
at  drenge  og  piger  frit  tumle  sig  imellem  hverandre,  således 
Nj.  8.,  hvor  to  drenge  og  en  pige  leger  sammen  på  gulvet 
hos  Tjostolv  på  Lund  og  efterligner  Mords  og  Hruts  ting- 
trætte —  samt  at  de  unge  efterligner  de  ældres  lege  og 
idrætter,  således  Eg.  40.,  hvor  drengene  indretter  sig  en 
boldtleg  ved  siden  af  de  voksnes,  og  Eb.  40. ,  hvor  drengen 
Kjartan  rødner  sin  økse  i  en  falden  mands  blod. 

Det  er  temlig  vanskeligt  at  finde  nogen  bestemt  alder, 
med  hvilken  i  den  almindelige  bevidsthed  barndommen  hører 
op;  men  selv  om  man  sætter  dens  ophør  så  tidligt  som 
muligt,  nemlig  med  det  12te  år  —  hvorom  mere  senere  — 
så  vil  man  dog  allerede  inden  den  tid  finde  mange  eksem- 
pler på  stor  frihed  i  opdragelsen  og  selvrådighed,  men  til- 
lige på  selvfølelse  og  tidlig  vakt  fornuft  —  navnlig  hos 
drengen  —  ti  pigens  liv  i  barndommen  og  den  første  ung- 
dom indtil  kærlighedsforholdet  indtræder,  hører  man  kun 
lidet  om. 

Blandt  de  flere  exempler  på  tidlig  udviklede  bom  kan 
mærkes  den  beromte  viking  og  skjald  Egil  Skallegrimsson, 
der  3  år  gammel  digtede  sin  første  vise  og  besluttede  på 
egen  hånd  at  rejse  til  gilde  bag  efter  den  øvrige  familie 
(Eg.  31.).  Om  Olav  På  fortælles  der,  at  han  i  en  alder  af 
2  år  kunde  sige  alt  og  løbe  ene  som  born  på  4  år  (Laxd. 
13.).  Men  selv  hvor  fremmeligheden  ikke  udtrykkelig  frem- 
hæves, forbavses  man  over  den  modenhed,  der  ofte  giver 
sig  tilkende  i  drengenes  tale  og  optræden.  Således  siger 
den  fredløse  Grims  seksårige  søn,  da  han  af  en  spejder 
bliver  spurgt,  om  hans  fader  var  hjemme:  »Jeg  véd  det 
ikke,  og  om  jeg  vidste  det,  vilde  jeg  ikke  sige  deta.  (Dpi. 


k 


284  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

34.)-  Arngriiii  godes  son  Helge,  der  er  til  opfostring  hos 
Honse-Tore ,  afslører  på  den  frejdigste  måde  Tores  logne, 
viser  gæstfrihed,  hvor  Tore  er  ugæstfri  o.  s.  v.  (Hænsn.  5-6). 

Ofte  kan  drengene  ikke  afholde  sig  fra  at  deltage  i  de 
voksnes  kamp,  således  Eg.  88.,  hvor  under  en  kamp  mellem 
Torstejn  Egilsson  og  Stejnar  deres  to  lOårige  sonner  sendes 
tilside;  men  de  mødes  og  kæmper,  så  at  den  ene  falder, 
den  anden  såres  dødelig. 

Som  eksempel  på  tidlig  udviklet  selvfølelse  kan  også 
det  tidligere  anførte  tjæne,  at  den  seksårige  Arngrim  anser 
sig  for  gammel  til  legetoj. 

På  stor  selvrådighed  mangler  der  heller  ikke,  allerede 
i  en  meget  tidlig  alder,  eksempler,  skont  de  navnlig  tage 
til  henimod  12  års  alderen.  Egil  begik  således  sit  første 
drab  7  år  gammel  (Eg.  40.).  Udådsmanden  Hrollejv  praler 
af  at  have  rådet  sig  selv  siden  9  års  alderen  (Vatsd.  91.). 
En  sådan  uafhængig  og  anmassende  optræden  af  den  unge 
synes  aldrig  at  være  blevet  straffet,  eller  endog  blot  at 
have  mishaget,  og  det  er  jo  også  naturligt  nok,  at  glæden 
over  ethvert  tegn  på,  at  drengen  vilde  udvikle  en  kæk  og 
ubojelig  karakter,  let  må  have  overvundet  ærgrelsen  over 
at  han  til  tider  kunde  falde  besværlig  at  have  at  gore  med. 
Den  oprindelige  myndighedsalder  for  drenge  begyndte  med 
det  12te  år;  således  sér  vi  (Vapnf.  2.)  den  12  år  gamle 
Broddhelge  anlægge  sag  for  Skides  drab  og  få  Svart  dømt 
fredløs.  -Fra  et  noget  senere  tidspunkt  berettes  der  i  Eb.  38., 
at  det  i  anledning  af  den  ikke  tilbørlig  påtalte  drabssag 
efter  Arnkel  gode  bestemtes,  at  ingen  kvinde,  samt  ingen 
mand  under  16  år,  måtte  påtale  en  drabssag  —  hvad  der 
også  stemmer  med  loven  (se  således  Grg.  1,166-170.).  For 
den  almindelige  bevidsthed  hørte  vistnok  også  barndommen 
op  i  årene  12 — 16.  På  den  ene  side  tinder  vi  nemlig,  at 
drenge  tidt  allerede  ved  12  års  alderen  er  blevet  ansete  for 
voksne,  navnlig  efter  at  have  udført  en  eller  anden  bedrift, 
eller  når  de   var  meget  tidlig   legemlig   udviklede.     Således 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  285 

fortælles  det  om  Egil  (Eg.  40.)5  at  han  tolv  år  gammel  var 
så  stor  og  stærk  som  få  mænd,  han  brydes  med  sin  fader, 
dræber  hans  værkstyrer  til  hævn,  fordi  faderen  i  bersærke- 
gang har  dræbt  en  trælkvinde,  der  havde  fostret  Egil  i  hans 
barndom,  da  hun  søgte  at  holde  Skallegrim  fra  at  ødelægge 
sin  egen  son  i  sit  raseri  —  og  tiltvinger  sig  udenlandsrejse 
med  sin  broder  Torolv.  —  Bolle  BoUesson  beskrives  ligeledes 
ved  12  års  alderen  som  udmærket  ved  styrke  og  forstand 
som  en  voksen,  og  sagaen  lader  ham  i  den  alder  deltage  i 
hævnen  over  sin  fader  (Laxd.  59.)-  —  Olav  På  rider  til  tings 
12  år  gammel  og  vækker  almindelig  beundring  (Laxd.  16.)- 
Gunlaug  Ormetunge  kræver  12  år  gammel  rejsepenge  af  sin 
fader  for  at  kunne  drage  udenlands,  faderen  nægter  ham 
dem  på  grund  af  hans  uregerlighed;  og  da  et  forsøg  på 
selv  at  tage  dem  mislykkes,  forlader  han  faderens  hjem  og 
drager  til  Torstejn  Egilsson  på  Borg.  Her  bliver  han  be- 
tragtet som  voksen,  ti  Torstejn  finder  det  nødvendigt  at 
tage  hojtideligt  forbehold,  inden  han  lader  fæstemålsprøven 
mellem  ham  og  Helga  (T.s  datter)  foregå  (Gunl.  4.).  — 
Torkel  Kravia  omtales  12  år  gammel  som  stor  og  stærk, 
men  som  legende  med  de  andre  drenge  —  han  dræber 
Torkel  Silvre,  faderens  medbejler  til  godordet,  anerkendes 
af  denne,  sendes  udenlands  og  betragtes  nu  som  voksen 
(Vatsd.  42— 43.).  —  Til  eksempel  på,  at  forældrene  ikke 
fandt  denne  alder  for  ung  til  selvstændig  optræden,  kan 
Dpi.  9.  tjene,  hvor  moderen  Droplaug  ægger  sine  to  sonner, 
12  og  13  år  gamle,  til  at  hævne  en  hende  tilfojet  fornær- 
melse —  de  dræber  også  ophavsmanden.  —  Hav.  14.  viser 
faderen  Torbjorns  glæde  over,  at  hans  to  sonner,  12  og  10 
år  gamle,  har  dræbt  den  uretfærdige  Ljot.  Stedet  er  tillige 
interessant  ved  drengenes  forbitrelse  over,  at  faderen  af 
Ljot  lader  sig  afkue  penge  og  således  formindsker  deres 
arv,  samt  ved  deres  foragtelige  omtale  af  ham ,  sålænge  de 
tror,  at  han  af  frygt  ikke  vil  give  sig  af  med  dem  efter 
drabet.    —    Som   eksempler    på    tidlig   overtagelse   af   egen 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.     187U.  19 


280  FAMILIELIVET    PA    ISLAND. 

husholdning  kan  Snorre  (16  år  gammel,  udenlands  14  år 
gammel)  og  Hoskuld  (å  ungum  aldri*))  nævnes,  men  i  det 
ene  tilfælde  skete  det  med  bistand  af  moderen,  i  det  andet 
nævnes  udtrykkelig  Hoskulds  faders  mange  frænders  bistand 
(Eb.  15.  Laxd.  7.). 

På  den  anden  side  omtales  drenge  af  denne  og  endnu 
ældre  alder  ofte  som  »drenge«.  —  I  Laxd.  64.  betragter 
Bolle  angreb  på  sonnen  Hardbejn,  da  faderen  Helge  er 
dræbt,  som  fejg  mands  værk,  åbenbart  på  grund  af  Hard- 
bejns  unge  alder,  12  år.  —  Vigaglum  lader  den  12  årige 
Gudbrand,  der  er  sendt  ham  som  bud,  deltage  i  Kampen 
og  får  ham  senere  bildt  ind,  at  han  —  skont  »dreng«  og 
»barn  af  alder«  —  har  dræbt  en  af  de  ypperste  faldne 
fjender  (Vigagl.  22— 23.).  —  Kjartan  på  Frodå,  der  13—14 
år  gammel  fordriver  gengangere,  omtales  som  »drengen 
Kjartan«,  men  kort  efter,  efter  faderens  død,  optræder  han 
selvstændigt  (Eb.  53.  ffg.).  —  I  Hitd.  62.  omtales  Bjorns 
ledsager  som  en   »15  år  gammel  dreng«. 

Som  den  egentlige  ynglingealder  ansås  vistnok  18  års 
alderen;  i  den  alder  drog  man  ofte  udenlands,  således  Olav 
På  og  Gunlaug  Ormetunge  (Laxd.  28.  Gunl.  5.);  i  den  alder 
var  den  håbefulde  yngling  Olav  Håvardsson  ved  sin  død 
(Hav.  4.). 

I  denne  alder  havde  den  unge  nåt  en  kraftig  legemlig 
og  åndelig  udvikling;  nu  gjaldt  det  om  at  bevare  og  ud- 
danne denne,  samt  ved  sin  optræden  at  vise,  at  man  for- 
stod at  benytte  begge  dele  på  den  rette  måde.  —  Hvad  nu 
først  den  legemlige  udvikling  angår,  vil  det  være  indlysende, 
at  det  i  en  tid  ,  hvor  kraft  og  styrke  var  så  hojt  anset  og 
så  nødvendig  til  selvhævdelse,  måtte  være  af  storste  vigtig- 
hed at  have  et  så  sundt  og  kraftfuldt  legeme  som  muligt; 
vi  sér  også,  at  ynglingen  ikke  lod  nogen  lejlighed  til  dets 
uddannelse    gå    ubenyttet    bort.     Således    dreves    på  Island 


*)  I  ung  alder;  kan   sædvanlig  oversættes:    som  barn. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  287 

med  stor  iver  flere  arter  af  lege,  hvor  det  navnlig  var  den 
mandlige  ungdom,  der  efter  legenes  natur  måtte  spille 
hovedrollen.  —  Blandt  disse  kan  især  den  ofte  omtalte 
boldtleg  (knattleikr)  fremhæves,  hvortil  folk  forsamlede  sig 
langvejs  fra  og  forblev  samlede  flere  uger;  at  det  navnlig 
var  de  yngre  mænd,  der  deltog  i  legen  sés  af  Eb.  43.  Lige- 
ledes brydningen  (glima)  og  den  ofte  blodige  hestehidsning 
(hestaj)ing.  Mærk  Glums  ord  Vigagl.  13.,  da  det  kom  til 
håndgribeligheder  mellem  hestehidserne:  »således  ender  her 
hvert  hesteting«).  —  I  Laxd.  33.  omtales  svomning  som 
drevet  af  de  unge  mænd;  og  hvilken  færdighed  man  kunde 
opnå  deri  viser  Kjartans  og  Kong  Olavs  kapsvomning  i 
Nid;  at  færdigheden  var  almindelig,  viser  de  mangfoldige 
eksempler  på  dens  benyttelse. 

Men  vigtigst  af  alle  øvelser  måtte  dog  øvelsen  i  våben- 
brug være;  og  det  gælder  vel  så  godt  som  om  alle,  hvad 
der  siges  om  den  urolige  Torgejr  Havarssøn  (Fbr.  5.),  at  han 
alt  »å  unga  aldri«  lærte  at  dække  sig  med  skjold  og  bruge 
våben.  Om  den  overordentlige  færdighed  man  havde  i  at 
uddele  og  undgå  hug  vidner  de  mangfoldige  omstændelige 
kampskildringer  sagaerne  har  efterladt  os,  men  fægtningen 
var  ingen  kunst  i  den  forstand  vi  nu  tager  ordet,  idet  alle 
hug  var  tilladte.  Det  ypperste,  man  kunde  nå  til  i  kamp- 
dygtighed og  mandige  færdigheder  overhovedet,  kan  beskriv- 
elsen af  Gunnar  fra  Hlidarende*)  (Nj.  19.)  give  en  fore- 
stilling om. 

Sin  styrke  og  sit  mod  gjaldt  det  for  ynglingen  om  at 
vise  ved  farlige  foretagender;  derfor  sér  vi  også  den  gamle 
Håvard,  da  enken  Torgerd  beder  ham  om  hjælp  mod  hendes 
afdøde  mand,  der  går  igen,  svare:  Det  er  mit  råd,  at  du 
beder  min  son  Olav  derom;  det  kunde  være  passende  for 
unge   mænd   at   vise    således   deres    mandighed;    sligt  vilde 


*)  Den  bekendte  helt,  der  i  lige  grad  udmærkede  sig  ved  våben- 
færdighed, tapperhed  og  ædel  karakter. 

19* 


288  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

fordum  have  tykkets  mig  gammen«  (Hav.  6.).  —  Sammenlign 
Unes  opfordring  til  sonnen  Odd  om  at  forhindre  Hrollejvs 
besøg,  der  vil  forføre  datteren  Hrodny,  ledsaget  af  de  ord: 
»Yderligere  vovede  jeg  mig  i  min  ungdom,  da  jeg  stred 
mod  Kolbejn  og  vandt  sejr,  og  han  er  dog  hovding  og 
meget  mægtig«  (Vatsd.  18.).  —  Endnu  stærkere  udtrykkes 
det  samme  i  den  norske  storbonde  Ketil  Raums  ægning  af 
sin  son  til  at  forsøge  sig  i  krigerske  foretagender:  »Ander- 
ledes opføre  nu  de  unge  mænd  sig,  end  da  jeg  var  ung;  da 
higede  de  efter  berommelige  foretagender,  enten  hærtog  eller 
farlige  bedrifter,  hvorved  de  kunde  erhværve  sig  gods  og 
hæder,  men  nu  vil  de  unge  være  hjemmefødninger,  sidde 
ved  madildene  og  fylde  deres  bug  med  mjød  og  mungåt,  og 
derfor  aftager  kækhed  og  hårdførhed;  mit  gods  og  min 
hæder  har  jeg  erhværvet  mig  ved  det,  at  jeg  turde  vove 
mig  i  fare  og  hårde  enekampe  ....  Du  er  nu  også  kommet 
til  den  alder,  at  det  var  tid  for  dig  at  prøve  hvad  lykken 
vil  unde  dig«  (Vatsd.  2.).  —  En  ejendommelig  art  af  hård- 
førhed sér  vi  ynglingen  Olav  Håvardsson  i  besiddelse  af, 
så  ejendomlig,  at  man  endog  mente,  at  han  i  den  henseende 
havde  en  egen  natur,  som  man  betegnede  ved  at  sige  »han 
havde  bjornevarme« ,  ti  hvor  koldt  det  end  var,  bar  han 
aldrig  flere  klæder  end  ét  par  bukser  og  en  skjorte  stoppet 
ned  i  bukserne  (Hav.  2.).  —  Forresten  var  den  hojeste  grad 
af  hårdførhed  ikke  noget  ejendommeligt  for  ynglingen,  men 
fælles  for  enhver  ungdommens  og  manddommens  alder;  der- 
for er  der  ingen  grund  til  særlig  at  omhandle  denne  sag 
her.  —  For  den  fornemme  og  ærgærrige  yngling  var  dog 
Island  en  altfor  snever  tumleplas;  heller  ikke  kunde  her 
nogen  fuldendt  dannelse  og  verdenskundskab  erhværves. 
»Uvidende  synes  en  mand,  om  han  ikke  har  været  videre 
om  end  her  på  Island« ,  anfører  Bolle  Bollesson  (Lax.  72.) 
som  grund  til  sin  udenlandsrejse;  og  mange  andre  foruden 
ham  dreves  afsted  af  lyst  til  »at  se  andre  folks  færd« 
(Gunl.  4.  Laxd.  40.),    atter  andre  rejste  for  at  »besøge  for- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  2^:59 

nemme  frænder«  (Laxd.  20.),  »få  anseelse  af  fornemme 
frænder«  (Vigagl.  5.)j  for  at  »vinde  anseelse  på  grund  af 
sin  dygtighed"  (Hitd.  4.),  efter  venners  råd  »fordi  man  vilde 
findes  værdig  til  hæder  udenlands«  (Nj.  28.)-  —  Så  hyppigt 
omtales  udenlandsrejser  i  den  første  ungdom,  at  det  næsten 
må  betragtes  som  en  regel  for  enhver  den  af  anseligere 
stand,  der  nogenlunde  kunde  få  råd  dertil.  Anledningen 
var  ofte  bekendtskab  med  købmænd,  der  havde  overvintret 
i  huset,  således  Hitd.  4.;  ligeledes  Vigagl.  1.,  hvor  køb- 
mændene nægter  at  tage  Ejolv  Ingjaldsson  med  uden  fade- 
rens tilladelse  og  således  lonne  denne  slet  for  opholdet.  — 
At  den  utålmodige  yngling  ikke  altid  forud  indhentede 
faderens  tilladelse,  sés  også  af  Laxd.  40. ,  hvor  Kjartan  på 
egen  hånd  gor  aftale  med  skibsejeren.  Af  Laxd.  40.  sés 
også,  at  man  undertiden  drog  afsted  i  hele  små  flokke,  ti 
Kjartan  ledsagedes  af  i  alt  10  Islændere,  som  af  kærlighed 
til  ham  ikke  vilde  skilles  fra  ham. 

Fremgangsmåden,  når  man  vilde  udenlands,  var  enten 
at  købe  part  (sædvanlig  halvdelen)  i  et  skib,  hvad  der 
hyppigst  omtales,  og  hvad  der  vel  også  var  det  anseligste, 
eller  at  betale  en  vis  pris  for  overrejsen.  Tord  Kolbejnsson, 
der  således  købte  part  i  et  norsk  købmandsskib ,  omtales 
endog  (Hitd.  6.)  som  fører  deraf  (styrima5r).  —  De  allerfleste 
skibe,  der  for  mellem  Norge  og  Island,  synes  at  have  været 
norske. 

Oftest  gik  rejsen  til  Norge,  hvor  man  ved  hjælp  af 
formående  frændskab  og  bekendtskab  søgte  at  få  adgang  til 
den  norske  konges  hird  og  ofte  blev  kongens  håndgangne 
mand;  derfra  hyppigt  til  de  danske,  svenske  og  engelske 
konger,  samt  til  jarlen  over  Orknøerne  og  endnu  videre  om. 
Man  deltog  i  disse  fyrsters  hærtog,  mange  gik  også  på 
egen  hånd  i  viking,  eller  bestod  farefulde  æventyr  for  at 
beskytte  deres  gæstevenner,  hos  hvem  de  opholdt  sig;  og 
efter  nogle  års  forløb  vendte  man  rig  på  hæderfuldt  er- 
hværvede    kostbarheder   og    beroininelse    hjem    til  det    mere 


\ 


290  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

ensformige  om  end  ikke  mindre  blodige  liv  på  Island.  At 
fraværelsen  fra  hjemmet  adstraktes  til  en  længere  årrække 
var  ikke  almindeligt;  særegne  årsager  kunde  medføre  det  for 
enkeltes  vedkommende;  således  vilde  f.  eks.  Bjorn  Hitdøle- 
kappe  i  lang  tid  ikke  vende  tilbage,  fordi  hans  fæstemø 
var  bleven  bortgiftet  til  en  anden.  Den  sædvanlige  tid  for 
en  udenlandsrejse  var  3  år,  hvilket  blandt  andet  sés  af,  at 
fæstemanden  oftere  ved  sin  forestående  udenlandsrejse  be- 
tingede sig,  at  den  til  ham  bortfæstede  kvinde  skulde  i  så 
lang  tid  vente  efter  ham.  —  Medens  man  således  søgte 
rigdom  og  berømmelse  ved  hærfærd  udenlands,  er  det  kun 
undtagelsesvis,  at  unge  mænd,  som  fostbrødrene  Torgejr  og 
Tormod,  søge  lejlighed  til  bytte  og  manddomsprøver  ved  at 
strejfe  om  (med  skib  og  følge,  flere  somre  i  træk)  fra  sted 
til  sted  indenlands  —  en  fremfærd,  der,  skont  velvilligere 
skildret  i  Fostbrødresaga,  ikke  er  synderlig  forskellig  fra  de 
ransmænds,  der  ellers,  f.  eks.  i  Eb.  57— 59,  60 — 62,  skildres 
afgjort  fordoramende  og  som  i  en  ganske  anden  grad  stående 
udenfor  samfundet. 

En  forbindelse,  som  bedst  kan  omtales  her,  er  »fost- 
broderskabet« ,  ti  den  ene  art  af  dette  måtte  ifølge  sagens 
natur  hyppigst  stiftes  i  ungdommen,  den  anden,  om  end  af 
en  tidligere  oprindelse,  kom  som  oftest  i  denne  alder  til 
sin  fuldeste  udvikling.  Den  beromteste  art  af  fostbroder- 
skab, det,  der  blev  sluttet  under  iagttagelse  af  visse  skikke 
med  visse  gensidige  forpligtelser,  bærer  dette  navn  kun  i 
uegenlig  forstand;  oprindelig  maa  »fostbrødre«  betegne 
mænd,  der  er  kommet  i  forhold  til  hinanden  som  brødre 
ved  at  opfostres  sammen.  Enten  kunde  nu  den  ene  af 
disse  være  fosterfaderens  eget  barn,  eller  begge  være  tagne 
til  opfostring  af  den  samme;  hyppigst  vil  man  finde,  at 
denne  art  af  fostbrødre  tillige  var  frænder  på  grund  af  den 
almindelige  skik  at  give  en  slægtning  sit  barn  i  opfostring. 
I  betydningen   »opfostrede  sammen  som  bom«  finder  vi  ud- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  291 

trykket  hyppigst  brugt*).  Ofte  kan  det  ifølge  udtryksmåden 
være  vanskeligt  at  afgjøre,  om  der  foruden  sammenopfostringen 
er  sluttet  et  særligt  forstbroderskab**).  Vi  har  kun  få 
afgjort  sikre  eksempler  på  »indgået«  fostbroderskab;  den 
eneste  udførlige  beskrivelse  af  et  sådant,  indgået  mellem 
ynglinge  findes  Fbr.  5 — 6:  Torgejr  Havars  son  og  Tormod 
Bessesson  voksede  op  hver  på  sin  faders  gård  i  Isefjord; 
de  blev  tidligt  venner,  ti  de  var  af  lige  sind.  Tidligt  anede 
det  dem,  at  de  vilde  blive  våbenbidte  .  .  .  derfor  tog  de  den 
beslutning  med  fast  aftale,  at  den  af  dem,  der  levede  længst, 
skulde  hævne  den  anden.  Der  havde  hersket  den  skik  (den 
nævnes  som  en  hedenskabets  gnist)  blandt  beromte  mænd, 
som  aflagde  dette  løfte,  at  de  skulde  gå  under  3  jord- 
strimler, og  det  var  deres  ed.  Dette  udførtes  på  den  måde, 
at  man  skulde  løsne  3  lange  græstørv  fra  jorden;  deres 
ender  skulde  alle  være  faste  i  jorden,  men  løkkerne  skulde 
løftes  op,  så  at  man  kunde  gå  under  dem.  Dette  udførte 
Torgejr  og  Tormod  ved  deres  faste  aftale«. 

Samme  art  af  fostbroderskab,  men  indgået  af  4  tildels 
gifte  og  bosatte  mænd,  brødrene  Torkel  og  Gisle,  deres 
fælles  svoger  Torgrim  samt  Gisles  svoger  Vestejn  for  at 
bestyrke  deres  indbyrdes  enighed  og  venskab,  da  folk  drog 


*)  Således  sandsynligvis,  når  Kjartan  og  Bolle  (Laxd,  33.)  næV- 
nes  som  fostbrødre.  I  denne  betydning  endvidere  om  Arngrim 
og  Stejnolv  (Vigagl.   12.   og  20.). 

'*)  Således,  naar  det  Fbr.  71.  hedder:  Tordis...  havd'e  en  son, 
som  hed  Ejolv ;  Torgejr  hed  hans  frænde ;  ham  havde  Tordis 
opfedt  og  fostret...  »De  Ejolv  og  Torgejr  var  fostbrødre 
og  mellem  dem  herskede  inderligt  venskab.«  Ligeledes  Eb.  12: 
» Snorre  opfostredes  hos  Torbrand  i  Alvtefjord ,  han  havde 
5  sønner  ...  de  var  alle  Snorre  Torgrimssons  fostbrødre.« 
Samt  Vatsd.  7  :  »Ingjald  tager  Ingemund  Torstejnsson  til  op- 
fostring .  .  .  Grim  og  Hromund  hed  Ingjalds  sSnner,  de  var 
håbefulde  mænd  og  blev  Ingemunds  fostbrødre.«  —  Under- 
tiden er  efterretningen  så  kort,  at  man  af  den  grund  må 
lade  sagen  uafgjort,  som  f.  eks.,  når  det  Nj.  26.  hedder: 
Gauk  Trandilsson  var  Asgrim  Ellidagrimss5ns  fostbroder.« 


292  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

varigheden  deraf  i  tvivl,  med  samme  forpligtelse,  nemlig  at 
hævne  hverandre,  men  med  noget  afvigende  skikke,  beskrives 
Gisl.  11:  En  græstørv  løsnedes  med  begge  ender  faste  i 
jorden,  under  den  sattes  et  »målaspjot«  *),  så  langt,  at  en 
mand  kunde  med  sin  hånd  nå  til  døllenaglen.  De  fire 
gik  derunder,  lod  deres  blod  løbe  sammen  i  jorden  under 
græstørven  og  rørte  blodet  og  mulden  sammen;  derpå  faldt 
de  på  knæ,  svor  den  ed,  at  hver  skal  hævne  den  anden 
som  sin  broder,  og  kalder  guderne  til  vidne.«  — Indgåelsen 
af  fostbroderskabet  i  det  sidst  omtalte  tilfælde  forstyrredes 
nu  rigtignok  tildels  ved,  at  Torgrim  i  det  sidste  ojeblik,  da 
de  alle  skulde  give  hinanden  hånden,  gjorde  vanskeligheder, 
så  intet  fostbroderskab  blev  indgået  af  ham  med  Vestejn 
og  Gisle;  men  for  de  øvrige  må  det  vel  være  anset  som 
gældende,  da  Vestejn  (Gisl.  21.)  omtaler  Torkel  som  »svara- 
br65ir«  —  et  navn,  der  oftere  bruges  om  de  ved  forpligtende 
eder  forbundne  fostbrødre;  således  også  af  Tormod  om 
Torgejr  (Fbr.  77.).  —  Ingemund  Torstejnsson  kalder  vikingen 
Sæmund,  som  han  har  indgået  venskab  med  efter  en  hidsig 
kamp,  for  fostbroder  (Vatsd.  8.),  uden  at  man  hører  noget 
om,  på  hvad  måde  dette  er  sluttet. 

Hvor  inderligt  det  bånd  var,  der  sammenknyttede  fost- 
brødrene —  af  hvad  art  forbindelsen  end  var  —  oplyses  af 
mange  steder  i  sagaerne,  således  Vatsd.  14.,  hvor  Grim  til- 
byder hovdingen  Ingemund,  der  er  ankommet  til  Island, 
vinteropbold  med  hele  sit  følge  og  opfordrer  ham  til  at 
tage  af  hans  jorder  og  gods  hvad  han  ønsker;  —  men  ofte 
indirekte,  idet  just  de  fostbroderskaber  er  mest  omtalte, 
hvor  det  unaturlige  indtraf,  at  den  ene  fostbroder  dræbte 
den  anden.  Dog  er  disse  steder  ikke  de  mindst  bevisende, 
således,  når  man  for  at  forklare  bruddet,  har  måttet  tilskrive 
det  overnaturlige  årsager.    Dette  er  tilfælde  både  Vigagl.  4. 


*)  et  ord  af  omtyistet  betydning;    måske  snarest:    et  spyd  med 
tværjærn. 


FAMILIELIVET    pA    ISLAND.  293 

Og  Fbr.  71.,  hvor  den  uenighed,  der  senere  opstår  mellem 
fostbrødrene  Arngrim  &  Stejnolv  og  Ejolv  &  Torgejr,  og 
som  i  begge  tilfælde  ender  med  drab,  tilskrives  en  forbitret 
gammel  kones  onde  spådomme.  —  Hvor  unaturligt  det  syn- 
tes at  kunne  dræbe  sin  fostbroder,  ses  også  af  ytringen 
Nj.  26  om  fostbrødrene  Asgrim  og  Gauk :  »Det  gik  ilde  til 
mellem  dem,  ti  Asgrim  dræbte  Gauk,«  samt  af  Nj.  140.,  hvor 
Hjalte  Toroddsson  lader  Asgrim  dette  høre  og  denne  svarer: 
»Få  lader  en  høre  det  gode,  når  han  véd  det  onde,  men 
det  vil  mange  sige,  at  jeg  ikke  dræbte  Gauk,  førend  jeg  var 
nødt  dertil.« 

Med  hvilken  troskab  man  opfyldte  forpligtelsen  til  at 
hævne  sin  fostbroder,  sés  af  Tormods  og  Torgejrs  liv;  ti 
uagtet  fostbrødrene  skilles  i  anledning  af  Torgejrs  spørgs- 
mål til  Tormod:  »Hvem  af  dem  han  tror  der  vilde  sejre, 
hvis  de  forsøgte  sig  indbyrdes,«  da  Tormod  finder,  at  dette 
indeholder  en  udfordring  (Fbr.  24.),  så  forfølger  han  dog 
Torgejrs  drabsmand  til  Gronland  og  fuldbyrder  hævnen  dér 
(Fbr.  77.  80.  ffg.). 

I  Hitd.  58  træffer  y  en  aftale  mellem  Bjorn  Hitdøle- 
kappe  og  Torstejn  Kuggesson,  der  vel  blot  er  en  nyere  form 
for  fostbroderskab.  Bjorn  foreslår  nemlig,  da  hver  af  dem 
har  endél  udestående  med  folk,  at  den  af  dem,  der  lever 
længst,  skal  hævne  den  anden,  men  Torstejn  foreslår,  at 
man  skal  lade  sig  noje  med  at  opnå  selvdomme  eller  fred- 
løshedsstraf  som  mere  stemmende  med  kristendommens  for- 
dringer. De  beslutte  med  fast  aftale,  at  hver  af  dem  skal 
hævne  den  anden  eller  anlægge  sag  efter  ham,  som  om  de 
var  sambårne  brødre. 

Men  også  ofte  træffer  man,  uden  at  der  mældes  om 
nogen  særlig  indgået  forpligtelse,  et  venskab  så  trofast,  som 
noget  fostbroderskab  kunde  være;  man  behøver  blot  at 
minde  om  Gunnar  og  Njål,  Arinbjorn  og  Egil  —  ja  Inge- 
mund Torstejnssons  venner  Ejvind  og  Gaut  mente  ikke  en- 
gang at  burde  overleve  ham.     Ved  efterretningen  om  Inge- 


294  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

munds  død  siger  Ejvind  Sørkve  til  sin  fosterson:  »Gå  og 
sig  min  ven  Gaut,  hvad  jeg  foretager  mig,  og  sligt  tror  jeg 
også  er  hans  pligt.«  Derpå  lod  han  sig  falde  på  et  saks- 
sværd og  døde.  Da  Gaut  erfarede  dette,  sagde  han:  »Det 
sømmer  sig  ikke  for  Ingemunds  venner  at  leve  længer,  jeg 
skal  efterligne  min  ven  Ejvinds  brave  færd«  og  stødte  sig 
et  saksværd  i  brystet  og  dræbte  sig  (Vatsd.  23.).  —  Flere 
steder,  navnlig  i  æventyrsagaer,  berettes  der  om  mænd,  der 
i  ungdommen  tilbragte  livet  i  unaturlig  dorskhed  liggende  i 
asken  ved  ilden  (en  sådan  kaldtes  »kolbitr« :  kulbider), 
men  som  senere  pludselig  viste  sig  som  mænd  af  stor  kraft. 
Herpå  kendes  intet  eksempel  i  de  her  benyttede  sagaer,  ti 
man  kan  neppe  hertil  regne  Glum,  om  han  end  i  opvæksten 
var  sent  udviklet  og  sløv;  hans  optræden  i  hans  morfaders, 
hersen  Vigfus',  hal,  der  bragte  folk  dér  til  at  anse  ham  for 
fjollet  (et  »fol«  og  »livitr«),  må  nærmest  anses  som  for- 
stillelse. 

Som  alt  omtalt  har  vi  kun  få  efterretninger  om  den 
unge  piges  sysler  og  daglige  liv.  At  hun  har  deltaget  i 
den  indre  husgærning,  samt  synii^,  vævning  o.  s.  v.  kan 
man  på  forhånd  antage,  da  vi  sé  den  gifte  kone  have  fær- 
dighed i  sligt.  —  Lejlighedsvis  omtales  en  ung  pige  gående 
ud  at  sé  til  sine  lærreder  (Ljosv.  5.),  en  anden  som  del- 
tagende i  sæterlivet  (Hænsn.  18.);  af  tilfældige  ytringer  i 
sagaerne  ser  vi,  at  de  med  frihed  har  kunnet  færdes  om- 
kring, de  mødte  ved  badene  (Laxd.  33.),  deltog  i  alle  slags 
sammenkomster:  gilder  (Nj.34.),  tingforsamlinger  (Nj.2.),  lege 
(Vatsd.37.),  besøgte  skibene  med  deres  frænder(Laxd.44.)o.s.v. 
At  de  deltog  i  de  almindelige  huslige  adspredelser,  såsom 
tavlspil,  sés  af  Gunl.  4.;  dog  var  det  vel  neppe  sædvanligt, 
at  yngling  og  pige  spillede  sammen,  på  grund  af  den  mistro 
enhver  fortroligere  tilnærmelse  betragtedes  med  af  værgerne. 
—  At  det  på  Island  har  været  skik,  at  mand  og  kvinde  ved 
gæstebudene  sad  sammen  eller  drak  sammen,    således   som 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  295 

det  oftere  berettes  at  være  sket  i  Norge  (Eg.  7.  48.  Vigagl.4.), 
kendes  intet  eksempel  på. 

De  islandske  kvinder  synes  at  have  været  tidlig  udvik- 
lede; af  de  oftere  omtalte  tidlige  giftermål  kan  vel  i  og  for 
sig  intet  sluttes  på  grund  af  giftermålets  betragtning  som 
en  blot  og  bar  retshandling,  men  beretninger,  som  Nj.  34., 
om  den  14årige  Torgerd  Glumsdatter,  der  ved  sin  skonhed 
opflammer  Tråen  Sigfusson  til  straks  under  gildet  at  for- 
skyde sin  kone  og  begære  hende  til  ægte,  er  oplysende; 
ligeledes  beskrivelsen  af  den  15årige  Gudrun  (Laxd.  32.). — 
Når  den  fuldtudviklede  unge  mand  begyndte  at  komme  til 
ro,  og  når  forresten  intet  var  til  hinder,  var  den  naturlige 
tid  til  at  indgå  et  giftermål  forhånden.  Hyppigt  indledede 
da  en  eller  anden  af  hans  nærmeste  og  anseligste  frænder 
sagen  ved  at  opfordre  ham  til  at  gifte  sig,  udpege  ham  et 
passende  parti  og  tilbyde  ham  at  bringe  sagen  i  orden,  et 
tilbud,  som  han  i  almindelighed  med  glæde  modtog,  ofte 
med  tilfojelse  af,  at  sligt  havde  han  hidindtil  ikke  tænkt 
på,  men  at  han  vilde  følge  hans  anvisning,  hvorpå  han  slog 
sig  til  ro  indtil  bortfæstningen  hos  pigens  værge,  vel  ofte 
uden  at  finde  det  nødvendigt  forud  at  gore  sig  bekendt  med 
sin  tilkommendes  udseende.  Således  råder  Njål  aldeles  for 
sine  sonner  Skarphedins  og  Helges,  samt  for  sin  tosterson 
Hoskulds  giftermål;  ligeledes  skaffer  han  Hogne  Gunnarsson 
en  kone  (Nj.  25.  26.  98.  81.).  —  Hoskuld  foreslår  og  afgor 
sin  broder  Hruts  giftermål  (Nj.  2.).  —  Efter  Hoskulds  op- 
fordring og  anvisning  søger  sonnen  Olav  På  sig  sin  kone, 
efter  Unn  den  dybriges  sonnesonnen  Olav  Fejian  (Laxd.  22. 7.). 
—  Ofte  var  politiske  hensyn  den  fornemste  eller  eneste 
bevæggrund  til  et  giftermål,  idet  det  attråede  svogerskab 
antoges  at  kunne  styrke  vedkommendes  stilling.  Således 
gifter  Tord  Gelle  sin  frænke  Torhild  med  Torgrim  Kjallaks- 
son  for  at  få  et  forlig  i  stand  mellem  Kjalleklingerne  og 
Torsnæsingerne  (Eb.  10.).  —  Torkel  Trevil  frir  egenmægtig 
for   Hersteju  Blundketilsson    hos   Gunnar  Hlivsson   til    hans 


296  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

datter   for  således   at   sikre  Herstejn  Gunnars   hjælp  ved  et 
forestående  søgsmål  (Hænsn.  10.)- 

Også  når  ynglingen  af  egen  drift  beslutter  sig  til  gifter- 
mål, er  det  den  samme  rent  forretningsmæssige  betragtnings- 
måde, der  gor  sig  gældende  —  det  gælder  om  at  finde  et 
i  alle  henseender  passende  parti  d.  v.  s.  en  pige  af  anséu 
og  velhavende  familie,  selv  legemlig  og  åndelig  vel  udstyret. 
Således  har  Hoskuld  Dale-Kolsson  hørt  tale  om  en  pige, 
der  forener  alle  disse  betingelser,  Jorun  Bjorns  datter,  der 
gik  for  det  bedste  parti  i  alle  Vestfjordene  —  han  rejser 
derop,  frir  og  får  ja  (Laxd.  9.).  —  Snorre  gode  fæster  af 
Styr  hans  datter  Asdis  efter  en  dags  uafbrudte  samtale, 
åbenbart  af  rent  politisk  indhold  (Eb.  28.)-  —  En  lille  til- 
nærmelse hen  imod  et  erotisk  forhold  kunde  indtræde,  når 
ynglingen  inden  afgorelsen  ved  fæstemålet  søgte  lejlighed 
til  en  samtale  for  således  at  lære  pigen  at  kende.  Således 
taler  Kjartan  ved  en  ofFenlig  sammenkomst  dagen  igjennem 
med  Hrevna  og  overbeviser  sig  derved  om,  at  hun  både  er 
dygtig  og  forstandig,  hvorpå  han  næste  morgen  frir  hos 
faderen  (Laxd.  45.).  —  Olav  På  besejrer  ved  en  samtale 
med  Torgerd  Egilsdatter  på  selve  fæstemålsdagen  al  den 
uvilje  hun  fra  begyndelsen  nærede  mod  partiet  (Laxd.  23.).  — 
Men  storre  spillerum  fik  erotiken  sjelden.  En  på  nojere 
bekendtskab  grundet  gensidig  tilbojelighed  forinden  fæste- 
målet hørte  til  de  store  undtagelser.  Alt  hvad  der  lignede 
det,  som  med  et  moderne  udtryk  kunde  kaldes  en  længere 
fortsat  »goren  cour« ,  satte  pigens  fader  eller  værge  i  stor 
uro  og  bragte  ham  straks  til  at  tro,  at  vedkommende  vilde 
forføre  hende.  Således,  da  Ingolv  Ingemundsson  efter  på 
et  høstting  at  have  gjort  bekendtskab  med  Ottars  datter 
Valgerd  jævnlig  besøger  hende,  beder  faderen  ham  ikke  for- 
føre hende;  han  vil  hellere  gifte  hende  med  ham  (Vatsd.37.). 
—  Da  den  unge  Olav  Håvardsson  hyppig  kommer  til  Lau- 
gabol  for  at  besøge  husbestyrersken  Sigrid,  og  da  der  op- 
står gensidig  tilbøjelighed  hos  dem,  tror  man  straks,  at  han 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  297 

forfører  hende  (Hav.  2.).  —  Da  Styr  mærker,  at  bersærken 
Halle,  der  opholder  sig  hos  ham,  har  begyndt  at  give  sig  i 
tale  med  hans  datter,  beder  han  ham  ikke  gore  sig  den 
skam  og  sorg  at  forføre  hans  datter  (Eb.  28.)-  —  Da  Tor- 
mod begynder  hyppigt  at  komme  til  Ogur  og  længe  at 
sidde  og  tale  med  Tordis,  går  der  det  rygte,  at  han  vil 
forføre  hende  (Fbr.  30.). 

Hvor  ilde  en  sådan  giftermålsindledning,  der  let  vakte 
folks  omtale,  var  anset,  sés  også  af,  at  fædrene  fandt  til- 
strækkelig anledning  til  at  afslå  et  forresten  i  alle  hen- 
seender passende  parti,  når  de  unges  forhold  på  grund  af 
ynglingens  gentagne  besøg  var  kommet  i  folkemunde.  — 
Således  afslår  Gudmund  den  mægtige  Sorle  Broddhelgesson 
sin  datter,  fordi  han  ofte  har  talt  med  hende,  medens  han 
var  i  besøg  hos  faderen,  og  senere,  efterat  hun  var  ført  til 
farbroderen  Ejnar  på  Tværå,  har  fortsat  sine  besøg  dér; 
først  ved  en  list  og  ved  andres  mellemkomst  lykkes  det  at 
få  Gudmund  til  at  give  efter  (Ljosv.  5.). 

Undertiden  sér  man  dog  de  unges  forhold  betragtet 
med  venligere  ojne;  således  udvikler  Gunlaugs  og  Helgas 
kærlighed  sig  uforstyrret  (Gunl.  4.)  dog  må  mærkes  hans 
unge  alder  og  halvvejs  opfostring  på  Borg.  —  Kjartans  og 
Gudruns  samtaler  begunstiges  af  fædrene  (Laxd.  39.).  — 
Bjorn  Hitdølekappe  har  ofte  besøgt  Oddny,  og  de  elsker 
hinanden  inderlig,  inden  han  fæster  hende  (Hitd.  4 — 5.). 

Nogen  grund  synes  også  fædrene  at  have  haft  til 
deres  uvilje  mod  et  fortroligt  forhold  inden  fæstemålet,  når 
man  sér,  hvor  sjælden  der  udviklede  sig  giftermål  deraf; 
selv  om  der  kommer  et  fæstemål  istand,  viser  det  sig  gærne, 
at  frierne  er  nogle  urolige  hoveder,  der  først  skal  sé  sig 
om  i  fremmede  lande,  og  så  ikke  kan  passe  den  fastsatte 
bryllupstid  og  derfor  går  glip  af  bruden;  således  Bjorn  Hit- 
dølekappe og  Gunlaug,  mærkes  kan  også  Kjartans  og  Gud- 
runs forhold;  og  i  mange  tilfælde  er  den  yngling,  der  aller- 
ivrigst søger  en  ung  piges  underholdning,    en  letsindig,  der 


298  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

blot  vil  fordrive  kedsomheden,  men  ingenlunde  har  lyst  til 
at  gifte  sig.  Således  tager  Ingolv  Ingemundsson  intet  hen- 
syn til  Ottars  ytring,  at  han  gærne  vilde  gifte  sin  datter 
med  ham  (Vatsd.  37.).  Tormod  Kolbruneskjald  opfordres 
ligeledes  af  Grima  til  at  fri  til  hendes  datter,  og  svarer, 
at  han  ingen  hellere  kunde  ønske  sig  til  kone,  men  han  har 
ingen  lyst  til  at  gifte  sig  (Fbr.  30.). 

Endnu  værre  end  hyppige  besøg  lader  kærlighedsviser 
(mansongsvisur)  at  være  blevet  optagne;  idetmindste  tinder 
vi  at  loven  (Grågås  A.  M.  vigslot)i  c.  106.)  bestemmer  skov- 
gang derfor,  men  det  er  ikke  let  at  se  forholdet  i  sagaerne, 
da  vi  kun  har  få  eksempler.  —  Efter  at  være  opfordret  af 
Ottar  til  at  holde  op  med  sine  besøg  digter  Ingolv  nogle 
kærlighedsviser  om  Valgerd  og  kvad  dem  siden.  Ottar  er 
hojlig  utilfreds,  kræver  pengebod  af  broderen  Torstejn  eller 
tilladelse  til  at  sagsøge  Ingolv  til  lovens  straf.  Torstejn 
fraråder  ham  det,  men  indrommer,  at  han  efter  loven  kan 
gore  det.    Dommens  afsigelse  forhindres  ved  vold  (Vatsd.  37.). 

Derimod  kvæder  Tormod  Kolbruneskjald  sine  kærlig- 
hedsviser til  stor  glæde  for  alle  kvinderne  hos  Katla  i  Ar- 
nardal;  og  det  lovkvæde  han  først  digter  om  Katlas  datter 
Torbjorg  Kolbrun,  men  senere  vender  til  pris  for  Grimas 
datter  Tordis,  vækker  deres  hojeste  gensidige  misundelse 
(Fbr.  37—40.). 

Under  betragtningen  af  de  ovenfor  omtalte  forhold, 
hvor  fædrenes  ængstelse  for  forførelse  kommer  frem,  må 
kvindernes  passive  stilling  i  boj  grad  forbavse.  Der  er 
aldrig  tale  om  at  bebrejde  dem  noget  eller  opfordre  dem 
til  at  afvise  den  påtrængende;  end  ikke  når  frieren,  som 
f.  eks.  Hrollejv  (Vatsd.  18.),  forud  til  faderen  har  pralet  af, 
at  han  vilde  gore  hans  datter  til  frille,  ser  man,  at  familien 
advarer  datteren,  eller  at  hun  på  nogen  måde  søger  at  af- 
værge hans  besøg  eller  samtaler.  —  At  kvindernes  mod- 
standskraft ikke  ansås  for  stor,  ses  af  Nj.  72.,  hvor  Mord 
som  en  blot  og  bar  politisk  plan  foreslår,  at  Torgejr  Otkels- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  299 

son  skal  forføre  Gunnars  frænke  Ormhild  alene  for  at  vække 
Gunnars  vrede.  —  Alene  mod  forføreren  vendte  man  sig 
og  søgte  at  stanse  hans  besøg;  hvis  opfordringer  ikke  hjalp, 
søgte  man  at  rydde  ham  af  vejen  (Eb.28.  Vatsd.37.  Fbr.31.) 
eller  anlagde  lejermålssag  imod  ham,  hvad  kvindens  frænder 
havde  ret  til  (og  »sekr  um  konumål*)  er  et  udtryk,  der 
ofte  forekommer  i  sagaerne),  for  således  at  hævne  den 
skændsel  han  bragte  over  huset.  Kun  sjelden  var  man  så 
overbærende  som  Lejdolv  Kappe,  der,  da  Une  Gardarsson**) 
efterat  have  opholdt  sig  en  vinter  hos  ham  flygter  bort, 
fordi  han  har  gjort  hans  datter  frugtsommelig,  sætter  efter 
ham  og  tvinger  ham  til  at  vende  tilbage,  fordi  han  vil  have, 
at  Une  skal  gifte  sig  med  kvinden,  bosætte  sig  og  arve  ham. 
Først  da  Une  flygter  påny,  dræber  han  ham  (Landn.246.)-  — 
Med  en  vis  ro  synes  også  Starkad  på  Trihyrning  at  have 
taget  sagen,  ti  husfruen  indskrænker  sig  til  at  laste  en 
nordmand,  der  er  gæst  dér,  fordi  han  ikke  følger  husbonden 
i  kamp  til  gengæld,  fordi  datteren  har  ladet  sig  forføre  af 
ham  (Nj.61.). 

Derimod  synes  en  forførelse  ikke  at  være  blevet  be- 
tragtet som  en  skam  for  forføreren;  kun  voldtægt  eller  med 
vold  forbunden  forførelse  omtales  med  forbitrelse;  således 
Torbjorn,  der  røvede  folks  døtre  eller  frænker,  beholdt  dem 
hos  sig  nogen  tid  og  derpå  sendte  dem  hjem  (Hav.  1.),  eller 
Vidarssonnerne  Solmund  og  Soksolv,  der  udmærkede  sig 
ved  stor  voldsomhed  i  løsagtighedssager;  Solmund  vil  så- 
ledes føre  en  bondedatter,  han  har  forført,  med  magt  bort 
fra  hjemmet.  Stedet  kan  også  mærkes  på  grund  af  kvindens 
ejendommelige  passive  stilling  (Ljosv.  1.). 

Som  det  vil  være  indlysende  af  det  foregående,  var 
ynglingens  stilling  ved  indgåelse  af  giftermål  aldeles  selv- 
stændig; vel  lod  han  sig  ofte  lede  af  faders  og  frænders 
råd,    eller  lod  dem  aldeles  afgore  sagen,    men  det  var  kun 


*)   DOmt  for  løsagtighedsforseelse. 
*)  En  son  af  Islands  første  opdager. 


300  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

fordi  han  betragtede  det  hele  som  en  forretning  de  måtte 
have  mere  forstand  på.  —  Ganske  anderledes  var  derimod 
pigens  stilling.  Ifølge  loven*)  havde  værgen  ret  til  at 
tvinge  hende  til  ægteskab,  og  på  sagaernes  tid  træffer  vi 
samme  forhold.  Det  regelmæssige  var  upåtvivlelig,  at  faderen 
bortgiftede  sin  datter  uadspurgt,  således  som  det  af  adskil- 
lige af  de  ovenanførte  og  en  stor  mængde  andre  eksempler 
vil  sés;  når  han  i  virkeligheden  lod  afgørelsen  bero  på 
hendes  egen  vilje,  var  det  vel  enten  i  erkendelsen  af  hendes 
stolte  og  ubøjelige  karakter,  eller  på  grund  af  særdeles 
agtelse  og  kærlighed.  Således  ytrer  Egil  (Laxd.  23.)  ved 
Olavs  frieri  til  Torgerd  —  der  omtaler  sig  selv  som  faderens 
mest  elskede  barn  og  hvis  snilde  adfærd  for  at  forhindre 
faderens  selvmord  i  anledning  af  sønnen  Bodvars  død  vi 
kender  fra  Eg.  81.  —  at  han  er  gunstig  stemt  for  sagen, 
men  at  han  vil  tale  derom  med  sin  datter,  »ti  ingen  skal 
få  hende  uden  hendes  vilje«.  I  Nj.  10.  ytrer  Halgerd  til  sin 
fader  ved  efterretningen  om  sin  børtfæstelse  til  Torvald 
Osvivssøn:  »Nu  har  jeg  erfaret,  hvad  jeg  længe  har  frygtet, 
at  du  ikke  elskede  mig  så  meget,  som  du  altid  har  sagt, 
siden  du  ikke  fandt  det  værd  at  omtale  denne  sag  for  mig«. 
—  Til  Hildegun  Starkads  datter  —  der  beskrives  som  en 
mandig  kvinde  og  særdeles  smuk,  så  kunstfærdig  at  få  kvinder 
var  hendes  lige,  men  særdeles  grum  øg  hårdsindet,  dog 
brav  i  sin  opførsel,  når  alt  føjede  sig  vel  —  siger  farbroderen 
Flose  (Nj.  98.)  ved  Hoskuld  Tråensøns  frieri,  at,  »når  hun 
ikke  vil  gifte  sig  med  Hoskuld,  er  det  mere  end  grund  nok, 
til  at  han  heller  ikke  vil  indlade  sig  på  partiet.«  —  Også 
Joruns  mening  bliver  hørt,  inden  faderen  bortgifter  hende 
(Laxd.  9.).    Men  alle  disse  tilfælde  står  dog  som  undtagelser 


')  Her  og  i  det  følgende  er  oplysningerne  om  forholdene  an- 
gående fæstemål,  ægteskab  og  skilsmisse  ifølge  Grågås  hen- 
tede fra:  V.  Finsen,  Fremstilling  af  den  islandske  Familieret 
efter  Grågås  An  O   1849—50. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  301 

overfor  den  almindelige  regel:  ingen  adsporgen  eller  en  ren 
formel. 

Man  skulde  nu  let  tro,  at  følgen  af  denne  ufribed  var 
en  stor  mængde  ulykkelige  ægteskaber;  det  synes  dog  ikke 
så,  og  grunden  bertil  var  vel  —  foruden  konens  stilling  i 
ægteskabet  —  væsenlig  den,  at  pigen  ikke  gik  til  et  sådant 
af  faderen  anordnet  ægteskab  med  krænkelse  og  fortvivlelse, 
men  nødvendigvis  ifølge  tidens  anskuelse  måtte  betragte 
denne  art  af  bortgiftelse  som  en  sag,  der  var  ganske  i  sin 
orden.  De  ulykkelige  ægteskaber  stammer  navnlig  fra 
kvindens  misfornojelse  over  ikke  at  have  fået  et  passende 
parti,  d.  v.  s.  en  mand,  der  i  stand,  samt  i  legemlige  og 
og  åndelige  vilkår,  stod  i  rang  med  hende.  I  sådanne  til- 
fælde var  det  næsten  altid  bejlerens  formue,  der  havde 
stukket  faderen  i  ojnene  og  bragt  ham  til  at  overse  manglen 
af  de  øvrige  betingelser,  hvorfor  det  er  en  hyppig  klage 
hos  den  utilfredse  kone,  at  hun  er  bortgiftet  for  penges 
skyld  (»gefin  til  fjår«)*). 

For  romantisk  kærlighed  var  der,  som  man  af  alt  det 
ovenanførte  vil  sé ,  ikke  nogen  stor  plads  i  det  islandske 
samfundsliv,  som  følge  deraf  får  den  heller  ingen  hyppig 
omtale  i  sagaerne;  Gunlaugs  saga  står  ene  med  sin  be- 
skrivelse af  Gonlaugs  og  Helgas  kærlighed  —  Helgas  død 
—  sin  hele  erotiske  duft  —  sine  ordsprog:  »lengi  man  fat 
er  ungr  getr«  og  »eigi  leyna  augu,  ef  ann  kona  manni«.  — 
Bjorn  Hitdølekappes  saga,  der  også  handler  om  sang  og 
kærlighed,  om  kvindens  hentærelse  efter  den  elskedes  død, 
men  hvor  Oddny  efter  fæstemandens  formodede  død  ægter 
Tord,  lever  lykkeligt  med  ham  og  får  8  børn,  har  allerede 
en  temlig  forskellig  karakter.  —  Her  bor  måske  også  nævnes 
Sigrid,    der  forsvinder  efter   elskeren  Olavs   drab  (Hav.  4.). 


*)  Eksempler  herpå  frembyder  Tord  Goddes  og  Vigdis'  ægte- 
skab (Laxd.  11.  ffg.),  Gudruns  og  Torvald  HaldorssOns  (Laxd.34.), 
Halgerd  og  Torvald  Osvissons   (Nj.  9.)  o.  fl. 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  20 


302  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Ligeledes  Torodd  Oddsson,  der  træffer  Jotrid,  Gunnar  Hlivs- 
sons  datter,  i  hendes  sætertelt,  frir  hos  faderen,  men  får  nej, 
og  først  senere,  efter  med  besvær  at  have  bragt  forsoning  til- 
veje mellem  fader  og  tilkommende  svigerfader,  opnår  partiet. — 
Dog  kan  det  ikke  noksom  fremhæves,  at  sagaerne,  hvor  lejlighed 
gives,  med  stor  sandhed  og  tinhed  forstår  at  skildre  kvinden 
netop  som  elskerinde;  således  kan,  foruden  de  alt  omtalte, 
fremhæves,  i  Laxd.:  Gudrun,  kongedatteren  Ingebjorg,  Hrevna. 

En  særegen  stilling  med  hensyn  til  giftermål  indtog 
enken,  idet  hun  efter  sagaerne  havde  ret  til  selv  at  tage 
bestemmelse  angående  sit  giftermål.  Flere  gange  forekommer 
udtryk  som  »[Hun]  havde  at  give  svar,  da  hun  var  enke,« 
eller  «[Hun]  er  enke  og  har  selv  svar  for  sig«  (Laxd. 7.  43.). 
Virkelig  har  vi  også  eksempel  på,  at  denne  ret  er  blevet 
benyttet  i  sin  fulde  udstrækning;  således  gifter  Droplaug 
sig  med  Halstejn  imod  sin  son  Helges  vilje  (Dpi.  IL),  men 
i  almindelighed  rådførte  enken  sig  med  sine  frænder  inden 
afgørelsen,  hvad  der  vistnok  ansås  for  det  sømmeligste  og 
regelmæssige.  —  Sidder  enken  fri  og  uafhængig  på  sin  gård 
med  unge  sønner  som  de  nærmeste  frænder,  er  hendes  vilje 
naturligvis  forholdsvis  mest  afgørende.  Således  sér  vi 
Gudrun,  da  Snorre  frir  til  hende  på  Torkel  Ejolvssons 
vegne,  vel  henskyde  sagen  til  sine  sønner,  men  det  mærkes 
dog,  at  hun  selv  har  ret  til  at  tage  bestemmelsen  (Laxd.  68.). 
Det  samme  er  tilfælde  Vall.  L,  hvor  Torve  frir  hos  sønnerne 
til  moderen,  Sigmunds  enke  —  de  henviser  til  moderen  — 
hun  til  dem. 

Opholder  derimod  enken  sig  hos  faderen  eller  en  af 
frænderne,  bliver  afhængigheden  naturligvis  storre.  Således 
ytrer  vel  Osviv,  da  Bolle  frir  hos  ham  til  hans  datter 
enken  Gudrun,  at  hun  selv  har  at  svare  for  sig,  men  han 
blander  sig  dog  stærkt  i  frieriet  øg  bevirker,  at  hun  egent- 
lig mod  sin  vilje  gifter  sig  med  Bolle  (Laxd.  43.).  —  Ja 
Snorre,  hos  hvem  søsteren,  enken  Turid,  opholder  sig,  og 
hos  hvem  Torodd  Skatkøbende  frir  til  hende,    afgør  endog, 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  303 

såvidt  man  kan  sé,  sagen  på  egen  hånd,  som  det  kunde 
være  en  pige  han  bortgiftede  (Eb.  29.)-  —  I^a  Glum  (N.  13.) 
og  Gunnar  (Nj.  33.)  vil  fri  til  enken  Halgerd,  henvender 
vedkommende  sig  til  faderen  Hoskuld.  Efter  at  have  aftalt 
betingelserne  beslutter  de,  at  disse  skal  meddeles  Halgerd, 
at  giftermålet  skal  bero  på  hendes  vilje,  og  at  hun  selv 
skal  bortfæste  sig,  hvad  lovsigemanden  erklærer  for  ret, 
uden  at  det  dog  udtrykkeligt  siges,  at  det  er  ifølge  sin 
stilling  som  enke,  at  hun  har  denne  ret*). 

Ifølge  Grågås  ansås  fraskilt  kone  med  hensyn  til  gifter- 
målsforhold  som  enke.  At  hun  har  haft  samme  forret  som 
denne,  sés  også  afNj.25.,  hvor  Unn  gifter  sig  med  Valgard, 
uden  at  rådsporge  nogen  af  sine  frænder. 

Enkers  og  fraskilte  koners  frihed  i  omgang  med  mænd 
sés  af  Nj.  33.,  hvor  Halgerd  på  tinget  stanser  Gunnar,  der 
aldeles  ikke  kender  hende,  tiltaler  ham  og  beder  ham  for- 
tælle sig  om  sine  rejser;  ligeledes  af  Laxd.  35. ,  hvor  den 
fraskilte  kone  Gudrun  følges  til  tings  af  Tord  Ingunnsson, 
hvem  hun  opfordrer  til  skilsmisse  fra  konen,  der  går  i  mand- 
folkebukser. 

I  det  foregående  er  der  udviklet,  hvorledes  giftermålet 
betragtedes  fra  et  aldeles  forretningsmæssigt  standpunkt; 
nu  skal  de  nærmere  omstændigheder  ved  dets  indgåelse, 
hvorom  navnlig  Njåls  saga  meddeler  mange  oplysninger, 
fremstilles.  —  Når  den  unge  mand  havde  udset  sig  en 
brud,  drog  han  til  hendes  fader  eller  nærmeste  frænde  for 
med  ham  at  afslutte  fæstemålet,  en  handling,  der  ifølge 
Grågås  var  en  nødvendig  forudsætning  for  ethvert  retsgyldigt 
ægteskab,  og  som  vi  heller  ingensinde  ser  forsomt  i  sagaerne. 
Han  ledsagedes  af  sin  fader  eller  en  af  sine  frænder  eller 
venner,  ofte  også  tillige  af  et  storre  følge.     Således  samler 


*)  Halgerd  bortfæster  ligeledes  sin  datter  Torgerd,  dog  rigtignok 
først  efter  at  den  egentlige  forhandling  er  afgjort  med 
Hdskuld  (Nj.  34.). 

20* 


304  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Glum  Og  Torariu  folk  til  sig  og  red  10  sammen  til  Hoskulds- 
stad,  da  Glum  vil  fri  til  Halgerd  (Nj.  13.).  —  Njål  opfordrede 
folk  til  ledsagelse,  da  han  skulde  fri  til  Hildegun  Starkads- 
datter  på  Hoskulds  vegne;  med  ham  drog  Sigfussonnerne, 
Njålssonnerne  og  Kåre  Solmundsson  (Nj.  98.)  —  lUuge  rider 
selvtolvte  til  Borg,  da  han  skal  fri  for  sin  son  til  Helga 
(Gunl.  5.).  —  Og  at  det  måtte  være  magtpåliggende  at  have 
følge  med,  er  jo  rimeligt  nok,  både  tor  at  kunne  gore  et 
anseligt  indtryk,  og  navnlig  på  grund  af  de  vidnefaste  af- 
taler, der  skulde  træffes.  Når  det  af  enkelte  steder  i  sag- 
aerne kan  se  ud,  som  om  frieren  ganske  ene  røgtede  sit 
frieri,  så  er  det  vistnok  fordi  fæstemålsakten  på  vedkommede 
sted  kun  er  berørt,  ikke  omstændelig  beskreven,  således 
Eb.  28,  Nj.  34,  Hav.  4.  —  Enten  kunde  nu  frieren  selv  tale 
sin  sag,  således  som  måske  i  de  to  sidst  anførte  eksempler, 
eller  som  vi  sé  det  Nj.  34.,  hvor  Tråen  Sigfusson  står  op 
under  gildet  og  begærer  Torgerd  Glumsdatter  til  ægte  — 
eller,  hvad  der  var  langt  det  almindeligste,  en  af  hans  led- 
sagere førte  ordet  for  ham.  Således  sér  vi  Hoskuld  føre 
ordet  for  sin  son  Olav  På  (Laxd.  23.),  lHuge  Svarte  for  sin 
son  Gunlaug  (Gunl.  5.),  Njål  for  sin  fosterson  Hoskuld  (Nj.98.), 
Hoskuld  for  sin  broder  Hrut  (Nj.  2.),  Torarin  Ragebroder  for 
sin  broder  Glum  (Nj.  13.),  Skule  for  sin  frænde  Bjorn  (Hitd.5.). 
Giftermålet  betragtedes  som  et  køb,  hvorved  fæstemanden 
for  en  vis  sum  købte  sin  brud  af  hendes  værge ;  ved  fæste- 
målet blev  den  nærmere  aftale  og  den  forpligtende  over- 
enskomst angående  denne  handel  trufne.  Benævnelser  som 
»køb«  eller  »handel«  træffes  mangfoldige  steder  i  sagaerne. 
Således  Nj.  150.,  hvor  nordmanden  Ejolv,  der  står  i  frieri  til 
en  islandsk  bondedatter,  fortæller  Flose  »alt  om  sin  og 
bondens  handel  (kaup),«  og  Flose  lover  at  lægge  et  godt 
ord  ind,  »såat  der  kunde  blive  handlet«.  Følgen  af  Floses 
bistand  var,  »at  handlen  blev  sluttet  imellem  dem«.  I 
Nj.  2.  siger  Hoskuld  til  Mord:  »Jeg  vil  foreslå  dig  en  handel, 
Hrut  vil  være  din  svigerson  og  købe  din  datter.«    I  Hav.  4. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  305 

siges  om  Torbjorn  og  Gest,  der  er  kommet  overens  om  be- 
stemmelserne for  et  giftermål,  at  »de  handle  (kaupa)  ifølge 
denne  aftale«.  Da  Glum  frir  til  enken  Halgerd  omtales 
fæstemålsoverenskomsten  som  »kaupmåli«  c:  købekontrakt, 
og  således  nævner  hun  den  selv  (Nj.  13.). 

Ifølge  Grågås  var  intet  ægteskab  retsgyldigt,  når  bruden 
ikke  var  købt  med  »mund«,  isl.  mundr,  o:  den  sum,  som 
fæstemanden  betalte  til  brudens  værge,  men  som  tilfaldt 
hende  efter  ægteskabets  indgåelse,  og  til  gengæld  for  hvilken 
der  sædvanlig  betaltes  en  medgift  (heimanfylgja)  af  brudens 
frænder.  —  En  sådan  »mund«  nævnes  også  ofte  ved  fæste- 
målet (Hitd.  5,  Nj.  7.)  —  foruden  at  det  jo  må  være  den, 
der  har  foranlediget  udtrykket  kaup  ---  fæstehandling  — ,  men 
mange  steder  omtales  ikke  den  økonomiske  overenskomst 
omstændelig  nok  til  at  man  kan  få  indblik  i  sagen.  Ved 
Hilderidssonnernes  aivekrav  Eg.  9.,  hvor  jo  rigtignok  norske 
forhold  omhandles,  tilbyder  den  ene  af  dem  Hårek  sig  at 
ville  bevise,  at  deres  moder  var  købt  med  »mund«,  hvad 
der  altså  betragtes  som  en  betingelse  for  arvekravets  gyl- 
dighed. Under  fæstemålsforhandlinderne  afgjordes  også  ægte- 
fællernes formuesforhold  i  det  hele,  om  der  skulde  være 
formuefællesskab,  og  i  så  tilfælde,  af  hvad  art;  i  det  al- 
mindelige (legale)  fællesskab  ejede*)  manden  to  tredjedele 
at  den  fælles  formue,  konen  én  tredjedel,  men  andre  forhold 
kunde  også  indtræde,  hyppigt  vedtog  man  »helmingar  félag« 
fællesskab,  så  at  hver  af  ægtefolkene  ejede  en  lige  dél  af 
formuen.  Således  bestemmes  der  i  Laxd.  34.  ved  Torvald 
Haldorssons  og  Gudruns  fæstemål,  at  (»udrun  skal  eje 
hælvten  af  alt,  hvad  enten  deres  samliv  varede  kort  eller 
længe ,  hvorfor  hun  også  ved  deres  skilsmisse  får  halvdelen 
af  alt  godset,  så  at  hendes  formue  nu  er  storre  end  for. 
Denne  fæstemålsoverenskomst  indeholder  desuden  flere  andre 
bestemmelser,    der    giver    konen    en    overordenlig    rådighed 


*)   Ifølge   Grågås. 


306  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

over  mandens  formue.  INj.19.  bestemmes  der,  efterat  Hal- 
gerds gods  er  vurderet  og  Glura  har  lagt  ligeså  meget  der 
imod,  at  der  skal  være  ligeligt  formuefællesskab.  —I  Nj.2., 
hvor  fæstemålet  mellem  Hrut  og  Unn  går  for  sig,  bestemmes 
der,  at  Unn  skal  have  60  hundreder,  som  skal  forøges  med 
en  tredjedel  af  den  af  ægtefolkene  under  deres  samliv  er- 
hværvede  formue;  men  hvis  de  får  arvinger,  skal  der  være 
»helmingar  félag«  mellem  dem. 

Når  frieren  ikke  selv  var  tilstrækkelig  velstående,  måtte 
frænderne  udstyre  ham,  så  at  han  kunde  frembyde  et  pas- 
sende parti.  Således  udstyrer  Hoskuld  Hrut  både  med 
jorder,  gårde  og  et  købmandsskib  (Nj.  2.).  —  Njål  lover  at 
»lægge  penge  til,  så  at  det  kan  synes  sommeligt,«  hvis 
Hoskuld  kan  opnå  partiet*)  (Nj.  98.). 

Desuden  vedtoges  ved  fæstemålet  efter  omstændighederne 
mangehånde  andre  bestemmelser.  Således  bortfæster  Gest 
(Hav.  4.)  sin  søster  til  Torbjorn  Tjodreksson  på  det  vilkår, 
atTorbjorn  skal  holde  op  med  sine  voldsomheder;  sker  det 
ikke,  er  Gest  berettiget  til  at  gore  skilsmisse.  Da  Torbjorn 
ikke  holder  overenskomsten ,  fuldbyrder  Gest  skilsmissen 
(Hav.  7.).  —  I  Hitd.  5.  bestemmes  det,  fordi  Bjorn  har  be- 
sluttet sig  til  udenlandsrejse,  at  Oddny  skal  være  ham 
fæstet  i  Sår;  også  det  fjerde  år  skal  hun  vente,  hvis  Bjørn 
er  indenlands,  men  ikke  kan  komme  at  fuldbyrde  gifter- 
målet; Bjørn  kunde  også  sende  mænd  til  Island  at  ordne 
sagen  påny,  hvis  han  ikke  selv  kunde  komme.  —  I  Nj.2. 
sér  vi,  at  fæstemålsoverenskomsten  mellem  Mord  og  Hrut 
forandres*,  da  uventede  efterretninger  tvinger  ham  til  at 
rejse  til  Norge,  og  det  bestemmes  nu,  at  Unn  skal  være 
ham  fæstet  i  3  år.  —  I  Gunl.  5.  bestemmes  det,  fordi  Gun- 
laug  har  besluttet  at  rejse  udenlands,  at  Helga  skal  vente 
efter  ham  i  3  år;  hun  skal  være  hans  »løftekviude  (heit- 
kona)«,  men  ikke  hans  »fæstekvinde  (festarkona)« ;  faderen 
skal    være    løst    fra    enhver    overenskomst,    hvis    han    ikke 


*)   Hildegun   Starkadsdatter, 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  B07 

kommer  tilbage  til  den  tid,  eller  hvis  hans  (Gunlaugs) 
sindsbeskaflPeuhed  ikke  behager  ham.  —  Det  er  ikke  let  at 
sé,  hvori  torskellen  mellem  »heitkona«  og  »festarkona«  har 
bestået,  ti  også.  en  »festarkona«  må  åbenbart,  sum  også 
Grågås  viser,  være  løst  fra  sin  forpligtelse,  når  fæstemanden 
ikke  overholder  overenskomsten;  og  den  anden  betingelse 
»hvis  hans  sindsbeskafFenhed  ikke  behager  ham«  synesikke 
at  kunne  have  nogen  betydning  med  hensyn' til  distinktionen. 
At  3  år  regnedes  for  den  korteste  tid,  der  kunde  medgå 
til  et  ophold  i  Norge,  når  man  enten  havde  forretninger, 
eller  skulde  se  sig  om,  viser  sig  også  af  Laxd.40. ,  hvor 
Kjartan  ved  sin  forestående  udenlandsrejse  beder  Gudrun 
vente  på  sig  i  tre  år.  Kun  når  sådanne  overordenlige  for- 
hindringer stillede  sig  i  vejen  for  bryllupsdagens  bestem- 
melse, betingede  man  sig,  at  pigen  skulde  »sitja  i  festum«*) 
en  vis  tid;  ellers  bestemtes  tid  og  sted  for  brylluppet 
straks.  —  Af  Grågås  sér  vi,  at,  når  intet  andet  udtrykkelig 
bestemtes,  skulde  brylluppet  holdes  i  løbet  af  de  første  12 
måneder  fra  fæstemålet  af,  og  i  sagaerne  sér  vi  det  også 
altid  holdt  indenfor  dette  tidsrum;  oftest  med  langt  kortere 
frist.  Den  sædvanligste  årstid  var  vistnok  høsten  eller 
vinterens  begyndelse  (Eksempler:  Eb.  28,  Laxd.  7.  34.  43, 
Gunl.  9.).  —  Mords  og  Torkatlas  bryllup  skulde  holdes  med 
14  dages  frist  (Nj.65.),  Herstejn  Blundketilssons  og  Turid 
Gunnarsdatters  med  en  uges  frist  (Hænsn.  12.),  Torgrims  og 
Tordis'  straks  efter  fæstemålet  (Gisl.  10.);  Tråen  Sigfussons 
og  Torgerds  holdtes  endog  i  umiddelbar  forbindelse  med 
fæstemålet,  da  han  friede  ved  moderens  bryllup  (Nj.  34.)- 

Hyppigst  stod  brylluppet  hos  brudens  fader;  således 
Laxd.  23.  35,  Nj.  2.  65,  Gunl.  9.  Af  den  måde  Bolles  og 
Gudruns  fæstemål  og  bryllup  omtales  på  Laxd.  33. ,  synes 
det,  som  oiu  det  var  en  selvfølge,  at  brylluppet  skulde  stå 
hos   brudens    fader:     Fæstemålet    gik   for  sig  og   brylluppet 


')   Være   bunden   ved   trolovelse. 


IJ08  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

blev  bestemt  til  vinternattetiden  .  .  .  Bolle  er  hjemme  til 
han  skal  møde  til  brylluppet .  .  .  Gildet  på  Lauge  (Gudruns 
faders  gård)  var  prægtigt«.  —  Herstejns  og  Turids  bryllup 
står  efter  faderens  ønske  hos  Tord  Gelle,  hans  svoger  og 
brudens  fosterfader  (Hænsn.  11.).  —  Da  enken  Gudrun  skal 
giftes  med  Torkel  Ejolvsson,  ønsker  deres  fælles  gode  ven 
Snorre  Gode  at  holde  brylluppet,  men  Gudrun  vil  selv  af- 
holde det,  da  hun  hverken  vil  ulejlige  sin  tilkommende 
mand  eller  andre  hermed  (Laxd.  68.). 

Undertiden  stod  brylluppet  hos  brudgommens  fader; 
således  Kjartans  og  Hrevnas  bryllup  (Laxd.  45.),  hvor  sagen 
omtales,  som  om  denne  anordning  var  noget  usædvanligt, 
nemlig:  »Ikke  vilde  Kjartan  finde  sig  i,  at  brylluppet  stod 
andetsteds  end  på  Hjardarholt.«  At  det  var  en  indrømmelse 
af  brudens  slægtninge,  er  både  udtrykt  her  og  endnu  stær- 
kere i  Laxd.  23.,  hvor  meningen  vel  må  være:  »Da  gjorde 
man  Laksdølerne  en  indrommelse  på  grund  af  deres  an- 
seelse, ti  man  førte  dem  bruden  hjem«  (om  Olav  Pås  og 
Torgerds  bryllup,  der  stod  på  Hjardarholt).  —  Hoskulds 
bryllup  med  Jorun  stod  på  hans  egen  gård  Hoskuldsstad 
(Laxd.  9.).  —  Olav  Fejlans  giftermål  stod  hos  hans  far- 
moder Unn  den  dybrige  på  Hvamm,  hvor  han  var  opdraget 
(Laxd.  7.)  —  Arnor  Rødkinds  bryllup  stod  hos  hans  søskende- 
'barn  Glum  (Vigagl.  11.).  —  Om  Hoskuld  finder  vi,  at  han 
straks  ved  Halgerds  første  giftermål  og  endnu  stærkere  ved 
de  senere  fremhæver  hendes  fejl,  og  samme  adfærd  har  vel 
mangen  en  hæderlig  fader  brugt,  da  det  måtte  være  ham 
magtpåliggende  også  i  sådanne  tilfælde  at  slutte  en  svigløs 
handel. 

Alle  disse  forhandlinger  blev  som  sagt  ført  mellem 
brudens  fader  og  frierens  talsmand;  frieren  selv  sad  hos  og 
blandede  sig  først  mod  slutningen  i  deres  tale  for  også  at 
give  sit  bifald  tilkende.  Var  alt  afgjort,  tæstede  han  sig 
pigen  af  hendes  værge  —  de  særlige  tilfælde  undtagne, 
hvor  hun   fæstede   sig   selv.     Måden,    på  hvilken   det   skete 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  309 

(ved  håndslag,  i  vidners  overværelse)  sés  blandt  andet  af 
Gunl.  5.,  hvor  Gunlaug  gor  prøve  på  fæstehandlingen. 

Med  hensyn  til  fæsteinålet  kan  bemærkes,  at  når  Tord 
(Hitd.  9.)  ved  tilbagekomsten  til  Island  fortæller  (lognagtigt) 
Bjorns  fæstemø  Oddny,  at  Bjorn  har  givet  ham  partiet,  hvis 
han  ikke  selv  kommer,  så  kan  meningen  ikke  være,  at  Tord 
påstår  at  have  ret  til  giftermål  med  Oddny  på  grund  af  at 
hendes  fæstemand  Bjorn  har  skænket  ham  hende,  men  kun 
at  der  i  disse  ord  skal  ligge  en  anbefaling  fra  Bjorn,  hvad 
der  også  fremgår  af  at  Tord  senere  bejler  til  Oddny  hos 
hendes  frænder,  der  her  som  sædvanligt  afgor  giftermålet. 
(Hitd.  11.). 

Nogen  anden  sommelig  forbindelse  forud  for  bryllupet, 
end  fæstemål,  kendtes  ikke;  når  således  Tordis  Grimas 
datter  og  Torbjorg  Katlas  datter  omtales  som  Tormods 
«unnostor')  *)  (Fbr.  40.),  er  det  vistnok  en  temlig  tvetydig 
betegnelse,  ligesom  "hjalskona«  **)  brugt  om  Tova  Torkels- 
datter  i  forhold  til  Helge  Droplaugsson  (Dpi.    19.) 

Tiden  mellem  fæstemålet  og  brylluppet  gik  vistnok  i 
almindelighed  hen  uden  gensidige  besøg  mellem  fæstemand 
og  brud;  lejlighedsvis  underrettes  vi  en  og  anden  gang  af 
sagaerne  om  at  det  forholdt  sig  således,  som  når  det  om 
Hoskuld  hedder:  Han  rider  nu  (efter  fæstemålet)  bort  og 
hjem  til  sin  gård,  og  er  nu  hjemme  til  dette  gæstebud 
(brylluppet)  skulde  være«  (Laxd.  9.).  Eller  når  det  hedder 
efter  fæstemålet:  Alt  er  nu  stille  til  folk  rider  til  bryl- 
luppet« (Nj.  13.).  Ligeledes  sés  det  af  den  måde  hvorpå 
brylluppet  næsten  altid  omtales  umiddelbart  efter  fæstemålet 
uden  mellemliggende  begivenheder,  i  al  fald  uden  at  man 
nogensinde  hører  noget  om  fæstemandens  besøg.  Og  så- 
danne var  der  da  heller  ingen  grund  til  at  vente  efter  den 
opfattelse  vi  har  set  gore  sig  gældende  ved  indgåelsen  af 
ægteskab. 

*)   Kærester.      **)   Veninde. 


310  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Grågås  opstiller  tre  hovedbetingelser  for  retsgyldigt 
ægteskab:  Fæstemål,  brudekøbssum  og  bryllup;  og  for  et 
lovmæssigt  bryllup  navnlig  det,  at  brudeparret  går  i  samme 
sæng,  hvilket  som  det  synes,  skulde  ske  i  vidners  over- 
værelse. En  sådan  åbenlys  bestigelse  af  brudesængen  om- 
tales dog  ikke  i  de  her  benyttede  sagaer,  selv  ikke  i  de 
udførlige  beskrivelser  af  det  i  anledning  af  brylluppet  holdte 
bryllupsgilde,  der  flere  steder  haves;  heller  ikke  andre  skikke 
henhørende  til  ægteskabets  indstiftelse  omtales.  Bryllups- 
gildet, der  krævede  stor  bekostning  og  lang  forberedelse, 
holdtes  flere  dage  igennem  for  de  i  talrig  mængde  ind- 
budne  —  dog  mangler  i  de  her  benyttede!  kilder  udtrykkelig 
angivelse  af  gildets  længde;  andetsteds  fra  véd  vi,  at  det 
kunde  vare  en  uge  eller  længere.  —  Hvad  enten  brylluppet 
skulde  stå  i  brudens  eller  brudgommens  hjem,  foretoges  der 
indbydelser  såvel  fra  den  tilrejsende  parts,  som  fra  værtens 
side.  For  den  tilrejsende  gjaldt  det  tillige  om  at  møde 
med  et  anseligt  og  veludrustet  følge,  hvorfor  denne  —  være 
sig  brudgom  eller  brud  —  foretog  rejsen  ledsaget  af  de 
indbudne,  der  måtte  vælges  med  skonsomhed,  både  hvad 
stand  og  udseende  angik.  Det  følgende  vil  bekræfte  dette 
for  begge  parters  vedkommende.  —  I  Nj.  10.  fortælles  der, 
at  Hoskuld  red  ud  for  at  byde  folk  til  sin  datter  Halgerds 
bryllup  med  Torvald;  også  Torvald  og  hans  fader  Osviv 
indbød  folk;  der  blev  indbudt  ikke  færre  end  hundrede.  — 
Da  Glum  skulde  drage  til  sir  bryllup  med  Halgerd,  samlede 
han  og  hans  broder  mange  folk  og  fik  et  udvalgt  følge;  på 
Hoskuldsstad  (Halgerds  hjem)  var  også  mange  folk  samlede 
(Nj.  14.).  —  Da  Hrut  skal  holde  bryllup  med  Unn,  drager 
han  og  hans  broder  afsted  60  mand  stærke;  på  Rangå- 
voldene  (Unns  hjem)  samlede  sig  også  en  mængde  indbudne 
(Nj.  6.).  —  Da  Torkel  Ejolvsson  skal  holde  bryllup  med 
Gudrun,  drager  han  og  Snorre  afsted  med  omtrent  60  mand, 
det  var  et  meget  udvalgt  følge,  ti  de  fleste  var  i  farvede 
klæder;  Gudrun  havde  indbudt  omtrent  100  (Laxd.  68.).  — 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  311 

Da  Hoskuld  skal  giftes  med  Joruu  Bjornsdatter,  drager 
Bjorn  til  gildet  med  et  smukt  følge,  Hoskuld  har  også  ind- 
budt mange,  både  venner  og  frænder  (Laxd.  9.).  —  Da 
Olav  På  skulde  giftes  med  Torgerd  Egilsdatter,  drog  Egil  og 
hans  son  Torstejn  til  Hoskuldsstad  og  med  dem  bruden  og 
et  udvalgt  følge  fra  herredet  (Laxd.  23.).  —  Til  Kjartans 
bryllup  med  Hrevna  kommer  Hrevnas  familie  med  i  alt  60 
mand,  Kjartan  og  hans  havde  også  mange  folk  samlede 
(Laxd.  45.).  —  Gunnar  red  om  og  indbød  folk  fra  herredet 
til  sit  bryllup  med  Halgerd;  Hoskuld  og  Hrut  og  med  dem 
bruden  kom  også  ledsagede  af  et  stort  følge  (Nj.   33.). 

I  reglen  indbød  man  vistnok  folk  fra  sit  eget  herred; 
ved  meget  storartede  bryllupper  som  Unn  den  dybriges  for 
hendes  sonneson  Olav  Fejian  fremhæves,  at  man  vide  om  lod 
indbyde  ansete  mænd  fra  andre  bygdelag. 

Antallet  af  de  indbudte  gæster  kan  man  også  danne 
sig  et  begreb  om  af  de  anførte  eksempler;  dog  må  det 
erindres,  at  disse  bryllupper  hørte  til  de  mest  storartede, 
og  at  antallet  af  gæster  omtales,  som  var  det  usædvanlig  stort. 

For  anordningen  af  deltagerne  i  bryllupsgildet  synes 
der  at  have  hersket  en  bestemt  regel,  således  at  brudgom- 
men sad  i  hoj sædet  på  den  fornemste  af  de  to  langbænke 
med  de  af  ham  indbudte  på  begge  sider  af  sig,  brudens 
nærmeste  frænde  i  højsædet  på  den  ringere  bænk  med  sine 
indbudte  på  begge  sider,  bruden  midt  på  tværbænken  med 
kvinderne  til  begge  sider.  Således  siges  der  Laxd.  68 — 69: 
Torkel  (brudgommen)  og  Snorre  besatte  den  fornemmere 
bænk,  de  af  Gudrun  indbudte  den  anden »  og  noget  senere 
a  Gudrun  sad  inde  på  tværbænken  og  kvinderne  hos  hende 
og  de  havde  lin  på  hovedet,  og  såsnart  hun  sér,  hvad  der 
er  på  færde,  stiger  hun  ned  af  brudebænken. »  —  hvor 
altså  «brudbekkr»  betegner  det  samme  der  ellers  nævnes 
«t)verpallr."  —  I  Vatsd.  44.,  hvor  Torvald  Torgilssons 
bryllup  med  Sigrid  Klakke-Orms  datter  beskrives,  siges: 
Orm  sad  i  hojsædet  på  den  ringere  side  og  hans  mænd.«  — 


312  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Oftere  siges  blot,  at  brudens  frænder  indtog  den  ene  bænk, 
brudgommen  den  anden,  eller  omvendt,  uden  at  man  kan 
sé,  hvilken  af  dem  der  har  været  den  fornemste,  således 
Hænsn.   12.,  Nj.   14.  34.   — 

Om  brudens  dragt  vides  ikke  meget;  det  eneste  sted  i  disse 
kilder,  hvor  «'lin»  brugt  som  kvindeprydelse  ved  et  bryllup  er 
omtalt,  er  Laxd.  69.,  men  der  synes  denne  hovedbedækning 
fælles  for  alle  de  tilstedeværende  kvinder,  og  ikke  ejendommelig 
for  bruden.  —  Værten  var  det  navnlig  magtpåliggende,  at 
ansete  mænd  skulde  hædre  festen  med  deres  nærværelse 
(Vatsd.  32.,  Nj.  10.);  undertiden  indrommedes  hojsæderne  til 
sådanne;  således  sér  vi  af  Vatsd.  32.,  at  det  ved  Torgrim  på 
Borgs  bryllup  var  bestemt,  at  Finboge  skulde  sidde  i  hojsædet 
lige  overfor  Torstejn  Ingeniundsson.  Ligeledes  sad  ved  Torstejn 
værkstyrers  bryllup  Gudmund  den  mægtige  i  hojsædet  og  Tore 
Helgesson  lige  overfor  ham;  disses  hustruer  sad  på  hver  sin 
side  af  bruden,  der  sad  midt  på  tværbænken  (Ljosv.  13.). 

I  Gunl.  11.,  hvor  der  berettes  om  Sverting  Havr- 
Bjornsons  og  Hungerds  bryllup,  der  holdtes  hos  brudens 
frænde  Torkel  på  Skånø,  fortælles,  at  den  af  Torkel  ind- 
budte storbonde  lUuge  med  sine  sonner  fik  plads  i  hojsædet; 
lige  overfor  ham  i  det  andet  hojsæde  sad  hovdingen  Torstejn 
Egilsson  med  sin  svoger  Ravn  og  brudgommens  følge. 

Havde  således  end  hver  af  hoveddeltagerne  i  et  bryllup 
sin  bestemte  plads,  stod  der  tilbage  at  anvise  enhver  af  de 
øvrige  gæster  sin  plads,  et  arbejde,  der  kunde  falde  vanske- 
ligt nok,  da  de  her,  som  ved  andre  gilder,  skulde  ordnes 
efter  anseelse  —  pladserne  aftog  nemlig  i  godhed,  jo  længere 
afstanden  fra  hojsæderne  var,  således  at  pladserne  nærmest 
doren,  der  fandtes  i  den  ene  ende  af  stuen,  ansås  for  de 
ringeste.  Undertiden  sér  vi  en  velsindet  mand  komme 
værten  til  hjælp,  som  da  Tore  fra  Holt  (Nj.  34.)  vilde  sidde 
yderst  af  de  anselige  mænd  »ti  da  var  enhver  tilfreds,  hvor 
han  sad«.  Af  samme  sted  (Nj.  34.)  sér  vi  også,  at  flere  af 
de  gifte  koner  blandt  gæsterne  (således  her  Torhild  skjald- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  3l3 

kvinde  og  Bergtora  Skarphedinsdatter)  hjalp  til  med  at 
sørge  for  gæsternes  opvartning. 

Hovedforlystelsen  ved  et  sådant  gæstebud  var  drik, 
eller,  om  man  vil,  den  ved  drikken  fremkaldte  munterhed. 
Således  opfordrer  Unn  den  dybrige  ved  sin  bortgang  fra 
gildet  gæsterne  til  at  more  sig  hver  efter  sin  lyst,  men  mun- 
gåt  skulde  fornoje  almuen;  efter  hendes  bortgang  drak  folk 
aftenen  igennem  til  sovetid  (Laxd.  7.).  —  Hyppigt  fore- 
kommer udtryk  som  »drekka  |)eir  veizluna  ok  ferr  hon  vel 
fram«*)  (Nj.  6.),  eller:  Og  sad  nu  hver  mand  i  sit  rum  og 
de  drak  og  var  glade.  (Nj.  34.).  —  Undertiden  oplivedes 
festen  ved  fortælling,  som  når  Kjartan  glæder  sine  gæster 
ved  at  fortælle  om  sine  rejser  (Laxd.  45.);  eller  ved  digt- 
ning, som  da  Olav  På  indviede  sit  prægtige  ildhus  (opholds- 
værelse) med  sin  datters  bryllup  med  nordmanden  Gejrmund 
Gny,  ved  hvilken  lejlighed  Ulv  Uggesson  fremførte  sit  kvæde 
»hiisdråpa«  om  Olav  Hoskuldsson  (På)  og  de  begivenheder, 
der  var  afbildede  på  panelet,  og  taget  (Laxd.  29.). 

At  den  store  sammenstrommen  at  mennesker  kunde  give 
anledning  til  forhandlinger,  er  let  tænkeligt.  Saaledes  fride 
under  Hravns  og  Helgas  bryllup  Sverting  Havr-Bjornsson  til 
Hungerd  Toroddsdatter  (Gunl.   11.). 

At  også,  hvad  vi  vilde  kalde  »skandaler«  og  alle  hånde 
rivninger  blandt  gæsterne  kunde  indtræffe,  sés  af  Torhild 
skjaldkvindes  spottevers  til  manden,  da  han  ved  Gunnars 
og  Halgerds  bryllup  så  formeget  på  den  unge  Torgerd 
Glumsdatter  og  hans  ojeblikkelig  påfølgende  skilsmisse  fra 
hende  —  hendes  bortjagning  —  hans  frieri  og  giftermål  med 
Torgerd  (Nj.  34.),  samt  af  Jokul  Ingemundssons  og  Bergs 
trætte  ved  Torgrim  på  Borgs  bryllup,  der  ender  med  at  alle 
Ingemundssonnerne  tager  bort  (Vatsd.  32.). 

Af  ejendommelige  skikke  ved  bryllupsgilder  berettes 
der   Hænsn.    12.   om    en    løfteaflægning.      Da    ved   Herstejn 


*)   De   drak  nu  gildet  og  det  løb  vel  af. 


314  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Blundketilssons  bryllup  hos  Tord  Gelle  bordene  var  fremsatte 
og  alle  komne  til  sæde,  gik  brudgommen  Herstejn  frem  og  hen, 
hvor  en  sten  stod;  han  trådte  med  den  ene  Fod  op  på  stenen  og 
aflagde  det  løfte  inden  førstkommende  altings  slutning  at  skulle 
have  fuld  fredløshed  eller  selvdomme  over  Arngrim  gode,  der 
havde  været  med  til  at  indebrænde  hans  fader;  derpå  satte 
han  sig  igen  i  sit  sæde.  Dernæst  sprane  hans  svigerfader 
Gunnar  Hlivsson  frem  og  aflagde  et  lignende  løfte  med  hen- 
syn til  en  anden  mand,  samt  opfordrer  sin  svoger  Tord  Gelle 
til  at  gore  ligeså,  hvad  der  dog  ikke  frugter. 

En  sådan  løfteaflægning  omtales  også  i  andre  kilder 
som  stedfindende  ved  andre  arter  af  gæstebud,  sædvanlig  i 
forbindelse  med  bragebægrets  drikning. 

At  brud  og  brudgom  gav  hinanden  gaver  ved  indgåelsen 
af  fæstemålet  omtales  ikke.  Den  i  andre  kilder  omtalte 
skik,  at  manden  dagen  efter  brylluppet  skulde  give  konen 
den  såkaldte  bænkegave  (morgengave,  linfæ)  omtales  i  de  her 
benyttede  kilder  kun  Laxd.  43.  45:  Den  norske  kongedatter 
Ingebjorg  giver  Kjartan  et  guldindvirket  hovedklæde  (motr) 
med  opfordring  til  ham  om  at  give  Gudrun  den  »at  bekkjar- 
gjof« ;  da  han  ikke  bliver  gift  med  Gudrun,  men  med  Hrevna 
giver  han  under  brylluppet  hende  hovedklædet   »at  linfé«. 

Ved  brylluppets  ophør  gav  den,  der  afholdt  brylluppet 
i  reglen  de  anseteste  gæster  gaver,  ligesom  det  var  skik 
efter  andre  store  gæstebud  eller  besøg.  Således  giver  Olaf 
Fejian  ved  bryllupsgildets  ophør  rige  gaver  til  de  betyde- 
ligste mænd  (Laxd.  7.).  —  Efter  Hoskulds  bryllup  (Laxd.  9.) 
drager  endogså  alle  hjem  med  sommelige  gaver,  hvad  der 
dog  vel  ikke  skal  tages  bogstavelig.  —  Ligeledes  giver  Olav  På 
alle  stormændene  gaver  (Laxd.  29.);  Kjartan  stormændene 
gaver  (Laxd.  45.);  Gunnar  mange  mænd  gaver  (Nj.  34.).  — 
Brudgommen  Torkel  Ejolvsson  giver  alle  de  fornemme  mænd 
kostbare  gaver  ved  afskeden,  skont  Gudrun  har  afholdt 
bryllupsgildet  (Laxd.  69.).  -  Hoskuld  sporger  ved  slutningen 
af  Torvaids  og  Halgerds  bryllup  sin  broder  Hrut  om  han  skal 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  3*1 5 

give  nogle  gaver,  men  da  det  aner  Hrut,  —  der  har  gennem- 
skuet Halgerds  karakter  —  at  hans  broder  vil  få  lejlighed  nok 
til  at  øde  sit  gods  for  hende  (nemlig  som  bøder  for  hendes 
slette  gærninger),  råder  han  ham  til  at  lade  være  (Nj.  lO.)« 
Vi  véd  af  loven,  at  ethvert  ægteskab,  hvor  pigen  ikke 
blev  bortgivet  efter  sine  frænders  råd ,  på  lovlig  vis  ved 
fæstemål,  brudekøb  o.  s.  v.  var  ugyldigt;  det  blev  betragtet 
som  frillelevnet,  hornene  vare  altså  ikke  arveberettigede.  — 
Sådanne  ægteskaber  finder  vi  oftere  omtalt,  hvor  skue- 
pladsen er  Norge.  —  I  Eg.  7.  ffg.  fortælles  om  lender- 
manden  Bjorgolv,  der  tvinger  Hogne  på  Leka  til  at  lade  ham 
holde  »løsebryllup«  med  hans  datter;  han  købte  hende  for 
en  øre  guld  og  gik  i  seng  med  hende.  Bornene  får  ingen 
arv,  skont  de  påstår,  at  moderen  er  købt  med  »mund«.  — 
I  Eg.  32.  fortælles  der  om  herseætlingen  Bjorn  Brynjolvsson, 
at  han  bortførte  Tore  herses  søster  Tora  Ladhånd,  da  hendes 
broder  havde  givet  ham  afslag,  og  holdt  bryllup  med  hende; 
senere  kommer  det  til  en  forsoning  mellem  Bjorn  og  Tore, 
der  udreder  Toras  gods;  ikke  desmindre  påstås  senere 
(Eg.  57.),  at  Bjorns  og  Toras  datter  Asgerd  ikke  er  arve- 
berettiget »ti  hendes  moder  blev  hærtaget  og  derefter  taget 
til  frille,  men  ikke  efter  hendes  frænders  råd,  og  ført  fra 
land  til  land.«  Modparten  mener  at  kunne  omstyrte  påstanden 
ved  at  bevise,  at  der  i  forliget  mellem  Tore  og  Bjorn  blev 
fastsat,  at  Asgerd  skulde  ledes  til  arv  efter  sin  fader  Bjorn.  — 
Om  Ketil  Trym  fortælles  det  (Landn.  243.  —  Dpi.  4.  5.), 
at  han  udenlands  købte  den  hærtagne  syderøiske  jarledatter 
Arnejd.  Ketil  tilbyder  hende  at  føre  hende  til  hendes  frænder 
med  en  stor  sum  penge  hun  havde  fundet,  men  hun  vælger 
at  følge  med  ham  til  Island;  her  holder  han  bryllup  med 
hende.  Dette  ægteskab  må  vel  egentlig  strengt  taget  også 
betragtes  som  ugyldigt,  skont  man  ikke  hører  noget  derom.  — 
Ellers  omtales  ugyldige  ægteskaber  ikke  i  de  her  benyttede 
kilder.  De  stedlige  forhold  på  Island  var  også  af  den  natur, 
at  en  af  pigens  frænder  forsmået  bejler  vanskelig  kunde  finde 


31%  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

noget  sted,  hvorhen  han  kunde  bortføre  hende  og  håbe  at 
være  i  sikkerhed  tor  slægtens  hævn  —  og  det  samme 
gjaldt  naturligvis  i  mange  tilfælde  i  Norge.  —  Så  måtte 
de  forsmåede  friere  nojes  med  at  give  deres  sorg  og 
vrede  luft  på  anden  måde  —  Da  01  ve  Hnuve  fik  afslag  på 
jarledatteren  Solvejg  den  fagre,  slog  han  sig  fra  hærtog  og 
digtede  mange  kærlighedssange  (Eg.  1.  norske  forh.).  —  En 
bondeson  fik  afslag  på  Torfins  datter;  han  gjorde  forgæves 
forsøg  på  at  forføre  hende;  da  vilde  han  riste  elskovs- 
runer  for  hende,  men  han  forstod  det  ikke  og  ristede  af 
en  fejltagelse  sygdomsruner  (Eg.  75  ff'g,)*).  —  Da  Oddny 
af  faderen  Une  nægtes  den  slette  og  tryllekyndige  Hrollejv, 
truer  denne  med  at  gore  datteren  til  frille  og  begynder  straks 
sine  besøg  hos  hende;  da  hendes  broder  vil  stanse  dem, 
dræber  han  ham  (Vatsd.  18.).  —  Hroar  Tungegodes  søster- 
son  Tjorve  frir  til  Astrid  Mannvitsbrekka,  men  hendes  brødre 
nægter  ham  hende  og  giver  hende  til  Tore  Ketilsson.  Da 
tegnede  Tjorve  deres  billeder  på  vandhusets  væg,  og  hver 
aften,  når  Uroar  og  han  gik  til  vandhuset,  spyttede  han  i 
ansigtet  på  Tores  billede,  men  kyssede  hendes.  Da  Hroar 
skrabede  disse  billeder  bort,  skar  Tjorve  dem  på  sit  kniv- 
skaft og  kvad  en  vise,  hvori  han  siger,  at  billederne  på 
væggen  var  sat  der  til  spot,  og  kalder  udskæringerne  på 
knivskaftet  for  »et  mén,  som  han  ene  rådede  for«.  Følgen 
heraf  var  både  hans  og  hans  broders  samt  Hroars  drab 
(Landn.  247.).  —  Når  det  var  bersærker  og  holmgangsmænd, 
der  fik  afslag,  var  naturligvis  følgen  en  udfordring  for  pi- 
gens frænde;  således  optræder  Asgaut  og  Ljot  den  blege 
(Vigagl.  4.  Eg.  7.  norske  forh.). 

Era  betragtningen  af  fæstemål  og  bryllup  går  vi  nu 
over  til  at  fremstille  ægteskabet,  og  da  navnlig  husbondens 
og  hustruens  indbyrdes  forhold.     Idet  vi  erindrer,  hvorledes 

*)  Begivenheden  foregår  hos  en  norsk  grænseboer  hvem  Egil  på 
sin  Værmelandsfærd  gæster;  Egil  opdager  trolddommen  og 
helbreder  datteren. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  317 

hun  viljeløs  ved  en  art  salg  kom  i  mandens  besiddelse,  må 
det  i  hoj  grad  forbavse  at  sé  den  ansete  og  selvstændige 
stilling  hun  indtager  som  »husfrue«,  en  stilling,  som  måske 
for  en  stor  del  skyldes  den  lethed,  hvormed  hun  kunde  opnå 
skilsmisse  med  bevarelse  af  sin  formue  og  som  man  med 
ublandet  tilfredshed  betragter  på  grund  af  hendes  evne  til 
at  udfylde  sin  plads  og  i  alle  henseender  opfylde  de  til 
hende  stillede  krav.  —  Først  betragtes  området  for  hendes 
myndighed  med  hensyn  til  husets  bestyrelse.  Såsnart  det 
nygifte  par  er  flyttet  hjem  til  deres  egen  gård,  hvad  der  i 
almindelighed  skete  umiddelbart  efter  brylluppet  —  undertiden 
tilbringer  de  dog  det  første  halvår  hos  en  af  deres  nærmeste 
(Nj.  91.  98.),  sjældnere  opgiver  de  aldeles  selv  at  sætte 
bo,  men  lever  hos  svigerforældrene  og  lader  deres  ejendom 
bestyre  af  undergivne;  således  flere  af  Njålssonnerne  — 
overtog  husfruen  bestyrelsen  af  det  indre  husvæsen.  —  Så- 
ledes siges  om  Jorun  Bjornsdatter,  at  hun  »tekr  vi9  biisum- 
syslu«  med  Hoskuld  (Laxd.  9.).  —  Om  Halgerd  siges  der, 
at  hun  »tok  vi5  biiråSum«*)  og  var  driftig  og  myndig,  om 
hendes  datter  Torgerd,  at  hun  »tok  viS  biiråSum«*)  og  var 
en  god  husfrue  (Nj.  34.).  —  Om  Hrut  siges  der,  at  han 
gav  Unn  al  rådighed  i  hænde  »fyrir  innan  stokk«**)  (Nj.  6.). 
Undertiden  når  moderen  bestyrede  huset  for  den  ugifte  son, 
var  hun  »fyrir  innan  stokk«**);  således  Tordis  i  Snorres 
hus  (Eb.  15.).  —  Halgerd  afslår,  sålænge  Glum  og  broderen 
Torarin  bor  sammen,  at  »taka  vid  btii«  *),  men  da  han  senere 
flyttede  bort,  skafi'ede  hun  sig  tyende  (Nj.  14.).  Husfruens 
forhold  til  husfolkene  kan  sés  af  Gunnars  ytring  til  Halgerd: 
»Skænds  med  dine  tjænestefolk,  men  ikke  i  andre  folks 
huse«  (Nj.  35.).  —  INj.  36.  siger  Bergtora  til  arbejdsmanden 
Kol,  der  søger  tjeneste:  »Jeg  er  Njåls  Kone  og  antager 
tyende   ligesåvel   som   han«.  —    Konens   uafhængige   stilling 


*)  forskellige  udtryk  for  overtagelseo  af  husholdningens  bestyrelse. 
**)   vera  f.   i.   st.    —    bestyre   det  indre  husvæsen. 

Aarb.  for  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  21 


318  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

kan  sés  af  Gunl.  3.,  hvor  Jofrid  er  i  stand  til  at  give  sin 
fårehyrde,  som  hun  hemmeligt  skaffer  ud  af  landet,  3  mark 
sølv,  uden  at  husbonden  mærker  dette.  —  Når  manden  drog 
udenlands,  var  det  almindeligt,  at  han  overlod  hustruen 
hele  gårdens  bestyrelse  og  hornenes  opdragelse;  således 
»>var9veitir«  Jorun  ')bu  ok  bom«  *),  medens  Hoskuld  er 
udenlands;  ligeledes  Torgerd  under  Olav  Pås  rejse  (Laxd. 
11.  29.).  Undertiden  finder  man  dog,  at  manden  inden  sin 
afrejse  skaffer  konen  en  medhjælp;  således  er  det  tilfælde 
ved  Torgrims,  Torkels   og  Gisles  udenlandsrejse  (Gisl.   13.). 

I  enkelte  tilfælde  ser  vi  husfruens  område  udvides 
langt  mere.  Således  sørger  Bjargø  aldeles  for  huset  under 
den  gamle  Håvards  årlange  svaghed,  ror  på  fiskeri  om 
dagen,  arbejder  om  natten,  anordner  hans  rejser  angående 
bod  for  deres  dræbte  son,  drager  rundt  og  opfordrer  slægten 
til  hævn  (Hav.  5.  9.). 

Om  hovdingen  Vermund  Torgrimssons  Kone  Torbjorg 
fortælles  der,  at  hun,  naar  manden  ikke  var  hjemme,  styr- 
ede herredet  og  beboerne,  og  dermed  var  enhver  tilfreds. 
Engang  i  Vermunds  fraværelse,  da  bønderne  havde  fanget 
den  fredløse  Grette  og  vilde  hænge  ham  til  straf  for  hans 
røverier,  drager  hun  til  med  sine  huskarle  og  befrir  ham 
(Fbr.  1 — 2.).  —  Unn  den  dybrige,  der  rigtignok  nævnes  som 
•>mikit  afbrag9  annarra  kvenna**),  lod,  efter  hendes  faders 
død,  da  hun  hørte,  at  hendes  son  var  falden  i  Skotland,  en 
knor  hemmeligt  bygge  i  skoven  og  sejlede  bort  fra  Katanæs 
med  sit  gods  og  alle  sine  frænder,  så  at  man  neppe  véd 
eksempel  på,  at  en  kvinde  er  kommet  bort  fra  en  sådan 
ufred  med  såmeget  gods  og  følge  (Laxd.  4.).  Vel  var  hun 
enke,  men  stedet  kan  dog  her  benyttes  som  eksempel  på, 
hvad  kvinder  under  vanskelige  forhold  kunde  påtage  sig 
og  udføre. 


*)  passer  hus  og  bttm. 
**)  frit  overs.:  et  vidunder  blandt  sit  kOn. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  319 

Den  kærlighed,  hvis  tilblivelse  inden  brylluppet  for- 
holdene som  oftest  forhindrede,  indfandt  sig  hyppigt  og 
hurtigt  hos  de  nygifte.  Ofte  møder  vi  i  sagaerne  umiddel- 
bart efter  at  brylluppet  er  omtalt  udtrykket  »takast  åstir 
miklar  (g69ar  åstir)  me5  t)eim«  o:  de  fatter  stor  kærlighed 
til  hinanden  (Laxd.  7.  24.  45.  69.  70.).  Om  Mord,  der  har 
ægtet  Torkatla  ifølge  en  politisk  rådslagning  (Nj.  62.),  siges 
der  af  svigerfaderen  (Nj.  136.),  at  han  »elsker  hende  som 
sine  egne  ojne«.  Mange  er  de  eksempler  på  rørende  kær- 
lighed mellem  ægtefolk,  som  vi  i  sagaerne  møder.  Aud  — 
der  dog  under  sin  og  svigerinden  Asgerds  uforsigtige  sam- 
tale må  høre,  at  hun  inden  giftermålet  med  Gisle  har  haft 
et  godt  oje  til  Torgrim,  men  som  også  da  alt  viser  sit 
smukke  forhold  til  sin  mand  ved  i  modsætning  til  Asgerd, 
da  samtalen  er  opdaget,  at  sige,  at  det  eneste  råd  hun 
véd,  er  at  sige  Gisle  alt,  hvad  vanskeligt  hun  har  at  tale 
eller  tage  beslutning  om  —  vælger  at  følge  sin  mand  under 
hans  fredløshed,  modstår  alle  løfter  og  trusler  sigtende  til 
at  forråde  ham,  der  da  også  på  sin  side  elsker  hende  så 
meget,  at  han  ikke  kan  være  i  længere  tid  borte  fra  hende, 
og  deltager  tilsidst  i  hans  sidste  kamp  (Gisl.  15.  69.).  — 
Bergtora  opfordres  indtrængende  til  at  gå  ud  under  mord- 
branden på  Bergtorshvål;  hun  svarer:  Ung  blev  jeg  given 
Njål,  jeg  har  lovet  ham,  at  ét  skulde  ramme  os  begge 
(Nj.  130.)-  —  Hrevna  var  efter  Kjartans  drab  meget  »harm- 
fningin«  (sorgbespændt),  men  hun  bar  sin  sorg  med  så 
megen  anstand,  at  hun  talte  venligt  med  alle.  Hun  tog 
ingen  mand  mere  efter  Kjartan,  hun  levede  også  kun  kort 
tid  efter,  og  folk  mener,  at  hendes  hjærte  brast  af  sorg 
(Laxd.  50.). 

Undertiden  får  det  kraftig-ubojelige,  virksomme,  karak- 
terfaste hos  den  islandske  kvinde  stærkere  overhånd  på  det 
kvindeliges  bekostning,  end  det  du  synes  os  tiltalende,  men 
sådanne  kvinder,  der  betegnes  med  navnet  »skorungr«,  om- 
tales altid  med  udelt  beundring.      Som  sådan  viste  Gudrun 

21* 


320  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

sig  på  sin  og  Torkel  Ejolvssons  bryllupsdag,  da  hun,  for  at 
forsvare  sin  gæst  den  fredløse  Gunnar  Tidrandebane ,  hvem 
Torkel  vilde  dræbe,  befaler  sine  mænd  at  hjælpe  Gunnar 
og  ikke  skåne  nogen,  der  vilde  hindre  dem.  Snorre  søger 
at  forsone  ægtefolkene  og  fremhæver  for  Torkel  »hversu 
mikill  skorungr«  *)  Gudrun  er,  der  ved  sine  beslutninger 
viser  sig  dem  begge  overlegen  ...  en  sådan  kone  vilde  han 
aldrig  få,  om  han  end  søgte  vide  om  (Laxd.  69.).  Hoskulds 
moder  Torgerd,  der  i  Norge  bliver  gift  med  lendermanden 
Herjolv,  viser  snart,  at  hun  er  »enn  mesti  skoriingr« ,  og 
hans  stilling  syntes  nu  meget  bedre  og  anseligere  end  for, 
efterat  han  havde  fået  en  sådan  kone ,  som  Torgerd  var 
(Laxd.  7.).  —  Kvinder  af  den  art  måtte  naturligvis  have  stor 
indflydelse  på  deres  mænd.  Således  ser  vi  Hoskulds  kone 
Jorun  —  om  hvilket  ægtepar  der  efter  brylluppet  siges,  at 
de  levede  godt  sammen,  men  gav  sig  ikke  meget  af  med 
hinanden  til  daglig  —  give  sig  i  tale  med  sin  mand,  da 
hun  sér  ham  samle  folk  for  at  angribe  sin  halvbroder  Hrut, 
der  havde  røvet  noget  kvæg  fra  ham  og  dræbt  folk  for 
ham;  hun  forestiller  ham  det  skændige  i  at  dræbe  broderen, 
minder  ham  om  det  berettigede  i  broderens  fordring  på 
mødrenearv,  om  det  sandsynlige  i  at  han  har  sikret  sig 
mægtige  mænds  hjælp,  sådannes,  der  har  udestående  med 
Hoskuld  og  opfordrer  ham  til  at  tilbyde  broderen  et 
sommeligt  forlig,  der  vil  være  til  hæder  for  dem  begge. 
Hoskuld  beroligedes  meget  ved  Joruns  forestillinger,  og  han 
fandt,  at  hun  havde  ret  (Laxd.  19.).  —  Om  Torkel  Gejtessons 
kone  siges  der  (Ljosv.  12.):  Hun  var  »hinn  mesti  kvenn- 
skoriingr«  i  sin  æt  og  bragte  det  i  stand,  som  ingen  hidtil 
havde  formået ,  at  frænderne  Gejtessonnerne  og  Bjarne 
Broddhelgesson  sluttede  forlig«.  Herom  berettes  nærmere  i 
Våpnfir5inga  saga:  På  grund  af  forskellige  stridigheder 
mellem    svogrene    og  de    tidligere   gode   venner  Broddhelge 


*)  hrilken  mandig  kvinde. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  321 

Og  Gejte  var  der  ættedrab  i  disse  slægter.  Torkel  Gejtes- 
soD  og  Bjarne  Broddhelgesson  har  gjort  flere  forsøg  på  at 
overfalde  hinanden  og  har  tilsidst  leveret  hinanden  en  kamp 
hvori  begge  såredes.  Efter  at  Bjarne  er  bleven  helbredet 
af  lægen  Torvard,  sender  han  denne  hen  at  se  til  Torkel; 
senere  hen,  da  Torkel  på  grund  af  sine  sår  ikke  kan  sørge 
for  sit  hus,  tilbyder  Bjarne  ham  at  modtage  hans  husfolk 
og  kvæg,  eller  at  sende  ham  mad  og  hø.  Da  Torkel  får 
dette  budskab,  svarer  han  længe  intet.  Jorun,  der  havde 
været  beskæftiget  med  at  bære  frem  til  måltidet  og  var 
stanset  på  gulvet  for  at  høre  efter,  hvad  han  vilde  svare, 
spurgte  hvorfor  han  tav  til  et  så  smukt  tilbud;  og  da  han 
svarede,  at  han  var  tvivlrådig,  fordi  det  kom  så  uventet, 
sagde  hun:  Det  vilde  jeg,  at  vi  drog  til  Hov  i  morgen  og 
traf  Bjarne,  ti  sådanne  tilbud  af  en  mand  som  han  er, 
synes  mig  meget  hædrende«.  Torkel  svarer:  Du  skal  råde 
for  dette,  ti  jeg  har  ofte  erfaret,  at  du  er  både  klog  og 
velsindet«.  Næste  morgen  drog  de  også  afsted,  og  følgen 
heraf  var  naturligvis  et  oprigtigt  forlig  (Vapfn.  30.). 

Ofte  optræder  kvinderne  som  afbrydende  mændenes 
kamp,  nemlig  ved  at  kaste  klæder  på  de  kæmpendes  våben; 
ved  en  sådan  lejlighed  mister  endog  Torarin  Måvehlidings 
kone  Aud  sin  ene  hånd,  et  tab  hun  bærer  med  stor  stand- 
haftighed (Landn.  89.  =  Eb.  18.). 

Også  på  anden  måde  søgte  kvinderne  at  formindske 
kampens  ulykker  navnlig  ved  at  forbinde  de  sårede.  I 
Landn.  80.  fortælles,  at,  da.  Gunlaug  den  rige  og  Torfin  fra 
Røaudemel  under  en  holmgang  begge  var  blevet  sårede,  lægte 
Gunlaugs  kone  Turid  dem  begge  og  forligte  dem.  —  Om 
Glums  kone  Haldora  fortælles  der,  at  hun,  da  hendes  mand 
og  Torarin  Toresson  kæmpede  med  deres  flokke,  kaldte 
kvinder  til  og  gik  med  dem  til  kampen  for  at  forbinde  alle 
de  faldnes  —  venners  og  fjenders  —  sår.  Glum  sagde 
efter  kampen  til  Haldora,  at  hvis  hun  havde  holdt  sig 
hjemme,   havde   de   haft   en   heldig   dag,  og  da  var  Torarin 


322  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

ikke  sluppet  bort  med  livet.  Hun  svarer,  at  om  end  Glum 
kun  i  kort  tid  vil  kunne  opholde  sig  i  herredet,  hvis  Torarin 
lever,  så  vil  han  dog  aldeles  ikke  kunne  opholde  sig  i 
laudet,  hvis  han  dør  (Vigagl.  23.). 

Oftere  optræder  konen  overfor  manden  som  den  forsigtige, 
rigtigt  formodende.  Således  viser  Torkel  Haks  kone  fra 
det  første  ojeblik  hun  sér  spejderen  Torbjorn  Rindil  den 
stærkeste  uvilje  imod  ham,  medens  Torkel  umistænksomt  mod- 
tager ham,  hvad  der  også  koster  ham  hans  liv  (Ljosv.  18.).  — 
Helge  Asbjornsson  advares  forgæves  af  sin  kone  om  ikke 
at  overlade  sin  sikre  lukkede  seng  til  de  fremmede,  da  han 
kan  vente  sig  overfald  —  han  følger  sit  eget  hoved  og  det 
koster  ham  hans  liv  (Dpi.  28 — 29.).  —  Ligeledes  advarer 
Bjorn  Hitdølekappes  hustru  ham  forgæves  på  hans  dødsdag 
om  ikke  at^  begive  sig  hjemmefra  (Hitd.  62.).  —  Et  sted,  der 
viser  det  samme  og  tillige  den  indflydelse ,  der  i  de  fleste 
forhold  tilstodes  konen,  er  Vatd.  42.,  hvor  Torkel  Silvres 
kone  advarer  ham  mod  at  tage  til  mødet  ved  Karnså 
angående  godordsbestyrelsen  —  ved  hvilket  møde  han  også 
virkelig  blev  dræbt  —  ;  han  svarer:  »i  andre  ting  skal  dine 
ord  gælde,  men  ikke  her«. 

xA.t  manden  ikke  altid  vidste  at  holde  konens  ind- 
flydelse indenfor  de  rette  grænser,  har  vi  oftere  eksempler 
på.  I  Eb.  51.  lader  Torodd  sig  ved  sin  hustrus  bonner  og 
overhængen  bevæge  til  ikke  fuldstændigt  at  opfylde  sit 
løfte  til  Torgunna  fra  Syderøerne  om  efter  hendes  død  at 
brænde  hendes  kostbare  sengeklæder;  deraf  opstod  stærk 
gengangerfærd  og  dødelighed.  —  Nordmanden  Gejrmund  Gny 
fride  hos  Olav  På  til  hans  datter,  men  fik  afslag.  Derpå 
bestak  han  husfruen  Torgerd  til  at  hjælpe  sig;  hun  anbe- 
faler også  Olav  partiet,  og  han  svarer:  Jeg  skal  ikke  gore 
dig  mere  imod  heri,  end  i  andet,  skont  jeg  hellere  vilde 
give  min  datter  til  en  anden  mand«.  Nu  får  han  pigen, 
men  viser  sig  tilliden  uværdig  (Laxd.  29.).  —  En  betydelig 
indflydelse   på   hornenes   giftermål    —   om    ikke  just  så  stor 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  323 

som   i  dette  tilfælde,  havde  vist  hustruen  som  oftest,  skont 
loven  ikke  hjemlede  hende  en  sådan. 

Når  vi  betragter  ægtefolkenes  daglige  samliv,  møder 
der  os  ligeledes  mange  eksempler  på,  at  manden  langtfra 
at  optræde  på  nogen  tyrannisk  måde  tværtimod  i  hoj  grad 
har  taget  hensyn  til  hustruens  særegne  karakter  og  læmpet 
sig  derefter;  således  f.  eks.  er  Gunnars  forhold  til  Halgerd. 
Straks  efter  brylluppet  udvikler  der  sig  et  bittert  fjendskab 
mellem  hende  og  Bergtora;  kort  efter  da  Gunnar  rider  til 
tings,  beder  han  Halgerd  ikke  vise  fjendskab  mod  hans 
venner,  medens  han  er  borte,  men  får  til  svar:  »Troldene 
have  dine  venner,«  og  sér  »at  det  ikke  er  godt  at  skifte 
ord  med  hende«  ,  en  lære,  som  han  synes  vel  at  have  er- 
indret. Da  Halgerd  i  hans  fraværelse  har  ladet  Bergtoras 
huskarl  Svart  dræbe,  og  hun  lader  ham  det  tilmælde  på 
tinget,  dadler  han  ikke  Halgerd,  så  folk  vidste  ikke,  hvad 
han  syntes  om  det;  da  han  ved  hjemkomsten  bebrejder 
Halgerd  gærningen  og  hun  svarer  med  at  klage  over  at  der 
er  kommet  bod  for  den  dræbte,  siger  han  »at  hun  måtte 
råde  tor  hvad  hun  tog  sig  for,  han  for  hvorledes  sagerne 
endte«.  Da  drabsmanden.  Halgerds  værkstyrer  K ol,  dræbtes 
til  gengæld  på  Bergtoras  foranstaltning,  og  Gunnar  mod- 
tager samme  bod  som  han  har  betalt  for  Svarts  drab,  laster 
Halgerd  ham  meget  og  gav  meget  ondt  af  sig,  Gunnar  gav 
ikke  agt  derpå.  Da  Halgerd  har  ladet  Kols  drabsmand, 
huskarlen  Atle,  dræbe,  finder  Gunnar  sig  med  samme  ro 
heri;  først  da  hun  beskylder  ham  for  fejghed  i  anledning  af 
at  han  har  givet  bod  for  drabet,  er  han  i  lang  tid  kold 
imod  hende,  indtil  hun  igen  nærmede  sig  til  ham.  De  gen- 
sidige drab  fortsattes,  og  skont  Gunnar  advarer  sin  frænde 
Sigmund  mod  at  lade  sig  benytte  som  redskab  af  Halgerd, 
»thi  hun  tager  sig  mangen  gang  det  for,  som  er  fjærnt  fra 
min  vilje«,  undgår  han  dog  altid  at  skifte  ord  med  hende, 
selv  når  hun,  ved  sine  trusler  om  hævn  over  den  på  Berg- 
toras foranstaltning  sidst   dræbte,    udæsker  ham.      Da  Sig- 


824  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

mund  dog  har  begået  drab  efter  Halgerds  tilskyndelse,  siger 
Gunnar  til  ham:  »Du  er  ikke  mig  lig  i  sind,  du  farer  frem 
med  hån  og  spot,  men  det  er  ikke  mit  sind.  Derfor  kom- 
mer du  godt  ud  af  det  med  Halgerd,  fordi  eders  sind  stem- 
mer mere  overens«,  men  Halgerd  bebrejder  han  intet;  selv 
da  Halgerd  har  fået  Sigmund  til  at  digte  nidviserne  mod 
Njål  og  hans  sonner,  vender  han  sig  kun  til  Sigmund  med 
sin  dadel;  og  alle  Halgerds  ophidselser  i  anledning  af  Sig- 
munds påfølgende  drab,  besvarer  han  med  »ikke  at  give 
agt  derpå».  Først  da  Halgerd  har  ladet  stjæle  ost  og  smor 
i  Kirkebø,  og  giver  Gunnar,  der  sporger,  hvor  den  mad  er 
kommet  fra,  til  svar:  «Fra  det  sted,  at  du  gærne  kan  spise 
den,  men  det  er  ellers  ikke  mænds  sag  at  give  sig  af  med 
madlavning«,  vredes  han  og  giver  hende  en  kindhest  med 
de  ord:  »Ilde  er  det,  hvis  jeg  skulde  være  tyvshæler«  — 
et  slag,  som  hun  lovede  at  skulle  mindes  og  lonne,  hvis 
hun  kunde  (Nj.  36-48.). 

Et  andet  eksempel  paa  hustruens  store  frihed,  men 
hvor  denne  tillige  frembyder  en  langt  ædlere  karakter,  haves 
i  forholdet  mellem  Njål  og  Bergtora.  Hun  var  »kvenn- 
skorungr  mikill  ok  drengr  g65r  ok  nokkut  skaphorS«  (Nj.  20.), 
og  denne  forening  af  kraft  og  hårdhed  ledsaget  af  bravhed 
viser  sig  i  alle  hendes  handlinger.  Hun  er  ikke  den,  der 
lader  nogen  fornærmelse  sidde  på  sig,  hun  gengælder  ondt 
med  ondt,  som  godt  med  godt.  Medens  hun  således  stadig 
mod  Halgerds  drab  lader  komme  andre,  er  hendes  fjend- 
skab mod  denne  ikke  istand  til  at  forandre  hendes  følelser 
for  Gunnar,  så  at  hun  endog,  da  han  ikke  kan  få  hø  og 
mad  til  købs,  tilskynder  Njål  til  at  give  ham  det  (Nj.  47.). 
Den  vise,  lov  og  ret  noje  følgende,  Njål,  ønsker  naturligvis 
ethvert  forlig  overholdt  og  dadler  ogsaa  Bergtora  for  Kols 
drab,  hvortil  hun  svarer,  »at  hun  aldrig  vil  give  efter  for 
Halgerd«  (Nj.  37.),  men  både  ved  forud  at  tage  bodssummen 
med  til  tings,  og  endnu  mere  ved  sine  forskellige  ytringer 
(Nj.  38.),  viser  han,  at  han  betragter  Bergtoras  hevngærrig- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  325 

hed,  som  noget  man  kan  vente  sig  og  hvortil  der  intet  er 
at  sige. 

Hustruer  med  en  så  pirrelig  æresfølelse  og  så  udviklet 
selvstændighed  kunde  naturligvis  ikke  finde  sig  i  legemlig 
revselse ;  i  virkeligheden  finder  vi  også  kun  få  tilfælde,  hvor 
manden  i  hidsighed  har  ladet  sig  bevæge  til  at  give  konen 
en  kindhest  —  oprørende  pryglescener  og  andet  desl.  kendes 
ikke  —  og  sér,  at  det  altid  af  konen  er  blevet  betragtet 
som  en  stor  krænkelse,  der  vanskelig  kunde  tilgives.  —  Så- 
ledes sér  vi  Halgerd  love  Gunnar  at  huske  slaget  og  sér 
hende  opfylde  sit  løfte  ved,  da  det  gælder  hans  liv,  at 
nægte  ham  en  lok  af  sit  hår  til  en  buestreng.  »Hun  mindes 
nu  kindhesten  og  bryder  sig  ikke  om,  enten  han  værger  sig 
længere  eller  kortere«.  Flere  steder  i  den  foregående  dél 
af  sagaen  efter  kindhesten  antydes  vistnok  desuden ,  at 
Halgerd  ønsker  Gunnar  døden;  mærk  således  hendes  tve- 
tydige glæde,  da  Gunnar  har  dræbt  Torgejr  Otkelsson 
(Nj.  73.),  ligeledes  hendes  glæde,  da  Gunnar  vender  tilbage 
til  Hlidarende  og  ikke  drager  udenlands  (Nj.  76.)  —  to 
handlinger,  der  ifølge  Njåls  spådomme  vilde  bringe  ham 
fordærvelse.  Den  samme  Halgerd  har  tidligere  rådet  sin 
første  mand  Torvald  bane,  fordi  han  i  vrede  over  at  hun 
beskyldte  ham  for  at  have  sultet  sig  og  sin  fader  af  gær- 
righed,  slog  hende  i  ansigtet  (Nj.  U.).  Hendes  anden 
mand  Glum  slår  også  til  hende  med  sin  hånd  engang,  fordi 
hun  ivrigt  forsvarer  sin  fosterfader  Tjostolv,  en  slet  person, 
hendes  første  mands  drabsmand;  hun  elsker  Glum  hojt,  er 
derfor  aldeles  ude  af  sig  selv  af  sorg  og  græder  hojt. 
Hendes  fosterfader  tror,  at  også  dette  slag  bor  hævnes  med 
drab,  uagtet  Halgerd  beder  ham  ikke  blande  sig  i  sagen; 
men  følgen  bliver,  at  hun  til  hævn  formanden  råder  foster- 
faderen bane  (Nj.  16—17.). 

Ifølge  Eb.  13—14.  anser  Borks  kone  Tordis  det  for  til- 
strækkelig grund  til  skilsmisse,  at  hendes  mand  året  i  forvejen 
har  slået  hende,   fordi   hun  i   deres    eget    hns    sårede   hans 


326  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

frænde  Ejolv,  der  havde  dræbt  hendes  fredløse  broder  Gisle 
Sursson,  Torgrims  —  Borks  broders,  hendes  første  mands  — 
drabsmand;  »hun  vilde  ikke  ligge  under  hans  hug«.  —  I 
Hitd.  22.  giver  Tord  Kolbejnsson  i  vrede  sin  hustru  et  slag 
på  kinden,  fordi  hun  besvarer  hans  opfordring  til  at  malke, 
hvortil  hun  ikke  er  vant,  med  en  opfordring  til  ham  om  at 
muge  kvægfoldene.  —  Det  sés  vel  ikke,  at  dette  slag  har 
draget  bestemte  følger  efter  sig,  men  rimeligt  er  det,  at 
det  har  bidraget  til  at  fjærne  hende  fra  Tord,  nærme  hende 
til  Bjorn. 

At  den  for  kvinden  ejendommelige  pirrelighed  og  iver 
i  småting  heller  ikke  dengang  var  ukendt,  sés  så«^M  af 
Halgerds  og  Bergtoras  forhold,  idet  grunden  til  deres  fjend- 
skab var,  at  Bergtora  ved  et  gilde  hos  sig  havde  fordret, 
at  Halgerd  skulde  vige  hædersplassen  for  den  ankortipi^de 
svigerdatter  Torhalla  —  som  af  mange  andre  eksempler; 
således  Ljosv.  13.,  hvor  Grftdmund  den  mægtiges  kone  Torlaug 
og  Tore  Helgessons  kone  Gejrlaug  kommer  i  strid  om,  for 
hvem  af  dem  der  først  skal  bæres  vand  til  håndtvæt;  der- 
fra går  ordskiftet  over  til  en  strid  om ,  hvem  af  dem  der 
er  bedst  gift,  og  dette  bringer  Gejrlaug  til  at  udslynge  store 
fornærmelser  mod  Gudmund;  Torlaug  anstiller  sig  sygf^får 
sin  mand  til  at  tage  bort  fra  gildet  og  røber  ham  alt.  — 
Mærkes  kan  ogsaa  Skarphedins  ytring  til  sin  moder  (Nj.  44.)'r 
»Ikke  har  vi  kvindesind,  at  vi  skulde  vredes '*'6ver  alt«. 

Holder  man  for  oje  det  her  udkastede  billede.;  af  den 
islandske  kvinde  og  erindrer  tillige,  at  blodhævnen  var-ea 
hellig  pligt  for  ethvert  lem  af  ætten,  vil  det  synes  natufS^ 
ligt,  at  3orgen  over  mandens  død  oftest  viste  sig  hos  konen 
i  stærk  forbitrelse  mod  hans  drabsmænd,  og  at  hun  så  sin 
eneste  trøéuKn  hurtig  og  blodig  hævn;  og  vi  finder  også 
i  virkeligheds^*  at  hustruen  i  reglen  er  den,  der  aller  ivrigst 
ægger  til  hævn.  Som  karakteristiske  eksempler  i  denne 
henseende  kan  fremhæves:  Da  Hildegunn  finder  sin  husbond 
Hoskuld  Hvidenæsgodø  dræbt,  tager  hun  hans  kappe  —  en 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  327 

kostbar  gave  fra  Flose  —  attorrede  alt  det  levrede  blod 
og  svøbte  det  deri;  derpå  lagde  hun  den  sammen  og  gæmte 
den  i  en  kiste.  Da  nu  hendes  nærmeste  slægtning  Flose 
Tordsson  kom  til  hende  i  anledning  af  drabet,  viste  hun 
ham  på  forskellig  måde  sin  fortrøstning  til  ham  og  sin 
sorg  og  spurgte  ham  dernæst,  hvad  hjælp  han  vilde  yde 
hende.  Med  Floses  svar,  at  han  vilde  skaffe  lovens  fulde 
straf  eller  sommeligt  forlig,  er  hun  ikke  tilfreds  og  kræver 
hævn,  og  for  end  mere  at  ægge  ham,  lukkede  hun  kisten 
op,  tog  kappen  Flosesgave  frem  og  gik  tavs  heniraod  Flose, 
da  han  netop  var  mæt  og  der  var  taget  af  bordet.  Hun 
kastede  kappen  over  Flose,  så  at  blodet  strommede  ned 
over  ham,  og  sagde:  « Denne  kappe,  Flose,  gav  du  Hoskuld, 
og  jeg  vil  nu  give  dig  den  tilbage;  i  den  blev  han  dræbt. 
Derpå  kalder  jeg  Gud  og  alle  gode  mænd  til  vidne,  at  jeg 
besværger  dig  ved  Kristi  kraft  og  din  mandighed  og  tapper- 
hed, at  du  hevner  alle  de  sår  han  havde  på  sig  død;  ellers 
hedde  du  hver  mands  niding«.  Flose  rev  kappen  af  sig, 
kastede  den  i  favnen  på  hende  og  sagde:  »Du  er  en  for- 
dærvelig kvinde  og  vilde,  at  vi  skulde  begynde  paa  det, 
som  vilde  blive  os  alle  værst.  Ja  kolde  (ildesindede)  er 
kvifederåd«.  Flose  var  så  bevæget,  at  han  i  sit  åsyn  stundom 
var  rød  som  blod,  stundom  bleg  som  hø,  stundom  sort  som  i^i 

Hel.  Flose  lader  sig  dog  siden  på  altinget  ved  de  ind- 
flydelsesrigeste hovdingers  bonner  bevæge  til  forlig,  men  i 
det  sidste  q|eblik,  da  han  skal  modtage  pengebøderne,  slår 
han  om  og  gor  ethvert  forlig  umuligt  ved  at  fornærme  Njål, 
som  det  synes,  ophidset  ved  synet  af  en  silkekåbe,  som 
denne  i  den  bedste  mening  har  fojet  til  boden  (Nj.  113. 
117.  124.). 

Vigfus  Ottarsson  havde  gjort  et  mislykket  forsøg  på 
at  lade  Snorre  gode  myrde,  Snorre  havde  dræbt  ham.  Hans 
hustru  søgte  at  bevæge  en  af  frænderne  til  at  overtage 
drabssagen,  men  hun  maatte  forgæves  drage  fra  den  ene 
til  den   anden;    alle    vilde   støtte   sagen,    ingen    stille    sig   i 


328  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

spidsen  for  den.  Da  får  hun  endelig  det  råd  at  opgrave 
sin  husbond  Vigfus'  lig  og  bringe  hans  hoved  til  Arnkel 
gode  —  den  af  frænderne,  til  hvem  hun  først  havde  vendt 
sig.  Hun  drager  da  påny  til  Arnkel,  og  da  han  ikke  vil 
opfylde  hendes  begæring,  tager  hun  hovedet  frem  under  sin 
kappe  og  siger:  "Her  er  nu  det  hoved,  der  ikke  vilde 
undslå  sig  for  at  påtale  drabssag  efter  dig,  hvis  det  be- 
høvedes«. Arnkel  bevæges  stærkt  herved  og  overtager 
sagen  (Eb.  42— 44.)  —  Det  synes  i  det  hele,  som  det  at  få 
den  dræbtes  l.oved  bragt  til  sig  i  hoj  grad  forpligtede  til 
hævn;  således  beklager  Halgerd,  at  fårehyrden  ikke  efter 
Skarphedens  befaling  havde  bragt  hende  den  af  Skarpheden 
dræbte  Sigmunds  hoved;  hun  skulde  da  have  bragt  Gunnar 
det,  og  han  måtte  da  hævne  sin  frænde  eller  udsætte  sig 
for  hver  mands  dadel.  —  Da  Torhalla  følger  tilbudet  om 
fri  udgang  under  branden  på  Bergtorshvål,  er  hendes  eneste 
trøst,  at  hun  skal  ægge  sin  fader  og  sine  brødre  til  hævn 
(Nj.  30.). 

Hidtil  er  ægteskabet  betragtet  fra  sin  lyseste  side,  men 
naturligvis  frembyder  også  sagaerne  eksempler  på  ulykke- 
lige ægteskaber,  på  et  dårligt  samliv  mellemmand  og  kone; 
dog  synes  sådanne  at  have  hørt  til  undtagelserne.  Under- 
tiden må  grunden  søges  i  ganske  særlige  forhold,  som  til- 
fælde er  med  Hruts  og  Unns  ægteskab,  hvor  Unn  får  mod- 
bydelighed for  sin  mand  på  grund  af  naturlige  mangler, 
eller  med  Hravns  og  Helgas  ægteskab,  hvor  hendes  tidligere 
kærlighed  til  Gunlaug  samt  Hravns  falske  fremfærd  bringer 
hende  til  at  hade  ham.  Undertiden  finder  vi  også  eksempler 
på,  at  en  mand  for  pengenes  skyld  har  taget  en  styg  og 
uduelig  pige,  som  han  ikke  kan  lide  (Laxd.  r{2.).  Men 
som  oftest  er  forholdet  det,  at  en  smuk,  stolt  og  begavet 
pige  er  for  pengenes  skyld  bleven  gift  med  en  mand,  der 
baade  i  stand  og  i  legemlig  og  åndelig  udstyrelse  står  til- 
bage for  hende,  og  hvem  hun  nu  lader  føle  sin  utilfredshed 
og  ringe  agtelse.      Således    blev  Halgerd  mod  sin  vilje  gift 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  329 

med  den  velhavende  Torvald  Osvivsson,  hvem  hun  ikk  an- 
ser for  et  passende  parti;  hun  var  som  husmoder  begærh'g 
og  ødsel,  og  da  Torvald  vil  holde  igen,  pådrager  det  ham 
fornærmelser,  der  fra  hans  side  gengældes  med  slaget,  der 
foranledigede  hans  drab  (Nj.  9—11.). 

Vigdis,  der  var  gift  med  den  rige  Tord  Godde,  var 
»meirr  gefin  til  Qår  enn  brautar-gengis«  *);  til  sin  mand, 
om  hvem  hun  siger,  at  han  er  »ekki  garpmenni  mikito  (ingen 
helt)  tager  hun  kun  grumme  lidet  hensyn;  trods  alle  hans 
indvendinger  modtager  hun  en  slægtning,  der  har  en  drabs- 
sag på  halsen,  og  beholder  ham  hele  vintren;  da  husbonden 
senere  vil  udlevere  ham,  forhindrer  hun  det  eg  befaler  Tord 
at  levere  tilbage  de  penge  han  i  denne  anledning  har  mod- 
taget, hvortil  han  svarer,  at  hun  nok  vil  råde  i  denne  sag, 
hvad  der  også  sker  (Laxd.  11.  14—15.).  —  Valgerd  var 
given  Bjorn  i  Mork  »til  tjår«,  og  hun  holdt  ikke  videre  af 
ham.  Hos  dem  opholdt  Njåls  svigerson  Kåre  sig  en  tid 
under  blodhævnen  efter  Njålsbranden ;  Bjorn  gjør  sig  meget 
vigtig  med  den  bistand  han  skal  yde  Kåre,  men  husfruen 
afslører  på  den  ubarmhjertigste  måde  hans  pralerier.  Under 
Kåres  og  Bjorns  påfølgende  kampe  med  mordbrænderne 
bilder  Bjorn  sig  ind,  at  han  har  været  meget  tapper,  skont 
han  bestandig  har  stået  bag  Kåres  ryg,  dækket  af  ham; 
da  de  skal  ride  hjem,  beder  han  Kåre  rose  ham  for  konen, 
»det  er  ham  meget  magtpåliggende,  ti  hun  vil  ikke  tro  et 
ord  af  hvad  han  selv  siger«.  Da  han  ved  hjemkomsten 
begynder  sine  brovterier,  svarer  hun  så  godt  som  ikke, 
smiler  kun  og  henvender  straks  sine  spørgsmål  til  Kåre 
(Nj.  149.  153.).  —  Gudrun  var  mod  sin  vilje  bleven  gift  med 
Torvald  Haldorsson,  en  rig  mand,  men  just  ikke  synderlig 
kæk;  fæstemålskontrakten  indrommede  hende  stor  rådighed 
over  formuen,  og  hun  var  også  meget  ublu  i  sine  fordringer. 


*)  O:  hendes  giftermål  var  heldigere   med   hensyn   til   penge   end   til 

hAakvttplfiP 


beskyttelse 


330  FAMLIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Dette  går  så  vidt,  at  Torvald  engang  i  hidsighed  giver 
hende  en  kindhest,  der  foranlediger  skilsmisse  imellem  dem 
(Laxd.  34.). 

Undertiden  synes  det  også,  som  svigerfaderen  gennem 
datteren  har  udøvet  en  temmelig  trykkende  myndighed  over 
svigersonnen.  Gissur  Hvide  tvinger  Mord  til  at  overtage 
en  farlig  drabssag  med  trusel  om  ellers  at  lade  sin  datter, 
dennes  kone,  hente  hjem  (Nj.  136.).  —  Gudmund  den  mægtige 
ytrer  om  Skaftes  son  Torstejn  Holmund,  at  han  vil  komme 
til  at  følge  samme  parti  i  kampen  på  altinget,  som  han 
selv  »ti  han  tor  ikke  vove  at  gore  andet  end  hvad  jeg  vil, 
da  han  er  gift  med  min  datter  Jodis«   (Nj.   141.). 

Da  Flose  rejser  rundt  til  Østlandets  hovdinger  for  at 
bede  dem  om  hjælp,  svarer  Sorle  Broddhelgesson ,  at  han 
vil  intet  love,  for  han  véd,  hvem  hans  svigerfader  Gudmund 
den  mægtige  holder  med.  Floser  siger:  Jeg  mærker  af  dit 
svar,  at  du  står  under  kvindeherskab  (kvånriki)«  og  drager 
straks  bort  (Nj.  135.). 

Hustruens  dyd  synes  at  have  været  upåklagelig,  vi 
finder  kun  få  eksempler  på  utroskab;  derimod  ansås  det 
for  en  fuldstændig  lovlig  sag,  at  manden  havde  frille,  et 
forhold,  der  senere  skal  blive  omhandlet.  Ualmindelig  let- 
færdig synes  Snorres  gode  søster  Turid  at  have  været; 
som  enke  efter  Torbjorn  digre  bliver  hun  gift  med  Torodd 
Skatkøbende,  og  straks  efter  begynder  hendes  og  Bjorn  As- 
brandssons  forståelse.  Torodd  søger  forgæves  at  stanse  hans 
besøg,  men  får  ham  ved  Snorre  godes  bistand  domt  fredløs 
på  tre  år.  Da  han  efter  en  mangeårig  fraværelse  vender 
tilbage,  begynder  deres  gamle  forhold  straks  igen  —  han 
antyder,  at  han  er  fader  til  Turids  son  Kjartan  og  fort- 
sætter sine  besøg;  Torodd  er  magtesløs  mod  hans  krænkelser, 
men  endelig  får  Snorre  ham  til  at  forlade  landet  for  bestandig 
(Eb.  29.  40.  flfg.). 

I  Bjorn  Hitdølekappes  saga  forekommer  et  andet,  men 
langt  mere  undskyldeligt  tilfælde,  ti  Bjorn  er  Oddnys  første 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  331 

kærlighed,  og  kun  under  et  svigagtigt  foregivende  af  at 
Bjorn  var  død,  lykkedes  det  Tord  at  fa  hende  til  ægte;  og 
desuden  drog  han  ved  at  indbyde  Bjorn  til  vinterophold 
hos  sig,  samt  ved  sin  hele  tåbelige  adfærd  overfor  Bjorn 
og  Oddny,  selv  uvejret  over  sit  hoved. 

Et  eksempel  på  hoj  grad  af  skinsyge  har  vi  i  Gisl.  15. 
fFg.,  hvor  Torkel  lytter  til  sin  kone  Asgerds  og  Gisles  kone 
Auds  samtale  og  bliver  så  forbitret  ved  at  høre,  at  Asgerd 
ynder  Gisles  svoger,  hans  egen  fostbroder,  Vestejn  mere 
end  ham  —  nogen  utroskab  har  efter  Asgerds  forsikring 
ikke  fundet  sted  —  at  han  beslutter  Vestejns  død,  flytter 
fra  sin  broder  Gisle  og  sammen  med  sin  svoger  Torgrim, 
hvem  han  får  til  at  dræbe  Vestejn. 

Viste  det  sig  under  ægteskabet,  at  ægtefolkenes  sind 
ikke  stemmede  overens,  eller  opstod  der  en  alvorligere 
uoverensstemmelse  imellem  dem,  stod  tilbage  som  sidste 
middel  ægteskabets  opløsning.  Friheden  til  skilsmisse  synes 
på  sagaernes  tid  næsten  uindskrænket,  de  i  sagaerne  fore- 
kommende tilfælde  har  så  forskellige  og  tildels  lidet  betyd- 
ende årsager,  at  det  er  vanskeligt  at  opstille  visse  ind- 
skrænkende betingelser;  det  synes  endog  som  en  enkelt 
tvist  mellem  ægtefolkene  eller  svigerfaderens  vilje  har 
været  tilstrækkelig  grund  til  at  hæve  ægteskabet.  Således 
er  det  alt  omtalt,  hvorledes  Gissur  Hvide  ved  truslen  om 
at  lade  sin  datter  hente  hjem,  får  Mord  til  at  overtage  en 
drabssag  (Nj.  136.). —  I  Vigagl.  16.  fortælles,  at  Vigaskute 
på  grund  af  gensidig  uoverensstemmelse  skilte  sig  fra  sin 
hustru  Torlaug  Glumsdatter  (»sendte  hende  hjem  og  lod 
hende  ene«).  — Da  Torkel,  efter  at  have  beluret  Auds  og 
Asgerds  samtale,  om  aftenen  viser  sig  uvenlig  og  ikke  vil 
lade  Asgerd  komme  i  sæng  til  sig,  truer  hun  ham  med 
skilsmisse  —  en  trusel,  der  straks  hjælper  (Gisl.  15 — 16.). — 
I  Nj.  151.  truer  Valgerd  Bjorn  i  Mork  med  skilsmisse, 
dersom  han  ikke  trofast  hjælper  Kåre,  der  har  taget  sin 
tilflugt  til  dem.—  I  Vigagl.  21.  sér  vi  husfruen  sige  sig  skilt 


332  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

fra  sin  mand  Arngrim  i  forbitrelse  over,  at  denne  at  skin- 
syge har  dræbt  sin  fostbroder,  husvennen  Stejnolv,  —  Ofte 
opstod  den  skilsmissen  foranledigende  uenighed  af  frænd- 
skabsforholdene,  når  nemlig  manden  ikke  vilde  understøtte 
konens  frænder,  eller  havde  lagt  råd  op  imod  dem  eller 
deltaget  i  drab  på  dem.  Således  truer  Gudrun  Bolle  med 
skilsmisse,  hvis  han  ikke  deltager  i  hendes  faders  og  brødres 
anfald  på  Kjartan  (Laxd.  48.)-  —  Bjorn  Hitdølekappes  faster 
Torhild,  truer  sin  mand  med,  at  de  ikke  skal  søge  samme 
sæng  den  aften  (dette  eller  et  lignende  udtryk  det  sædvan- 
lige for  at  betegne  skilsmisse),  hvis  han  ikke  beskytter 
Bjorn  mod  overfald  på  rejsen  hjem  fra  deres  gård  (Hitd.  36.)-  — 
Vigdis,  der  ikke  levede  godt  med  sin  mand  Tord  Godde, 
sagde  sig  skilt  fra  ham,  da  han  havde  lagt  råd  op  mod 
hendes  fredløse  frænde  Torolv,  om  at  overlevere  ham  til 
hans  fjender  (Laxd.  16.).  —  Ifølge  Gisl.  72—73.  sagde  Tordis 
sig  skilt  fra  Bork,  fordi  han  havde  rådet  hendes  broder 
Gisle  bane,  med  hvis  drabsmand  Ejolv  han  var  ven  og 
frænde;  forud  for  skilsmissen  berettes  om  Tordis'  fjendske 
optræden  mod  Ejolv  ved  dennes  besøg  hos  Bork ,  der 
skildres  på  samme  måde  som  i  Eb.  Eb.  14.  beretter  også 
om  skilsmissen,  men  angiver,  at  hun  først  næste  år,  da 
hun  kunde  flytte  sammen  med  sin  son  Snorre,  sagde  sig 
skilt  fra  Bork  og  som  grund  anførte  det  slag  han  (ifølge 
Eb. 8  beretfaing)  havde  slået  hende,  da  hun  sårede  Ejolv. 
Slaget  synes  altså  her  at  være  anset  for  storre  grund  til 
skilsmisse  end  mandens  frændskabsforhold  til  hendes  broders 
drabsmand  og  hans  meddelagtighed  i  hans  drab.  Ejen- 
dommelig er  husfruen  Torgerd  Torbrandsdatters  optræden 
(Eb.  46.);  hun  nægter  at  sbge  sæng  med  sin  husbond,  der 
har  deltaget  i  en  blodig  kamp  mod  hendes  brødre,  indtil 
hun  hører,  at  også  en  af  hans  brødre  er  falden  —  da  er 
alt  godt.  —  Som  en  endnu  mere  fyldestgorende  grund  til 
skilsmisse  end  slag  sés  upassende  klædedragt  at  være  be- 
tegnet.     Således    fortælles    det    Laxd.  34.,    at    da    Gudrun 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  333 

engang  på  grund  af  sine  ublu  fordringer  til  sin  mand  Tor- 
vald  får  en  kindhest  af  ham,  forbitres  hun  i  hoj  grad  og 
tænker  på,  hvorledes  hun  skal  lonne  det.  Hun  får  af  sin 
gode  ven  Tord  Ingunsson  det  råd  at  sy  sin  mand  en  skjorte 
med  halsåbning  så  stor,  at  det,  at  han  bærer  den,  be- 
rettiger til  skilsmisse  og  så  sige  sig  skilt  fra  ham  af  den 
grund.  Dette  råd  følger  hun.  I  Laxd.  35.  siger  Tord 
Ingunsson  sig  efter  Gudruns  opfordring  skilt  fra  sin  hustru 
Aud,  fordi  hun  bærer  bukser  med  bagstykke,  som  mandfolk. 
På  Tords  sporgsmål,  hvad  straf  der  var  for  en  kvinde,  om 
hun  bestandig  gik  i  mandfolkebukser,  svarer  Gudrun:  Hun 
lider  samme  straf,  som  en  mand,  hvis  han  bærer  så  stor 
halsåbning,  at  hans  brystvorter  kan  ses,  begge  dele  be- 
rettiger til  skilsmisse.  Ifølge  dette 'sted  synes  altså  dette 
at  være  lovbestemt  skilsmissegrund.  Som  lovlig  grund  til 
skilsmisse  omtales  Nj.  7.  den,  der  foranledigede  Hruts  og 
Unns  skilsmisse,  nemlig  at  han  ikke  kunde  have  ægte- 
skabelig omgang  med  hende.  Ligeledes  var  skilsmissen 
naturligvis  fuldstændig  lovlig,  når  den  fulgte  af  undladelsen 
eller  overtrædelsen  af  visse  ved  fæstemålet  fastsatte  be- 
tingelser, således  når  Gest  gor  skilsmisse  mellem  sin  søster 
og  Torbjorn,  fordi  denne  ikke,  således  som  han  har  for- 
pligtet sig  til,  vil  ophøre  med  sine  uretfærdigheder  (Hav. 
4.  7.).  —  I  Vapnf.  11.  flfg.  har  vi  et  eksempel  på,  at  hus- 
fruen efter  længere  tids  godt  samliv  meddeler  »sin  mand,  at 
hun  på  grund  af  svaghed  ikke  længere  kan  forestå  hus- 
holdningen; dette  at  »beiSast  or  biii«  (egl.  bede  sig  ud  af 
husholdningen)  var  ifølge  sagaen  i  den  tid  skik.  Manden 
Broddhelge  opfatter  det  som  skilsmisse  og  fæster  sig  straks 
en  anden  kone  (en  enke),  som  han  hjemfører  endnu  inden 
den  første  er  rejst.  Men  hans  opførsel  omtales  ilde,  hans 
fraskilte  kone  bebrejder  ham,  at  han  har  handlet  uforsvar- 
ligt imod  hende,  og  efter  Broddhelges  død  bortdriver  sonnen 
af  første  ægtesksb  straks  enken. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  *  22 


334  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

I  de  fleste  af  de  ovenanførte  tilfælde  var  det  konen, 
der  begærede  skilsmisse;  i  Nj.  34.  hvor  der  fortælles  om 
Torhild  Skjaldkvinde  og  hendes  mand  Tråen  Sigfusson,  har 
vi  et  eksempel  på,  at  manden  erklærer  sig  skilt  fra  sin 
kone  på  grund  af  et  spottevers  hun  under  et  gilde  digter 
og  kvæder  om  ham.  —  Når  man  var  kéd  af  sin  kone  og 
ifølge  forholdene  ikke  godt  kunde  få  skilsmisse  i  stand, 
kunde  det  vel  også  falde  en  og  anden  ind  ved  bortrejse  at 
fri  sig  fra  ethvert  tryk;  således  fortæller  Laxd.  30.  om 
Nordmanden  Gejrmund  Gny,  at  han  vilde  rejse  fra  kone 
og  barn  uden  at  efterlade  noget  til  deres  forsørgelse,  men 
den  forbitrede  kone  medgiver  ham  ved  list  barnet,  og  be- 
røver ham  hans  kostbareste  ejendom   sværdet  «Fodbider»). 

I  Grågås  omtales  kun  få  lovbestemte  skilsmisseårsager; 
gejstlighedens  indflydelse  synes  at  have  indskrænket  skils- 
missefriheden i  hoj  grad.  Når  skilsmissehandlingen  omtales 
i  sagaerne,  siges  der  sædvanligt,  at  vedkommende  »nævnte 
vidner  og  sagde  sig  skilt«  fra  N.  N.  (Eb.  14.  Dpi.  20. 
Gisl.  16.),  eller,  vel  blot  med  et  mere  skødesløst  udtryk, 
»sagde  sig  skilt«  (Laxd.  16.  34.).  I  Nj.  7.  beskrives 
skilsmisseakten  som  mere  omstændelig.  Mord  indskærper 
nemlig  sin  datter  Unn,  at  hun  skal  nævne  vidner  ved  sin 
husbonds  sæng  og  sige  sig  skilt  fra  ham  ved  lovlig  skils- 
misse, overensstemmende  med  altings  dom  og  lands  lov; 
samme  fremgangsmåde  skulde  hun  anvende  foran  hoved- 
indgangen (karldyrr).  Dette  udfører  hun  nojagtigt  og  red 
derpå  efter  aftale  med  sin  fader  til  ham,  der  opholdt  sig 
på  tinget.  Her  gik  hun  til  lovbjærget  og  sagde  sig  skilt 
fra  Hrut.  —  Også  Tord  Ingunsson  udfører  skilsmissen  fra  sin 
hustru  ved  at  gå  til  lovbjærget,  nævne  sig  vidner  og  sige 
sig  skilt  fra  hende.  Men  den  i  disse  to  tilfælde  omtalte 
bekendtgørelse  fra  lovbjærget  anvendtes  måske  kun,  fordi 
de  vedkommende  dengang  tilfældigvis  opholdt  sig  på  tinge. 
At  afgore  i  hvilke  tilfælde  den  fraskilte  hustru  kunde 
kræve  sit  gods  er  efter  sagaerne  ikke  godt  muligt.     Hvor- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  335 

meget  hun  opnåede,  og  om  hun  overhovedet  opnåede  noget, 
afhang  vistnok  væsenligt  af  de  to  familiers  indbyrdes  magt- 
forhold. Ved  skilsmissen  opstod  der  nemlig  som  oftest  et 
mere  eller  mindre  Qendtligt  forhold  imellem  dem  (Vigagl.  16. 
Hav.  7.),  hvorunder  den  ene  part  søgte  at  tiltrodse  sig  så 
meget  som  muligt  —  intet  at  få  ansås  for  en  vanhæder 
(Vapnf.  13.)  —  den  anden  at  holde  fast  på  hvad  man  en- 
gang havde  mellem  hænder.  Vi  finder  godsskifte  betragtet 
som  en  selvfølge,  hvor  man  skulde  tro  der  var  allermindst 
berettiget  grund  til  skilsmisse;  således  siger  Valgerd,  hvor 
hun  truer  sin  mand  til  trofast  at  hjælpe  Kåre,  at  »ellers 
skal  han  aldrig  komme  i  hendes  sæng  og  hendes  frænder 
skal  gore  godsskifte  imellem  dem«  (Nj.  151.).  —  Asdis  truer 
ligeledes  sin  mand,  da  han  ikke  vil  lade  hende  komme  i 
sæng  til  sig,  med  skilsmisse  og  med  at  hendes  fader  skal 
hente  hendes  »mund«  og  »heimanfylgja«  (Gisl.  16.).—  Der- 
imod siger  Hoskuld,  da  Vigdis'  frænder  vil  kræve  hendes 
gods  hos  Tord  G  odde,  fra  hvem  hun  havde  skilt  sig  på 
grund  af  hans  forræderi  mod  hendes  fredløse  frænde,  at  de 
ikke  havde  noget  lovligt  krav  på  gods,  da  hun  ikke  havde 
fremført  .nogen  gyldig  skilsmissegrund  (Laxd.  16.).  —  Da 
Mord  krævede  sin  datter  Unns  gods  af  Hrut,  svarer  denne, 
at  han  søger  sin  datters  sag  mere  af  pengebegærlighed  og 
stridslyst  end  med  velvilje  og  bravhed  —  og  udæsker  ham 
til  holmgang,  hvis  han  ikke  vil  opgive  enhver  fordring;  og 
dog  synes  denne  skilsmisse  netop  at  være  i  alle  henseender 
fuldstændig  lovlig. 

Undertiden  tages  »skilsmisseforkyndelse«  og  »gods- 
skiftning« i  samme  betydning,  selv  om  denne  ikke  foregik 
med  det  samme.  Således^  beder  Dpi.  18.  20.  Ranvejg  sin 
frænde  Helge  Droplaugsson  at  fare  til  godsskifte  mellem 
hende  og  hendes  mand;  da  Helge  kommer,  sporger  han, 
om  hun  nu  vil  godsskiftet;  hun  siger  ja,  nævner  sig  vidner, 
siger    sig    skilt    fra    manden   og   kaster  alle  hans  klæder  i 

22* 


336  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

urinkulen  —  hvilket  sidste  vel  kun  er  en  tilfældig  form  for 
ytringen  af  hendes  foragt.  Derpå  drog  de  bort,  da  Helge 
først  senere  vilde  kræve  hendes  gods.  —  Af  en  sådan  brug 
af  ordet  » godsskifte « ,  kan  man  vel  slutte,  at  godsskiftning 
som  en  selvfølge  antoges  at  ledsage  skilsmisse. 

Når  den  fraskilte  hustru  drog  bort  uden  at  få  noget  af 
sit  gods  med  sig,  siges  der  i  almindelighed,  at  hun  drog 
bort  med  sine  kostbarheder  (gripir)  alene,  som  hun  i  ethvert 
tilfælde  synes  at  have  beholdt,  således  Laxd.  16.  Vapnf.  12. 

I  Nj.  7.  forudsættes  det  af  Mord,  at  hans  datter,  når 
hun  rider  bort  efter  skilsmisseforkyndelsen  i  sin  mands  fra- 
værelse, vil  blive  eftersøgt  af  herredsmændene;  dette  sker 
virkelig  også.  Grunden  hertil  er  ikke  let  at  sé;  ti  selv 
om  det  ikke  skulde  være  hustruen  tilladt  uden  mandens 
vilje  at  forlade  huset,  hvad  ikke  andetsteds  vides  omtalt, 
må  dog  forholdet  stille  sig  anderledes  efter  at  den  lovlige 
skilsmisse  er  forkyndt;  og  at  det  var  lovligt  at  forkynde 
den  i  mandens  fraværelse,  giver  hele  sammenhængen  grund 
til  at  formode. 

At  hustruen  har  brugt  voldsomme  midler  for  at  blive 
af  med  sin  mand,  omtales  kun  enkeltvis.  Således  fortæller 
Dpi.  17.,  at  det  var  den  almindelige  mening,  at  Droplaug, 
der  mod  sin  son  Helges  vilje  havde  ægtet  Halstejn,  og  som 
senere  havde  fået  denne  til  at  indbyde  Helge  til  vinterop- 
hold, havde  lagt  råd  op  med  sonnen  om  at  dræbe  manden; 
Helge  havde  ladet  drabet  udføre  ved  en  træl,  der  så  blev 
ryddet  af  vejen.  Men  denne  fremfærd  vakte  almindelig  af- 
sky, næsten  ingen  vilde  hjælpe  hende  på  tinget;  hun  forlod 
landet  inden  tingets  begyndelse  og  drog  til  Færøerne. 

Enkelte  efterretninger  tildels  fra  en  ældre  tid,  der 
imidlertid  står  aldeles  isolerede,  tyder  på  en  langt  storre 
myndighed  hos  husbonden  og  en  hensynsløs,  tyrannisk  be- 
nyttelse af  den.  —  I  Landn.  151  —  152.  fortælles  om  Hal- 
bjorn  Oddsson  og  Halgerd  Tunge-Odds  datter,  at  de  levede 
dårligt  sammen ,  men  den  første  vinter,  sålænge  de  opholdt 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  337 

sig  hos  Tunge-Odd  havde  denne  jævnlig  bedret  forholdet. 
Da  Halbjorn  ved  flyttedagstid  var  færdig  til  at  drage  afsted, 
opfordrede  han  Halgerd,  der  sad  på  kvindebænken  og  kæm- 
mede sig,  til  at  stå  op  og  rejse  med.  Hun  sad  og  tav. 
Tre  gange  forsøgte  han  forgæves  at  løfte  hende  op  fra 
bænken ;  han  stod  da  stille  foran  hende  og  kvad  en  vise, 
hvori  han  udtrykker  sin  sorg  over  hendes  forhold  til  ham; 
da  han  derpå,  ligeledes  forgæves  havde  viklet  hendes  hår 
om  sin  hånd  og  søgt  at  rykke  hende  op  fra  bænken,  svingede 
han  sit  sværd,  huggede  hovedet  af  hende  og  red  derpå  bort. 
Da  Tunge-Odd,  der  var  gået  bort  fra  sit  hjem,  fordi  han 
anede,  at  Halgerd  vilde  gore  vanskeligheder  ved  at  rejse, 
fik  budskab  herom ,  sendte  han  bud  til  sin  frænde  Snebjorn 
og  bad  ham  ride  efter  Halbjorn,  selv  vilde  han  intetsteds 
drage.  Snebjorn  dræbte  Halbjorn  og  hans  to  ledsagere.  — 
I  Landn.  63 — 64.  fortælles  det,  at  Illuge,  den  røde  og  Holm- 
Starre  byttede  både  jorder  og  koner  og  alt  gods;  Illuge  fik 
da  Jorun,  men  Illuges  kone  Sigrid  hængte  sig  i  hovet,  fordi 
hun  ikke  vilde  finde  sig  i  byttet  af  ægtemænd. 

I  Eg.  9.  har  vi  vel  et  tilfælde,  hvor  en  døende,  lend- 
ermanden  Bård,  med  kongens  tilladelse  giver  sin  ven  Torolv 
Kveldulvsson  både  ejendomme  og  kone,  men  sammenhængen 
viser,  at  den  afdøde  mands  og  kongens  vilje  betragtes  af 
enken  og  frænderne  blot  som  en  anbefaling  mere,  der, 
sammen  med  hvad  øvrigt  der  kan  tale  for  Torolv,  må  tages 
under  overvejelse,  da  denne  foretager  frieriet  til  enken 
ganske  på  sædvanlig  vis. 

Med  hensyn  til  kvindens  stilling  kan  endvidere  be- 
mærkes, at  mishandling  af  kvinder,  end  sige  drab,  betragtedes 
som  nidingsværk,  ligesom  det  på  den  anden  side  betragtedes 
som  en  stor  skam  at  modtage  slag  af  kvinder,  slag,  som 
altså  ikke  kunde  hævnes,  men  som  man  vel  også  kun  på- 
drog sig  ved  meget  foragtelig  opførsel.  —  Som  bevis  på 
ovenanførte  kan  Gisles  forfølgeres  forhold  til  hans  kone 
Aud  nævnes.     Uagtet  de  vidste,  at  han  ofte  opholdt  sig  hos 


338  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

hende,  og  at  hun  var  bekendt  med  hans  skjulesteder,  an- 
vender de  dog  aldrig  tvang  imod  hende;  en  enkelt  gang 
truer  de,  men  ellers  søger  de  at  lokke  hende  ved  løfter. 
Engang  lod  hun  som  hun  vilde  modtage  penge,  men  neppe 
har  hun  faet  pungen,  for  hun  driver  den  i  næsen  på  Gisles 
ivrigste  forfølger  Ejolv  og  fremhæver  den  skam,  der  overgår 
ham,  at  blive  slået  af  en  kvinde.  Ejolv  råber  rasende: 
Grib  og  dræb  hende,  skont  hun  er  en  kvinde«,  men  en  af 
hans  ledsagere  opfordrer  til  at  forhindre  ham  i  dette  »)nid- 
ingsværk«,  og  også  de  andre  mener,  at  man  bor  holde  ham 
fra  at  begå  denne   »udåd«   (Gisl.  41.  61—63.). 

Også  i  Hav.  8.  omtales  det  som  en  nedrighed  at  an- 
falde kvinder,  i  Dpi.  23.  som  råt  at  slå  kvinder. 

Flerkoneri  eller  tokoneri  kendes  i  sagaerne  ikke,  ikke 
engang,  såvidt  vides,  det  i  loven  som  tilladeligt  omtalte  at 
have  én  kone  på  Island,  én  i  Norge. 

Enkelte  gange  finder  vi  kvinder  omtalt  som  beklædende 
religiøse  embeder  under  hedenskabet,  uden  at  det  dog  på 
grund  af  de  sparsomme  oplysninger  er  muligt  at  få  nogen 
besked  om  skikkens  almindelighed,  kvindernes  adkomst  dertil 
o.  s.  V.  Således  berettes  der  Vapnf.  10.  om  en  kvinde 
Stejnvor,  der  var  uhofgySja«  (tempelforstanderske)  og  be- 
styrede hovedhovet;  til  dette, skulde  alle  bønder  betale  hov- 
told, og  da  en  enkelt  (en  kristen)  vægrede  sig,  måtte  hun 
søge  at  få  den  inddrevet  ved  at  henvende  sig  til  en  af  sine 
frænder. 

Under  ægteskabet .  er  naturligt  kvindens  stilling  i  det 
hele  bleven  omtalt,  da  de  allerfleste  oplysninger  dertil  må 
hentes  fra  sagaernes  omtale  af  ægtehustruen.  —  Det  er  alt 
omtalt,  at  medens  utroskab  hos  en  gift  kone  sjælden  findes, 
er  det  meget  hyppigt ,  at  en  mand  foruden  sin  ægtehustru 
holder  en  frille,  et  forhold,  der  var  fuldstændig  lovligt,  og 
hvori  samtiden  heller  intet  forargeligt  så.  —  Hyppigheden 
af  frillevæsenet  sés  ikke  såmeget  af  de  steder  i  sagaerne, 
hvor   et   enkelt   sådant   forhold  udførligere   omtales,    som  af 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  339 

den  mængde  steder  i  Landn.  og  de  øvrige  sagaer,  hvor  ved 
opregningen  af  slægtregistre  og  i  lignende  tilfælde  siges  om 
en  mand,  at  han  havde  en  eller  flere  uægte  sonner  eller 
trælkvindesonner,  eller  om  en  mand  at  han  var  »éskilgetinn,« 
»laungetinn« ,  »ambåttarson)) ,  o:  uægtefødt,  trælkvindeson. 
I  almindelighed  kan  man  vel  antage,  at  frillen  har  været  en 
trælkvinde,  enten  en  af  gårdens  egne,  eller  en  der  købtes 
udenlands  netop  i  den  hensigt  at  tjæne  til  frille  således 
Melkorka,  købt  af  Hoskuld  på  et  marked  ved  Brennøerne 
Laxd.  12.;  Torgrim  på  Karnsås  frille,  viser  det  sig  Vatsd. 
43.,  er  en  frænke  af  jarlen  på  Orknøerne;  besvangrelse  af 
en  fri  kvinde  var  jo  nemlig  en  beskæmmelse  af  vedkom- 
mende og  hendes  slægt,  hvorfor  frænderne  kunde  anlægge 
lejermålssag,  og  i  almindelighed  har  de  vistnok  ingenlunde 
ladet  sagen  gå  rolig  af.  —  Undertiden  finder  vi  rigtignok,  at 
frillens  frænder  står  i  et  venskabeligt  forhold  til  den,  der 
holdt  hende.  Således  havde  Njål  en  frille  Hrodny,  hvis 
broder  Ingjald,  gift  med  Floses  broderdatter,  omtaler  sit 
svogerskab  med  Njål  som  en  hindring  for  at  tage  parti 
imod  ham;  han  lover  det  vel,  men  da  hans  søster  Hrodny 
senere  foreholder  ham  Njåls  velgærninger,  hvorledes  han  tre 
gange  har  løst  ham  fra  skovgang  (fredløshed),  holder  han 
sig  dog  tilbage  (Nj.  117.  125.).  —  Som  oftest  synes  hus- 
bonden at  have  haft  sin  frille  boende  på  en  egen  gård,  i  al 
fald,  når  hendes  born  begyndte  at  vokse  til  (Laxd.  l3.  Nj. 
99.),  hvad  der  også  måtte  være  hensigtsmæssigst  på  grund 
af  husfruens  skinsyge.  Hendes  forhold  til  medbejlersken 
var  nemlig  alt  andet  end  venskabeligt.  Således  viser 
Hoskulds  hustru  Jorun  straks  sin  uvilje  mod  frillen  Mel- 
korka, da  Hoskuld  kommer  hjem  med  hende  fra  udenlands- 
rejsen; Hoskuld  beder  sin  hustru  være  venlig  imod  hende 
og  ønsker  helst,  at  hun  skal  have  ophold  dér  på  gården; 
hun  svarer,  at  hun  i  intet  tilfælde  agter  at  give  sig  af  med 
hans  fremmede  frille,  mindst  nu,  da  hun  efter  hans  sig- 
ende formodenlig  både  er   døv  og  stum;   efter  hjemkomsten 


340  FAMILIELIVET   PÅ    ISLAND. 

giver  Hoskuld,  formodenlig  for  at  berolige  sin  hustru,  sig 
ikke  meget  af  med  Melkorka.  Senere  kræver  Jorun,  at 
Melkorka  skal  arbejde  eller  fare  bort;  hun  bliver  sat  til 
æjjtefolkenes  opvartning.  Da  hun  har  åbenbaret  sin  her- 
komst, vil  Jorun  ikke  tro  på  sandheden  deraf,  behandler 
hende  uvenligt  som  for,  og  en  aften,  da  Melkorka  har 
klædt  hende  af,  kaster  hun  hende  sokkerne  i  hovedet, 
Melkorka  besvarer  dette  med  et  næsedrag,  så  blodet  flyder, 
Hoskuld  må  skille  dem  ad  og  lader  nu  Melkorka  med  sin 
son  flytte  til  en  anden  gård,  hvor  han  underholder  dem. 
Da  Melkorkas  og  Hoskulds  son  er  vokset  til,  overlader 
Hoskuld  for  en  dél  omsorgen  for  Melkorkas  underhold  til 
ham,  men  dette  opfatter  hun  som  en  fornærmelse,  som  hun 
hævner  ved  at  ægte  Torbjorn  Skrjup,  der  i  nogen  tid  havde 
frit  til  hende,  på  den  betingelse,  at  han  skal  lade  Olav 
rejse  udenlands.  Da  Hoskuld ,  der  har  været  til  tings, 
kommer  hjem  og  erfarer  disse  begivenheder,  bliver  han 
temlig  forbitret,  men  da  hans  egne  slægtninge  havde  dél 
deri  (hans  son  Bård  havde  overværet  brylluppet),  så  be- 
roliges han.  For  at  Melkorka  kan  optræde  på  en  sådan 
måde,  må  man  mindst  antage,  at  hun  er  frigivet,  men  der- 
om hører  man  intet,  måske  fordi  det  betragtedes  som  en 
selvfølge  på  grund  af  hendes  hoje  stand  og  Hoskulds  kær- 
lighed til  Olav  (Laxd.  13.  20.  21.).  —  Også  Njåls  frille 
Hrodny  bode  med  sin  voksne  son  Hoskuld  på  en  egen  gård, 
uagtet  forholdet  mellem  hende  og  Bergtora  synes  at  have 
været  bedre  (Nj.  99.).  Her  sér  vi  tillige  frillen  omtale 
(eller  tiltale)  hustruen  som  sin  medbejlerske  (elja),  uden  at 
der  i  brugen  af  ordet  synes  at  ligge  nogen  ytring  af  for- 
bitrelse eller  skinsyge.  —  Finboges  søstersøn  Berg  den 
rakke  ledsages  hjem  fra  udenlandsrejsen  af  en  kvinde  Helga, 
der  var  hans  frille;  hun  var  stor  og  myndig,  fremsynet  og 
forudseende  og  i  mange  henseender  trolddomskyndig.  Som 
følge  deraf  er  hun  i  optræden  meget  selvstændig  overfor 
Berg  (Vatsd.  31.  33.  34.). 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  341 

Faderens  forhold  til  frillebornene  var  vel  for  en  stor 
dél  afhængig  af  hustruens  karakter  og  hendes  indflydelse  på 
ham,  frillens  stand,  frillebarnets  åndelige  og  legemlige  ud- 
styrelse o.  s.  v.  Hustruens  uvilje  mod  frillen  overførtes 
nemlig  som  oftest  også  på  dennes  afkom.  Således  er  det 
hustruen,  der  bevæger  Torgrim  på  Karnså  til  at  lade  sin 
frilleson  udsætte  (Nj.  37.).  —  Joruns  vedvarende  uvilje  mod 
Olav  På  sés  af  hendes  ytring,  da  Hoskuld  ønsker  lykke 
over  Olav  ved  hans  indflytning  på  Hjardarholt  og  siger  at 
hans  navn  vistnok  længe  vil  mindes.  Da  udbryder  hun 
nemlig:  Skulde  den  trælkvindeson  have  rigdom,  så  at  hans 
navn  skal  mindes«  (Laxd.  24.1.  —  Påfaldende  er  Bergtoras 
optræden,  da  frillen  Hrodny  fører  sin  dræbte  son  til  Njåls 
hus  for  at  få  ham  hævnet  af  sonnerne  dér;  Bergtora  ægger 
nemlig  sine  sonner  meget  stærkt  til  hurtig  hævn,  inden 
nogen  kan  byde  forlig  (Nj.  99.).  —  I  det  ovenomtalte  til- 
fælde, hvor  Torgrim  udsætter  sin  frilleson,  bliver  denne  vel 
reddet,  men  faderen  vil  i  lang  tid  ikke  vedkende  sig  ham, 
uagtet  han  var  langt  raskere  end  hans  ægtefødte  sonner; 
endelig  opnår  han  i  sit  12te  år  anerkendelsen  ved  at  dræbe 
faderens  medbejler  til  godordet,  og  følger  nu  hjem  med 
ham;  ved  faderens  senere  påfølgende  død  viser  det  sig,  at 
de  ægtefødte  sonner  får  «hele  arven,  som  loven  byder» 
(Vatsd.  42—43.). 

Hoskuld  fatter  straks  stor  kærlighed  til  sin  frilleson 
Olav  på  grund  af  hans  skonhed  og  fremmelighed,  og  denne 
forøges,  da  han  erfarer  hans  mødreneæt.  Han  skaffer  ham 
en  fordelagtig  opfostring,  og  efter  at  hans  æt  er  bleven  al- 
mindelig bekendt  et  anseligt  giftermål.  Under  sin  sidste 
sygdom  ønsker  han  at  få  Olav  ledet  til  arv,  men  dertil 
udfordres  de  ægtefødte  sonners  tilladelse,  og  da  kun  den 
ene  af  de  to  vil  gå  ind  derpå,  må  Olav  indskrænke  sig  til 
ifølge  loven  at  give  ham  indtil  en  værdi  af  12  ører  (Laxd. 
13.  16.  23.   26.). 

Den   nærmere   fremgangsmåde   ved   en   sådan  ætledning 


342  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

—  om  deu  foregik  med  samme  skikke  som  omtales  i  de 
gamle  norske  love  —  vides  ikke  omtalt  i  de  her  benyttede 
kilder. 

Et  andet  forhold,  hvori  faderen  undertiden  kunde  træde 
til  sine  uægte  born,  sés  i  Eb.  31.,  hvor  Frej stejn  Bove  om- 
tales, der  var  Torbrand  i  Alvteljords  »fosterson«  og  udlagte 
son,  ti  det  var  en  almindelig  mening  at  han  var  hans  son, 
men  en  trælkvinde  hans  moder.  At  det  ansås  for  en  skam 
at  være  uægtefødt  og,  endnu  mere,  trælkvindebarn,  kan  sés 
af  de  mange  steder,  hvor  disse  eller  lignende  udtryk  be- 
nyttes mere  eller  mindre  som  skældsord. 

Efterat  husbonds  og  hustrus  indbyrdes  forhold  er  om- 
talt, skal  nu  deres  stilling  til  den  øvrige  husstand  betragtes, 
for  så  vidt  den  ikke  alt  er  omhandlet.  Først  må  da  for- 
ældrenes forhold  til  de  voksne  born  fremstilles.  Som  regel 
fremtræder  i  sagaerne  et  smukt  forhold  mellem  fader  og 
voksne  sonner;  med  stor  frihed  i  optræden  forbinder  de 
lydighed  og  ærbødighed  mod  faderen.  Således  er  forholdet 
mellem  Vatnsdalens  hovding  Ingemund  og  hans  sonner  og 
fremfor  alt  forholdet  mellem  Njål  og  hans  sonner,  Njål 
slutter  forlig  med  Gunnar  efterat  hans  frænde  har  dræbt 
Njålssonnernes  fosterfader  Tord;  han  vil  ikke  lade  sine 
sonner  være  tilstede,  ti  de  vil  søge  at  forhindre  det,  hvis 
de  er  nærværende,  men  de  vil  ikke  bryde  det  forlig  han 
slutter;  da  han  ved  hjemkomsten  siger  dem  forliget  og 
beder  dem  ikke  bryde  det,  lover  Skarphedin  det  på  alles 
vegne,  og  de  holder  det  også,  til  ny  fornærmelser  fojes  til; 
og  da  modsætter  Njål  sig  heller  ikke  for  alvor  deres  fore- 
havende. Samme  fremfærd  benytter  Njål,  da  han  slutter 
forlig  med  Hoskuld  Hvidenæsgode  på  Lytings  vegne,  der 
har  dræbt  Hoskuld  Njålsson;  sønnerne  bliver  ikke  tilkaldte, 
men  Njål  er  sikker  på,  at  de  vil  holde  det  af  ham  sluttede 
forlig.  Da  Njål  meddeler  sine  sonner  forliget  og  Grim 
ytrer  sin  utilfredshed,  men  får  et  skarpt  svar  af  faderen, 
opfordrer  Skarphedin  dem  til  ikke  at  dadle  denne.     Da  der 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  343 

ved  angrebet  på  Bergtorshvål  opstår  meningsforskel  mellem 
Njål  og  hans  sonner,  om  på  hvad  måde  man  skal  forsvare 
sig,  klager  Njål  over,  at  de  ikke  nu ,  som  da  de  var  yngre 
og  da  alt  gik  bedre  for  dem,  vil  følge  hans  råd.  Helge 
opfordrer  da  de  andre  brødre  til  at  gore  hvad  deres  fader 
vil;  det  vil  være  dem  gavnligst.  Skarphedin  svarer,  at  det 
tror  han  ikke,  ti  nu  er  faderen  dødsens,  men  »jeg  kan 
gærne  fornoje  min  fader  med  at  lade  mig  brænde  inde  med 
ham,  ti  jeg  ræddes  ikke  for  min  død«  (Nj.  43.  100.  129.). 

I  Laxd.  78.  finder  vi,  at  Snore  gode  ved  sin  død  over- 
drager sin  svigerson  Bolle  Bollesson  gård  og  hovdingskab 
med  forbigaaelse  af  sine  egne  sonner  uden  at  disse  føler 
sig  krænkede  derover. 

Ofte  overdrog  faderen  endnu  i  levende  live,  navnlig 
når  han  var  blevet  noget  til  års,  en  (eller  flere)  af  sine 
sonner  fuldstændig  eller  tildels  gårdbestyrelsen.  Således 
havde  Bård  lige  så  megen  dél  i  gårdens  bestyrelse  som  Hosk- 
uld, da  denne  var  »»hniginn  å  enn  efraaldr.«  (Laxd.  20.).  — 
Egil  overtog  godsets  og  gårdens  bestyrelse,  da  Skallegrim 
blev  gammel  og  affældig  (Eg.  60.).  Egil  overlader  igen,  da 
han  bliver  gammel,  gården  til  Torstejn  og  flytter  selv  til 
sin  gifte  stedatter  Tordis,  som  han  elskede  mest  (Eg.  83.).  — 
Da  Ingemund  bliver  gammel  og  næsten  blind,  opgiver  han 
formuens  og  gårdens  bestyrelse  (Vatsd.  22.). 

Undertiden  omtales  dog  tilfælde,  hvor  forholdet  mellem 
fader  og  son  var  mindre  godt;  enten  på  grund  af  karakter- 
forskellighed,  således  som  tilfælde  var  med  Egil  og  Torstejn 
—  hvor  dog  Egil  yder  ham  vigtig  bistand  på  altinget  (Eg. 
81.  83.);  eller  af  andre  særlige  grunde.  Der  kunde  endog 
opstå  ligefremt  fjendskab  mellem  fader  og  son,  hvad  der 
dog  altid  betragtedes  som  i  hoj  grad  utilbørligt  og  forarg- 
eligt. Således  hører  vi  Skarphedin  til  gengæld  for  de  af 
Torkel  Håk  brugte  hånsord  bebrejde  denne,  at  han  har 
kuet  sin  fader  og  kæmpet  mod  ham,  hvad  der  dog  aldrig 
var  hændet   ham   (Nj.   121.).  —  Om   den   gamle   ondskabs- 


344  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

fulde  Torolv  Bægefot  berettes,  at  han  levede  i  uenighed  med 
sin  son  Arnkel  gode,  der  endog  udartede  til  bittert  Qend- 
skab,  da  sonnen  hindrede  sin  faders  ugærninger,  først  ved 
at  betale  noget  hø,  som  denne  havde  røvet  fra  en  bonde, 
og  gore  sig  selv  betalt  ved  at  slagte  syv  af  faderens  okser, 
dernæst  ved  at  lade  seks  af  faderens  trælle  hænge,  da 
denne  havde  forlokket  dem  til  at  forsøge  på  at  indebrænde 
den  af  Arnkel  alt  tidligere  beskyttede  bonde.  I  sin  vrede 
lokker  faderen  ved  afståelsen  af  en  skov  Snorre  gode,  der 
dog  længe  vægrer  sig  ved  at  blande  sig  i  en  strid  mellem 
fader  og  son,  til  at  anlægge  sag  mod  Arnkel  for  trællenes 
hængning  og  forbitres  hojligt,  da  Snore  lader  sig  noje  med 
et  billigt  forlig.  Senere  søger  han,  men  forgæves,  at  sætte 
Arnkel  og  Snore  sammen  for  at  berøve  denne  skoven  (Eb. 
30 — 32.).  —  Om  Torgejr  fra  Ljosavatn  fortælles  det,  at 
han,  bevæget  ved  Håkon  jarls  gave,  i  forening  med  Gud- 
mund den  mægtige  understøtter  den  fredløse  Solmund  imod 
sine  egne  sonner;  det  kommer  endog  til  kamp,  hvor  fader 
og  sonner  er  på  forskellige  partier;  de  adskilles  af  en 
frænde,  der  bebrejder  Torgejr  hans  store  forblindelse  at  gå 
mod  sine  sonner  med  kamp.  Den  ene  son 'anstiller  sig 
såret  for  at  bevæge  faderen  til  at  skille  sig  fra  Gudmund, 
og  dette  lykkes  også  for  en  tid.  Men  senere  ruster  begge 
parter  sig  til  sagens  førelse  på  tinge,  sonnerne  tænker  på 
at  berøve  faderen  hans  godord;  endelig  opnås  ved  frænders 
og  venners  anstrængelser  forlig  Ljosv.  2 — 4.  —  Om  Gud- 
mund den  mægtige  og  hans  son  Haldor  fortælles  der  Ljosv. 
20.,  at  der  aldrig  kom  noget  godt  forhold  imellem  dem, 
siden  han  hindrede  faderen  i  en  mordbrand.  En  mand 
Ejliv  havde  nemlig  dræbt  spejderen  Torbjorn  Rindil  til  hævn 
for  Torkel  Haks  drab;  Gudmund  kom  til  hans  gård  og 
vilde  brænde  ham  inde.  Da  gik  en  kvinde  frem  til  doren. 
Gudmund  så,  at  det  var  hans  egen  kone  Torlaug  og  tilbød 
hende  udgang,  men  hun  sagde,  at  hun  ikke  vilde  forlade 
gin  frænke  Alvdis  og  denne   vilde   ikke  skilles   fra  sin  hus- 


EAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  345 

bond.  Gudmund  svarer,  at  hvis  hun  vil  vælge  at  dø  med 
skam,  bliver  det  hendes  sag.  Da  gik  en  ung  mand  frem; 
Gudmund  kendte  sin  son  og  tilbød  ham  udgang,  men  denne 
beder  ham  ikke  opfordre  så  stærkt  dertil,  ti  « ingen  skal 
være  dig  værre  end  jeg,  hvis  min  moder  brænder  inde.« 
Og  ved  folks  forestillinger  om  dog  ikke  at  begå  så  stor 
utilbørlighed  afstår  nu  Gudmund  endelig  fra  sit  forsæt. 

Hvordan  end  forholdet  havde  været  mellem  fader  og 
sonner,  påhvilede  dog  hævn  eller  afFordring  af  bod  i  til- 
fælde af  drab  den  efterlevende  som  en  hellig  pligt;  sagaerne 
har  bevaret  os  mange  eksempler  på  den  iver,  med  hvilken 
man  stræbte  at  opfylde  denne;  og  ofte  finder  vi  med  stærke 
farver  fremstillet  den  tilintetgorende  sorg  en  gammel  mand 
føler  ved  sonnens  drab,  når  han  ikke  har  håb  om  at  kunne 
få  bod  for  ham,  og  den  pluselige  legemlige  og  åndelige 
kraft  han  gennemstrommes  af,  når  der  viser  sig  udsigt  til 
hævn  og  endnu  mere,  når  denne  fuldbyrdes.  Mærkes  kan 
f.  eks.  skildringen  af  den  gamle  Håvard,  der  efterat  have 
erfaret  sonnnens  drab  må  ligge  12  måneder  til  sængs;  da 
gor  han  et  mislykket  forsøg  på  at  kræve  bod  for  sonnen, 
må  påny  ligge  12  måneder,  drager  ussel  og  affældig  til 
tings  for  påny  at  kræve  bod.  Da  konen  opfordrer  ham 
dertil,  svarer  han  tvivlende,  men  siger:  Hvis  jeg  vidste,  at 
min  son  vilde  blive  hævnet,  vilde  jeg  aldrig  bryde  mig  om, 
hvor  dyrt  jeg  skulde  købe  hævnen.  På  tinget  forhånes  han  og 
må  igen  ligge  12  måneder.  Da  har  hans  kone  forberedt 
alt  til  hævn;  han  står  nu  rask  op,  ruster  sig  til  kamp  og 
viser  sig  som  den  mest  hårdføre  og  uforfærdede;  under 
udførelsen  af  sin  hævn  kvæder  han  en  hel  række  viser. 
Da  den  er  fuldbragt,  synes  både  han  og  hans  kone,  at  de 
er  blevet  unge  for  anden  gang  (Hav.  5 — 23.). 

Her  kan  også  mindes  om  den  gamle  Torbjorns  iver  for 
at  få  sommelig  bod  for  sin  son  Ejnar,  som  Hravnkel  Frejs- 
gode  havde  dræbt;  dennes  gode  tilbud  kan  han  ikke  mod- 
tage,   fordi    de    ikke    fremtræder    som    formelig    bod;    han 


346  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

vælger  at  anlægge  et  meget  farJigt  søgsmål,  der  dog  ved 
uventet  bistand  får  et  heldigt  udfald  (Hrafnk.  9.  ffg.)-  — 
Under  Njålsbranden  tilbydes  der  Njål  udgang,  men  han  vil 
ikke  modtage  den,  fordi  han  er  en  gammel  mand  kun  lidet 
skikket  til  at  hævne  sine  sonner,  og  med  skam  vil  han 
ikke  leve  (Nj.  130.). 

Kun  i  ganske  overordenlige  tilfælde  ser  vi  en  fader 
opgive  at  kræve  bod  for  sin  dræbte  son.  Da  det  efter  den 
store  kamp  på  altinget  er  vanskeligt  at  få  forlig  tilveje- 
bragt, tilbyder  Hal  fra  Sida  for  at  fremme  dette,  at  han 
vil  lade  sin  son  ligge  ubødet  og  dog  tilsikre  sine  Qender 
fred.  Til  belønning  herfor  giver  hele  tingforsamlingen  ham 
bøder,  så  at  summen  bliver  ikke  mindre  end  firedobbelt 
mandebod  (Nj.  146.). 

Naturligvis  var  sonnerne  ligeså  ivrige  efter  at  hævne 
faderen.  Da  Hoskuld  Njålssons  blindfødte  son  ikke  får  bod 
for  sin  fader,  lader  han  sig  under  tinget  lede  til  drabs- 
mandens telt  og  kløver  hans  hoved  med  en  økse;  man 
mente,  at  han  ved  et  mirakkel  et  ojeblik  var  bleven  seende 
(Nj.  109.).  —  Ingemunds  sonner  beslutter  ikke  at  sætte  sig 
i  faderens  hojsæde,  for  han  er  hævnet;  de  sidder  på  den 
ringere  bænk;  ligeledes  afholder  de  sig  fra  at  besøge  folke- 
møder og  lege.  Først  efter  at  hævnen  er  fuldbyrdet,  sætter 
de  sig  i  hojsædet  (Vatsd.  23.  24.  27.). 

Ofte  sér  vi  faderen  vise  en  rørende  sorg  ved  sin  sons 
død ;  digtekunsten  synes  især  at  have  været  et  middel  til 
at  lette  denne.  Da  Egil  har  mistet  sin  kæreste  son  Bodvar 
ved  et  ulykkestilfælde,  svulmer  han  af  sorg,  så  at  klæderne 
sprænges;  han  vil  ikke  overleve  ham,  men  lægger  sig  til 
sængs  for  at  dø  af  hunger.  Hans  datter  Torgerd  får  under 
påskud  af  at  ville  dø  sammen  med  ham,  adgang  til  ham, 
narrer  ham  til  at  drikke  noget  mælk  og  opfordrer  ham 
derpå  til  at  leve,  i  al  fald  til  han  har  digtet  et  arvekvæde 
over  Bodvar;  Egil  digter  nu  »sonar-torrek« ,  oplives  under 
digtningen,  fremfører  det  for  husfolkene  og  viser  derpå  ved 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  347 

at  sætte  sig  i  sit  hojsæde  og  holde  arvegilde  efter  ham,  at 
han  har  opgivet  dødstankerne  (Eg.  81.).  —  I  Landn.  146. 
fortælles  det,  at  Egil  Volvestejnsson  kom  til  Gest  Oddlejvs- 
son,  der  var  til  høstgilde  hos  Ljot  den  spage,  og  bad  ham 
om  råd  for,  at  den  dræbende  sorg  (helstriS)  kmide  lindres, 
som  hans  fader  led  over  sin  son  Ogmund.  Gest  digtede 
da  begyndelsen  af  Ogmundsdråpa. 

Moderens  og  sonnernes  indbyrdes  forhold  synes  at  have 
været  meget  kærligt.  Som  enke  bode  moderen  i  reglen 
sammen  med  en  eller  flere  af  sine  sonner  og  bestyrede  den 
indre  husholdning,  sålænge  de  var  ugifte.  Det  er  alt  om- 
talt, hvorledes  Gudmunds  son  Haldor  truede  med  at  hævne 
sin  moders  død  på  sin  fader  eller  og  at  lade  sig  brænde 
inde  med  hende.  —  Da  Torgerd  efter  sin  mand  Dalekolls  død 
meddeler  sin  son  Hoskuld,  at  hun  vil  forlade  Island,  svarer 
han,  at  det  vil  være  ham  tungt  at  skilles  fra  hende,  men 
han  vil  dog  lige  så  lidt  gore  hende  imod  heri,  som  i  andet. 
Efter  sin  anden  mands  død  i  Norge  rejser  hun  tilbage  til 
sin  son  Hoskuld,  ti  ham  elsker  hun  fremfor  alle  (Laxd. 
7 — 8.).  —  En  smuk  modsætning  til  den  egenkærlige  stolte 
Halgerd  danner  Gunnars  moder  Ranvejg  ved  sin  kærlige 
bekymring  for  sonnen,  der  altid  rigtigt  aner,  hvor  faren 
truer  —  således  frygter  hun  ondt  af  Torgejr  Otkelssons 
drab,  er  misfornojet  med  at  Gunner  ikke  ifølge  forliget 
drager  udenlands  —  og  ved  sin  forbitrede  sorg  efter  son- 
nens  drab:  Angribernes  hovding  Gissur  hvide  svarer  hun 
på  hans  sporgsmål  om  hun  vil  unde  to  faldne  mænd  jord 
dér,  at  hun  sagtens  vil  unde  to  jord,  da  hun  gærne  vilde 
unde  dem  alle  den.  Halgerd  var  hun  så  hård  imod,  at  hun 
nær  vilde  have  dræbt  hende,  og  sagde,  at  hun  havde  voldet 
hendes  sons  død;  Halgerd  må  drage  bort.  Gunnars  helle- 
bard må  kun  den  røre,  der  vil  hævne  ham  (Nj.  73.  76. 
78-79.). 

Ofte  optræder  moderen  som  den  til  hævn  æggende. 
Bergtora   æggede  jævnlig    med    hårde    ord    sine    sonner    til 


348  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

hævn,  således:  da  hun  har  hørt  Sigmunds  nidvise,  da  Hal- 
gerd og  alle  tilstedeværende  uden  Tråen  Sigfusson  har  gen- 
taget hånsordene  mod  Njålssonnerne  ved  disses  besøg  hos 
denne,  og  da  Hoskuld  Njålsson  er  bleven  dræbt  (Nj.  44. 
92.  99.). 

Torgerd  Egilsdatter,  der  i  modsætning  til  sin  mand 
Olav  På  er  i  hoj  grad  forbitret  på  Bolle  over  Kjartans 
drab,  ægger  efter  sin  mands  død  ivrigt  sine  sonner  til 
hævn,  beskylder  dem  i  de  forsmædeligste  udtryk  for  at 
mangle  mod  og  mands  hjærte,  og  da  de  endelig  foretager 
anfaldet,  drager  hun  med  dem,  da  hun  bedst  kender  sine 
sonner  og  véd,  at  de  behøver  at  ægges.  Hun  ophidser  til 
stedse  ivrigere  angreb,  beder  dem  skille  hoved  fra  krop; 
og  den  af  sonnerne,  der  på  denne  måde  fører  det  dræbende 
hug,  ønsker  hun  højtidelig  til  lykke  (ba5  hann  heilan  njota 
handa)  (Laxd.  53—55.). 

Med  hensyn  til  forældres  forhold  til  idiotiske  born  — 
i  hvor  hoj  grad  man  anså  dem  for  dyr,  uden  at  man  dog 
undlod  at  opføde  dem  —  kan  mærkes  skildringen  af  In- 
gjaldsfivl  Gisl.  46—47:  Han  var  Ingjalds  son  og  hed  Helge, 
men  blev  kaldet  Ingjaldsfivl,  han  var  aldeles  fjollet  og 
idiotisk  (fifl),  stor  af  vækst  næsten  som  en  trold.  Han  gik 
med  en  sten,  med  et  hul  i,  bunden  om  halsen  og  gik  på 
græs  ude  som  kvæg. 

For  alderdommen  som  den  ved  visdom  og  erfaring  ud- 
mærkede alder  bar  man  ingen  særlig  agtelse.  Det  mest 
iøjnefaldende  ved  den:  sjælsstyrkens  aftagen,  og  den  der- 
med følgende  given  efter  for  sine  følelser,  hvori  der  var 
noget  kvindagtigt,  samt  den  legemlige  og  åndelige  svækkelse, 
kunde  heller  ikke  opfordre  et  tolk  med  den  i  sagaerne 
fremtrædende  livsanskuelse  dertil.  Derfor  findes  også  i 
sagaernes  fremstillinger  mere  en  slags  medynk  eller  god- 
modig spot,  end  ærefrygt.  Dette  fremlyser  såvel  af  flere  i 
sagaerne  forekommende  ordsproglige  udtryk,  f.  eks :  svå  er- 
gist   hverr,    som    eldist   (Hrafnk.   25.)   (så   arges   o:   bliver 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  349 

forsagt,  hver,  som  han  ældes),  eller:  omæt  er  omaga  orS 
(Gisl.  5.)  (afmægtigt  er  umyndigs  ord)  —  som  af  mange 
enkelte  tilfælde  i  sagaerne.  Da  således  Halle  ængstes  over 
de  hånsord  sonnen  Bård  har  ytret  mod  Vigfus  Glumsson, 
og  vil  have  ham  til  at  drage  bort  fra  landet,  svarer  denne: 
Det  vilde  ikke  have  noget  at  betyde,  hvis  du  ikke  var  for- 
sagt (ragr);  sligt  bevirker  alderdommen,  at  man  er  ængstelig 
for  sine  sonner  (Vigagl.  ly.). 

Da  Njål  så  stærkt  ytrer  sin  sorg  over  Hoskuld  Hvid- 
mæsgodes  drab,  siger  Skarphedin,  at  det  er  at  undskylde, 
at  det  går  ham  nær,  da  han  er  en  gammel  mand  (Nj.  112.).  — 
Da  Torbjorn,  der  dog  har  været  så  ivrig  for  at  få  søgsmål 
i  stand  mod  Hravnkel,  mærker,  at  ingen  synes  at  ville 
hjælpe  dem  på  tinge,  véd  han  intet  andet  råd,  end  at  ride 
bort  med  uforrettet  sag,  og  da  hans  frænde  Såm  be- 
brejder ham  dette,  bevæges  han  så  meget,  at  han  græder 
(Hrafnk.   13.). 

Derimod  trods  hoj  alder  at  kunne  bevare  sin  kraft 
usvækket  var  en  sikker  adkomst  til  beundring.  Således 
fortælles  der  om  Unn  den  dybrige,  at  hun  nåde  en  meget 
hoj  alder;  mod  slutningen  af  sit  liv  stod  hun  ikke  op  for 
middag,  gik  tidlig  til  sængs,  og  kun  i  den  tid  hun  var 
oppe,  tillod  hun  folk  at  tale  med  hende;  men  når  hun 
viste  sig  for  folk  vakte  hun  beundring  ved  sit  anselige  ud- 
seende. Således  blev  hun  ved  til  det  sidste,  døde  midt 
under  sin  sonnesons  bryllupsgilde,  som  hun  holdt,  og  man 
beundrede  meget ,  hvorledes  hun  havde  vidst  at  bevare  sin 
anseelse  til  sin  dødsdag  (Laxd.  7.). 

Ikke  sjælden  var  alderdommen  for  mændenes  vedkom- 
mende forbundet  med  særhed  eller  ondskabsfuldhed.  Torolv 
Bægefot  er  alt  omtalt.  Om  landnamsmanden  Ketilbjorn  for- 
tælles der,  at  han  var  så  rig,  at  han  befalede  sine  sonner 
at  slå  tværtræer  af  sølv  i  det  hov  de  lod  bygge;  da  de 
nægtede  det,  skjulte  han  sølvet  i  et  fjæld  og  dræbte  den 
træl  og  trælkvinde,   der  havde  stået  ham  bi  (Landn.  313.). 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  23 


350  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Skallegrim  kræver  kort  for  sin  død  af  Egil  sin  dél  af  det 
gods  kong  Adelsten  havde  givet  til  bod  for  hans  son  Torolvs 
fald;  da  han  ikke  får  det,  skjuler  han  til  straf  en  kiste  og 
en  kedel  fulde  af  sølv  (Eg.  61.). 

Da  Egil  bliver  gammel,  beslutter  han  engang  at  drage 
til  tings  og  have  de  to  kister  fulde  af  engelsk  sølv,  som 
kong  Adelsten  havde  givet  ham,  med  sig;  sølvet  vil  han 
udstrø  fra  lovbjerget,  for  at  tingforsamlingen  kan  slås  om 
det.  Da  han  forhindres  i  at  udføre  sin  plan,  skjuler  han 
kisterne  og  dræber  de  to  trælle,  der  har  hjulpet  ham 
(Eg.  89.). 

Man  antog,  at  hos  kvinderne  ofte  fremsynethed  var 
skjult  under  en  tilsyneladende  gåen  i  barndom.  Således 
var  der  på  Bergtorshvål  en  gammel  kærling.  Bergtoras 
fostermoder,  klog  på  meget  og  fremsynet,  men  hun  var 
meget  gammel  og  Njålssonnerne  anså  hende  for  at  gå  i 
barndom.  Hun  gik  en  dag  hen  og  pryglede  løs  på  en 
arvestak,  ti  den  vilde  —  sagde  hun  —  blive  brugt  til  at 
tænde  ild  med,  når  Njål  og  Bergtora  indebrændtes;  mange 
gange  snakkede  hun  om,  at  den  skulde  tilintetgores,  men 
det  blev  aldrig  til  noget.  Stakken  fik  virkelig  ved  mord- 
branden den  anførte  bestemmelse  (Nj.  125.  130.).  —  En 
lignende  gammel  kærling  omtales  i  Eb.  63.  Hun  var 
Torodd  Torbrandssons  fosterm-oder,  gammel  og  blind,  tid- 
ligere havde  man  anset  hende  for  fremsynet,  nu  mente 
man  hun  gik  i  barndom.  Hun  mærkede  straks,  da  hun 
hørte  den  på  overnaturlig  vis  avlede  kalvs  brol,  at  det  var 
troldelyd  og  opfordrede  til  at  slagte  den;  man  lod  den  dog 
leve,  men  den  blev  senere  Torodds  bane.  Man  antog,  at 
den  var  avlet  af  en  ko,  der  havde  slikket  stene  bedækkede 
med  den  på  grund  al  gengang  af  Torodd  brændte  Torolv 
Bægefots  aske. 

Forholdet  mellem  søskende  —  eller  rettere  brødre,  da 
navnlig  disse  omtales  —  synes  i  reglen  at  have  været  godt. 
Undertiden  slutter  alle  brødre  sig  noje  sammen,  som  f.  eks. 


FAMILIELIVET    PÅ    TSLANL.  351 

Ingemundssonnerne,  af  hvilke  Torstejn  på  grund  af  sin  for- 
Stand  og  besindighed  har  mest  indflydelse  og  anses  for 
hovding  (Vatsd.  37.  o.  fl.). 

Også  Njålssonnerne  optræder  altid  i  forening,  af  hvilke 
Skarphedin  synes  at  have  været  lederen  (Nj.  45.  o.  fl.).  — 
Ofte  har  to  brødre  fælles  bo,  således  Torkel  og  Gisle,  hvor 
Gisle  egenlig  er  den,  der  bestyrer  det  hele,  men  dog  kun 
med  sorg  sér  Torkel  skille  sig  fra  ham,  idet  han  mindes 
ordsproget:  »Saman  er  bræ5ra  eign  bezt  at  lita  ok  at  sjå« 
(Brødres  eje  tilsammen  er  bedst).  Ejendomligt  er  tillige 
forholdet  mellem  disse  brødre  efterat  Gisle  har  dræbt  deres 
fælles  svoger.  Torkels  bofælle  og  gode  ven.  Torgrim.  Torkel 
ønsker  ikke  drabsmanden  opdaget,  vil  nok  til  en  vis  grad 
hjælpe  ham,  men  ikke  åbenbart  understøtte  ham  (Gisl.  14. 
17.  34 — 36).  —  Også  brødrene  Torarin  og  Glum  har  fælles 
bo  (Nj.  13.).  —  Som  eksempel  på  god  forståelse  mellem 
brødre  kan  forholdet  mellem  Hoskuld  og  Hrut,  således  som 
det  fremtræder  i  Njåls  saga,  hvor  Hoskuld  i  enhver  vigtig  sag 
tages  overordenligt  hensyn  til  Hruts  mening,  nævnes.  —  Lige- 
ledes forholdet  mellem  Torgejr  og  Torkel  Lepp.  Torkel  har 
overdraget  Torgejr  sin  del  i  godordet  til  bestyrelse,  denne  tager 
særdeles  hensyn  til  broderens  mening  (Hrafnk.   14-- 17.). 

Undertiden  kunde  der  opstå  nogen  uenighed  mellem 
brødre  —  navnlig  angående  arv,  når  de  var  halvbrødre,  så- 
ledes forholdet  mellem  Hoskuld  og  Hrut  i  Laxd.  (19.  25.), 
eller  når  den  ene  var  uægte  son,  således  Torlejks  forhold 
til  Olav  På.  Dog  har  vi  hos  Njålssonnerne  et  venligt  for- 
hold til  den  uægte  fødte  broder;  Skarphedin  vil  således 
ikke,  at  Hoskuld  skal  deltage  i  angrebet  på  Sigmund,  da 
han  ved  sine  rejser  oftest  er  udsat  for  angreb  (Nj.  45.). 
Imellem  Gudmund  den  mægtige  og  Ejnar  sér  vi  et  ved- 
varende koldt  forhold,  opstået  alt  i  barndommen  og  ved- 
ligeholdt ved  brødrenes  magtforskel  (Ljosv.  13.  16.  ff'g.). 

Forholdet  mellem  brødrene  havde  ingen  indflydelse  på 
forpligtelsen  til  at  hævne  hinanden.     Således  sér  vi  Ingjald 

23* 


352  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

vise   stor  iver    for    at    hævne    sin    broder   Hall,    skont   der 
stadig  havde  hersket  uenighed  imellem  dem  (Laxd.   14.)- 

Indtil  hævnen  var  udført,  hvilede  der  et  knugende  tryk 
på  den  efterlevende;  Grim  Droplaugsson  var  ikke  munter 
og  lo  aldrig,  efterat  Helge  var  falden;  først  da  han  efter 
store  anstrængelser  flere  år  senere  får  ham  hævnet,  kan  et 
pudsigt  tilfælde  bringe  ham  til  at  lé,  og  deraf  mærker  man 
at  der  må  være  sket  noget  (Dpi.  27 — 31.)- 

Det  samme  bånd,  der  forbandt  forældre  og  born,  og 
søskende  indbyrdes,  kan  siges  at  sammenknytte  hele  ætten, 
sålangt  slægtskabet  regnedes,  skont  naturligvis  dets  styrke 
gradvis  aftog.  »Frænde«  var  det  fælles  navn,  hvormed  de 
betegnede  deres  indbyrdes  forhold  —  såvel  fader  og  son  som 
tjærnere  beslægtede.  Den  enes  hæder  eller  dygtighed  var 
hele  ættens  hæder  og  fordel,  så  at  man  altså  kunde  hævne 
sig  på  en  mand  ved  at  dræbe  den  dygtigste  i  slægten;  en 
fornærmelse,  tilfojet  ét  medlem  af  slægten,  fornærmede  den 
hele.  Dette  interessante  forhold  påtrykker  den  hele  livs- 
anskuelse et  eget  præg  og  skaber  for  en  stor  dél  det 
islandske  samfundslivs  ejendomlighed,  idet  det  fremkalder 
en  uophørlig  række  af  småfejder.  Fremstillingen  af  dette 
forhold  vilde,  foruden  at  frembyde  mangfoldig  anden  inter- 
esse, give  rig  lejlighed  til  at  fremstille  eksempler  på  det 
kække  mod,  den  sjælsstyrke  og  ubojelighed  i  udførelsen  af 
den  engang  fattede  plan,  der  udmærkede  den  tids  mænd, 
og  som  fremtrådte  endnu  mere  glimrende  ved  den  bag- 
grund, disse  egenskaber  fik:  Var  beslutningen  end  nok  så 
fast,  kækheden  og  iveren  end  nok  så  stor,  omtaltes  dog 
altid  den  forestående  plan  med  få  ord,  på  en  beskeden  og 
forbeholden  måde,  som  noget,  der  måske  ved  lejlighed 
kunde  gores  lidt  ved.  Og  var  dåden  så  udført,  måtte  den 
tale  for  sig  selv,  praleri  var  i  hojeste  grad  foragtet.  Kostede 
den  livet,  var  der  dog  altid  i  dødsstunden  tid  til  en  kort, 
træflfende  ytring,  en  spøg,  der  viste,  at  man  forstod  at  be- 
herske  de   legemlige  smærter.     Disse  forhold  må  dog  lades 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  353 

uberørte,  da  først  og  fremmest  familielivet  i  snævrere  for- 
stand, således  som  det  førtes  af  de  til  samme  husstand 
hørende  personer,  skal  fremstilles,  og  da  er  der  endnu  en 
hél  klasse,  nemlig  tyendet,  tilbage  at  omtale. 

Endel  af  gårdens  arbejde  udførtes  vel  af  husbonden 
og  hans  sonner,  endog  i  de  fornemste  huse;  således  er 
Arnkel  gode  i  færd  med  at  nagle  sin  yderdor  sammen,  da 
den  fredløse  Torlejv  træffer  ham  (Eb.  36.);  han  deltager 
også  i  høhøsten  (Eb.  37.).  Bjorn  Breidvikingekappe  er 
ved  at  forfærdige  sig  en  slæde,  da  Snorre  gode  træffer 
ham  (Eb.  47.).  Skallegrira  var  en  dygtig  smed  (Eg.  30.). 
1  det  hele  var  håndværksarbejde  meget  anset,  og  mange, 
f.  eks.  Gisle  Sursson  (Gisl.  47.),  opnåede  stor  færdighed 
deri.  Gunnar  fra  Hlidarende  sår  selv  sin  sædemark  (Nj. 
53.);  ligeledes  Hoskuld  Hvidenæsgode  (Nj.  112).  Bolle  og 
Gudrun  deltager  i  sæterarbejdet  (Laxd.  55.),  og  da  Gudrun 
efter  Bolles  ønske  forlader  sæteren,  går  hun  til  en  bæk  og 
begynder  at  to  sine  lærreder.  Om  Gudmund  den  mægtige 
fremhæves  det  som  noget  ualmindeligt,  at  han  indbød  for- 
nemme mænds  sonner  til  sig  og  behandlede  dem  så  ud- 
mærket, at  han  ikke  krævede  arbejde  af  dem,  men  altid 
lod  dem  være  sammen  med  ham  selv;  men  når  de  var 
hjemme,  var  det  skik,  at  de  arbejdede,  skont  de  var  af 
anselige  ætter  (Ljosv.  5.).  Også  andetsteds  omtales  det 
som  en  fordums  skik  at  fornemme  folks  born  deltog  i  ar- 
bejdet; således  siges  der  om  Ingemunds  sonner,  at  de  for- 
delte arbejderne  imellem  sig,  ti  det  var  på  den  tid  skik 
for  ansete  mænds  born  at  have  et  eller  andet  arbejde 
mellem  hænder  (Vatsd.  22.). 

Men  dels  kunde  disse  ikke  bestride  gårdens  hele  ar- 
bejde, 'dels  ansås  det  ikke  for  sommeligt  at  give  sig  af 
med  det  grovere  arbejde:  Fårevogtning  (Hrafnk.  5 — 6.), 
svinevogtning  (Vatsd.  44.)  o.  d.  I.  I  Hitd.  43.  ytrer  endog 
Torkel  Dålksson,  at  den  hånligste  af  den  masse  nidviser 
Tord  og  Bjorn  havde  digtet  om  hinanden,   forekom  ham  at 


354  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

være  den,  hvori  Tord  omtaler,  at  Bjorn  har  taget  en  nyfødt 
kalv  og  kastet  den  op  i  båsen  til  koen.  Af  Hitd.  22.  sés, 
at  malkning  ansås  for  en  upassende  bestilling  for  husfruen, 
mugning  endnu  mere  for  husbonden.  Dette  mere  an- 
strængende  og  uhæderlige  arbejde  udførtes  dels  af  trælle, 
dels  af  lejede  tjænestefolk  (heimamenn,  hiiskarlar),  som  det 
i  de  islandske  sagaer  ikke  altid  er  let  at  adskille  fra 
trællene.  Hovedstammen  af  trællene  overførtes  naturligvis 
med  landnamsmændene  fra  disses  tidligere  opholdssted  — 
altså  de  fleste  fra  Norge.  Dog  havde  mange  en  anden  op- 
rindelse; navnlig  må  man  antage,  at  de  fleste  af  de  land- 
namsmænd, der  fra  Norge  drog  i  vesterviking  og  først 
efterat  have  drevet  denne  i  længere  tid  gik  til  Island, 
næsten  udelukkende  forsynede  sig  med  irske  eller  skotske 
trælle,  som  de  selv  havde  hærtaget.  Dette  fortælles  også 
om  mange  af  dem.  Somren  før  sin  Islandsfærd  drog  Lejv 
i  vesterviking  og  tog  10  irske  trælle,  som  han  førte  med 
sig  til  Island  (Landn.  33 — 34.).  Halstejn  Torolvsson  havde 
hærget  i  Skotland  og  tog  dér  de  trælle,  som  han  havde 
med  sig  ud  til  Island  (Landn.  131.).  Ketil  Guve  førte 
med  sig  fra  vesterviking  irske  trælle,  hvoraf  seks  nævnes 
(Landn.  133.).  Desuden  nævnes  navnlig  irske  trælle  mange 
steder  i  sagaerne.  I  den  følgende  tid  forøgedes  trælle- 
besætningen  undertiden,  dog  vist  ikke  hyppigt,  ved  køb  af 
udenlandske  trælle.  Således  køber  Hoskuld  Melkorka  på 
markedet  ved  Brennøerne,  hvor  det  af  købmandens  svar 
synes,  som  om  trælkvinder  var  en  vare  man  ikke  kunde 
vente  at  få  tilkøbs  dér.  Af  dette  sted  sér  man  tillige,  at 
den  sædvanlige  pris  for  en  trælkvinde  var  1  mk.  sølv  — 
dog  betales  Melkorka  med  3  mk.  sølv  —  og,  at  man  ikke 
måtte  sælge  uden  angivelse  af  trællens  lyder  (Laxd.  12.). 
Købmanden  meddeler  nemlig  før  handelens  afsluttelse  at 
Melkorka  har  den  store  fejl  at  være  stum,  ti  fra  hans  side 
skal  handelen  gå  for  sig  »uden  al  svig«.  Dette  sidste 
fremgår   også   af  følgende  eksempel.      Halbjorn  Hvide  fører 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  355 

en  irsk  træl  med  sig  til  Island;  denne  viser  sig  meget 
tjænstvillig  mod  Halbjorns  broder  Otkel.  Denne  vil  købe 
ham,  Halbjorn  giver  ham  trællen,  men  siger,  at  gaven  er 
slettere  end  han  tror;  og  trællen  begynder  nu  også  straks 
at  vise  dovenskab.  Otkel  sælger  ham  til  Gunnar  fra  Hlidar- 
ende,  men  da  han  stjæler  fra  Otkel  i  Gunnars  tjæneste, 
vil  denne  ikke  betale  bøder  for  ham,  fordi  Otkel  har  skjult 
hans  lyder  (Nj.  47.  51.). 

Navnlig  de  på  hærtog  røvede  trælle  måtte  være  util- 
fredse med  deres  stilling  og  fjendske  mod  deres  herrer;  vi 
finder  også  under  landnamstiden  flere  gange  omtalt  trælle, 
der  forsøger  flugt  og  drab  af  deres  herre.  Lejvs  10  irske 
trælle,  hvem  han  rigtignok  havde  ophidset  ved  at  lade 
trække  plov,  dræbte  ved  list  ham  og  hans  mænd  og  flygtede 
med  de  dræbtes  koner  til  Vestmannaøerne,  hvor  de  opsøgtes 
af  Lejvs  broder  Ingoly.  Ved  hans  ankomst  grebes  de  af 
rædsel  og  flygtede  hver  sin  vej,  men  indhentedes  og  dræbtes 
alle  (Landn.  35—36).  —  Da  Ketil  Guve  kom  til  Island  løb 
den  anden  vinter  to  trælle  fra  ham  med  to  kvinder  og 
meget  gods;  deres  skjulested  opdagedes  og  de  dræbtes. 
Den  tredje  vinter,  medens  Ketil  var  hjemmefra,  løb  hans 
øvrige  trælle  bort,  kom  til  Lambestad,  hvor  de  brændte 
husbonden  Tord  og  alle  hans  folk  inde,  røvede  heste  og 
løsøre  og  drog  til  Alvtenæs.  Her  dræbtes  de  af  Tords  son 
Lambe,  der  havde  samlet  folk  fra  de  omliggende  gårde,  for 
hvilke  de  fejgt  flygtede  til  alle  sider  (Landn.  133 — 135.).  — 
Fra  Ingolv  bortløb  en  træl  Karle  med  en  trælkvinde  af  mis- 
fornojelse  over  at  denne  følgende  sine  hojsædesstøtters  an- 
visning bosatte  sig  på  »udnæsset«  Reykjarvik  (Landn.  37.). 

Efterhånden  som  trællene  ved  fødsel  og  opfødning  grode 
fast  til  herskabet,  måtte  lysten  til  flugt  tabe  sig;  desuden 
blev  den  også  mere  og  mere  håbløs,  efterhånden  som  landets 
bebyggelse  tog  til  og  ordnede  tilstande  indførtes.  Dog 
måtte  altid  trællenes  stilling  være  sørgelig,  og  længslen 
efter  frihed  lader  til  at  have  været   almindelig  og  stærk,    i 


356  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

al  fald  hos  de  bedre  af  dem.  Således  sér  vi  ofte  herren 
overtale  sin  træl  til  at  påtage  sig  et  farligt  drab  ved  at 
love  ham  friheden  som  Ion.  Da  Vigfus  vil  overtale  sin 
træl  Svart  til  at  dræbe  Snorre  gode,  siger  han  til  ham,  at 
det  er  en  stor  skade,  og  det  føler  han  vistnok  selv,  at  en 
så  stærk  og  dygtig  mand,  som  han,  skal  være  træl.  »Vist- 
nok«, svarer  trællen,  »tykkes  det  mig  mén,  men  det  beror 
ikke  på  mig  selv«.  Vigfus  vedblev:  »Hvad  vil  du  gore  for 
at  jeg  skal  give  dig  frihed«.  »Købe  den  med  penge«, 
svarede  trællen,  »kan  jeg  ikke,  ti  jeg  har  ingen,  men  af 
hvad  jeg  formår,  skal  jeg  ikke  undslå  mig  for  noget«  (Eb. 
26.).  —  Da  Torolv  Bægefot  vil  have  sine  trælle  til  at  brænde 
bonden  Ulvar  inde,  drikker  han  dem  fulde  og  ægger  dem 
derpå  ved  at  love  dem  friheden;  på  denne  betingelse  for- 
søger de  foretagendet  (Eb.  31.).  —  Torbrand  i  AlvteQord 
havde  en  træl,  som  hed  Egil,  stor  og  stærk;  hans  liv  fore- 
kom ham  usselt,  da  han  var  træl,  og  ofte  bad  han  Tor- 
brand og  hans  sonner  om  at  give  ham  frihed,  han  vilde 
udføre  derfor  alt  hvad  han  formåede.  De  tilbyder  ham  den 
mod  at  dræbe  en  af  deres  fjender  Breidvikingerne;  herpå 
går  han  ind  (Eb.  43.).  I  alle  disse  tre  tilfælde  går  for- 
søget galt  og  koster  trællene  livet. 

Alene  den  foragt,  hvormed  trællestanden  betragtedes, 
måtte  gore  det  tungt  at  tilhøre  denne,  selv  om  den  enkelte 
træls  kår  kunde  være  ret  tålelige.  Denne  foragt  finder  vi 
udtrykt  på  mangfoldige  måder,  blandt  andet  i  de  mange 
fortællinger,  hvor  trælle  fremstilles  i  besiddelse  af  en  til 
fjollethed  grænsende  fejghed,  dumhed  og  upålidelighed.  Lejvs 
og  Ketil  Guves  trælles  fejge  flugt,  da  de  sér  sig  forfulgt, 
er  alt  omtalt.  Under  en  kamp  mellem  Torarin  og  Torbjorn 
bliver  en  Skotte  Nagle  i  Toraiins  følge  greben  af  panisk 
skræk  (var9  at  gjalti)  og  løb  op  på  fjældet.  Her  træffer 
han  to  af  Torarins  trælle,  hvem  han  fortæller,  at  Torarin 
og  hans  folk  vistnok  er  faldne;  da  de  i  det  samme  sér 
mænd  ride  imod  sig,   tror  de,   at  det  er  fjenderne  og  giver 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  357 

sig  til  at  løbe  af  alle  kræfter,  Nagle  får  man  dog  fat,  men 
trællene  styrter  sig  i  rædsel  ned  af  en  stejl  klippe  og 
knuses  (Eb.  18.).  —  Da  Arnkel,  der  med  sine  to  trælle  er 
i  færd  med  bearbejde,  sér  Snorre  gode  og  hans  folk  drage 
væbnede  imod  sig,  sender  han  trællene  hjem  for  at  hente 
hjælp.  Den  ene,  Ofejg,  var  så  angst,  at  han  næsten  gik 
fra  forstanden,  han  rendte  af  alle  kræfter  til  fjælds,  styrtede 
i  en  fos  og  druknede  der.  Den  anden  løb  hjemad,  men  da 
han  kom  til  laden,  råbte  en  af  hans  kammerater  på  ham 
og  bad  ham  hjælpe  sig  at  bære  hø  ind.  Det  mærkedes,  at 
trællen  kunde  lide  det  arbejde,  han  tog  straks  fat.  Da  de 
var  færdige,  gik  de  ind,;  og  på  Arnkels  mænds  sporgsmål, 
hvor  denne  var,  var  det  som  trællen  vågnede  af  en  drom, 
og  sagde:  »Det  er  sandt,  han  strider  nok  inde  på  Orlygs- 
stad  med  Snorre  gode«.  Da  ilede  man  ham  til  hjælp,  men 
det  var  for  silde  (Eb.  37.).  —  Gisle  havde  en  træl  Tord  den 
modløse,  han  var  så  bange  for  lig,  at  han  slet  ikke  turde 
komme  i  nærheden  af  den  dræbte  Vestejn;  han  gribes  af 
forfærdelse,  da  han  sér  folk  drage  til  gården  (for  at  melde 
Torgriins  drab).  Gisle  benytter  sig  af  hans  dumhed  og 
barnagtighed  for  at  redde  sit  liv  på  hans  bekostning  (Gisl. 
22.  30.  37.).  Som  eksempel  på  trællenes  løjerlige  fjollet- 
hed  kan  også  nævnes  Tunge-Odds  trælle,  der  sendes  hjem 
af  ham  fra  tinget  med  hestene.  Husfruen  sporger  dem  om 
tidender,  men  de  véd  kun  at  fortælle  om  Tord  Gelles  stærke 
røst;  først  tilsidst  husker  de  på,  at  der  har  været  kamp 
mellem  ham  og  Odd,  hvor  fem  mænd  faldt  og  mange  blev 
sårede  (Hænsn.   13.). 

»Træl«  var  ensbetydende  med  »fejg«;  derfor  svarer 
Tjostolv  Glum,  der  har  skældt  ham  ud  for  en  træl,  at  det 
skal  han  få  at  mærke  han  ikke  er,  »ti  jeg  skal  aldrig  vige 
for  dig«  (Nj.  17.).  —  At  dræbes  af  en  træl  var  en  skændsel. 
Således  beklager  Ingolv  sin  broders  skæbne  at  falde  for 
trælle,  og  anser  det  for  gudernes  straf,  fordi  Lejv  ikke  har 
villet  blote.  —  Stejnars  træl  Trånd  siger  til  Torstejn  Egils- 


358  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

son,  at  han  anså  ham  for  at  være  for  klog  til  at  ville  have 
natteleje  under  hans  økse  og  således  sætte  sin  anseelse  på 
spil  (Eg.  85.).  —  Det  ansås  ikke  for  hæderligt  at  modtage 
indbydelse  af  trælle.  Da  Torkel  Trevil  kommer  til  Gunnar 
Hlivsson  silde  om  dagen,  er  denne  alt  gået  i  sæng  og  lader 
derfor  en  af  sine  huskarle  bede  den  ankomne  blive  der 
natten  over.  Men  Torkel  svarer,  at  han  ikke  modtager 
indbydelse  af  trælle,  men  af  husbonden  selv  (Hænsn.  10.). 
Heller  ikke  at  følges  med  trælle.  Tjostolv  svarer  Glum, 
da  denne  opfordrer  ham  til  fåresøgning,  at  det  passer  sig 
ikke  for  ham,  desuden  vil  han  ikke  gå  i  Glums  trælles 
spor  (Nj.  16.).  Om  foragt  for  trælle  vidner  også  ord- 
sproget: »Illt  er  at  eiga  l)ræl  at  einka  vin«  c:  Ilde  er  det 
at  have  træl  til  hjærtensven  (Nj.  49.).  Ligeledes  Håvards 
ord,  da  man  efterat  Torbjorn  og  hans  mænd  er  dræbte, 
sporjier  ham,  om  man  ikke  skulde  dræbe  trællene,  »at  det 
vilde  ikke  forøge  hævnen  over  hans  son  Olav«  (Hav.  11.). 
Af  samme  grund  var  det  vel,  at  man  som  oftest  lod  dem 
gå  ud  under  indebrændingen.  Det  almindelige  i  denne 
legemlige  og  åndelige  usselhed  hos  trællene  sés  også  af 
den  forundring  hvormed  det  modsatte  fremhæves  undertiden 
at  have  været  tilfælde.  Således  siges  om  Tord  Goddes 
træl  Asgaut,  at  han  var  en  stor  og  dygtig  mand,  og  skont 
han  bar  trællenavn,  kunde  få  måle  sig  med  ham,  skont  de 
hed  fri;  vel  kunde  han  være  sin  herre  til  tjæneste  (Laxd. 
11.).  Denne  foragt  for  trællene  i  forbindelse  med  at  de 
betragtedes  som  herrens  fuldstændige  ejendom,  der  af  ham 
kunde  dræbes,  om  han  fandt  for  godt,  medførte  naturligvis 
ofte  en  meget  hensynsløs  behandling.  Nogen  egenlig  grusom 
eller  tyrannisk  adfærd  omtales  derimod  sjælden,  da  sådant 
lå  folkets  karakter  Qærnt.  En  brug,  som  den  Lejv  gor  af 
sine  trælle,  at  lade  dem  trække  ploven,  er  enestående,  og 
dette  forklares  endda  ved,  at  han  kun  havde  én  okse. 

Kun  et  enkelt  sted  (Laxd.   38.)   omtales   det,   at  man 
lader  en  trælkvinde  tvinge  til  bekendelse,  da  man  har  hende 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  359 

mistænkt  for  at  holde  til  med  en  fredløs  røver  og  lade  ham 
få  sin  husbonds  kvægs  mælk.  Efterat  hun  har  bekendt, 
lover  man  hende  endog  penge  for  at  forråde  røveren,  og 
da  hun  har  opfyldt  dette,  giver  man  hende  friheden.  Den 
hensynsløse  behandling  viser  sig  derimod  i,  at  man  ikke 
gjorde  sig  den  ringeste  betænkelighed  ved  at  opofre  en 
træls  liv,  når  det  af  en  eller  anden  grund  var  fordelagtigt 
—  om  det  end  skete  ved  lumskhed  eller  svig.  Kåre  Ky- 
lansson  æggede  sin  træl  til  at  dræbe  Karle  Konalsson, 
med  hvem  han  havde  haft  en  strid  angående  en  okse. 
Trællen  lod,  som  han  var  forstyrret,  løb  ned  over  marken 
og  huggede  Karle,  der  sad  på  dortærsklen,  banehug.  Siden 
dræbte  Kåre  trællen  (Landn.  65 — 66.). 

Ifølge  opfordring  af  Helge  og  hans  moder  Droplaug 
dræbte  trællen  Torgils  Droplaugs  anden  mand;  Helge  kom 
til  og  så  ham  dræbt,  og  dræbte  straks  trællen  (Dpi.  16—17.) 
Da  Gisle  har  erfaret,  at  hans  fjender  er  på  vejen  til  hans 
hjem  for  at  stævne  ham  i  anledning  af  Torgrims  drab, 
læsser  han  sit  gods  på  en  slæde  og  ager  til  skoven  med 
sin  træl  Tord.  Han  siger  til  Tord,  at  til  belonning,  fordi 
han  altid  har  været  ham  lydig,  vil  han  give  ham  sin 
smukke  blå  kappe,  og  opfordrer  ham  til  straks  at  nyde 
gaven.  Trællen  skal  iført  kappen  sætte  sig  i  slæden,  så 
vil  Gisle  iført  hans  kofte  lede  øgene;  hvis  nogen  taler  til 
ham,  skal  han  tie;  hvis  nogen  vil  gore  ham  mén,  skal  han 
løbe  til  skoven.  Således  sker  det  også,  ti  Tords  vid  var 
ligeså  beskaffent  som  hans  mod,  ingen  af  delene  fandtes 
hos  ham.  Såsnart  fjenderne  sér  slæden,  løber  de  efter  den, 
Tord  iler  til  skoven,  men  gennembores  af  et  spyd,  Gisle 
derimod  undslipper  (Gisl.  37.).  —  Det  er  alt  tidligere  omtalt, 
hvorledes  Ketilbjorn  og  Egil  dræber  de  trælle,  der  har 
hjulpet  dem  med  at  skjule  de  af  dem  gæmte  skatte. 

Dog  har  vi  på  den  anden  side  mange  eksempler  på  at 
trælle  indtog  en  betroet  stilling,  at  de  viste  stor  trofasthed, 
og  at  denne   belønnedes   af  herren.      Gejrmund  Heljarskinn 


360  FtMTTTF.T.lYFT    PÅ    ISLA5D. 

oprettede  i  sit  andet  landnam  i  Strandene  fire  gårde,  hvoraf 
den  ene  bestyredes  af  en  årmand,  de  tre  andre  hver  af  en 
af  hans  trælle.  Af  disse  havde  trællen  Atle  endog  14 
andre  trælle  under  sig.  Denne  Atle  gav  Gejrmund  frihed 
og  den  gård  han  bestyrede,  da  han  herte,  at  Atle  havde 
modtaget  nogle  anselige  norske  udvandrere,  Vebjorn  Sygne- 
kappe  og  hans  søskende  med  deres  følge,  hos  sig  vintren 
over,  da  de  havde  lidt  skibbrud.  Atle  blev  siden  en  be- 
tydelig mand  (Landn.  124.  149.).  —  Ejolvs  enke  havde  blandt 
sine  trælle  to,  der  var  så  trofaste  i  henseende  til  omsorg 
og  arbejde,  at  hun  neppe  vilde  kunne  holde  sin  husholdning 
vedlige,  hvis  de  faldt  fra;  da  de  (falskelig)  beskyldes  for 
tyveri,  vil  hun  hellere  overlade  anklagerne  selvdomme,  hvor- 
ved hendes  bedste  jordbesiddelse  går  bort,  end  miste  træl- 
lene (Vigagl.  7.).  —  I  en  kamp  mellem  Glum  og  Torarin 
falder  Glum  til  jorden,  men  to  af  hans  trælle  frelser  hans 
liv  ved  at  kaste  sig  ovenpå  ham  og  lade  sig  stikke  ihjel 
(Vigagl.  23.). 

Både  her  og  oltere  sér  vi  trælle  deltage  i  de  fris 
kampe.  Frigivelse  af  trælle  lader  til  at  have  været  meget 
almindelig  på  Island;  frigivne,  frigivne?  sonner  o.  s.  v.  om- 
tales hyppigt  i  sagaerne.  Ikke  sjælden  hører  vi  tillige  an- 
ledningen til  frigivelsen.  Et  par  tilfælde  er  nævnt  i  det 
foregående,  flere  kan  fojes  til.  Laugarbrekke-Ejnar  gav 
sin  træl  Hrejdar  frihed  og  jord,  fordi  han  nnder  en  kamp 
dræbte  to  af  modstanderens  flygtende  trælle  (Landn.  85.). 
Da  trællen  Rolbak  efter  Grimas  opfordring  har  anfaldet 
Tormod  og  tilfojet  ham  et  stort  sår,  beskytter  hun  ham 
mod  efterstræbelser,  giver  ham  frihed  og  skafi'er  ham  uden- 
lands, hvor  han  går  i  viking  og  viser  sig  som  en  kæk  mand 
(Fbr.  34—36.).  —  Den  omtalte  træl  Asgaut  erhværver  sig  af 
husfruen  Vigdis  frihed  og  penge  til  udenlandsrejse  ved  tro- 
fast og  kækt  at  hjælpe  hendes  frænde  Torolv  bort  fra  sine 
fjender.  Asgaut  bosatte  sig  i  Danmark  og  viste  sig  også 
der   som    en    kæk    og    brav   mand   (Laxd.  16.).      Unn   den 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  361 

dybrige  giver  Erp,  en  son  at  Meldun  jarl,  frihed  på  grund 
af  hans  hoje  byrd  (Laxd.  6.)-  Landnamsmændene  ses  otte 
at  have  givet  deres  frigivne  jord,  således  fortælles  det  om 
Aud  (Unn)  Landn.  111.;  men  hyppigt  forblev  de  i  den 
tidligere  herres  hus,  til  hvem  de  vedblev  at  stå  i  et  stærkt 
afhængighedsforhold.  Om  Gejrmund  Heljarskinn  fortælles 
det,  at  han  havde  80  frigivne  om  sig  (Landn.  123.).  Af 
Eb.  31  og  flere  steder  sés  det,  at  den  tidligere  herre  havde 
ret  til  at  arve  sin  frigivne. 

Medens  herren  ustraffet  kunde  dræbe  sin  egen  træl, 
var  dette  naturligvis  ikke  tilfælde  med  anden  mands  træl; 
vedkommende  måtte  have  erstatning  for  det  ham  tilfojede 
tab.  Af  Eb.  43.  sér  vi,  at  for  træls  drab  kunde  intet 
søgsmål  anlægges,  når  trællebod,  12  ører  sølv,  var  bragt 
den  dræbtes  herre  inden  tredje  dag  efter  drabet.  Blev 
denne  bod  derimod  ikke  betalt  inden  tredje  dag,  gjaldt  det 
tjorbaugsgarS  (den  mindre  grad  af  fredløshed)  (Eg.  85.). 
Af  Eg.  84.  lærer  vi,  at  trælleboden  12  ører  svarer  til  en 
middeltræls  værdi,  der  sættes  til  1|  mk.  sølv,  men  gode 
trælle  kunde  betales  med  indtil  det  dobbelte.  Trællene  var 
ubodsmænd,  når  de  faldt  på  deres  gærninger  (Eg.  86.), 
men  de  skulde  dræbes  på  selve  ildgærningsstedet  (Eb.  31.). 
At  man  ved  straffen  ikke  tog  noget  hensyn  til,  om  trællen 
havde  handlet  efter  befaling  eller  ej,  vil  man  let  forstå. 
Men  ikke  enhver  herre  fandt  sig  i,  at  man  dræbte  hans 
trælle  for  ham,  selv  om  der  var  grund  dertil;  forstyrredes 
eller  beskadigedes  hans  ejendom  —  af  hvad  art  denne  end 
var  —  var  det  en  fornærmelse,  der  måtte  hævnes.  Da  Ejrik 
Torvaldssons  trælle  havde  fældet  et  skred  på  Valtjovs  gård, 
og  da  Valtjovs  frænde  Ejolv  af  den  grund  havde  dræbt 
trællene,  dræbte  Ejrik  Ejolv  (Landn.   103.). 

Om  trællenes  ægteskaber  og  derhen  hørende  forhold 
giver  de  her  benyttede  kilder  så  godt  som  ingen  oplys- 
ninger; kun  i  Fbr.  83—84.  berettes  det  om  en  arbejdstræl 
Lodin  på  Brattahlid  i  Grønland,  at  han  levede  sammen  med 


362  TAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

en  kvinde  Sigrid,  og  etter  fremstillingen  sér  det  ud,  som 
om  et  sådant  forhold  var  almindeligt,  og  som  han  med 
billighed  kunde  fordre,  at  ingen  anden  gav  sig  af  med 
hende  ham  til  skændsel. 

At  trælle  kunde  erhværve  eget  gods  synes  et  sted 
(Landn.  124.)  at  tyde  på,  hvor  der  fortælles  om  Gejrmunds 
træl  og  gårdbestyrer  Bjorn,  at  han  efter  Gejrmunds  død 
blev  domt  skyldig  i  fåretyveri;  af  hans  forbrudte  gods  blev 
almenninger.  I  Landn.  59.  siges  der  om  P'loke,  Ketil  Guves 
træl,  at  han  »nam«*)  Flokedal.  Svarts  ovenanførte  ytring 
til  Vigfus  (Eb.  26.),  at  han  ikke  kunde  købe  sig  sin  frihed 
med  penge,  da  han  ingen  havde,  synes  at  forudsætte,  at 
en  træl  kunde  være  i  en  sådan  stilling,  at  han  kunde  købe 
sig  sin  frihed.  Vi  ved  også  af  andre  kilder,  at  herren 
undertiden  gav  sine  trælle  tilladelse  til  efter  endt  dagværk 
at  arbejde  for  egen  regning  og  med  det  således  erhværvede 
at  frikøbe  sig**). 

Om  trællenes  levevis  og  klædedragt  får  vi  heller  ikke 
meget  at  vide.  De  omtales  sædvanligvis  klædte  i  »kufl« 
(kappe)  (Gisl.  37.),  »skinnkufl«  (Vigagl.  23),  eller  »skinn- 
stakkr«  (skindkofte)  (Eb.  37.),  hvilken  sidste  på  dette  sted 
trækkes  af,  da  de  kommer  ind  efter  endt  arbejde. 

En  særegen  vanskelighed  ved  at  bedomme  trællenes 
talrighed  og  anvendelse  ligger  i  at  »huskarl«  og  »t)ræll«  så 
ofte  sammenblandes  i  de  islandske  sagaer,   således  Hænsn. 


*)  tog  i  besiddelse  —  et  udtryk ,  der  ellers  bruges  om  selv- 
stændige landnamsmænd. 

'*)  Dette  fortælles  om  den  norske  hovding  Erling  Skjalgssdn.  — 
Trælle  kunde  modtage  gaver.  Otkel  gav  således  sin  broders 
træl  en  kniv  med  bælte  og  en  hel  klædning  (Nj.  47.). 
Trællen  KoU,  der  tilligemed  meget  andet  gods  var  givet  den 
norske  hersesOn  Åre  Torkelssons  hustru  IngebjOrg  i  medgift, 
ejede  et  udmærket  sværd  Gråside ;  han  lånte  det  engang  til 
logebOjrgs  svoger  Gisle;  da  han  ikke  kunde  få  det  tilbage 
med  det  gode ,  søgte  han  at  hævne  sig ,  men  dræbtes  under 
forsøget  (Gisl.  4.). 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  363 

10.,  hvor  den  huskarl,  der  går  til  doren  og  modtager  Torkel 
Trevil  af  ham  benævnes  træl.  Ligeledes  Fbr.  9.  —  I  Nj.  16. 
opfordrer  Glum  Tjostolv  til  at  gå  til  fjælds  med  hans  »hus- 
karle«,  men  Tjostolv  svarer,  at  han  ikke  vil  gå  i  hans 
»trælles«  spor;  og  i  Nj.  17  kalder  Glum  Tjostolv  —  Hal- 
gerds  fosterfader,  syderøisk  af  æt,  men  hvis  stilling  ellers 
ikke  omtales  —  for  »J)ræll  fastr  å  fotum«.  Njåls  huskarl 
Svart  og  Halgerds  værkstyrer  Kol  bødes  begge  med  trælle- 
bøder;  disse  i  forening  med  den  lejede  huskarl  Atle  om- 
tales af  Skarphedin  som  trælle  (»nu  er  trællene  anderledes 
storværksmænd  end  for,  da  sloges  de,  og  det  gjorde  ingen 
skade,  men  nu  vil  de  dræbe  hinanden«).  Atle  beder  Berg- 
tora om  at  sørge  for,  at  der-  ikke  kommer  trællebøder  for 
ham,  og  det  opnår  han  også.  Halgerd  kalder  ham  ved 
omtale  af  boden  ufri,  Gunnar  fri;  i  overskriften  k.  38.  be- 
nævnes han   »Atli  {)ræll«   (Nj.  36 — 38.). 

En  bestilling,  som  vistnok  ofte  beklædtes  af  en  træl, 
da  den  hørte  til  de  mindre  ansete,  men  som  alligevel  var 
af  stor  vigt^'ghed,  var  fårehyrdens.  Bestillingen  var  vigtig 
ikke  blot  på  grund  af  den  store  værdi  af  de  ham  betroede 
hjorder,  men  også  fordi  han  ifølge  sin  levevis  kunde  være 
en  slags  forpost  og  spejder  for  sin  husbond.  Vigfus  Glums- 
son  gik  ofte  til  fårehyrden  og  spurgte  ham  om  tidender 
(Vigagl.  19.);  vi  sér  ham  også  på  dette  sted  få  vigtige 
efterretninger  fra  ham.  I  reglen  synes  disse  at  have  været 
særdeles  trofaste  og  pålidelige  folk.  Bolles  fårehyrde  sér 
tidlig  om  morgnen  folk  og  heste  i  skoven  ved  sæteren;  han 
formoder,  at  dette  er  ufredsmænd  og  iler  straks  tilbage  for 
at  advare  Bolle.  Men  fjenderne  opdager  ham  på  vejen  og 
dræber  ham  (Laxd.  55.).  Da  Gunnars  fårehyrde  sér  sin 
husbonds  fjender,  Otkel  med  Skamkel  og  øvrige  følge,  ride 
langs  Markarfljot,  rider  han  i  flyvende  fart  hjem  for  at 
mælde  det:  Han  har  ofte  hørt  Skamkels  hånlige  ord  om 
Gunnar,  det  har  krænket  ham,  nu  vil  han  vise  sin  troskab. 
Gunnar  belonner  ham  med  løftet  om,  at  fra  nu  af  skal  han 


354  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

ikke  forrette  andet  arbejde,  end  hvad  han  selv  finder  for 
godt  (Nj.  54.).  En  morgen,  medens  Helge  Hardbejnsson 
opholder  sig  i  sin  sæter,  sender  han  sin  fårehyrde  ud  for 
at  spejde,  da  han  har  haft  urolige  dromrae.  Denne  kommer 
tilbage  efterat  have  opdaget  alle  Helges  fjender  siddende  i 
en  kreds  og  spise  davre.  Han  har  iagttaget  dem  så  noje, 
at  han  kan  beskrive  hver  enkelt  (10  i  alt),  så  at  Helge  af 
beskrivelsen  kan  kende  dem  (Laxd.  63.).  Ejnar  på  Tværå 
indskærper  sin  fårehyrde,  at  han  skal  iagttage  solens  og 
stjærnernes  gang;  også  alt  andet,  hvad  der  tildrog  sig, 
skulde  han  berette  ham  (Ljosv.  14.).  På  de  ovenanførte 
steder  Laxd.  55.,  Nj.  54.,  Laxd.  63.  omtales  fårehyrden 
som  »sveinninn«  (drengen),  hvoraf  man  måske  kan  slutte, 
at  i  reglen  halvvoksne  eller  ganske  unge  mænd  blev  sat  til 
dette  arbejde. 

Medens  det  i  mange  tilfælde  kan  være  vanskeligt  at 
gore  forskel  på  »huskarl«  og  »træl«,  sér  vi  i  andre  tilfælde 
tjænestemændene  fremtræde  bestemt  som  fri  mænd  ind- 
tagende en  hæderlig  og  forholdsvis  selvstændig  stilling. 
Bonden  Torbjorns  son  Ejnar  lader  sig  leje  af  Hravnkel;  for 
et  års  ophold  og  underhold  skal  han  påtage  sig  et  bestemt 
begrænset  arbejde.  Da  Ejnar  gor  brud  på  aftalen  og  derfor 
bliver  dræbt  af  Hravnkel,  sér  vi  denne  gore  faderen  for- 
holdsvis store  indrommelser;  da  faderen  ikke  vil  tage  der- 
imod, men  lader  det  komme  til  en  retssag,  ender  det  med, 
at  Hravnkel  bliver  fuldstændig  fredløs  (Hrafnk.  6 — 9.  18.). 
Medens  Halgerds  værkstyrer  omtales  som  træl,  antager 
Glum  på  sin  son  Mårs  opfordring  til  værkstyrer  en  bonde- 
son  Ingolv,  som  denne  har  truffet  på  altinget  og  sluttet 
venskab  med  efterat  have  sét  hans  brydefærdighed.  Inden 
antagelsen  må  han  vise  sin  dygtighed  ved  at  forfærdige  en 
slæde.  Mår  giver  ham  gode  råd  med  hensyn  til  hans  for- 
hold til  Glum;  et  stod  heste  han  ejer  får  han  lov  til  føre 
med  sig.  Uagtet  han  opvækker  Glums  vrede  mod  sig  en- 
gang, er  denne  dog  meget  ædelmodig  mod  ham,  hævner  en 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  365 

Ingolv  tilfojet  fornærmelse  med  drab;  da  Ingolv  for  at  fuld- 
byrde en  af  Glura  udtænkt  list  må  rejse  udenlands,  giver 
han  ham  9  hundreder  vadmel,  der  skal  være  hans  Ion, 
uagtet  de  ingen  aftale  har  truffet.  Under  Ingolvs  fraværelse 
holder  Glum  friere  borte  fra  den  kone  Ingolv  har  udset 
sig;  da  han  kommer  hjem,  modtager  Glum  gaver  af  ham, 
skaffer  ham  konen  og  udstyrer  ham  vel;  han  går  nu  over 
til  at  blive  bosiddende  mand  (Vigagl.  13 — 16.). 

Også  af  Torkel  Gejtessons  ytring  til  Vo5u-Brand  sér 
vi,  at  det  ansås  for  usommeligt  ikke  at  yde  sin  hjemme- 
mand bistand  (Ljosv.  9.).  Af  Ljosv.  13.  sér  vi,  at  Gud- 
mund den  mægtige  frir  for  sin  værkstyrer  Torstejn,  der  er 
opvokset  hjemme  hos  ham,  til  »matseljan«  på  Bæså,  en 
frænke  af  bonden,  hos  hvem  hun  tjænte;  Gudmund  og  hans 
kone  overværer  også  brylluppet. 

Oftere  sér  vi  eksempler  på  en  temlig  fri  optræden  af 
tjænestetyendet;  således  i  Eitd.  22.,  hvor  huskarlen,  af 
ærgrelse  over  at  være  faldet  over  den  nyfødte  kalv,  nægter 
at  tage  den  op.  Husbonden  Bjorn  må  da  selv  gore  det; 
heraf  roser  huskarlen  sig.  En  tjænestekvinde,  der  er  ude 
at  to  lærreder,  iler  hurtigt  hjem,  da  hun  sér  Sams  broder 
Ejvind  ride  forbi,  og  ægger  med  hårde  ord  sin  husbond 
Hravnkel  til  hævn  (Hrafnk.  25 — 2Q.).  Erindres  kan  også 
husfruen  Torelvs  trevne  og  sovnige  husfolk,  der  neppe  kan 
bevæges  til  at  gå  til  doren  ved  nattetid  og  lukke  den 
fremmede  ind  (Fbr.   10 — 11.). 

Af  husfolk  med  særlige  forretninger  er  alt  omtalt  for- 
uden fårehyrde  »værkstyrer  (verkstjori)«  og  »matselja  (ordr. 
maduddelerske)«,  hvis  bestillinger  antydes  ved  navnet.  Dog 
må  med  hensyn  til  den  sidste  bemærkes,  at  husfruen  i 
reglen  synes  selv  at  have  båret  maden  på  bordet  (Eb.  13. 
Nj.  28.  Vapnf.  30.). 

På  storre  gårde  fordeltes  naturligvis  arbejdet  nojagtigt, 
således  har  Olav  På  én  huskarl   til    at  vogte   det  golde  og 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  24 


366  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

gildede  kvæg  samt  ungkvæget,  en  anden  til  at  vogte  tyrene 
(Laxd.  24.). 

Mangen  en  hovding  antog  en  mand  i  sin  tjæneste,  når 
denne  anmodede  derom,  uden  at  han  egenlig  trængte  til 
ham  som  arbejder,  men  ofte  hændte  det  sig,  at  denne,  især 
når  han  var  en  uvennesæl  eller  fredløs  mand,  først  nåde 
tjænesten  ved  at  love  at  lade  sig  bruge  som  drabsmand 
eller  snigmorder  mod  en  af  hovdingens  fjender.  Herpå  frem- 
byder sagaerne  mangfoldige  eksempler  (Vatsd.  39.  Vigagl. 
16.  Nj.  36.  o.  m.  fl.). 

Om  husstandens  storrelse  er  det  vanskeligt  at  sige 
noget  bestemt.  Enkelte  hovdinger  skal  have  haft  et  over- 
ordenlig talrigt  tyende.  Gejrmunds  80  frigivne  er  omtalt. 
Gudmund  den  mægtige  havde  100  husfolk  (Ljosv.  5.). 
Under  sine  stridigheder  med  Sigfussonnerne  og  Flose  havde 
Torgejr  Skorargejr  »mange  folk,  så  at  der  var  aldrig  færre 
end  30  våbendygtige  karle  hjemme  hos  ham«  (Nj.  147.). 
På  Bergtorshvål,  hvor  familien  rigtignok  var  vidtløftig,  var 
der  altid  30  våbendygtige  mænd,  huskarlene  indbefattede 
(Nj.  125.).  Tråen  Sigfusson  havde  15  våbendygtige  karle 
på  sin  gård,  og  8  ledsagede  ham,  hvorhen  han  drog  (Nj. 
92.).  Tord  Kolbejnsson  omtaler  i  en  vise,  at  Bjorn  har 
forstyrret  de  16  husfolks  (hjona  ef.  flt.)  enighed  (Hitd.  27.). 
Såm  og  hans  folk  tager  Hravnkel  og  alle  hans  våbenføre 
hjemmemænd,  stikker  hul  i  haserne,  drager  reb  igennem, 
kaster  disse  op  over  en  stang  og  binder  dem  således  med 
benene  i  vejret.  Det  er  8  i  alt,  der  bliver  således  be- 
handlede (Hrafnk.  20.).  Da  Håvard  kom  til  den  rige  Atle, 
der  indtil  da  havde  udvist  den  smudsigste  gærrighed,  var 
der  10  våbendygtige  karle  (Hav.  18.).  Den  rige  men  gær- 
rige Torkels  husstand  bestod  kun  af  3  personer:  ham, 
hans    kone    og    en    tjænestekvinde*).      Flere    angivelser    al 


*)  hann  var  kvångaSr  ma5r  ok  hafSi  ekki    fleiri    hjon  en  {)rju; 
griSkona  var  it  [)ri9ja  hj6n  (Fbr.  19.), 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  367 

trællenes  antal  hos  de  enkelte  herrer  ved  overflytningen  til 
Island  er  anført  i  det  foregående.  Olve,  en  god  bonde, 
havde   18  trælle  (Ljosv.   1.). 

Efterat  nu  familiens  medlemmers  indbyrdes  forhold, 
samt  det  enkelte  medlems  stilling  i  livets  forskellige  afsnit, 
er  udviklet,  skal  til  slutning  berøres  den  sidste  tjæneste, 
som  de  efterlevende  anså  det  for  pligt  at  vise  den  afdøde 
—  altså  begravelsen  og  de  derved  brugelige  skikke. 

Her  er  et  af  de  få  tilfælde,  hvor  kristendommens  ind- 
førelse frembringer  en  pluselig  og  afgorende  forandring  i  sæder 
og  skikke;  den  hedenske  og  den  kristne  tid  må  derfor  om- 
handles hver  for  sig.  I  den  del  af  den  hedenske  tid,  som 
falder  indenfor  det  her  behandlede  tidsrum,  var  den  eneste 
brugelige  begravelsesmåde  at  jorde  ligene  ubrændte.  Den 
første  pligt,  der  påhvilede  de  efterlevende,  efter  at  døden 
var  indtrådt,  var  at  yde  liget  »nåbjargir  (lighjælp)«,  der 
bestod  i  at  lukke  næseborene;  i  tilfælde  af  voldsom  død 
synes  der  med  ydelsen  af  »nåbjargir«  at  have  fulgt  for- 
pligtelsen til  hævn  (Nj.  99.).  Inden  denne  lighjælp  var 
ydet,  var  det  farligt  at  gå  foran  den  døde;  i  al  fald,  når 
denne  havde  været  af  en  voldsom  og  uhyggelig  karakter, 
så  at  man  kunde  vente  sig  ondt  af  ham;  derfor  ydedes 
også  lighjælpen  ofte  ved  at  gå  til  den  døde  bagfra  (Eg. 
61.  Eb.  33.  Nj.  99.).  Foruden  den  omtalte  lighjælp, 
nævnes  ofte,  at  man  behandlede  liget  efter  skik  og  brug, 
uden  at  man  nærmere  får  at  vide,  hvori  denne  behandling 
(vel  nærmest  påklædning)  har  bestået.  Om  Egil  hører  vi, 
at  han  efter  døden  iførtes  gode  klæder  (Eg.  89.). 

Begravelsen  synes  at  have  fundet  sted,  såsnart  for- 
beredelserne var  trufne,  undertiden  allerede  på  selve  døds- 
dagen (Eb.  26.).  Med  hensyn  til  ligets  ophold  i  huset  og 
udførsel  til  begravelsen  kan  mærkes,  at  når  en  mand  havde 
fået  en  uhyggelig  død,  førte  man  ham  undertiden  ikke  ud 
ad  den  sædvanlige  dor,  men  brød  væggen  itu  bagved  ham 
eller  ligeover  for  ham  og  bar  ham  ud  gennem  hullet;  kunde 

24* 


363  FABilLIELlVET    PÅ    ISLAND. 

man  så  ikke  straks  få  ham  begravet,  tjældede  man  over 
ham  etsteds  ude  (Eg.  61.  Eb.  33.).  I  Dpi.  26.  omtales 
det,  at  man  vågede  over  de  faldnes  lig  natten  inden  de 
kunde  blive  begravne;  vågen  over  lig  i  den  kristne  tid  om- 
tales Laxd.  49. 

Den  hyppigst  omtalte  begravelsesvis  er  hoj lægning, 
nævnt  i  de  her  benyttede  kilder  c.  40  gange,  mest  hvor 
talen  er  om  hovdinger  eller  beromte  mænd,  dels  fordi  kun 
sådannes  gravhoje  erindredes,  dels  vistnok  også  fordi  hoj- 
lægning,  der  krævede  meget  arbejde,  ofte  indskrænkede  sig 
til  de  anseligere  mænd.  Denne  begravelsesart  menes  vel 
desuden  med  de  hyppigt  forekommende  udtryk:  Han  be- 
gravedes »efter  gammel  skik«,  »efter  den  tids  skik«,  »som 
det  dengang  var  skik  blandt  fornemme  folk«. 

Det  almindelige  navn  på  en  gravhoj  var  »haugr« ;  om 
en  mand  Asmund  Atlesson  siges  der,  at  han  hojlagdes  i 
>>Åsmundarlei9i«  (Landn.  81.).  Torarin  Krok  faldt  selvQerde 
sammen  med  7  af  modstanderen  Stejnolvs  folk  i  en  kamp 
på  øren  ved  Fagredalsåos;  om  disse  siges  der,  at  dér  er 
deres  okuml«.  Også  Torbjorn  Skrjup  og  Melkorka  omtales 
som  lagte  i  »kuml«   (Laxd.  38.). 

Hojkastningen  var,  som  omtalt,  et  betydeligt  arbejde; 
Gisle  drager  ud  med  alle  sine  folk  for  at  hojlægge  Vestejn 
i  sandbanken  lige  over  for  Sevtjorn,  også  Torgrim  og  mange 
folk  med  ham  deltager  i  hojkastningen  (Gisl.  23.).  Om 
Arnkel  godes  hoj  hører  vi,  at  den  var  af  omfang  som  en 
stor  høstaksindhegning  (Eb.  37.).  1  øvrigt  erfarer  vi  kun 
lidet  om  hojens  bygning  og  indretning;  mærkes  kan,  at  Egil 
i  et  vers  omskriver  »begravede  mig«  ved  ladede  »sten  om 
mig«  (Eg.  83.).  Et  vink  m.  h.  t.  opførelsen  giver  udtryks- 
måden Gisl.  31.,  hvor  talen  er  om  den  af  Gisle  dræbte 
Torgrims  hoj :  Nu  kaster  de  hojen  efter  gammel  sæd,  og  da 
man  er  færdig  til  at  lukke  hojen,  går  Gisle  til  åmundingen 
og  tager  op  en  sten,  så  stor  som  en  klippe  og  lægger  i 
skibet  (som  T.  var  bleven  hojlagt  i)  —  hvoraf  det  synes 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  369 

som  om  hojen  opførtes  med  en  indgang,  som  lukkedes  til- 
sidst,  da  Gisle  vel  ad  denne  vej  får  bragt  stenen  ind  i 
hojen. 

Foruden  våben  eller  kært  værktoj  —  også  undertiden 
heste  eller  trælle  —  nedlagdes  der  i  reglen  kostbarheder  i 
hojen  hos  den  afdøde.  I  hojen  hos  Hravnkel  Frejsgode 
lagdes  meget  gods,  alle  hans  hærklæder  og  hans  gode  spyd 
(Hrafnk.  31.).  Egil  hojlagdes  med  sine  våben  og  klæder 
(Eg.  89.).  Skallegrim  hojlagdes  med  sin  hest,  sine  våben 
og  smederedskaber  —  løsøre  lagdes  der  ikke  hos  ham  (Eg. 
61.).  Hvor  almindeligt  det  var  at  give  den  døde  kostbar- 
heder med  i  graven,  sés  bedst  af,  at  det  undertiden,  som 
her,  hvor  der  tillige  stikles  til  sonnen  Egils  pengebegærlig- 
hed, fremhæves  ikke  at  være  sket.  Om  Hoskuld  fortælles 
der,  at  der  opkastedes  en  anselig  hoj  efter  ham,  men  der 
blev  kun  båret  lidet  gods  i  hojen  til  ham  (Laxd.  26.).  I 
hoj  med  Asmund  Atlesson,  der  hojlagdes  i  Asmundarlei5i, 
lagdes  hans  træl,  men  da  man  hørte  en  vise  blive  kvædet 
i  hans  hoj,  om  at  tomt  rum  var  bedre  end  slet  følge,  op- 
gravede man  hojen  og  tog  trællen  ud  (Landn.  81 — 82.). 
Den  oprindelige  tanke  ved  at  medgive  den  døde  våben  i 
hojen,  kan  sés  af  Hognes  ytring,  da  han  griber  sin  fader 
Gunnars  hellebard,  som  moderen  Ranvejg  ikke  vilde  lade 
lægge  i  hoj  med  Gunnar,  fordi  med  den  skulde  hans  drab 
hævnes:  Jeg  har  i  sinde  at  bringe  min  fader  den,  at  han  kan 
have  den  med  til  Valhal  og  fremvise  den  der  på  våbentinget« 
(Nj.  80.).  En  anden,  dog  vistnok  mindre  sandsynlig,  an- 
skuelse, ifølge  hvilken  det  på  krigstog  erhværvede  gods 
skulde  lægges  i  hoj  med  den  afdøde,  for  at  ikke  arvingerne 
ved  den  forefundne  overflødighed  skulde  miste  sporen  til 
krigsfærd  og  således  henfalde  i  blødagtighed,  giver  sig 
rigtignok  til  kende  i  den  norske  storbonde  Ketil  Raums  ord 
til  sin  son  Torstejn,  da  han  ægger  ham  til  bedrift  (Vatsd. 
2.):  Det  var  mægtige  mænds  sæd,  kongers  og  jarlers,  vore 
ligemænds,   at   de   gik   på   hærtog   og  samlede   sig   gods   og 


370  FlMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

hæder;  det  gods  skulde  ikke  regnes  til  arven,  og  ikke 
sonnen  jtage  det  efter  faderen,  men  man  skulde  lægge  det 
i  hoj  til  dem  selv.  Nu  om  end  deres  sonner  fik  jorderne  i 
arv,  kunde  de  dog  ikke  vedligeholde  deres  stilling,  om  de 
end  blev  fornemme  folk,  med  mindre  de  lagde  sig  og  sine 
mænd  i  fare  og  krigsfærd  og  derved  skaffede  sig  gods  og 
berommelse,  den  ene  efter  den  anden,  og  således  trådte  i 
deres  frænders  fodspor«.  Dette  kaldes  sammesteds  »her- 
manna log')  (krigeres  lov),  og  allerede  denne  benævnelse 
synes  at  betegne  ovennævnte  bestemmelse  som  indskrænket 
til  en  snævrere  kreds,  uden  almindelig  anvendelse. 

Undertiden  begravedes  den  døde  siddende  i  hojen,  så- 
ledes Gunnar  (Nj.  79.);  dertil  kan  måske  også  udtryk  som 
»hojsat«  (Laxd.  8.)  hentyde.  Undertiden  hojlagdes  flere  i 
én  hoj,  enten  samtidigt  eller  med  mellemrum.  Således  blev 
Helge  Droplaugsson  og  Torkel  Svarteskjald,  der  var  faldne 
i  samme  kamp,  hojlagte  i  én  hoj,  der  tilmed  skulde  antages 
at  indeholde  Helges  broder  Grim,  hvem  man  for  hans 
sikkerheds  skyld  udgav  for  dræbt  (Dpi.  26.).  Såm  kaster 
en  hoj  efter  broderen  Ejvind  og  hans  4  ledsagere  (Hrafnk. 
29.)-  Egil  Jod,  da  hans  son  Bodvar  var  druknet,  Skalle- 
grims  hoj  åbne  og  lagde  ham  der  ned  hos  Skallegrim  (Eg. 
81.)-  Ægtefolk  hojlagdes  ofte  sammen,  flere  eksempler 
herpå  forekommer  i  det  følgende. 

Undertiden  hojlagdes  den  døde  i  et  skib;  således  den 
alt  omtalte  Asmund  Atlesson.  —  Torgrim  Torstejnsson,  Gisles 
og  Torkels  svoger,  hojlægges  ligeledes  i  et  skib  (Gisl.  31.). 
Når  der  om  Gejrmund  Heljarskinn  siges  (Landn.  125.),  at 
han  døde  på  Gejrmundarstadir  og  blev  lagt  i  et  skib  dér 
i  skoven  udenfor  gærdet,  så  menes  vel  også  hojlægning  i 
skib.  Ligeledes  når  det  om  Ingemund  hedder,  at  han  blev 
lagt  i  båden  fra  skibet  Stigande  og  prægtig  behandlet,  som 
det  dengang  var  skik  for  fornemme  mænd  (Vatsd.  23.). 

Af  særlige  skikke,  der  nævnes  at  have  fundet  sted  ved 
hojlægningen  kan  mærkes  den  i  Gisl.  24.  omtalte   »at  binde 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  371 

helsko«.  Torgrim  siger  ved  Vestejns  hojlægning:  Det  er 
skik  at  binde  folk  helsko,  på  hvilke  de  kan  gå  til  Valhal, 
og  det  vil  jeg  gore  ved  Vestejn«.  Og  da  han  havde  udført 
det,  sagde  han:  Ikke  kan  jeg  binde  helsko,  hvis  disse 
løsner,  (hvormed  han  vil  antyde,  at  han  har  dræbt  Ve- 
stejn). Da  Gisle  til  hævn  har  dræbt  Torgrim,  og  denne  er 
hojlagt  i  et  skib,  tager  Gisle  en  uhyre  stor  sten  og  lægger 
den  i  skibet,  så  hver  planke  gav  efter  og  det  knagede 
stærkt,  og  sagde:  Ikke  kan  jeg  fæste  skib,  hvis  uvejr 
rokker  dette«  (Gisl.  31.).  Bavtastene  findes  ikke  omtalt 
på  Island;  i  Eg.  22  siges  om  den  norske  lendermand  Torolv 
Kveldulvsson,  at  hans' frænder  behandlede  hans  lig,  som 
skik  var  med  anselige  mænds  lig;  de  satte  bavtastene 
efter  ham. 

Efter  Torgrim  Torstejnssons  hojlægning,  fortælles  der, 
tildrog  der  sig,  hvad  der  syntes  folk  forunderligt,  at  aldrig 
fæstede  der  sig  sné  på  den  søndre  side  af  Torgrims  hoj, 
og  man  formodede,  at  han  var  Frej  så  kær  på  grund  af 
blotningerne,  at  han  ikke  vilde  det  skulde  fryse  imellem 
dem  (Gisl.  32.).  I  Landn.  86.  fortælles  der,  at  Laugar- 
brekke- Ejnars  hoj  var  bestandig  gron  vinter  og  sommer, 
hvad  der  vel  tilskreves  en  lignende  overnaturlig  årsag, 
uagtet  ingen  angives. 

Med  hensyn  til  ringere  folks  begravelse  kan  mærkes, 
at  sådan  kun  omtales  lejlighedsvis  f.  eks.  når  de  i  en 
kamp  faldnes  behandling  nævnes.  Efter  den  afgorende 
kamp  mellem  medbejlerne  Helge  Asbjornsson  og  Helge  Drop- 
laugsson  ved  Eyrargilså,  blev  af  Helge  Asbjornssons  parti 
den  faldne  Kåre,  besvogret  med  Helge  Asbjornsson,  båret 
hjem  på  skjolde,  og  der  blev  opkastet  en  hoj  efter  ham. 
Helge  Droplaugssons  faster  Groa*  drog  til  valen,  lagde  af 
de  faldne  Helge,  hans  broder  Grim  og  Torkel  Svarteskjald 
i  en  slæde,  de  sårede  drog  hjem  til  hest,  de  døde  blev 
jordede  på  stedet.  Groa  og  hendes  son  vågede  om  natten 
over  ligene  i   et   udebur.      Man    sendte   bud   efter   en  læge- 


372  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

kvinde  og  der  fandtes  liv  hos  Grim.  Om  morgenen  efter 
blev  der  opkastet  en  hoj  ved  Eyvindarå  syd  for  gærdet,  og 
der  blev  Helge  og  Torkel  jordede  af  Groas  son  og  én  mand 
til,  som  man  stolede  på  ikke  vilde  røbe  at  Grim  var  i  live 
(Dpi.  26.).  Dels  Kåres  behandling,  dels  det  at  Helge  og 
Torkel  føres  hjem  for  at  hojlægges,  medens  de  andre  dræbte 
jordes  på  valpladsen,  kunde  synes  at  antyde  forskel  i  de 
mere  og  mindre  fornemmes  begravelse.  Men  måske  føres 
de  nævnte  mænd  —  i  al  fald  med  undtagelse  af  Kåre  — 
hjem,  for  at  man  desbedre  kunde  undersøge,  hvorvidt  der 
fandtes  liv  hos  dem.  Derimod  siges  Landn.  128.,  at  på 
eren  ved  Fagredalsåos,  hvor  Stejnolv  og  Torarin  Krok 
kæmpede  og  hvor  der  faldt  7  af  det  ene  og  alle  (4)  af  det 
andet  parti,  findes  de  faldnes  »kuml«.  Om  Stejnars  dræbte 
træl  siges  blot,  at  Stejnar  førte  ham  op  i  holtene*) 
(Eg.  84.). 

Af  udtryksmåden  flere  steder  i  sagaerne  synes  det,  som 
om  man  ikke  altid  —  selv  ved  anseligere,  mænds  begravelse 

—  har  anvendt  hojkastning,  men  undertiden  har  ladet  det 
bero  ved  simpel  gravlægning. 

Når  der  Vapnf.  8.  siges  om  den  dræbte  nordmand 
Hravn,  at  hans  »begravelse  (litfor)  holdtes  sommeligt  efter 
den  da  brugelige  sædvane«,  og  så  sagaen  senere  (Vapnf.  9.) 
lader  Broddhelge  sige :  Ikke  havde  han  (Hravn)  den  (ringen) 
i  graven  (groft)  med  sig«,  så  kan  dette  sidste  vel  blot 
være  et  mindre  nojagtigt  udtryk  for  »hoj«.  Men  når  Eg. 
55.  fortæller  —  rigtignok  om  en  begivenhed,  der  foregår  i 
England  — ,  at  Egil  efter  kampen  på  Vinhede  »tog  hans 
(Torolvs)  lig,  tode  det  og  behandlede  det  som  skik  var; 
derpå  grov  de  en  grav  og  satte  Torolv  deri  med  alle  hans 
våben  og  klæder,  siden  spændte  Egil  en  guldring  på  hver 
arm  af  ham;   derpå  ladede  de  sten  og  øste   muld  derover« 

—  så  vilde  man  ifølge  sagaens  udtryk  neppe  tænke  på  nogen 
hojkastning;  dog  fristes  man  stærkt  dertil  efter  de  seneste  i 


*)  holt,  på  Island :  stenig  bakke. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  873 

Danmark  gjorte  iagttagelser,  ifølge  hvilke  det  viser  sig,  at 
grave  fra  den  yngre  jærnalder  kan  være  skjulte  flere  alen 
under  det  oprindelige  jordsmon  og  dog  have  en  anselig  hoj 
opkastet  over  sig*). 

Røvere,  troldmænd  o.  d.  1.  synes  man  altid  at  have 
begravet  på  en  mindre  hæderlig  måde  nemlig  ved  at  dysse 
dem.  Således  blev  troldfolkene  Kotkel  og  Grima  stenede 
ihjel  og  over  dem  dannet  en  dysse  af  sten,  af  den  sés 
endnu  spor,  der  kaldes  skrattevarde.  Sonnen  Stigande,  der 
flygter  og  i  nogen  tid  lever  som  ransmand,  bliver  senere 
grebet,  stenet  og  dysset.  Den  anden  son  Halbjorn  druknes, 
men  da  hans  lig  driver  op,  bliver  han  »kasa9r«**)  (Laxd. 
37 — 38.).  Troldmanden  Torgrim  Nev  bliver  stenet  og  »ka- 
sa5r«  (Gisl.  34.).  Den  gamle,  ondskabsfulde  og  på  en 
uhyggelig  måde  døde  Torolv  Bægefot  føres  på  en  slæde  op 
i  Torsådal  og  dysses  dér  forsvarligt  af  sonnen  Arnkel.  Da 
hans  fårehyrde  og  senere  hans  enke  dør  af  hans  spøgeri, 
dysses  de  hos  ham  (Fb.  33 — 34.).  Da  Styr  har  dræbt 
bersærkerne,  lader  han  dem  føre  ned  i  en  dyb  dal  i 
nhraunit«  (lavastrækningen),  og  der  blev  de  »kasaSir«  (Eb. 
28.).  Efter  at  Ejolv  og  hans  folk  har  dræbt  den  fredløse 
Gisle,  drager  de  ham  ned  og  »gotva«  (nedgrave)  ham  i  en 
sténstrækning  dér  (Gisl.  7J. — 72.).  Da  Hravnkel  havde  dræbt 
sin  lejede  fårehyrde,  bondesonnen  Ejnar,  lod  han  ham  føre 
til  klippeafsatsen  ved  sæteren  og  rejste  dér  en  varde  ved 
dyssen  (Hrafnk.  9.).  Da  vi  i  det  foregående  både  har  sét 
»varde«  taget  ensbetydende  med  »dys«  (Laxd.  37.),  og, 
her,  sét  en  varde  blive  rejst  ved  graven,  er  det  ikke  let  at 
afgore,  om  det  Landn.  158.  er  meningen,  at  de  pågældende 
dyssedes,  eller  om  begravelsesmåden  ikke  nærmere  omtales. 
Der  fortælles,  at  Snebjorn  indhentede  Halbjorn  ved  de 
hojder,   der  nu  hedder  Halbjornsvarder;   på   den   ene   hojde 


*)   Se  Mammen  fundet  af  J.  J.  A.  Worsaae.    Aarb.  f.  nord.  Oldk. 

o.  Hist.   1869. 
'*)  kasa,  begrave  i  en  stendynge,  =  dysja. 


374  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

faldt  3  af  Snebjorns  folk,  2  af  Halbjorns,  på  den  anden  2 
af  Snebjorns  og  Halbjorn  selv;  derfor  er  der  3  varder  på 
denne  hojde,  men  5  på  hin. 

Blev  en  mand  dræbt,  var  det  pligt  for  drabsmanden 
at  tilhylle  hans  lig;  forsomtes  det,  betragtedes  drabet  som 
mord,  der  medførte  fredløshed.  Således  fortælles  der  (Dpi. 
16 — 16.),  at  Helge  Droplaugsson  havde  dræbt  en  mand 
Bjorn,  fordi  han  havde  forført  anden  mands  kone,  en  frænke 
af  Helge.  Næste  nat  førte  Helge  og  tre  andre  mænd  Bjorns 
lig  ud  på  et  skær  udenfor  landet  og  hyllede  dér  hans  lig. 
Da  drabssagens  sagsøger  Helge  Asbjornsson  om  våren  skulde 
forberede  sagsanlæggelsen,  kunde  han  ikke  finde  liget  — 
sandsynligvis  har  han  villet  opgrave  liget  og  nævne  vidner 
på  sårene;  denne  fremgangsmåde  omtales  Nj.  55.  og  64. 
Han  stævnede  derfor  Helge  Droplaugsson  og  gjorde  påstand 
på  skovgang,  fordi  »han  havde  myrdet*)  død  mand  og  sænket 
ham  i  sø  og  ikke  hyllet  ham  med  muld«.  Da  Helge  Drop- 
laugsson med  vidner  kunde  bevise,  at  Bjorn  var  »hyllet 
med  muld«,  tilintetgjordes  søgsmålet.  At  tilhyllingen  just 
skulde  ske  med  muld,  synes  dog  ikke  nødvendigt.  Således 
tilhyller  Sigmund  og  Skjold  Tord  Løsingesons  lig  med  græs- 
tørv og  sten  (Nj.  42.).  Tjostolv  tilhyller  Glums  lig  med 
sten  (Nj.  17.).  Snorre  gode  tilhyller  Arnkels  lig  med  hø 
(Eb.  37.).  Torstejn  Egilsson  tilhyller  endog  trællen  Grånes 
lig  kun  med  et  gærde  —  dog  vistnok  nærmest  for  at  vise 
sin  foragt  (Eg.  84.).  Undertiden,  når  tilhyllingen  har  været 
forsvarlig,  synes  det  som  man  har  ladet  sig  noje  hermed 
og  ikke  på  anden  måde  begravet  den  dræbte;  ellers  sørgede 
naturligvis  den  dræbtes  frænder  for  en  ordenlig  begravelse. 
Om  Tord  Løsingeson  fortælles  (Nj.  39.),  at  han,  da  han 
ønskede  at  træffe  Brynjolv,  brugte  som  påskud,  at  han  vilde 
vide,  hvor  Brynjolv  havde  hyllet  Atles  lig;  det  var  ham 
sagt,  at  han  kun  dårligt  havde  behandlet  det. 


*)    »myrde«    bruges    nemlig    tillige    om    den    der    holder    et    drab 
hemmeligt  eller  behandler  liget  utilbørligt. 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  375 

I  Vapuf.  15.  fortælles,  at  Broddhelge  efterat  have  dræbt 
nogle  af  Gejtes  mænd  lod  ligene  bære  til  en  tomt  og  be- 
dække med  ris.  Gejtes  folk  var  meget  ilde  til  mode  over 
deres  nederlag,  men  mest  dog  over  at  de  ikke  kunde  jorde 
deres  venner  og  frænder,  og  klager  ofte  herover  til  Gejte; 
senere  bemægtiger  denne  sig  ligene  ved  list. 

Undertiden  ser  vi  den  døende  give  anordninger  med 
hensyn  til  sin  forestående  død.  Da  Kveldulv  på  rejsen  til 
Island  føler  døden  nærme  sig,  befaler  han,  at  hans  lig  lagt 
i  kiste  skal  kastes  over  bord;  hvor  den  driver  i  land,  skal 
sonnen  Grim  tage  bopæl.  Da  Skallegrim  lander  på  Island, 
finder  han  straks  kisten,  som  bæres  ud  på  et  næs  og  be- 
dækkes med  sten  (Landn.  56.  =  Eg.  27.).  Da  den  vold- 
somme Hrapp  er  ved  at  dø,  befaler  han,  at  man  skal  grave 
ham  en  grav  i  ildhusdoren  og  sætte  ham  stående  ned  dér 
forat  han  desto  nøjagtigere  kan  overse  sit  hus;  dette  skete 
(Laxd.  17.).  Den  smukke  og  kvindekære  Ingolv,  om  hvem 
der  blev  kvædet,  at  alle  piger,  små  og  store,  unge  og 
gamle,  ønskede  sig  ham  til  mand,  befalede  for  sin  død,  at 
man  skulde  begrave  ham  i  et  andet  holt  end  hans  frænder 
var  begravne  i,  og  sagde,  at  han  da  lettere  vilde  huskes 
af  Vatnsdalens  møer,  når  han  lå  så  nær  ved  vejen 
(Vatsd.  41.).  Af  dette  sted  sér  man  tillige,  at  et  fælles 
begravelsessted  for  frænder  kendtes,  hvad  ellers  ikke  vides 
omtalt.  Tunge-Odd  befalede,  at  man,  når  han  var  død, 
skulde  flytte  ham  op  på  Skåneyjartjæld;  derfra  vilde  han 
se  ud  over  hele  tungen  (Hænsn.  17.).  Hensynet  til  ud- 
sigten har  i  det  hele  vistnok  ofte  været  rådende  ved 
valget  af  hojlægningsstedet  for  den  afdøde,  skont  det  ikke 
nævnes;  vi  finder  de  fleste  hoje  lagte  ved  søen  på  et  næs, 
på  et  holt  o.  d.  1.  Den  første  landnamsmand  Ingolvs 
sonneson  Torkel  Måne,  der,  efter  hvad  folk  véd,  har  haft 
de  reneste  sæder  af  alle  hedenske  mænd,  lod  sig  i  sin 
dødsstund  bære  ud  i  solskinnet  og  befalede  sig  i  den  guds 
hånd,  der  havde  skabt  solen  (Landn.  38.). 


376  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

Om  Aud  (Unn),  Ketil  Flatnevs  datter,  fortæller  Landn. 
117.,  at  hun  for  sin  død  bestemte,  at  hun  vilde  begraves  i 
flodmålet  i  strandbredden,  ti  hun  vilde  ikke  ligge  i  uviet 
jord,  da  hun  var  døbt.  Laxd.  7.  derimod  beretter,  at  hun 
blev  hojlagt  i  et  skib,  og  at  meget  gods  blev  lagt  i  hojen 
til  hende. 

Kvinders  begravelse  omtales  ifølge  forholdene  sjældnere 
end  mænds;  men  skikkene  synes  at  have  været  de  samme. 
Unn  er  alt  omtalt.  Torgerd  Torstejnsdatter  blev  »hojsat« 
(Laxd.  8.).  Torbjorn  Skrjup  og  Melkorka  ligger  begge  i 
»kuml«  i  Laksådalen  (Laxd.  38.).  Torbjorn  Sur  og  Tora 
lagdes  i  hoj  (Gisl.  9.). 

Efter  hqjlægningen  holdt  man  sædvanligvis  et  arvegilde 
»erfi«  til  ære  for  den  afdøde.  Således  taler  efter  Hoskulds 
død  hans  sonner  om  afholdelse  af  »erfi«  efter  deres  fader; 
ti  det  var  skik  på  den  tid  (Laxd.  26.).  Ligeledes  blev  der 
drukket  »erfi«  efter  Vestejn  (Gisl.  25.),  og  efter  Torgrim 
(Gisl.  31.).  »Arvekvæde« ,  et  digt  til  ære  for  den  afdøde, 
omtales  i  de  her  benyttede  kilder  kun  ét  sted  Eg.  81., 
hvor  Torgerd  efter  at  have  narret  sin  sørgende  fader  Egil 
til  at  tage  næring  til  sig  siger:  Nu  vilde  jeg  ønske  fader, 
at  vi  forlængede  vort  liv,  så  at  du  kunde  digte  et  arve- 
kvæde efter  Bodvar  (hans  afdøde  son),  men  jeg  vil  riste 
det  på  kevle;  derefter  kan  vi  dø,  om  det  synes  os.  Længe 
vil  det  vare,  inden  din  son  Torstejn  digter  et  kvæde  efter 
Bodvar;  heller  ikke  er  det  sommeligt,  at  der  ikke  bliver 
holdt  arvegilde  efter  ham,  men  ingen  af  os  skal  være  med 
ved  det  drikkelag«  (o:  de  vilde  dø,  inden  et  sådant  kunde 
holdes,  og  da  vilde  der  kun  være  ringe  udsigt  til  dets 
iværksættelse).  Derpå  digtede  Egil  »sonar-torrek« ,  og  fik 
påny  lyst  til  livet.  Siden  lod  han  holde  arvegilde  efter 
sine  sonner  på  gammel  vis  (Eg.  81.).  Ifølge  Landn.  117. 
holder  Aud  (Unn)  i  forventning  om  sin  nær  forestående  død 
selv  sit  »erfi«,  og  dør  også  under  gildet.  Ifølge  Laxd.  7.  dør 
hun  under  sin  sonnesons  bryllupsgilde,  hvorpå  hans  bryllup 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND.  377 

Og  hendes  »erfi«  drikkes  på  engang,  og  først  på  gæstebudets 
sidste  dag  lægges  hun  i  hoj.  I  Eb.  54.  fortælles  det,  at 
da  der  kom  bud  til  Frodå  om  at  husbonden  selv  sjette  var 
druknet  på  en  sørejse,  indbød  husfruen  og  hendes  unge  son 
naboerne  til  »erfi«;  man  tog  da  juleøllet  og  anvendte  det 
til  arvegildet.  Hver  aften,  sålænge  gildet  varede,  indfandt 
den  druknede  Torolv  sig  med  sine  ledsagere,  hélvåde,  og 
satte  sig  ved  ilden  i  skålen.  Man  glædede  sig  herover,  ti 
man  havde  den  tro,  at  når  sødøde  mænd  besøgte  deres 
arvegilde,  var  det  tegn  på,  at  de  havde  fået  en  god  mod- 
tagelse hos  Ran.  Af  ovenanførte  sted  ses  tillige,  at  arve- 
gildet kunde  vare  flere  dage;  det  synes,  som  de  tilligemed 
bryllupsgilderne  har  været  de  prægtigste  og  vidtløftigste 
familiefester.  Da  Hoskuld  var  død,  blev  sonnerne  enige 
om,  at  Olav  skulde  forberede  alt  til  arvegildet,  men  alle 
5  skulde  deltage  med  en  tredjedel  i  omkostningerne.  Da 
det  var  sent  på  høsten,  en  tid,  på  hvilken  man  vanskeligt 
kunde  skaffe  det  til  et  anseligt  gilde  fornødne  tilveje,  og 
på  hvilken  det  var  besværligt  for  gæsterne  at  rejse,  be- 
sluttede man  foreløbigt  at  opsætte  det.  På  næste  ting  stod 
Olav  frem,  forkyndte  sin  faders  død,  indbød  alle  godords- 
mænd  til  arvegilde  efter  Hoskuld  med  løfte  om,  at  ingen 
af  de  betydeligere  mænd  skulde  drage  bort  uden  gave;  der- 
næst indbødes  bønder  og  alle,  fornemme  og  ringe,  hvem 
der  vilde  komme,  alle  indbødes  til  et  halvmånedsgilde  på 
Hoskuldsstad.  Da  brødrene  hørte  dette,  fandt  de  dog,  at 
dette  var  altfor  storartet.  Dette  gilde,  der  besøgtes  af  900 
mand,  har  været  det  næststørste  på  Island;  det  storste  var 
det  arvegilde,  som  Hjaltesonnerne  holdt  efter  deres  fader; 
det  var  besogt  af  1200*)  mand  (Laxd.  26 — 27.). 

Var  nu  den  døde  begravet  og  arvegildet  holdt,  var 
i  reglen  alt  i  orden,  men  der  gaves  uhyggelige,  ondskabs- 
fulde naturer,  hvem  graven  ikke  kunde  fængsle;   mod  aften 


*)   Her  som  i  det  foregående  betegnes  ved  100  et  stort  hundred  =  120. 


378  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

kom  de  frem,  skræmmede  de  efterlevende  og  tog  ofte  livet 
af  dem;  da  måtte  man  ved  kraftigere  midler  end  en  al- 
mindelig begravelse  fjærne  dem  fra  det  menneskelige  sam- 
fund. Da  Torolv  Bægefot  øder  hele  dalen  ved  sit  spøgeri, 
graver  sonnen  Arnkel  ham  op  med  bistand  af  en  nabo  — 
»ti  det  var  i  deres  love,  ligesom  nu,  pligt  for  alle,  der  op- 
fordredes dertil,  at  fere  døde  mænd  til  graven«  —  og  fører 
ham  med  stor  besvær  til  en  afsides  hojde,  hvor  han  jordes, 
og  tværs  over  hojden  opføres  et  gærde,  så  hojt,  at  kun 
flyvende  fugl  kan  komme  derover  (Eb.  34.).  Der  lå  nu 
Torolv  rolig,  sålænge  Arnkel  levede,  men  senere  begyndte 
han  påny  at  gå  igen,  dræbte  folk  og  fæ  og  gjorde  megen 
forstyrrelse.  Da  gravede  man  ham  op,  brændte  ham  — 
han  var  nemlig  endnu  ikke  opløst,  men  så  ud  som  den 
værste  trold  —  og  strøde  såvidt  muligt  al  asken  i  søen; 
men  endog  dette  til  trods  syntes  man  at  kunne  mærke  hans 
fordærvelige  virkninger  (Eb.  63.). 

Opbrænden  synes  at  have  været  et  af  de  virksomste 
midler  mod  gengangere.  Da  Hrapp  straks  efter  sin  død 
begynder  at  gå  igen  og  dræbe  folk,  graver  man  ham  op  og 
fører  ham  til  et  afsides  sted;  da  tager  gengangen  noget  af, 
men  hans  fordærvelige  virkninger  spores  dog.  Senere  be- 
gynder den  igen;  Olav  På  består  en  kamp  med  ham,  under 
hvilken  Hrapp  brækker  hans  spyd  og  synker  i  jorden. 
Næste  dag  graver  man  ham  op,  findei;  spydspidsen  hos 
ham,  brænder  ham  —  han  var  nemlig  endnu  ikke  opløst  — 
og  kaster  hans  aske  i  søen;  fra  nu  af  lider  ingen  mén  af 
flrapps  gengang  (Laxd.   17.  24.). 

Noget  anderledes  er  fremgangsmåden  med  den  på  endnu 
mere  legemlig  vis  fremtrædende  genganger  Tormod.  Efter 
sin  død  begynder  han,  der  i  live  var  hamram  (gik  bersærks- 
gang),  at  gå  igen  og  besøger  om  natten  sin  kones  sæng. 
Hun  søger  hjælp  hos  Olav  Håvardsson.  Denne  kæmper 
med  ham  og  tror  efter  en  hård  brydekamp  at  have  gjort 
det  af  med  ham;  men  senere  viser  Tormod  sig  igen,  og  de 
brydes  påny.      Dennegang   knækker  Olav  rygraden   på  Tor- 


FAMILIELIVET    PÅ    ISLARD.  S79 

mod  og  sænker  ham  i  havet;    dér  i  nærheden  er  det  siden 
ikke  godt  at  sejle  (Hav.  2 — 3.). 

Med  kristendommens  indførelse  måtte  gravskikkene  for- 
andres; den  døbte  kunde  ikke  hvile  i  uindviet  jord;  Auds 
befaling  i  denne  henseende  er  alt  omtalt.  Vi  finder  også 
udtalelser,  der  henpeger  på  hojlægningen  som  bestemt 
hedensk;  således  siges  der  (Landn.  95.)  om  Bjorn  den' 
østrøne:  Han  blev  hojlagt  ved  Borgarløk,  ti  han  var  af 
Ketil  Flatnevs  bom  den  eneste  udøbte.  Vi  finder  be- 
gravelse ved  en  kirke  indtræde  samtidig  med  kristendom- 
mens antagelse.  Da  Torkel  Torgilsson  (Kravla)  med  alle 
Vatnsdølerne  havde  ladet  sig  døbe,  byggede  han  en  kirke 
og  gav  der  grav  (groft  gstf.  hk.)  til  alle  sine  tingmænd 
(Landn.  183.).  Ved  de  enkelte  hårdnakkede  hedningers 
begravelse,  der  ikke  vilde  antage  kristendommen,  anvendte 
man  den  gamle  skik;  således  hojlagdes  Valgard  den  grå 
(Nj.   108.),  uagtet  kristendommen  alt  var  antaget. 

Var  der  ingen  kirke  i  nærheden,  førte  man  ligene  en 
lang  vej  for  at  nå  til  en  sådan.  Kjartans  lig  blev  således 
ført  til  Borg  (Laxd.  51.).  Torgunna  fra  Syderøerne  be- 
falede, at  hendes  lig  skulde  føres  fra  Frodå  til  Skålholt,  ti 
der  vidste  hun,  at  der  var  præster  til  at  synge  over  hende 
(Eb.  51.). 

Undertiden  opgravede  man  sine  hedenske  frænders  bén 
og  lod  dem  føre  til  kirke;  således  lod  Tordis  Egil  flytte  til 
den  kirke,  som  hendes  mand  Grim'  havde  ladet  opføre  på 
Mosfell.  (Eg.  90.). 

Den  tidligere  skik  at  tildække  den  dræbte  fjendes  li^ 
vedblev,  men  nu  føres  naturligvis  altid  den  dråebte  senere 
til  kirke;  således  »kasa«  Bjorn  og  Arnor  de  2  dræbte  nord- 
mænds lig;  deres  frænde  Tor d  lod  dem  føre  til  kirke  (Hitd. 

37—38.). 

Om  en  mand,  Ejolv  på  Mo5ruvellir,  der  for  begravelsen 
blev  primsignet,  erfarer  vi,  at  han  »jordedes  hjemme  i  tun- 
marken« (Vall.  3.). 


380  FAMILIELIVET    PÅ    ISLAND. 

INDHOLD. 


Indledning  s.  269—270. 

Islands  bebyggelses-  og  samfundsforhold  s.  270 — 272. 

FAMILIELIVET. 

Barndom:  De  umiddelbart  efter  fødselen  brugelige  skikke:  Ud- 
sættelse eller  opfedning,  vandøsning,  navnegivning,  navnefæste, 
tandfæ  s.  272— 276.  Opkaldelse,  navne  s.  276 — 278.  Kristelig 
barnedåb  s.  278.  Skikke  under  barselsængen  s.  279.  Opfostring 
s.  279.  Forhold  mellem  fader  og  fosterfader  s.  279 — 281.  Knæ- 
sætning (uden  eks.)  s.  281.  Forholdet  mellem  fosterforældre 
og  fosterbcirn  s.  281—282.  Legetdj  for  bdrn  s.  282—283. 
Tidligt  udviklede  bOrn  s.  283—284.  Selvrådighed  hos  bOrn 
s.  284.      Drengene  ved   12års  alderen  s.  284 — 286. 

Ungdom:  Den  legemlige  uddannelse  s.  286 — 288.  Udenlandsrejser 
s.  288—290.  Hærfærd  indenlands  s.  290.  Fostbroderskab  s. 
290—293.  Venskab  s.  293— 294.  ..Kolbitr«  s.  294.  Den  unge 
pige  s.  294—295. 

Giftermål:  Fornuftpartier  s.  295 — 296.  Fortroligt  forhold  inden 
fæstemålet  ilde  anset  s.  296 — 298.  »Mansongsvisur«  s.  298. 
Kvindens  passive  stilling  s.  298 — 299.  Pigens  ufrihed  i  gifter- 
målsanliggender  s.  300 — 301.  Romantisk  kærlighed  s.  301 — 302. 
Enkers  og  fraskilte  koners  stilling  angående  giftermål  s. 
302—303.  Fæstemålet  s.  303—307.  Brylluppet  s.  307—315. 
Ægteskaber  uden  retskraft  s.  315 — 316.  Ulykkelige  elskere 
s.  316. 

Ægteskab:  Hustruens  stilling  i  ægteskabet  s.  316 — 323.  Æ.gte- 
folkenes  daglige  samliv  s.  323  —  326.  Enkens  iver  efter  blod- 
hævn s.  326—328.  Ulykkelige  ægteskaber  s.  328—331.  Skils- 
misse s.  331 — 336.  Ombringelse  af  manden  s.  336.  Uind- 
skrænket myndighed  hos  husbonden  s.  336  — 337.  Mishandling 
af  kvinder  s.  337-338.  Flerkoneri  (uden  eks.)  s.  338.  Kvinder 
beklædende  religiøse  embeder  s.   338. 

Frillelevnet:  Dets  hyppighed  s.  338—339.  Frillens  stilling  s. 
339.  Hendes  forhold  til  ægtehustruen  s.  339—340.  Faderens 
forhold  til  frillebOrnene   s.   341—342. 

Forholdet  mellem  forældre  og  bOrn:  Forholdet  mellem  fader 
og  voksne  sOnner  s.  342 — 347.  Forholdet  mellem  moder  og 
sOnner  s.  347—348.    Forældres  forhold  til  idiotiske  bOrn  s.  348. 

Forholdet  til  de  gamle:  Den  almindelige  dom  om  alderdom- 
men s.  348 — 349.  Ondskabsfuldhed  ledsagende  alderdommen 
s.   349 — 350.     Fremsynethed   ledsagende  alderdommen   s.  350. 

Forholdet  mellem   søskende  indbyrdes  s.  350 — 352. 


FAMILIELIVET    FÅ    ISLAND.  381 

Tyende:     Herskabets    deltagelse    i    gårdens    arbejde    s.   353—354. 

Trællene:     Deres    oprindelse    s.   354 — 355.       Deres    stilling    s. 

355—362.      Sammenblanding    af   benævnelserne    »hiiskarl«    og 

)){)ræll«  s.  362—363.     Fårehyrden  s.  363—364.    Det  fri  tyende 

s.  364—366.      Husstandens  storrelse  s.  366—367. 
Begravelse:     Begravelsesskikke     i    den    hedenske    tid: 

Ligets    behandling    s.    367—368.       Hojlægning    s.    368-  371. 

Ringere  folks  begravelse  s.  371 — 372.    Gravlægning  s.  372—373. 

Misdæderes    begravelse    s.   373 — 374.       Tilhylling    af    dræbtes 

lig    s.   374—375.       Begravelsesanordninger    af   den    døende    s. 

375  —  376.     Kvinders  begravelse  s.  376.     Arvegilde  s.  376  -  377. 

Gengangeres   behandling   s.   377 — 379.  —  Den   kristne  tids 

begravelsesskikke   s.  379. 


FORKLARING  OVER  DE   ANVENDTE  FORKORTELSER. 
Dpi.  =  Droplaugar  sona  saga.      Kbhn.   1847. 
Eb.  =  Eyrbyggja  saga.      Leipz.   1864;    det  vedfojede  tal  betegner 

sagaens   kapittel. 
Eg.  =  Egils   saga.      Reykj.   1856;   det  vedf.  tal   sag. s  kap. 
Fbr.  =-  FostbræBra  saga.     Kbhn.   1852. 
Gisl.  =r.  Gi'sla  saga  Siirssonar  I.      Kbhn.   1849. 
Gunl.  =  Gunnlaugs   saga  Ormstiingu.     Chrania.  1862;   det  vedf.  tal. 

sag.s  kap. 
Hav.  =^  Håvar9ar    saga   IsfirSings.       Kbhn.    1860;     det    vedf.     tal 

sag.s  kap. 
Hitd.  ==  Bjarnar  saga  Hitdælakappa.      Kbhn.  1847. 
Hrafnk.  ■---=■  Sagan   af  Hrafnkeli  FreysgoBa.      Kbhn.   1847. 
Hænsn.  --   Hænsa-[)6ris  saga.     Kbhn.  1847;   det  vedf.  tal  sag.s  kap. 
Landn  =  Landnåmabok.      Kbhn.  1843. 
Laxd.  =  Laxdæla  saga  (indtil  k.   79.).    Kbhn.  1826;  det  vedf.  tal 

sag.s  kap. 
Ljosv.  =  Ljosvetninga   saga   (indtil  k.   22).     Kbhn.  1830;   det  vedf. 

tal   sag.s   kap. 
Nj.  =  Sagan    af   Njåli    |)orgeirssyni.      Kbhn.    1772;    det   vedf.    tal 

sag.s  kap. 
Vall.  —  Valla-Ljots   saga.     Kbhn.   1830;  det  vedf.  tal  sag.s  kap. 
Vapnf.    -^  Våpnfirbinga  saga.      Kbhv.  1848. 

Vatsd.  =-  Vatnsdæla  saga.      Leipz.   1860;    det  vedf.   tal   sag.s   kap. 
Vigagl.  =  Vigagliims  saga.    Kbhn.  1830;  det  vedf.  tal  sag.s  kap. 

Hvor  intet  andet  er  angivet,   betegner  det  vedfOjede  tal  siden. 


Grg.  =--  Grågås.     Kbhn.   1850  flg. ;   de  vedf.  tal  bind   og  side. 


Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     187U. 


OM  FORESTILLINGERNE  PAA  GULDBRACTEATERNE. 

ET  TYDNINGSFORSøG  AF 

J.    J.    A.    W0R8AAE 

(FOREDRAGET  1  OLDSKRIFTSELSKABETS  MØDE  D.  I9de  APRIL  1870). 


Omendskjøndt  Studiet  af  de  nordiske  Oldsager  maa  sisjes 
at  være  i  sin  tørste  Barndom ,  kan  det  dog  neppe  nægtes, 
at  man  ved  de  indsamlede  talrige  Kjendsgjerninger  allerede 
turde  være  kommen  vidt  nok  til  at  begynde  med  Forsøg 
paa  at  aabne  nye  Indblik  i  de  forhistoriske  Tiders  indre 
Liv  og  saaledes  navnlig  i  Folkenes  religiøse  Forestillinger. 
Ledet  af  den  Overbeviisning,  at  Videnskaben  ikke  mere  vil 
kunne  føle  sig  tilfredsstillet  alene  ved  den  i  Oldforskningen 
nu  længe,  næsten  udelukkende,  herskende  materialistiske 
Retning,  hvis  store  Betydning  i  og  for  sig  dog  ingenlunde 
derfor  skal  miskjendes,  har  jeg  ogsaa  tidligere  ved  de  af 
mig  foreslaaede  Forklaringer  af  nogle  særegne  Mosefund, 
tildeels  fra  Broncealderen,  men  især  fra  den  ældre  Jernalder, 
troet  at  kunne  paavise  Spor  af  formentlige  religiøse  Fester 
eller  Oifringer  til  Guderne,  hvilket  baade  ved  senere  Gravfund 
og  ved  Efterretninger  hos  gamle  Forfattere  synes  at  have 
vundet  ny  Belysning  og  Bekræftelse.  Men  med  Undtagelse 
af  enkelte  Paakaldelser  af  Thor  i  Runeindskrifter,  og  af 
mulige  Fremstillinger  paa  gotlandske  Runestene  af  Kæmpers 
Optagelse   i  Valhal*),    er   det  iøvrigt    for   Hedenskabets 


')  See  C.  S&ve  i  Annaler  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie 
for  1852  S.  171  sq.  og  i  Vitterhets,  Hist.  og  Antiqvit.  Akad. 
Handlingar,  XXVI  Delen  Ny.  Føljd  VI.  Stockholm  1869  S. 
323.  Stephens:  The  Old-Northern  Runic-Monuments  of 
Scandinavia  and  England  I,  pag.  224—227,  II,  692  —  701, 
708—709,  743—744  og  778—779.  P.  G.  Thorsen  om  Vir- 
ring-Stenen, i  den  følgende   Afhandling  S.   420—423. 


14 


^Æi 


HH  mm^tWmmtsiti'.J^ix^ 


y»-/i< 


15 


3. 


16 


17 


3. 


10. 


11 


18 


2. 


3. 


19 


1. 


5. 


20 


21 


I 


23 


7. 


8. 


10. 


11. 


12. 


^ 


V.o 


OM.  FORESTILLINGERNE    PAA    GIjLDBRACTEATERNE.  383 

Vedkommende  i  Norden  ikke  endnu  lykkedes,  ved  jord- 
fundne Oldsager  eller  ved  større  Mindesmærker  at  paapege 
Træk  af  den  nordiske  Gudelære  og  de  heroiske  Sagn,  end 
sige  bestemte  Afbildninger  af  de  enkelte  Guder  eller  over- 
hovedet billedlige  Fremstillinger  af  Gude-  og  Heltelivet,  og 
det  uagtet  saadanne,  ifølge  utvivlsomme  skriftlige  Vidnes- 
byrd, maae  i  den  hedenske  Tid  have  været  almindelig  ud- 
bredte i  hele  Norden. 

Da  tilmed  den  endelige  Afgjørelse  af  saare  vigtige 
Spørgsmaal,  især  om  Eddaqvadenes  og  de  heroiske  Sagns 
Forekomst  og  Ælde  i  de  forskjellige  nordiske  Lande,  aaben- 
bart,  i  Mangel  af  paalidelige  og  tilstrækkelig  gamle  historiske 
Efterretninger,  vil  beroe  paa  heldige  Fund  i  den  ommeldte 
Retning,  er  det  dobbelt  mærkeligt,  at  Ingen  hidtil  for 
Alvor  har  søgt  at  tyde  de  eiendommelige  billedlige  Fore- 
stillinger paa  de  især  i  vort  Norden  saa  hyppig  forekom- 
mende, ældgamle  Guldbracteater.  Flere  Forskere,  der 
have  sysselsat  sig  nærmere  med  dem,  have  dog  i  Alminde- 
lighed erkjendt,  at  man  her  maatte  kunne  vente  at  finde 
idetmindste  Spor  af  Oldtidens  mythiske  og  heroiske  Sagn. 
Navnlig  antydede  Thomsen,  den  Første,  der  gjorde  Guld- 
bracteaterne  til  Gjenstand  for  en  udførligere  Beskrivelse*), 
at  der  paa  nogle  af  dem  var  fremstillet  Kampe  med  Drager, 
og  at  der  paa  andre  muligen  var  afbildet  Odins  Ravne 
Hugin  og  Munin  samt  Galten  Gullinbørste.  Men  hverken 
han    eller    hans   Efterfølgere   (især   Stephens**)  og  Mon- 


*)  »Annaler  for  Nord.  Oldkyndighed  og  Historie«  for 
1855  S,  265—347.  »Atlas  for  Nordisk  Oldkyndighed« 
1857.  Tab.  I— XII. 
**)  »The  Old-Northern  Runic- Monuments  of  Scandi- 
navia and  England«  Vol.  II  (Kbhvn.  1867—1868)  pag. 
505—564,  873—879.  Af  de  fortrinlige  Afbildninger  i  dette 
Værk  har  Hr.  Professor  Stephens  med  sædvanlig  Liberalitet 
og  Velviilie  stillet  et  heelt  Udvalg  til  Afbenyttelse  baade  i 
Texten  og  paa  Tavlerne  til  nærværende  Undersøgelse,  hvorfor 
jeg  skylder  ham   en  ganske   særlig  Tak. 

25* 


384  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GrLDBRACTEATERNE. 

te  Hus)*)  have  ført  Undersøgelsen  videre  i  mythologisk 
Retning.  De  have  væsentlig  indskrænket  sig  til  at  give 
nniagtige  og  derfor  ganske  vist  høist  fortjenstfulde  Af- 
bildninger og  Beskrivelser  af  de  i  Norden  fundne  Guldbrac- 
teater ,  hvortil  ogsaa  Stephens  har  knyttet  nogle  Forsøg 
paa  at  tyde  de  dunkle  Runeindskrifter,  hvormed  ikke  faa 
af  dem  ere  forsynede. 

Ved  en  Sammenstilling  af  alle  hidtil  kjendte  Guld- 
bracteater  fremgaaer  det  klart,  at  enkelte  forekomme  i  det 
sydlige  og  vestlige  Europa,  men  at  disse  ere  kjendelig  for- 
skjellige  fra  den  ulige  talrigere,  særegne  Gruppe,  som,  efter 
hidtidige  Fund  at  dømme,  synes  at  have  sit  egentlige  Midt- 
punkt i  de  gamle  danske  Lande ,  hvorfra  den  noget 
svagere  udbreder  sig  mod  Nord  til  Norge  og  Sverige  og 
endnu  svagere  mod  Syd  til  det  nordligste  Tydskland**). 
Efter  en  omtrentlig  Beregning  er  der  i  det  skandinaviske 
Norden  hidtil  fundet  n  i  Gange  saa  mange  Guldbracteater, 
som  i  alle  Lande  tilsammentagne  udenfor  Norden***).  Fra 
det  nuværende  Danmark  alene  kjendes  omtrent  hundrede  og 
halvfjerdsindstyve  Stykker.  Ikke  sjelden  forekomme  de, 
især  i  Danmark,  i  større  samlede  Fund,  men  ikkun  und- 
tagelsesviis  i  Grave. 

Med  Hensyn  til  deres  Beskaffenhed  og  Oprindelse,  kan 
der  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  de  fra  først  af  ere  bar- 
bariserede Efterligninger  af  antike,  vest-  og  østromerske 
Mynter.      Til  Forskjel  fra   disse    have    de  dog,   med  ganske 

*)    »Från  Jernåldern«    I— II    Heftet,    Stockholm    1869    (4to) 

PI.  1—3. 
)  I  Syd-  og  Vesteuropa  er  der  saaledes  ingensinde  hidtil 
fundet  Bracteater.  som  vore,  med  Menneske-  og  Dyrefigurer 
i  Forening,  men  kun  med  sammenslyngede  Ornamenter  og 
med  et  enkelt  phantastisk,  elephantlignende  Dyr.  Jfr.  t.  £. 
Akerman:  Remains  of  Pagan  Saxondom.  London  1855 
(4to)  PI.  XI.  Atlas  for  Nord.  Oldkynd.  Tavle  X  Nr. 
200.  Tavle  VIII.  Nr.  156,  Tavle  IX  Nr.  164. 
***)  Stephens   1.  c.  pag.  514. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  385 

faa  Undtagelser,  ikkun  Præg  paa  den  ene  Side,  men  stun- 
dom ere  to  Bracteater  sammenføiede,  saa  de  faae  Udseende 
af  en  Mynt.  Det  er  ogsaa  aabenbart,  at  de  ikke  have 
været  benyttede  som  Mynter,  men  som  Prydelser,  af  hvilken 
Grund  de  netop  ofte  tindes  flere  samlede  i  Forbindelse  med 
Mellemstykker,  Perler  o.  d.,  som  bestemt  antyde,  at  de 
have  udgjort  anseelige  Halssmykker.  Jo  nærmere  Guldbrac- 
teaterne  i  Tid  staae  ved  deres  Forbilleder,  desto  mere  ligne 
de  disse  baade  i  Fremstillinger  og  i  Indskrifter,  i  hvilke 
selv  Rester  af  de  oprindelige  Ord  af  og  til  tydelig  kunne 
gjenkjendes.  Men  ligesom  i  det  sydlige  og  vestlige  Europa, 
hvor  de  derboende,  saakaldte  »barbariske«  Folk  ved  deres 
ulige  ældre  Efterligninger  baade  af  græske  og  romerske 
Mynter  meget  snart  havde  begyndt  at  lade  deres  egne 
nationale  Eiendommeligheder  fremtræde  ved  Siden  af  eller 
istedetfor  de  classiske  Forbilleder,  saaledes  udviklede  ogsaa 
Forholdene  sig  p&a  samme  Maade  i  vort  Norden,  idet  man 
lidt  efter  lidt  paa  Guldbracttaterne  anbragte  baade  nordisk 
Runeskrift  og  særegne  Forestillinger,  som  ved  deres  idelige 
Gjentagelse  og  store  Udbredelse  over  hele  Norden  umis- 
kjendelig  henpege  til,  at  de  ikke  kunne  være  alene  tilfældige 
Fostre  af  en  vild  Phantasi,  men  at  de  ligefrem  have  havt 
en  dybere  Rod  som  Afpræg  af  den  dengang  herskende 
Folkeaand.  Thi  at  Guldbracteaterne  virkelig  ere  forfærdigede 
i  Norden  (det  nordligste  Tydskland  muligviis  deri  ind- 
befattet), fremgaaer  ikke  alene  af  statistiske  Udsigter  over 
deres  Findesteder,  men  ogsaa  af  de  paa  dem  værende  Rune- 
indskrifter og  Forestillinger,  hvilke  sidste,  især  i  Guldbrac- 
teaternes  Forfalds-  og  Slutningstid,  antoge  en  noget  for- 
skjellig  Charakteer  i  de  forskjellige  nordiske  Lande'). 


*)  Som  en  formeentlig  norsk  Typ  niaa  fremhæves  »Atlas  f.n. 
O.«  Nr.  187,  201,  202,  203,  242  b.  og  242  c;  fremdeles  hos 
Montelius  1.  c.  Tavle  1,  15  og  Tavle  3,  14  samt  hos  Ry  g  h 
om   Sletner-Fundet  fig.   4. 

1    Sverige    turde    endog    Øen    Gotland    have    udviklet    en 


386  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GDLDBRACTEATERNE. 

Saavidt  Erfaringerne  række,  synes  de  egentlige  Giild- 
bracteater  ikke  at  forekomme  fra  den  ældre  Jernalder,  i  al 
Fald  neppe  før  fra  sammes  sidste  Tid,  den  første  Halvdeel  af 
det  femte  Aarhundrede  e.  Chr.  Derimod  høre  de  fuldstændig 
hjemme  i  den  yngre  Jernalders  tidligste  Begyndelse,  den  saa- 
kaldte  Mellemjernalder  (omtrent  fra  450  til  700  e.  Chr.),  der 
svarer  til  den  sidste  hedenske  og  første  christelige  Tid  hos 
Angelsaxer,  Franker,  Alemanner  og  fl.  Folk,  i  hvis  Grave 
noget  lignende  Guldsmykker  af  og  til,  om  end  sjeldent,  ere 
komne  for  Dagen.  Ikke  alene  Guldbracteaterne,  men  ogsaa 
de  i  Forbindelse  med  dem  jævnlig  fundne  Gjenstande,  for- 
nemmelig de  charakteristiske  store,  med  Guld  belagte  og 
med  Niello  prydede  Sølvspænder*),  afspeile  i  det  Hele 
tydeligt  nok  den  nye  og  friske,  om  end  selvfølgelig  noget 
famlende,  phantastiske  Smag,  som,  bebudende  en  heel 
ny  Tid  i  Europa,  udviklede  sig  hos  de  gotiske  Folkefærd 
umiddelbart  efter  det  vestlige  romerske  Riges  Undergang, 
og  som  mærkværdig  hurtigt  fandt  sin  Vei  op  til  de  afsides 
liggende  nordiske  Lande,  hvor  der  ovenikjøbet  samtidig, 
istedetfor  den  undergaaede  vestromerske,  fremtraadte  en 
mærkelig  østromersk  eller  byzantinsk  Indflydelse.  Vore 
Guldbracteater,  der  maaskee  netop  væsentlig  ere  blevne 
til  under  Paavirkning  af  denne  nye  østromerske  Indflydelse, 
hvorved  man  bl.  A.  vilde  kunne  forklare  deres  særlige 
Forekomst  i  Norden  fremfor  i  de  øvrige,  af  Byzants  mere 
uberørte  gotiske  Lande,  synes  i  Mellemjernalderens  første 
Tid,  i  det  femte,  sjette  Aarhundrede,  hvor  de  vare  nærmest 
ved    deres   Forbilleder,    at    have    havt    de    fleste    billedlige 


egen  Typ;  jfr.  t.  E.  »Atlas  f.  n.  O.«  Nr.  204,  205,  206 
og  Montelius  Tavle  1,  fig.  12  og  T.  2,  fig.  21. 
')  Jfr.  mine  »Nordiske  Oldsager«  fig.  428,  429;  Aarbøger 
for  1868,  Tavle  III,  Stephens  I,  182,  II,  561  (574,  587). 
Montelius  1.  c.  Tavle  5  —  7.  Ogsaa  blandt  disse  Spænder 
lader  en  særegen  gotlandsk  Typ  sig  kjendelig  udsondre;  jfr. 
der  Tavle  7.  fig.   1  og  4. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  387 

Fremstillinger.  De  træffes  indblandede  i  de  mange  og  for- 
bausende  store  Guldskatte  fra  dette  ^erne  Tidsrum,  som 
ikke  sjelden  ere  hentede  op  af  Jorden  (t.  E.  ved  Broholm 
i  Fyen)*)  og  som,  efter  alle  Iagttagelser,  udgjøre  de  uden 
Sammenligning  rigeste  Guldfund  fra  Hedenskabets  Tid,  selv 
Vikingetiden  ikke  undtagen,  i  det  skandinaviske  Norden. 
Man  er  vel  ikke  istand  til  endnu  at  fastsætte  en  bestemt 
indre  Tidsfølge  for  de  forskjellige  større  Fund  af  Guldbrac- 
teater ;  men  Alt  tyder  hen  paa,  at  de  Fund,  som  alene 
eller  væsentligst  indeholde  Bracteater  med  de  meest  bar- 
bariske sammenslyngede  Slange-,  Drage-  og  andre  Dyre- 
figurer maae  være  de  yngste**).  Man  feiler  neppe  meget 
ved  omtrentlig  at  hensætte  disse  i  det  syvende,  ottende 
Aarhundrede  e.  Chr.,  altsaa  ved  Mellemjernalderens  Slutning, 
efter  hvilket  Tidsrum  Guldbracteaterne  enten  slet  ikke  mere 
forekomme  eller  i  det  Høieste  ikkun  enkeltviis  (vistnok  især 
i  Norge  og  Sverige,  hvor  det  Gamle  gjerne  har  kunnet 
holde  sig  længst)  og  da  tilmed  i  kjendelig  forskjellig  Skik- 
kelse, t.  E.  som  Efterligninger  af  senere  byzantinske  og  af 
arabiske    eller  saakaldte    kufiske  Mynter***).      At  imidlertid 


*)  Fundet,  som  indeholdt  over  otte  Pund  Guld,  er  beskrevet  og 
afbildet  i  Nordisk  Tidsskrift  for  Oldkyndighed  II, 
184—192,  Tab.  1. 
**)  Jfr.  Atlas  f.  n.  O.  Tab.  IX— X  Nr.  161— 207.  Montelius 
Tavle  1,  fig.  11,  13,  15,  T.  2,  fig.  14,  T.  3,  fig.  2,  6.  7, 
8 — 12,  14.  De  samlede  Fund  af  disse  Typer,  som  hidtil  ere 
indkomne  til  Museet  i  KJøbenhavn,  nemlig  fra  Nørre  Hvam, 
Ringkjøbing  Amt,  (8  Stykker,  MCCIV— IX),  fra  Steenholt, 
Viborg  Amt  (10  St.  13987  —  95),  fra  Thorning  Hede,  samme 
Amt  (2  St.,  6800,  7746,  9639,  10298)  og  fra  Skovs  borg 
ved  Silkeborg  (6  St.  foruden  2  med  raae,  staaende  Figurer 
CCXCV— IX),  følgelig  endnu  alle  fra  Jylland,  have  heller 
ikke  indeholdt  byzantinske  Guldmynter  eller  de  nærmeste 
Efterligninger  af  saadanne,  hvilket  derimod  er  Tilfældet  med 
Fund  af  de  andre  Typer  (t.  E.  fra  Rynkebygaard ,  Broholm, 
Sandegaard  og  Rønne  o.  s.  v.). 
***)  Jfr.    Atlas  f.   n.   O.   Tab.  III  Nr.  36-45. 


388  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

ældre   og   yngre   Typer  i   Overgangsfundene   raaae    træffes   i 
Forening,  er  en  Selvfølge*). 

En  nylig  stedfunden  Omflytning  af  vor  betydelige  Brac- 
teatsamling  i  Museet  for  Oldsager  gav  mig  en  kjærkommen 
Anledning  til  at  fornye  mine  tidligere  Sammenligninger 
mellem  Fundene  saavel  hos  os  som  i  vore  Nabolande.  Idet 
jeg  derved  mere  og  mere  blev  styrket  i  min  tidligere  An- 
skuelse, at  man  hidtil  altfor  meget  har  sammenblandet 
baade  Typerne  og  deres  Findesteder,  blev  det  mig  tillige 
yderligere  klart,  at  det  neppe  kunde  være  rigtigt,  hvis  man 
ved  Tydningen  af  de  saa  mangfoldige  og  uligeartede  typiske 
Fremstillinger  af  kjendelig  nordisk-barbarisk  Oprindelse  vilde 
som  Udgangspunkt  fastholde  enten  alene  den  egentlige  Gude- 
lære eller  de  heroiske  Sagn.  Snarere  maatte  man  være 
belavet  paa  at  søge  Forklaringerne  baade  i  Himlen  og  paa 
Jorden,  ja,  eet  af  to,  nærmest  niaaskee  paa  Jorden :  i  gamle 
Sagn  og  Sange  om  berømmelige  Høvdinger,  hvis  store  Be- 
drifter dengang  fra  Slægt  til  Slægt  havde  levet  paa  Folkets 
Læber.  Thi  medens  det  neppe  lod  sig  modsige,  at  flere 
Bracteater  strax,  endog  kun  ved  en  løselig  Betragtning, 
bestemt  maatte  lede  Tanken  hen  paa  Høvdinger  og  Kæmper 
eller  Heroer,  t.  E.  den  fra  Gudbrandsdalen**)  (Træsnit 
fife  1),  hvor  en  pantserklædt  Kriger  tilhest  kæmper  med 
Drager,  Bracteaten  fra  Hamborgegnen***)  (fig.  2),  der  frem- 

*)  Saaledes  i  et  nyligt  Fund  ved  Skonager,  NesbergSogn, 
nær  Varde,  hvor  der  tilligemed  Levninger  af  en  stor  for- 
gyldt Sølvfibula  optoges  14  Stykker  Guldbracteater ,  nemlig 
7  af  Slangetypen,  3  med  Mandshoveder  og  Runer,  3  med  et 
Mandshoved,  et  hornet  Dyr  uden  Skjæg  og  en  Fugl,  samt 
1  do.  uden  Fugl.  (Museet  i  Kbhvn.). 
**)  Funden  under  Alteret  i  en  gammel  Trækirke  i  Gudsdals  og 
Froens  Præstegjeld.  (Oldn.  Mus.  Kbhvn..  8671).  »Annaler« 
for  1855  S.  300.  ..Atlas«  Nr.  73. 
***)  I  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  (MCCX).  En  lignende  i  Thomsens 
Samling  og  i  Berlin.  »Annaler«  for  1855  S.  305.  »Atlas« 
Nr.  87. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 


389 


stiller  en  hjelmprydet  Kriger  tilfods,  ligeledes  kæmpende 
med  Drager,  fremdeles  den  norske  Bracteat*)  (fig.  3),  hvor- 
paa  et  Hoved,  iført  en  kronet  Hjelm  med  en  Art  Visir  (?), 
samt  Bracteaten   fra  Ullerup   i  Sundeved**)  (fig.  4)  med  et 


3. 


hjelmdækket  Hoved  og  et  korsprydet  Skjold,  turde  det 
paa  samme  Tid  stille  sig  meget  tvivlsomt,  om  man  ogsaa 
virkelig  paa  nogen  af  Bracteaterne  kunde,  som  man  før  har 
troet,  fremvise  Odin  med  Ravnene  Hugin  og  Munin  og  med 


*)  I  Bergens   Museum ,    funden    i   Hiterdals    Præstegjeld ,    Brats- 
bergs  Amt  med  endeel   sildige,  barbariske  Bracteater.    Atlas 
f.  n.   O.   Nr.  131.      Annaler  for  1855  S.  316—317. 
**)  I  Oldn.   Mus.   Kbhvn.   Nr.   15807. 


390 


OM    FORESTILLINGERNE     PAA    GULDBRACTEATERNE. 


Hesten  Sleipner.  Deels  syntes  det  mig  nemlig,  at  Fugle- 
figurer forekomme  hyppig  paa  flere  forskjelligartede  Typer, 
navnlig  paa  dem  med  hornede  Dyr,  der  ikke  ganske  passe 
med  de  sædvanlige  Forestillinger  om  Odins  Særkjender, 
deels  søgte  jeg  forgjæves  efter  de  otte  Fødder  eller  Been, 
som  jo  ellers  netop  betegne  Odins  rapfodede  Ganger  Sleip- 
ner. Af  mulige  Gudetyper  blev  der  da  egentlig  kun  een 
tilbage,  nemlig  den,  som  fremtræder  paa  de  alt  af  Thomsen 
udhævede  Bracteater  fra  Sjælland*)  (fig.  5)  og  fra  Sverige 
og  Norge  (fig.  6)**)'  ^^'^^  maaskee  Freys  Galt  GuUinbørste 
vil  kunne  gjenkjendes. 


Jeg  tog  mig  da  for  at  samle  alle  mig  tilgjængelige  Af- 
bildninger af  Guldbracteater  og  at  ordne  dem  efter  deres 
forskjellige  Typer.      Efterhaanden   som   disse  Typer  traadte 


*)  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  238.  Annaler  for  1855  S.  341.  Funden 
i  to  Exeniplarer  ved  Vallersløv  i  en  Mose  sammen  med  et 
pragtfuldt,  guldbelagt  Sølvspænde,  nogle  Perler  og  Bracteaterue 
i  Atlas  Nr.  217,  226  og  233.  (Oldn.  Mus.  Kbhvn.  12527  — 
12529). 

'*)  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  81.  Annaler  for  1855  S.  303.  Mon- 
telius  Tavle  1,  fig.  25.  Det  vil  bemærkes,  at  der  paa  begge 
de  her  ommeldte   sees  to   Galte  (?). 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GDLDBRACTEATERNE.  391 

frem  i  større  og  større  Klarhed,  havde  jeg  den  Tilfreds- 
stillelse, lidt  efter  lidt  at  komme  til  Erkjendelse  af,  at  man 
upaatvivlelig  fra  flere  høist  interessante  Iagttagelser  i  andre 
Retningier  rundtom  i  Norden  maatte  kunne  hente  slaaende 
Holdepunkter  for  en  idetmindste  ikke  usandsynlig  Tydning 
af  endeel  af  Bracteaternes  hidtil  næsten  ganske  uforklarede 
Fremstillinger.  Jeg  maa  i  denne  Henseende  strax  udhæve, 
at  det  fornemmelig  var  den  høitfortjente  Professor  Carl 
Saves  nylig  udkomne  Forklaring  af  Forestillingerne  paa 
Ramsundsbjerget  og  Gøkstenen  i  Sverige,  som  tilsidst  ka- 
stede et  uventet  Lys  over  mine  herhen  hørende  Under- 
søgelser, og  som  gav  mig  Mod  til,  støttet  af  det  Bekjendte 
og  Sikkre  i  den  tidlige  Middelalder,  at  vove  mig  ind  paa 
usikkre  og  ubanede  Veie  i  den  fjerne  mørke  Oldtid. 

For  Norges  og  Islands  Vedkommende  er  det  nemlig 
forlængst  oplyst,  at  det  i  den  ældre  Middelalder  og  idet- 
mindste hen  i  det  tolvte,  trettende  Aarhundrede,  ja  vel  endnu 
senere,  maa  have  været  temmelig  almindelig  Skik  at  pryde 
Trækirkernes  Dørstolper  eller  Portaler,  Døre  og  Inventarier 
med  Udskjæringer  ikke  alene  af  eiendommelige,  tildeels  op- 
rindelig hedenske  Ornamenter,  men  ogsaa  af  ældgamle 
verdslige  Forestillinger,  hentede  fra  Oldtidssagn  og  Sange. 
Paa  den  bekjendte  Kirkedør  fra  Valthjofstad  paa  Øster- 
landet i  Island,  nu  i  Museet  for  Oldsager  i  Kjøbenhavn*), 
er  saaledes,  sandsynligen  i  sidste  Halvdeel  af  det  tolvte 
Aarhundrede,  afbildet  en  Kamp  om  en  Løve  mellem  en 
Ridder  til  Hest  og  en  Drage,  hvori  Stephens**)  og  før 
ham  tildeels  Sv.  Grundtvig***)  have  troet  at  gjenfinde 
Sagnet  om  Kong  Didrik  af  Bern,  der  ved  at  dræbe  en 
Drage  frelste  en  Løve,    som    siden   trolig   fulgte   ham,   men 


•)   See  mine    »Nordiske   Oldsager«    (1859)   S.   127  Nr.  505. 
'*)    »Runehallen   i   det  danske  oldnordiske   Museum«    S. 

17,    og    i    »Illustreret  Tidende«    for  1869,    10de   Bind   S. 

325—326. 
*)    »Danmarks   gamle   Folkeviser«    I,   130. 


392  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRaCTEATERNE. 

hvori  G.  Brynjuifson  snarere  antager  at  see  et  gammelt 
Sagn  om  Kong  Vilhjelra  Richardsøn  al"  England,  der  efter 
i  et  Slag  i  Østerled  at  have  mistet  sin  trofaste  Ledsager, 
en  Løve,  som  han  engang  havde  befriet  fra  en  \Drages 
Kløer,  lod  Løven  lægge  i  en  med  gylden  Indskrift  prydet 
Steenkiste*).  En  Kirkeportal  fra  en  gammel  Trækirke  i  det 
sydlige  Norge  (i  Øde,  Kristians  Amt),  ogsaa  indlemmet  i 
Museet  for  Oldsager  i  Kjøbenhavn  (Nr.  19822),  fremviser, 
paa  et  Par  rigtignok  noget  senere,  men  dog  i  en  temmelig 
gammel  Tid  indsatte  Stykker,  Billeder  at  to  af  Folke- 
visernes Helte,  Holger  Danske  og  Burmand.  Men  i  Særdeles- 
hed synes  det,  mærkeligt  nok,  at  have  været  de  berømte, 
reent  hedenske  Qvad  om  Vølsunger,  Gjukunger,  Niflunger 
og  Budlunger,  som  i  Norge,  endog  Aarhundreder  efter 
Christendommens  Indførelse  der,  afgave  Stof  til  Prydelse 
for  christelige  Kirkebygninger. 

Af  alle  slige,  til  vor  Tid  i  Norge  levnede  Fremstillinger 
af  denne  Sagnkreds  er  ingen  interessantere  eller  mere  om- 
fattende, end  Udskjæringen  paa  to  i  Oldsagsamlingen  i 
Christiania  opbevarede  og  her  (Tavle  14)  afbildede  Dør- 
planker fra  en  fordums  Træportal  til  den  nedrevne  Hylle- 
stads  Kirke  i  Nedenes  Amt**).  Æmnet  er  den  især  fra 
Eddaqvad  og  fra  Vølsunga  Saga  bekjendte  Kamp  mellem 
Dragen  Fafne,  som  paa  Gnitehede  rugede  over  en  umaade- 

*)  Bemærkninger  paa  Oldskriftselskabets  Møde  d.  19de  April 
1870.  Jfr.  « Dags -Telegrafen«  for  25de  April  (Nr.  110) 
1870. 
**)  Dorplankerue  ere  tidligere  afbildede  og  beskrevne  i  det  nor&ke 
»Skilling.vmagazin«  for  1865  Nr.  5.  Afbildningen  paa  Tavle 
14  er  af  Hr.  Magnus  Petersen  udført  efter  Photogra- 
phier,  som  ere  velvillig  nedAendte  fra  Norge  deels  af  d'Herrer 
Prof.  S.  Bugge  og  Antiqvar  N.  Nicolaysen,  som  for- 
berede en  Udgave  af  alle  i  Norge  fundne  gamle  Fremstillinger 
med  Æmner  fra  Eddaqvadene,  deels  af  Hr.  Photograph,  Ridder 
P.  Petersen  i  Clirisitiania .  som  desuden  har  havt  den  God- 
hed  særlig  at  corrigere   Prøvetrykkene  efter   Originalerne. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  393 

lig  Guldskat,  og  Helten  Sigurd,    senere  kaldet  Fafnesbane, 
en    Søn    af    Kong   Sigmund   Vølsungsøn.      Sagnet    beretter, 
at    Sigurds    Fosterfader    Regin    Smed     først    havde    fortalt 
Sigurd,    hvorledes   den   nævnte  Guldskat   skrev   sig   fra    en 
Bod,    Guderne  Odin,    Loke   og   Høne    maatte    udrede   fordi 
de  af  Vanvare  havde  dræbt  Regins  og  Fafnes  Broder  Oter, 
der  i  en  Odders  Skikkelse  jagede  Fisk  i  Andvarefos,    samt 
hvorledes  Fafne  paa  den  skjændigste  og  uretfærdigste  Maade 
havde    alene    bemægtiget   sig   den  skjæbnesvangre  Skat,    og 
at   Regin    derefter    havde    opmuntret    Sigurd    til    at    dræbe 
Dragen,  for  at  Regin  da  igjen  kunde  dræbe  Sigurd  og  selv 
beholde  Skatten.    Nederst  paa  den  høire  Dørplanke  (Tavle  14 
fig.  1)  seer  man  nu  Regin  smede  et  Sværd  til  Sigurd.    Oven- 
over  prøver    Sigurd    Sværdet,    der   brister,    hvorefter,    som 
Sagnet    fortæller,    Regin    af    Stykkerne    af    Kong    Sigmund 
Vølsungsøns   berømte    Sværd    Gram,    der   var   en    Gave   fra 
Odin    selv,   maatte    smede  et  nyt  til  Sigmunds  Søn  Sigurd. 
Øverst   paa   Dørplanken    ligger  Sigurd   i  Baghold   paa   Knæ 
med    dette    Sværd    og    dræber   Dragen.      Nederst    paa   den 
venstre  Dørplanke  (fig.  2)   sidder  Sigurd   under   et  Træ   og 
steger  Dragens  Hjerte,    som  Regin    havde  forbeholdt  sig  at 
ville   spise;    men   idet  Sigurd    stikker   sin  Finger  i  Munden 
for  at  smage,  om  Hjertet  er  stegt,  bliver  han  klog  paa  de 
i  Træet  ovenover  ham  qviddrende  Fugles  Røst,  som  advare 
ham  imod  Forræderiet  og  opfordre  ham  til  at  dræbe  Regin. 
Sigurds  udmærkede  Hest  Gråne  (der   sagdes   at  være  valgt 
til   ham    af  Odin    og    at    nedstamme    fra   Odins    egen   Hest 
Sleipner)  staaer  høiere  oppe  ved  Træet  belæsset  paa  Sadlen 
med  Fafnes  Skat,   medens  Sigurd,   med  Foden  paa  Grånes 
Ryg,  jager  sit  Sværd  gjennem  Regin.     Endelig   sees  øverst 
paa  Dørplanken  en  Mand  omviklet  af  Slanger  med  en  Harpe 
under  Fødderne.    Det  er  utvivlsomt  Kong  Gunnar  Gjukesøn, 
Broder  til  Sigurd  Fafnesbanes  Hustru  Gudrun   og   gift   med 
Sigurds    første    Elskede    Brynhild;    thi    efterat    Sigurd    var 
dræbt    paa   Brynhilds   Tilskyndelse    og   hans   Enke    Gudrun 


394  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE. 

senere  havde  ægtet  Kong  Atle,  blev  Gunnar  lumskelig 
lokket  til  Kong  Atle  og  da  han  ikke  vilde  aabenbare  lor 
denne,  hvor  Fafnes  og  Sigurds  store  Guldskat  var  skjult, 
blev  han  med  bundne  Hænder  lagt  i  en  Ormegaard.  Hans 
Søster  Gudrun  sendte  ham  en  Rarpe,  som  han  saa  kunstig 
slog  med  Fødderne,  at  Ormene  sov  ind,  men  Atles  Moder 
omskabte  sig  til  en  stor  og  grum  Øgle,  borede  sig  ind  til 
hans  Hjerte  og  voldte  hans  Død. 

Til  denne  mærkværdige  Udskjæring,  der  vistnok  mindst 
gaaer  tilbage  til  det  trettende  Aarhundredes  Begyndelse, 
gjemmer  Oldsagsaralingen  i  Christiania  endnu  fra  Veigusdals 
Kirke  i  samme  Nedenes  Amt  et  mindre,  raaere  og  tillige 
sikkert  noget,  om  end  ikke  meget  yngre  Sidestykke,  fore- 
stillende øverst  Regins  Drab,  derefter  Sigurds  og  Regins 
Sværdprøve,  fremdeles  Smedningen  af  et  nyt  Sværd,  samt 
nederst,  under  et  Træ  med  en  Fugl  i  Toppen,  Stegningen  af 
Fafnes  Hjerte.  Ogsaa  til  Forestillingen  om  Gunnar  i  Orme- 
gaarden  haves  tilsvarende  Udskjæringer  i  Norge  baade  paa 
en  Dørplanke  i  Opdals  Kirke  i  Numedal  og  paa  Gaarden 
Hove,  paa  den  her  (Tavle  18  fig.  1)  afbildede  Bagside  af 
en  gammel  Brudestol,  som  forhen  stod  i  fliterdals  Kirke  i 
Thelemarken,  hvor  der  endnu  findes  den  tilhørende  Brud- 
gomsstol*),  paa  hvis  her  ligeledes  (Tavle  19  fig.  1)  af- 
bildede Bagside  man  seer  en  Qvinde  mellem  to  Ryttere,  af 
hvilke  den  ene,  der  er  vendt  imod  Qvinden,  løfter  en  Ring 
i  Veiret.  I  denne  sidste  Fremstilling  have  norske  Lærde 
troet  at  see  Sigurd  Fafnesbane,  Brynhild  og  den  uheld- 
svangre Andvarering,  som  Guderne,  da  de  skulde  bøde  for 
Oter,  aftvang  den  i  Fossen  levende  Dverg  Andvare,  der  i 
sin  Harme    forudsagde,   at   den   skulde   blive   til  Ulykke  for 


*)  ^^gge  disse  høist  ioteressante  Stole  ere  fuldstændig  afbildede 
i  Aarsberetning  for  1854  fra  Foreningen  til  norske 
Fortidsmindesmærkers  Bevaring.  (Christiania  1855) 
PI.    IV  — V. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  395 

dens  senere  Eiere.  Men  jeg  maa  snarere  antage,  at  begge 
Stolene  indeholde  sammenhørende  Hentydninger  til  Gunnars 
Endeligt,  og  at  saaledes  Qvinden  forestiller  Gudrun,  som,  da 
Kong  Atles  Afsendinge  skulde  drage  bort  med  den  svige- 
fulde Indbydelse  til  hendes  Brødre  Gunnar  og  Høgne,  med- 
gav Sendebudene  en  Ring,  hvori  hun  med  Runer  ristede 
en   Advarsel  til  sine  Brødre*). 

Allerede  under  Naturforskermødet  i  Christiania  i  Som- 
meren 1868,  da  jeg  havde  Leilighed  til  at  blive  nærmere 
bekjendt  med  de  vigtigste  af  disse  norske  Mindesmærker, 
kunde  det  ikke  Andet  end  overraske  mig  at  see,  hvor 
typiske  Fremstillingerne  vare,  og  hvor  megen  Lighed  de  i 
Enkelthederne  frembøde  med  nogle  af  Figurerne  paa  Guld- 
bracteaterne.  Men  saalænge  slige  større  billedlige  Frem- 
stillinger ikkun  forelaae  fra  Norge  og  endda  alene  fra 
enkelte  Egne  i  den  sydlige  Deel  af  Landet,  turde  jeg  ikke 
tillægge  disse,  maaskee  reent  tilfældige  Ligheder  nogen 
dybere  Betydning.  Det  kunde  jo  tænkes,  at  Norge,  der 
ligesom  Island  længst  bevarede  de  gamle  Eddaqvad  og  Old- 
tidssagnene  i  det  Hele,  havde  udviklet  en  Træskjærerskole, 
som,  i  al  Fald  i  visse  Egne,  i  en  ganske  stregen  Grad 
havde  hentet  sine  Æmner  fra  de  i  Folket  levende  gamle 
Minder.  I  denne  Henseende  maatte  det  ogsaa  erindres,  al 
netop  det  sydlige  Norge  kunde  tænkes  fortrinsviis  at  have 
bevaret  Sagn  om  Sigurd  Fafnesbane  og  hans  Æt;  thi  det 
var,  som  bekjendt,  paa  Gaarden  Spangerhede  i  Nærheden 
af  Forbjerget  Lindesnæs  at  Sigurd  Fafnesbanes  og  Bryn- 
hilds  Datter  Aslaug,  der  senere  blev  gift  med  Kong  hegner 
Lodbrog,  sagdes  at  være  bleven  opfostret.  Springet  fra 
det  tolvte,  trettende  Aarhundrede  endog  kun  til  Guldbrac- 
teaternes    sidste   Tid    i   det   syvende,    ottende    Aarhundrede 


*)  Nicolaysen:  »Norske  Fornlevninger«,  S.  259,  263,  252,  217. 
»Aarsberetning  fra  Foreningen  til  norske  Fortidsra.  Bevaring« 
for  1867  S.  63,  og  for  1868  S.  104. 


396  OM     FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

var  desuden  saa  stort,  at  det  vel  var  skikket  til  at  vække 
allehaande  Tvivl,  selv  om  det  raaatte  indrømmes,  at  hedenske 
Forestillinger  afprægede  uden  paa  og  inden  i  christelige 
Kirker  saa  langt  ned  som  i  det  trettende  Aarhundrede,  og 
niaaskee  endnu  senere,  tydelig  nok  pegede  hen  paa  en 
forudgaaet  høi  Ælde  og  dyb  Rodfæstelse  i  Folket. 

Men  just  i  samme  Aar  (1868)  fuldendte  Professor 
Save  sin  ovenmeldte  Undersøgelse  og  Beskrivelse  af  tvende 
hidtil  uforklarede  Sigurdsristninger  i  Sverige,  paa  Ramsunds- 
bjerget  og  Gokstenen  i  Sodermanland,  paa  Mælarens  syd- 
lige Bred.  Inden  denne  Beskrivelse  endnu  var  færdig  trykt*), 
fremlagde  Professor  Save  for  den  internationale  archæolo- 
giske  Congres  i  Kjøbenhavn  (i  August— September  1869) 
en  x\fbildning  i  fuld  Størrelse  af  den  anseeligste  og  mærke- 
ligste af  disse  Ristninger,  nemlig  den  paa  Ramsundsbjerget, 
som  her  (Tavle  15)  er  gjengivet  i  en  meget  formindsket 
Maalestok.  Denne  paa  sin  Viis  storartede,  med  »Smag  og 
Sikkerhed  i  Tegning«  af  »en  af  Datidens  ypperste  Steen- 
mestre« udførte  Forestilling  er  indhugget  i  en  haard  Granit- 
helle eller  Bjergflade  i  Sjovikshagen  under  Mora  By  i 
Jåders  Sogn,  Øster-Rekarne  Herred,  ligeoverfor  Herregaarden 
Sundbyholm.  Den  omsluttes  forneden  af  en  stor  med  Runer 
bedækket  Orm  eller  Slange  og  foroven  af  to  med  den  sam- 
menslyngede mindre  Orme  uden  Runer.  Hele  Forestillingen 
maaler  ialt  sexten  Fod  eller  otte  Alen  i  Længde  og  fra 
omtrent  fire  til  sex  Fod,  altsaa  fra  to  til  tre  Alen,  i  Brede. 
Allernederst  ligger  Sigurd  paa  Knæ  og  jager  sit  Sværd 
gjennem    den    store    Orm.      Midt    imellem    Ormene    staaer 


')  I  »Kongl.  Vitterhets,  Historie  och  Antiqvitets  Aka- 
deniiens  Handlingar«  XXVI.  Ny  FOljd.  VI.  Stockholm 
1869  S.  321 — 364:  »Sigurds-Ristningarne  å  Ramsunds-Berget 
och  Goks-Stenen.  Tvånne  Fornsvenska  Minnesmårken  om 
Sigurd  Fafnesbane.  Beskrifna  af  Carl  Save«.  (PI.  1  —  2). 
Oversat  paa  Tydsk  af  Frøken  L.  Mestorf.  Hamburg  1870, 
under  Titel:    »Zur  Nibelungensaga.     Siegfriedbilder«. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE.  397 

Hesten  Gråne,  belæsset  med  Skatten,  bunden  til  et  Træ,  paa 
hvis  Grene  sees  to  Høge  eller  andre  Fugle.  Tilvenstre  sidder 
Sigurd  stegende  Fafnes  Hjerte  paa  en  Teen  over  Ilden  og 
smagende  paa  sin  Finger.  Omkring  Ilden  ligger  Tang,  Am- 
bolt, Blæsebælg,  Hammer,  og,  længst  borte.  Smeden  Regins 
Krop  og  afhuggede  Hoved.  Høiere  oppe  er  indhugget  et 
Dyr,  i  Form  af  en  Ræv,  sandsynligviis  den  Odder,  hvis 
Drab  fremkaldte  som  Bod  Fafnes  rige,  men  for  ham  og 
Andre  saa  uheldbringende  Skat.  Mærkeligt  nok  indeholder 
Runeskriften  ikke  den  mindste  Hentydning  til  Billederne 
paa  Stenen  eller  i  det  Hele  til  Sigurd  Fafnesbane.  Den 
beretter  kun,  at  »Sigrid  gjorde  denne  Bro*),  (hun  var) 
Alriks  Moder  (og)  Orms  Datter,  for  Holmgers,  sin  Hus- 
bondes Sjæl,  (han  var)  Sigrids  Fader«.  Men,  som  alt 
Save  bemærker,  har  upaatvivlelig  enten  Sigrid  eller  Holm- 
ger, eller  maaskee  Begge,  troet,  hvad  Mange  af  høie  Ætter 
dengang  gjorde  sig  til  af  i  Norden,  at  de  nedstammede  fra 
den,  som  Vølsunga  Saga  siger,  fremfor  alle  Kæmper  i  de 
nordiske  Lande,  vidtberømte  Helt  Sigurd  Fafnesbane,  hvis 
største  Bedrift  Sigrid  saaledes  har  villet  fremhæve  paa  en 
stærkt  iøinefaldende  Maade  til  sin  egen  Æts  Forherligelse. 
Noget  Lignende  turde  ogsaa  gjelde  om  den  ikkun  halvt 
saa  lange,  men  omtrent  ligesaa  brede  Indhugning  paa  Gø k- 
stenen,  der  ligger  henved  halvtredie  svenske  Miil  eller 
næsten  fire  danske  Miil  fra  Ramsundsbjerget  og  ikke  langt 
Vest  for  Strengnæs,  i  Hårads  Sogn,  Åkers  Herred.  Rune- 
skriften, som  her  udfylder  den  store  Orm,  der  omslutter  de 
indhuggede  Billeder,  melder  nemlig  Intet  om  Sigurd  Fafnes- 
bane, men  kun,  at  »Isaio  reiste  ene  denne  Steen  efter 
Thuar,  Slodes  Fader,  og  Brand  sin  Fader  ....  (Runerne 
ristede)  Jurar  i  Ka'um«,  Atter  her  møder  os  dog  tyde- 
ligt   nok    Ormens    Drab  af    Sigurd,    den    belæssede    Gråne 


*)  Runehellen   ligger  ogsaa  i   Nærheden    af  en  gammel   Bro  over 
et   Sund,   hvoraf  i   ældre  Tider  Navnet    »Bro-sund«    opstod. 

Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  26 


398  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GrLDBRACTEATERNE. 

ved  Træet,  een  eller  maaskee  to  Fugle  ved  samme,  frem- 
deles Regins  hovedløse  Krop,  den  formentlige  Odderfigur, 
Sraederedskaber  og  endelig  en  mandlig  Skikkelse  med  en 
Hammer  i  den  ene  Haand  og  i  den  anden  en  Teen,  Hig 
den,  hvormed  paa  Ramsundsbjerget,  som  jeg  troer,  Fafnes 
Hjerte  steges  over  Ilden.  Save  har  rigtignok  antaget,  at 
saavel  den  her  fremstillede  mandlige  Figur,  som  den  til- 
svarende paa  Ramsundsbjerget,  mul  i  gen  kunde  forestille 
Regin,  der  smeder  Sværdet  til  Sigurd,  for  hvilken  Betragt- 
ning Hammeren  unægtelig  kunde  tale.  Men  den  Omstændig- 
hed, at  Manden  paa  Ramsundsbjerget  smager  paa  sin  Finger, 
aldeles  som  Sigurd  paa  de  norske  Udskjæringer,  er  for  mig 
et  afgjørende  Vidnesbyrd  om,  at  Runeristeren  paa  Ram- 
sundsbjerget har  tænkt  paa  Sigurd,  hvilket  ogsaa  natur- 
ligst stemmer  med  den  øvrige  Fremstilling.  Hammeren  paa 
Gøkstenen  gjenfindes  desuden  paa  Ramsundsbjerget,  men 
liggende  paa  Jorden.  At  den  paa  Gøkstenen  sees  i  Man- 
dens Haand,  kunde,  forsaavidt  man  ikke  her  vil  antage 
Manden  for  Regin ,  hvilket  i  og  for  sig  er  af  underordnet 
Betydning,  enten  være  en  Ubehjelpsomhed  af  Runeristeren 
eller  grunde  sig  paa  nu  ukjendte  Sagn.  Til  Forskjel  fra 
Ramsundsbjerget  fremviser  Gøkstenen  lige  i  Midten  af  Ind- 
hugningen  ovenover  Gråne  et  christeligt  Kors.  De  raaere 
Figurer  paa  Gøkstenen  kunne  i  det  Hele  maaskee  tyde  hen 
paa,  at  de  hidrøre  fra  en  noget  sildigere  Tid,  end  Fore- 
stillingerne paa  Ramsundsbjerget.  Save  henfører,  vistnok 
med  Rette,  begge  Forestillingerne  omtrentlig  til  Tidsrummet 
mellem  Aar  1000  og  1050,  altsaa  til  første  flalvdeel  af  det 
elvte  Aarhundrede  eller  snarere  endog  til  en  lidt  tidligere 
Tid.  I  hvert  Tilfælde  turde  de  være  halvandet  til  to  hun- 
drede Aar  ældre,  end  de  ældste  af  de  ovenfor  ommeldte 
norske  Fremstillinger  af  Sigurdssagnene.  Ikke  destomindre 
er  den  indbyrdes  Lighed  mellem  de  norske  og  de  svenske 
Fremstillinger  i  flere  Henseender  overordentlig  slaaende. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GFLDBRACTEATERNE.  B99 

Efter  disse  i  Hovedsagen  sikkre  Iagttagelser,  der  mærke- 
lig stemme  med  en  Sagas  Beretning  om,  at  Kong  Sigurd 
Jorsalafar  og  hans  Nordmænd,  som  i  Begyndelsen  af  det 
tolvte  Aarhundrede  i  Myklegaard  paa  Hippodromen  (»Pa- 
dreim«)  saae  malmstøbte  Billedstøtter  af  græske  Guder  og 
Helte,  strax  antog  dem  for  »Aser,  Vølsunger  og  Gjuk- 
unger«*),  er  det  bragt  til  fuldstændig  Vished,  at  Sagnene 
om  Sigurd  Fafnesbane  og  hans  Æt  maae  saavel  i  Sverige 
som  i  Norge  have  været  almindelig  kjendte  og  udbredte 
idetmindste  i  de  første  christelige  Aarhundreder,  saa  de 
billedlige  Fremstillinger  af  disse  Sagn  endog  for  en  Deel 
havde  kunnet  antage  visse,  typiske  Former,  selv  til  for- 
skjellige  Tider  og  i  vidtadskilte  Egne.  En  yderligere  Be- 
kræftelse er  derved  vundet  paa,  at  hedenske  Sagn,  som  i 
en  slig  Udstrækning  have  kunnet  afpræge  sig  paa  Rune- 
mindesmærker og  christelige  Kirker,  maae  have  brugt  en 
forudgaaet  meget  lang  Tid  til  i  bestemte  Former  at  sætte 
sig  saa  fast  i  Folkets  Bevidsthed.  Da  man  derfor  ved  de 
ovennævnte  Runemindesmærker  i  Sverige  kan  gaae  tilbage 
til  omtrent  Aar  1000,  og  da  man  ved  de  norske  Trækirke- 
døre og  Kirkestole  kommer  frem  i  Middelalderen  til  det 
trettende,  fjortende  Aarhundrede,  er  det  neppe  nogen  dristig 
Slutning,  at  naar  de  hedenske  Sagn  kunne  fra  Aar  1000 
gaae  saaledes  omtrent  tre  hundrede  Aar  videre  fremad  ind  i 
den  christelige  Tid,  maae  de  ogsaa  antages  at  kunne  have 
naaet  idetmindste  ligesaa  langt  tilbage  i  den  hedenske 
Periode,  hvorved  man  netop  vil  komme  ned  til,  i  hvert 
Fald  Slutningen  af  Guldbracteaternes  egentlige  Tidsrum 
(omtrent  ved  Aar  700). 

Under  alle  Omstændigheder  kunde  der  fra  den  Side  nu 
ikke  længere  være  nogen  Betænkelighed  for  mig  ved  at 
forfølge  de  Ligheder  mellem  Forestillingerne  paa  de  yngre 
større  Mindesmærker  og  de  betydelig  ældre  Guldbracteater, 


')   Sigurd  Jorsalafars   Saga  cap.   13. 

26* 


400  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATFRNE. 

som  allerede  paa  et  tidligere  Stadium  havde  vakt  min  Op- 
mærksomhed. I  samme  Grad  som  det  i  senere  Tid  er 
blevet  oplyst  deels,  at  den  nordiske  Folkestamme  ikke  kan 
være  indvandret  fra  Nord  mod  Syd,  men  snarere  maa  have 
bevæget  sig  lige  omvendt,  fra  Syd  eller  Sydost  mod  Nord, 
og  deels,  at  de  ældste  Sproglevninger  i  Norden  med  ud- 
prægede nordiske  Eiendommeligheder  fremtræde  i  Rune- 
skrifter i  Danmark  saa  tidlig  som  i  Jernalderens  første  Tid, 
ikke  længe  efter  Christi  Fødsel,  er  det  ogsaa  (fornemmelig 
af  Sv.  Grundtvig)  med  Føie  udhævet,  at  de  i  Eddaerne 
bevarede  ældgamle  Gude-  og  Heltesagn,  som  aabenbart  ere 
det  nordiske  Folks  Fælleseie,  ikke  alene  maae  være  ligesaa 
gamle  i  Danmark,  som  i  Norge,  paa  Island  og  i  Sverige, 
men  vistnok  endog  ældre,  idet  de  først  synes  at  være 
komne  til  Danmark  og  det  nuværende  Sydsverige,  hvorfra 
de  lidt  efter  lidt  have  bredt  sig  op  mod  Norden,  i  hvis 
raeest  afsides  Egne  de  selvfølgelig  have  holdt  sig  længst  og 
omsider  ere  blevne  nedskrevne.  Isærdeleshed  maa  dette 
gjelde  Sagnene  om  Vølsunger,  Gjukunger,  Niflunger  og 
Budlunger,  som  have  været  udbredte  hos  alle  gotiske  Folk, 
og  som  muligen  ere  oprindelig  endnu  ældre  i  Tydskland, 
end  i  Danmark.  Det  var  saaledes  heller  intet  Under,  om 
man  i  Sagnenes  formeentlige  »Guldalder«,  den  mellemste 
Jernalder  (omtrent  fra  450  til  700  e.  C),  som  i  Norden 
tidligst  var  rodfæstet  i  Danmark,  tillige  kunde  træfife  de 
ældste  billedlige  Fremstillinger  af  de  i  Eddaerne  først  seent 
nedskrevne  mythiske  og  heroiske  Sagn.  Thi  det  var  jo 
just  paa  den  Tid  de  gotiske  Folk,  efter  det  vestlige  Romer- 
riges Undergang,  allevegne  begyndte  at  frigjøre  sig  fra 
den  romerske  Kulturs  tidligere  altfor  overveiende  Herre- 
dømme og  i  deres  kunstneriske  Arbeider  mere  selvstændigt 
at  lade  deres  egne  nationale  Forestillinger  afløse  de  frem- 
mede Forbilleder.  Stærkest  maatte  dette  da  ogsaa  frem- 
træde i  det  høiere  Norden,  hvor  den  romerske  Indflydelse 
torholdsviis  havde   været   svagest.     Hertil   kommer   endelig. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE .  401 

at  Guldet  i  det  gamle  Skjaldesprog  (t.  E.  i  Bjarkemaalet) 
jævnlig  benævnes  »Odderboden« ,  »Fafnes  Leie« ,  »Or- 
mensDuun«,  »Grånes  Byrde« ,  Niflungernes  Trætte- 
æmne«.  Hvor  naturligt  vilde  det  da  ikke  være,  at  man 
kunde  vente  at  finde  Forestillinger  netop  fra  denne  Sagn- 
kreds paa  Smykker  af  Guld,  der  tilmed  træffes  i  For- 
bindelse med  nogle  af  de  største  Guldskatte,  som  ere  os 
levnede  fra  Hedenskabets  Tid,  og  som  nok  dengang  have 
kunnet,  idetmindste  stundom,  henlede  Tanken  paa  Fafnes 
Skat? 

Naar  imidlertid  Talen  er  om  Sammenligninger  mellem 
Forestillinger  paa  store  Mindesmærker  (Kirkeportaler,  Rune- 
stene o.  d.)  og  paa  ganske  smaae  Gjenstande,  som  Guld- 
bracteaterne,  der  i  Tværmaal  yderst  sjelden  overstige  et 
Par  Tommer,  er  det  en  Selvfølge,  at  man  paa  disse  sidste 
ikkun  kan  have  billedlige  Fremstillinger  af  en  forholdsviis 
meget  indskrænket  Art.  Kunsten  at  udpræge  slige  Brac- 
teater  var  desuden  dengang  umiskjendelig  i  sin  første  Barn- 
dem  i  Norden,  saa  vi  i  de  fleste  Tilfælde  maae  lade  os 
nøie  med  svage,  ofte  tvivlsomme  og  vildledende  Antyd- 
ninger der,  hvor  de  store  Mindesmærker  have  klare  og 
sammenhængende  Rækker  af  Forestillinger.  Under  slige 
Forhold  er  det  derfor  af  dobbelt  Vigtighed  at  have  enkelte, 
idetmindste  nogenlunde  faste  Udgangspunkter,  hvortil  det 
mere  Usikkre  foreløbig  kan  støtte  sig. 

Som  et  saadant,  endog  slaaende  Udgangspunkt  maa 
jeg  ansee  den  paa  Tavle  16  (fig.  1 — 2)  fremstillede  Brac- 
teattyp,  paa  hvilken  sees  en  hjelmprydet  Kriger  i  bøiet 
Stilling  (knælende  eller  siddende?)  med  Fingeren  i  Munden, 
og  foran  ham  en  Fugl,  der  ligesom  hvidsker  til  ham,  samt 
et  barbarisk  Dyr  med  Manke,  aabenbart  en  Hest.  Thi, 
især  da  det  ovenfor  er  godtgjort,  at  andre  Bracteater  stun- 
dom fremstille  baade  Helte  og  deres  Dragekampe,  vil  vist- 
nok Enhver,  som  med  Opmærksomhed  har  betragtet  de 
norske  og  svenske  Sigurdsfremstillinger,    uvilkaarlig  komme 


402  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

til  at  mindes  Sigurd,  der  ved  Stegningen  af  Fafnes  Hjerte 
stikker  sin  Finger  i  Munden,  endvidere  Fuglene,  der  advare 
ham,  og  endelig  hans  Hest  Gråne.  Den  meget  lignende 
Bracteat  (tig.  3)  paa  samme  Tavle  fremviser  endnu,  for- 
uden Hesten,  en  barbarisk  Dyrefigur,  hvori  allerede  andre 
Forskere  have  villet  see  en  Drage.  Paa  de  to  første  Brac- 
teater  tindes  vel  tillige,  som  paa  en  Mængde  andre,  nogle 
hidtil  neppe  ganske  forklarede  Runer  og  mystiske  Tegn, 
navnlig  det  Kors  med  ombøiede  Ender,  som  man  temmelig 
vilkaarlig  har  kaldet  Thors  Hammerstegn,  skjøndt  det  fore- 
kommer i  stor  Udstrækning  hos  de  forskjelligste  Folk  i 
Oldtiden*).  Men  selv  om  disse,  formentlig  nærmest  mystisk- 
religiøse Indskrifter  og  Tegn  senere  skulle  blive  forklarede, 
synes  Sprogforskerne  ikke  at  have  synderligt  Haab  om,  at 
de  kunne  yde  noget  Bidrag  til  Forklaringen  af  de  billedlige 
Fremstillinger**).  Runerne  paa  Bracteaterne,  ere  oven- 
ikjøbet  stundom  Runealphabetet  eller  Dele  af  samme***), 
saa  man,  i  al  Fald  indtil  Videre,  rettest  maa  betragte 
Bracteaternes  Indskrifter  og  deres  billedlige  Fremstillinger, 
i  Lighed  med  hvad  Sigurdsristningerne  i  Sverige  vise,  som 
ikke  egentlig  vedkommende  hinanden. 

Efter  de  udførligere,  for  Sigurd  Fafnesbane  unægtelig 
særdeles  betegnende  Fremstillinger  paa  de  tre  ovennævnte, 
fra  tre  forskjellige  Findesteder  i  Sjælland  og  i  Skaane  hid- 


*)  Jfr.  L.  Miilier:  Religiøse  Symboler  af  Stierne-,  Kors- 
og  Cirkelform  hos  Oldtideus  Kulturfolk.  (Af  Vid.  Selsk.  Skr. 
5te  Række,  hist-  og  phil.  Afd.  3  Bd.).  Kbhvn.  1864,  især 
§  10,  S.  64  sq. 

"*)  For  et  følgende  Hefte  af  disse  »Aarbøger«  er  senere  ind- 
sendt en  Afhandling  om  Indskrifterne  paa  Guldbracteaterne 
af  den  udmærkede  Runolog,  Professor  S.  Bugge  i  Chri- 
stiania. 

**•)  Jfr.  Bracteaten  fra  Vadstena  i  Sverige  (paa  Tavle  23  fig.  12) 
med  hele  Runealphabetet  og  Bracteaten  fra  Skaane  (paa 
Tavle  17  fig.  6)  med  Alphabetets  Begyndelse,  f^[\\>,  hvad  oftere 
synes  gjentaget  paa  Bracteaten  fra  Skodborg  (Tavle  16  fig.  8). 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 


403 


rørende  Guldbracteater*),  tør  man  vistnok  ogsaa  til  de 
sandsynlige,  maaskee  noget  yngre  og  derfor  mere  barbariske 
Sigurdstyper  henregne  Bracteaterne  (Tavle  16  fig.  4—8) 
med  den  hjelmdækkede,  bøiede  Mand,  der  fører  sin  Finger 
eller  Haand  op  til  Munden.  Ved  en  lignende  Figur  (Tavle 
16  fig.  9)  er  til  yderligere  charakteristisk  Betegnelse  ved- 
føiet  en  spyende  Drage.  Ogsaa  under  den  barbariske  Figur 
paa  Bracteaten  Tavle  16  fig.  8  er  der  muligen  antydet  en 
Slange,  ja  maaskee  endog  en  Hest**). 
Som  en  noget  særegen  Typ  maa 
fremhæves  den  hosføiede  Bracteat***) 
fra  Skrydstrup  i  Haderslev  Amt.  Kri- 
geren er  prydet  med  en  Hjelm,  Hig 
den  paa  Bracteaterne  Tavle  16  fig. 
1 — 2;  en  Fugl  sidder  paa  hans  Hage, 
og  bagved  ham  sees  et  større  Dyr, 
vistnok  en  Drage  eller  Hest  (?).  Men 
han  er  forestilt  staaende;  han  har 
ikke  Fingeren  eller  Haanden  i  sin 
Mund,  hvorimod  hans  høire  Haand 
er  stukken  ind  i  Dyrets  aabne  Gab.  Foran  ham  staaer  des- 
uden en  Hjort  og  under  denne  ligger  een   eller  to  sammen- 


*)  Tavle  16  fig.  1  (i  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  8944)  er  fuudeo 
ved  Lellinge  i  Sjælland ,  Fig.  2  (i  Thomsens  Samling)  og 
Fig.  3  (i  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  8673)  i  Skaane,  den  sidste 
ved  Rafiunda.  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  84—86.  Annaler  for 
1855  S.  304-  305. 

**)  Bracteaterne  paa  Tavle  16  fig.  4  og  7  ere  f.  ved  Dannenbere* 
i  Hannover  (see  Zeitschrift  des  hist.  Vereins  fiir  Nieder- 
sachsen  Jahrg.  1860.  Taf.  1  fig.  1—2);  fig.  5  er  fra  Vedby 
i  Fy  en,  nu  i  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  19248  (Stephens  Runic 
Mon.  II  pag.  550  —  551);  fig.  6,  i  Oldn.  Mus.  Nr.  12430,  fra 
Bolbro,  Fyen;  fig.  8,  i  Oldn.  Mus.  Nr.  20880,  fra  Skodborg, 
Slesvig  (Stephens  1.  c.  II,  560);  Fig.  9  fra  Haderslev- 
egnen, i   Oldn.   Mus.   Kbhvn.   Nr.   DCLVIII. 

***)  Oldn.  Mus.  Nr.  8676.  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  83.  Annaler  for 
1855  S.  303-304. 


404  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

rullede  Slanger.  Til  en  vis  Grad  kan  denne  Forestilling  minde 
noget  om  Runestenen  i  Balingstads  Sogn  i  Upland  i  Sverige, 
hvor  en  spydbevæbnet,  hjelmprydet  Rytter  med  Falk  og 
Hunde  jager  en  Hjort;  bagved  ham  staaer  en  Bueskytte, 
trædende  paa  en  Orm  eller  Slange*).  Men  Bracteaten 
synes  endnu  mere  at  have  en  dybere  Betydning,  end  den 
nævnte  Jagt.  Skulde  man  turde  antage,  at  der  ved  Hjorte- 
figuren kunde  være  hentydet  til  et  i  den  rigtignok  temmelig 
sildige  Didrik  af  Berns  Saga  (cap.  142)  opbevaret  Sagn 
om  at  Sigurd  Fafnesbane  i  sin  første  Barndom  blev  op- 
fostret i  Skoven  af  en  Hind?  Eller  skulde  man  kunne  med 
nogen  Rimelighed  troe,  at  vi  her  have  en  heel  anden  Sagn- 
helt for  08,  t.  E.  Sigurds  Svigersøn,  den  berømte  Kong 
Regner  Lodbrog,  der  i  Gotland  befriede  Thora,  med  Til- 
navn Borgehjort  fra  en  Lindorm,  der  tillige  rugede  over 
en  stor  Guldskat?  Høgen  vilde  da  kun  være  en  af  Da- 
tidens sædvanlige  Høvdings  Attributer**).  Men  det  maa 
som  en  løs  Formodning  selvfølgelig  staae  hen  til  nærmere 
Undersøgelse. 

Ved  de  tre  første  Bracteater  paa  Tavle  17***)  vender 
Tanken  imidlertid  med  større  Tryghed  tilbage  til  Sigurds- 
sagnet  selv  i  dets  almindelig  kjendte  Skikkelse.  Paa  dem 
sees  nemlig  alene  en  opsadlet  og  belæsset  Hest,  upaa- 
tvivlelig  Gråne  med  Fafnes  Guldskat,  »Grånes  Byrde«.  De 
over  Sadlerne   paa  fig.  2  og  3  i  Rækker  anbragte  Prikker 


*)  Afbildet  iDybeck:  SvenskaRun-Urkunder,  2den  Saml. 
Nr.  76  og  Sammes  Sverikes  Run-Urkunder,  Tavle  33 
Fig.  137. 

**)  I  Rolf  Krakes  Saga  (cap.  40)  hedder  det  om  Rolf  og 
hans  Kæmper,  da  de  kom  i  Hallen  til  Kong  Adils  i  Upsal, 
at  hver  havde  sin  Høg  siddende  paa  Skulderen,  hvilket  den- 
gang ansaaes  for  en  stor  Prydelse. 

'**)  fig.  1  i  Stockholms  Mus.  f.  i  Sverige  (Mon  te  Hu  s  PI.  2  Fig. 
17),  fig.  2  i  Stockholms  Mus.  f.  ved  Eskatorp,  Halland,  og 
fig.  3  i  SjOkronas  Samling  f.  i  Skaane  ved  Våsby  (Ste- 
phens II  549  og  875). 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GTJLDBRACTE ATERNE .  405 

eller  smaae  Kredse  ere  formentlig  Guldringene  og  Kostbar- 
hederne i  det  Hele.  Paa  de  talrige  svenske,  med  Slanger, 
Drager  og  Dragekampe  rigt  prydede  Runestene,  hvor  jo, 
som  vi  have  seet,  beviislig  Sigurdssagnet  to  Gange  udførlig 
er  fremstillet,  og  hvor  man  altsaa  maa  kunne  vente  An- 
tydninger til  eller  mindre  Fremstillinger  af  samme  Æmne 
paa  flere  Steder,  forekommer  ogsaa  mellem  Slange-  eller 
Drageslyngninger  en  enkeltstaaende  Hest,  som  nok  kunde 
være  Gråne*).  Endnu  hyppigere  forekomme  ved  lignende 
Slyngninger  en  Rytter  og  en  Fugl,  hvormed  vel  ligeledes, 
idetmindste  stundom.  Nordens  berømteste  Helt  Sigurd  Fafnes- 
bane  og  hans  Daad  kan  være  antydet**).  Thi  at  ogsaa  de 
følgende  Bracteater  paa  samme  Tavle  17  (fig.  4 — 11),  som 
fremstille  et  hjelmdækket  Hoved  og  en  Hest  deels  med  og 
deels  uden  Fugle,  snarere  angaae  den  i  Sagn  og  Sange  saa 
vidt  og  bredt  forherligede  Sigurd,  end  en  almindelig  Høv- 
ding med  Hest  og  Høg,  turde  blive  bekræftet  ikke  alene  af 
denne  bestemt  udprægede  Typs  store  Udbredelse  over  hele 
Norden,  men  ogsaa  deraf,  at  nogle  af  Bracteaterne  af  Typen 
med  Fugle  (t.  E.  fig.  5)  have  to  Fugle***)  i  Lighed  med 
Sigurdsristningen  paa  Ramsundsbjerget,  og  at  een  Bracteat 
uden  Fugle  (fig.  4)  viser  forneden  en  Tang  og,  som  det 
synes.   Smedeapparater****),    hvorved   sikkert   nok,    ligesom 


*)  T.  E.  Nysåtra  Stenen  i  Upland.  Jfr.  Dybeck:  Sverikes 
Run-Urkunder  Tavle  28,   Fig.  113. 

**)  GSranssons:  Bautil  (Stockholm  1750)  Nr.  36,  173  og 
556.  En  stor  Fugl  og  en  ved  en  Orm  liggende  menneskelig 
Skikkelse  sees  Nr.  308,  jfr.  dog  Dybeck:  Sverikes  Run- 
Urkunder  Tavle  4  Fig.  14. 

"*)  Den  her  ommeldte  Bracteat  fra  en  Mose  ved  Løgstør  er  i 
Oldn.  Mus.  Kbhvn.  (5938).  En  lignende  med  to  Fugle  (i 
Mus.  i  Stockh.)  er  funden  i  Vestergøtland.  Atlas  f.  n.  O. 
Nr.  91.     Annaler  for  1855  S.  306. 

**)  Funden  i  det  Meklenborgske  (i  Thomsens  Samling).  Atlas 
f.  n.   O.  Nr.  115.     Annaler  for  1855  S.  313. 


406  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

paa  begge  de  store  svenske  Runeristninger,  Regin  Smed 
og  hans  Indgriben  i  Sigurds  Skjæbne  er  bleven  betegnet. 

Det  maa  dog  ikke  lades  uberørt,  at  flere  af  de  sidst- 
nævnte Bracteater  (fig.  6—11  og  især  tig.  11)*)  frembyde 
i  Typ  en  mærkelig  Overeensstemmelse  med  en  heel  Række 
andre  Bracteater  (hvorom  Mere  i  det  Følgende),  som  iste- 
detfor  Heste  have  kjendelig  udprægede  hornede  Dyr  (jfr. 
Tavle  23).  Det  er  vel  ingenlunde  umuligt,  at  Hornene,  som 
ofte  ere  anbragte  paa  en  høist  besynderlig  Maade  (see  t.  E. 
Tavle  23  fig.  7  og  især  11,  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  94,  107, 
108  og  235),  tildeels  kunne  være  Hesteprydelser,  og  at 
saaledes  nogle  af  disse  Bracteater  ville  kunne  henføres  til 
Sigurdstyperne.  Men  indtil  bestemtere  Oplysninger  i  saa 
Henseende  foreligge,  vil  denne  Klasse  af  Bracteater  i  Al- 
mindelighed rettest  være  at  betragte  som  nuanceret  fra  de 
formeentlige  Sigurdstyper. 

Da  Bracteaterne  i  det  Hele  fremvise  en  stor  Forskjel- 
lighed  i  billedlig  Udsmykning,  ligger  det  nær  at  undersøge, 
om  ikke  andre  Forestillinger  af  Sigurdssagnene,  end  netop 
dem  om  Sigurd  selv,  skulde  kunne  paavises.  Til  de  alle- 
rede ovenfor  paapegede  Udskjæringer  paa  Hyllestads  Por- 
talen, paa  Dørplanken  i  Opdals  Kirke  i  Numedal,  og  paa 
Bagsiden  af  Brudestolen  fra  Hiterdals  Kirke  (Tavle  18 
fig.  1),  forestillende  Kong  Gunnar  i  Ormegaarden,  kunne 
vi  maaskee  endnu  føie  Indhugningen  paa  en  Runesteen  paa 
Øland**)  og   en   noget   lignende  Udskjæring  paa  et  i  Cityen 


*)  Tavle  17  fig.  6,  i  Thomsens  Samling,  er  funden  i  Skaane 
sammen  med  Tavle  16  fig.  2  (Atlas  f.  n.  O.  Nr.  103);  Fig. 
7,  i  Old.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  8652,  er  vist  fra  Danmark  (Atlas 
Nr.  109j;  fig.  8,  Oldnord.  Mus.  Nr.  8649,  er  opgravet  ved 
Overhornbek  i  Jylland,  (Atlas  Nr.  100);  fig.  9  i  Bergens 
Mus.  er  funden  ved  Sogndal,  Bergens  Stift  (Stephens  II, 
546) ;  fig.  10  Oldn.  Mus.  Nr.  LXXVII  er  fra  Slangerupegnen, 
Sjælland  (Atlas  Nr.  93);  fig.  11,  Oldn.  Mus.  Nr.  12526,  er 
f.  i   Maglemose,  Vallersløv,  Sjælland  (Atlas  Nr,  233). 

**)  I  Stenåsa  Kirke,  Møckleby  Herred  jfr.   GSransson:   Bautil 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  407 

i  London  funden,  vistnok  nordisk  Beenspænde  (Tavle  18, 
fig.  2),  hvorpaa  en  brynjeklædt  (nu  beskadiget  og  hovedløs) 
Ridder  omvunden  af  Slanger*),  ja  mulig  endog  et  meget 
lignende,  desværre  altfor  ødelagt  Brudstykke  af  en  Træfigur 
fra  Thyras  Gravkammer  i  Jellinge**),  som  yderligere  Vid- 
nesbyrd om,  hvor  hyppig  og  hvor  udbredt  Fremstillingen  af 
Gunnarssagnet  var  i  Slutningen  af  den  hedenske  og  Be- 
gyndelsen af  den  christelige  Tid.  Det  er  derfor  heller  neppe 
ganske  uarundet,  naar  den  hjelradækkede,  af  Slanger  om- 
vundne Kriger  paa  Bracteaten  fra  Dannenberg  i  Hannover 
(Tavle  18  fig.  3)  nu  antages  for  Kong  Gunnar  i  Orme- 
gaarden,  saameget  mere  som  Bracteaten  blev  funden  i  For- 
bindelse med  et  Par  af  de  Bracteater  (Tavle  16  fig.  4  og 
7),  der,  som  jeg  har  troet,  kunne  henføres  til  Sigurd  P^afnes- 
bane***).  Det  er  heller  ikke  usandsynligt,  at  baade  den 
bagbundne  og  den  af  Slanger  omviklede  Kriger  paa  Brac- 
teaterne  fra  Sletner  Fundet  i  Norge****)  (Tavle  18  fig.  4—5) 
ere  endnu  mere  barbariserede  Fremstillinger  af  det  samme 
Æmne.  I  Sletner-Fundet  var  tilmed  indblandet  Sigurds- 
typer,  foruden  en  Deel  heel-  og  halvbarbariske  Typer.  I 
det  Hele  synes  Bracteaterne  baade  i  Sletner  og  i  Dannen- 
berg Fundet  nærmest  at  maatte  hensættes  til  Slutningen  af 
Guldbracteaternes  Tidsrum. 


(Stockholm  1750)  S.  292  Nr.  1069.  En  sikkert  mandlig  Figur 
med  opadbøiede  Been  er  her  omviklet  af  en  stor  Mængde 
Slanger  eller  Orme. 
*)  Proceedings  of  the  Society  of  Antiqraries  of  Lon- 
don. Second  Series.  Vol.  III  p.  224—225. 
**)  Træfiguren  i  mine  »Nordiske  Oldsager«  S.  114  Nr.  474, 
jævnført   med   Beenbrikken  fra  London,   her  Tavle  18  fig.   2. 

***)  »Zeitschrift  des  historischeo  Vereins  fiir  Niedersachsen«.  Jahr- 
gang  1860  (Hannover  1861)  S.  391  — 396,  Taf.  1.  Dr.  Grote- 
fend  henstiller  her,  om  ikke  den  slangeomvundne  Kriger 
kunde    betegne   Thor  kæmpende   med    Midgaardsormen. 

**'*)  O.  Rygh  i  det  Norske  Videns. -Selskabs  Forhandlinger  for 
1864. 


408  OM    FORESTILLINGERNE    PAÅ    GULDBRACTEATERNE. 

Naar  man  fremdeles  med  Bagsiden  af  den  før  omtalte 
Brudestol  fra  Hiterdals  Kirke  i  Norge  (Tavle  19  fig.  1), 
hvor  man  seer  Sigurd,  Brynhild  og  Andvareringen  eller 
maaskee  snarere  Gudrun,  der  medgiver  Kong  x4.tles  Sende- 
bud til  Gunnar  og  Høgne  en  Ring  med  advarende  Runer, 
sammenstiller  de  hosstaaende  Bracteater  (Tavle  19  fig.  2—3), 
paa  hvilke  en  ridende  og  en,  som  det  synfes  staaende, 
mulig  endog  qvindelig  Figur,  løfter  en  Ring  i  Veiret*), 
kommer  man  let  til  den  Formodning,  at  en  fælles,  dengang 
almindelig  kjendt  Forestilling,  hvad  enten  det  nu  er  om 
Andvareringen  eller  om  Gudruns  Ring,  her  ligger  til  Grund. 
Af  de  tvende  følgende  Dobbeltbracteater  paa  samme  Tavle 
19  (fig.  4 — 5)  fremstiller  den  ene  paa  Forsiden  et  (qvinde- 
ligt?)  Hoved  med  en  ganske  særegen  Hue  og  med  et 
Svanehoved  ved  Halsen,  samt  paa  Bagsiden  nogle  Sende- 
bud (?),  nemlig  en  landsebevæbnet  Rytter,  ledet  af  en  Mand 
med  en  Bue**);  den  anden  Dobbeltbracteat  har  paa  For- 
siden en  qvindelig  Figur  med  udslaget  Haar,  næsten  nøgen, 
kun  iført  et  kort  Skjørt,  som  med  den  høire  Haand  holder 
fast  i  en  utydelig  Gjenstand,  medens  hun  med  den  venstre 
Haand  i  Gabet  paa  et  Dyr  (en  Hest?)  ligesom  tæmmer 
dette;  paa  Bagsiden  sees  nogle  sammenslyngede  barbariske 
Dyr***).  Ved  disse  ganske  særegne  Bracteater,  hvis  Fore- 
stillinger ikke  kunne  ansees  for  tilfældige  eller  betydnings- 
løse, kan  man  heller  neppe  undlade  at  gjenkalde  sig  de 
bekjendte  Sagn  (Vølsunga  Saga  cap.  40)  om  Sigurd  Fafnes- 
banes    og    Gudruns    skjønne    Datter    Svanhild,    som    Kong 

*)  Dobbeltbracteaten  fig.  2  i  Bergens  Mus.  er  f.  i  en  Gravhøi 
i  Haugs  Præstegjæld,  Sønder  Bergenhus  Amt ;  fig.  3  i  Stock- 
holms Mus.  er  f.  ved  Trollhåttan.  Atl.  f.  n.  O.  Nr.  15  og 
111.  Annaler  for  1855  S.  285  og  311—312. 
**)  fig.  4  i  Stockholms  Mus.  er,  efter  Montelius,  f.  i  Upland 
og  ikke,  som  angivet  i  Annaler  for  1855  S.  288  Nr.  17, 
ved  Trollhåttan. 
***)  fig.  5  ogsaa  i  Stockholms  Mus.  f.  ved  Trollhåttan.  Annaler 
for  1855  S.  305  Nr.  89 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  409 

Jørmunrek  vilde  ægte  og  lod  hente  til  sig,  men  som  han 
ifølge  en  uretfærdig  Mistanke  om  Utroskab  lod  binde  til 
Borgporten  og  træde  ihjel  af  Heste;  i  Begyndelsen,  hedder  det, 
da  hun  med  sine  deilige  Øine  saae  paa  Hestene,  vilde  disse 
ikke  træde  paa  hende,  »men  en  Bælg  blev  trukket  over 
hendes  Hoved  og  saaledes  lod  hun  sit  Liv«. 

Det  er  dog  en  Selvfølge,  at  slige  Udtydninger,  som 
ikke  længere  bestemt  kunne  støtte  sig  til  directe  over- 
leverede, om  end  senere  Forbilleder,  liig  Udskjæringerne  i 
Træ  og  Indhugningerne  paa  Stene  i  Norge  og  Sverige,  og 
som  heller  ikke  i  og  for  sig  ere  tilstrækkelig  klare  og  af- 
gjørende,  maae  afvente  Bekræftelse  ved  fremtidige  Fund  og 
Iagttagelser,  før  de  kunne  gjøres  fuldt  gjeldende  i  Viden- 
skaben. Jeg  skal  derfor  heller  ikke  fortsætte  dem  synderlig 
mere,  end  skeet  er.  Kun  maa  det,  forinden  vi  forlade 
Sigurdssagnene,  endnu  være  mig  tilladt  at  henstille  til  kom- 
mende Forskninger,  om  det  ikke  skulde  være  rimeligt,  at 
man  paa  Bracteaterne  maatte  kunne  vente  at  finde  Frem- 
stillinger ikke  alene  af  Sigurd  Fafnesbane  selv  og  hans 
nærmeste  Efterkommere,  men  ogsaa  af  hans  Forfædre,  de 
første  navnkundige  Vølsunger,  i  Særdeleshed,  da  der  virke- 
lig gives  Bracteater,  som  foreløbig  nok  kunne  synes  at 
hentyde  herpaa. 

Paa  Tavle  20  fig.  2  er  saaledes  afbildet  en  i  sin  Tid  til 
Kjøbenhavns  Oldsag  Museum  (Nr.  8675)  fra  Myntcabinettet 
afleveret  Bracteat,  hvorpaa  sees  en  Kriger,  der  med  den 
venstre  Haand  holder  en  ligesom  flygtende  nøgen  Skikkelse, 
medens  han  med  den  høire  fører  et  Sværd,  der,  som 
Thomsen*)  siger,  »er  af  en  saa  besynderlig  Form,  at  man 
endog  kan  tvivle  om,  hvad  man  egentlig  har  villet  antyde 
dermed«.  Ved  Siden  af  Sværdet  er  en  dunkel  Figur,  lig- 
nende en  Fordybning  med  didførende  Trappetrin  (?). 


*)  Annaler  for  1855  Side  303. 


410  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE. 

Ifølge  Vølsunga  Saga  (cap.  4—8)  havde  Kong  Siggeir, 
som  var  gift  med  Kong  Vølsungs  Datter  Signe,  ladet  sin 
Svigerfader  og  alle  hans  Sønner  dræbe,  med  Undtagelse 
af  Sigmund  (Sigurd  Fafnesbanes  Fader),  som  blev  reddet 
ved  sin  Søster  Signes  Hjelp.  Skjult  i  en  Hule  og  grublende 
paa  Hævn  over  Siggeir,  hvis  Sønner  han  ogsaa  lidt  efter 
lidt  dræbte,  opdrog  Sigmund  i  Hulen  sin  egen  Søn  Sinfjøtle, 
som  han  havde  avlet  med  sin  Søster  Signe,  der  havde 
skiftet  Ham  med  en  Troldqvinde  og  besøgt  ham  i  Hulen.  Da 
Sinfjøtle  var  bleven  stor  og  stærk,  droge  Fader  og  Søn  ofte 
ud  sammen,  for  at  erhverve  sig  Gods,  men  havde  engang  det 
Uheld  begge  at  fare  i  Ulvehamme,  hvoraf  de  længe  ikke 
kunde  slippe  ud.  I  denne  Uskjæbne  øvede  de  som  Ulve 
megen  Udaad  i  Siggeirs  Rige,  og  da  de  endelig  kom  løs 
fra  Hammene,  pønsede  de  for  Alvor  paa  Hævn  over  Kong 
Siggeir.  De  begave  sig  til  Kongehallen,  men  gjenkjendtes 
og  bleve  nu,  for  ret  at  pines  til  Døde,  indsatte  i  en  Høi 
af  Tørv  og  Steen  i  et  tvedeelt  Rum,  adskilte  fra  hinanden 
ved  en  stor  Steen.  Men  da  Høien  skulde  tilkastes,  fik 
Signe  Leilighed  til  hemmelig  at  lægge  et  Halmknippe,  som 
det  heed  sig,  indeholdende  Flæsk,  ned  til  Sigmund.  I 
Halmknippet  stak  et  Sværd,  med  hvilket  Sigmund  gjennem- 
skjar  Stenen  og  befriede  sig  selv  og  Sinfjøtle,  hvorefter  de 
gik  tilbage  til  Hallen  og  indebrændte  Kongen  med  alle  hans 
Mænd;  Signe,  tilfreds  med  Hævnen  for  sin  Slægt,  kyssede 
sin  Broder  Sigmund  og  sin  Søn  Sinfjøtle,  og  gik  selv  ind 
i  Ilden. 

Med  Hensyn  hertil  fortjener  det  altid  nogen  Opmærk- 
somhed, at  det  omtalte  besynderlige  « Sværd«  har  en  over- 
raskende Lighed  med  et  Halmknippe,  endog  kjendelig  med 
en  Knop  (af  et  Sværd?)  forneden,  hvorfor  man  let  kunde 
fristes  til  at  troe,  at  Bracteaten  netop  fremstiller  Sigmunds 
og  Sinfjøtles  berømte  Flugt  fra  Høien,  hvorom  Sangen  for- 
dum lød  i  Norden  (og  hvorom  et  enkelt  Vers  er  bevaret  i 
Vølsunga  Saga  cap.  8).    Utroligt  var  det  da  heller  ikke,  at 


OM    FORESTILLINGERNE    FAA    GULDBRACTEATERNE.  411 

de  paa  Tavle  20  fig.   1   afbildede  Bracteater*)  ogsaa   skulle 
forestille  Sigmund  og  Sinfjøtle. 

Vilde  man  endelig  gaae  tilbage  til  nogle  af  de  første 
Sagn  i  Vølsunga  Saga,  hvorledes  Odin  selv,  for  at  kalde 
Vølsungeætten  til  Live,  sendte  en  Valkyrie  med  et  Æble  til 
sin  Sønnesøn  Kong  Rerer,  hvis  Dronning,  efterat  have  spiist 
af  Æblet,  fødte  KongVølsung,  hvorledes  derefter  Odin  selv 
stak  det  udmærkede  Sværd  Gram  ind  i  et  Træ  i  Vøl- 
sungs  Hal,  hvilket  Sværd  (der  senere  skulde  blive  Fafnes 
Bane)  Sigmund  Vølsungsøn  alene  kunde  igjen  uddrage  af 
Træet,  samt  tilsidst  hvorledes  Odin  selv  valgte  Hesten 
Gråne  til  sin  Yndling  Sigurd,  kunde  man  nok  i  de  mærk- 
værdige, i  sin  Art  saagodtsom  enestaaende  Bracteater  paa 
Tavle  20  fig.  3—5*)  see  Odin  med  Mimers  Hoved  (fig. 
4 — 5),  med  Gråne  eller  dens  Stammefader  Sleipner,  med 
Valkyrien  og  Æblet  (fig.  3)  og  med  Sværdet,  der  bliver 
stukket  i  Træet  i  Hallen  (fig.  5).  Man  kunde  maaskee 
mene,  at  den  paafaldende  store  Hjelm,  der  paa  disse  Brac- 
teater ender  i  et  Fugle  eller  Slangehoved,  gjerne  kunde 
forestille  den  bekjendte  Skrækkehjelm,  Øgeshjelmen  kaldet, 
som  Sigurd  tog  blandt  Fafnes  Skatte,  saameget  mere,  som 
en  lignende,  om  end  gjerne  noget  mindre  Hjelm  af  samme 
Form  oftere  forekommer  paa  andre  Bracteater.  Forestil- 
lingerne skulde  da  gjelde  ikke  Odin,  men  Sigurd  saaledes, 
at  det  afhuggede  Hoved  blev  Regins,  at  Hesten  var 
Gråne  og  Figurerne  med  Spyd  og  Sværd  Hentydninger 
til  Begivenheder  i  Sigurds  og  Vølsungernes  Liv.  Men  da 
den  samme  Hjelm  er  fremstillet  paa  de  forskjelligste  Typer, 


'  *)  I  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  MDCLXXVIII,  fundne  ved  Faxø  i 
Sjælland.  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  76,  Stephens  II,  S.  527. 
**)  Af  disse  er  fig.  3,  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  8655,  f.  ved 
Esrom,  Sjælland  (Atlas  f.  n.  O.  Nr.  77);  fig.  4  og  5  ere 
fundne  sammen  med  Tavle  17  fig.  10  i  Nærheden  af  Slange- 
rup, ogsaa  i  Sjælland,  nu  i  Oldn.  Mus.  Nr.  LXXVIII  og 
LXXX  (Atlas  Nr.  78  og  79). 


412  OM    FORESTILLINGERNE    FAA    GCLDBRACTEATERNE. 

selv  paa  dem,  der  ikke  kunne  henføres  til  Sigurd,  t.  E. 
paa  den  formodede  Freystyp  (foran  Side  390),  forekommer 
det  mig,  at  det  Hele  paa  en  naturligere  Maade  samler  sig 
om  Odin  og  hans  Forkjærlighed  for  Vølsungeætten,  der  var 
saa  nær  beslægtet  med  ham*). 

Vi  ere  i  hvert  Tilfælde  her  naaede  til  det  Punkt,  hvor 
Forklaringerne  hentede  fra  Himlen  og  fra  Jorden  ligesom 
møde  hinanden.  Det  har  iøvrigt  ikke  været  mig  muligt, 
bestemt  at  udpege  nogen  Bracteattyp,  som  ellers  kunde 
betegne  Alfader  eller  Odin**).  Derimod  kan  det  neppe 
nægtes,  at  Thomsens  ovenfor  anførte  Formodning  om,  at 
Typerne  med  Svinet  eller  Galten  kunde  have  Hentydning 
til  Guden  Frey  og  hans  guldbørstede  Galt,  ingenlunde  er 
usandsynlig.  Jeg  tør  heller  ikke  fragaae,  at  endnu  en 
anden  Typ  synes  mig,  endog  tydeligere,  at  minde  om  een 
af  de  øverste  hedenske  Guder,  som  over  hele  Norden  var 
Gjenstand  for  en  ganske  særlig  Dyrkelse. 

Det  er  nemlig  allerede  tidligere  bemærket,  at  der  paa 
en  ikke  ringe  Mængde  Bracteater  ved  hjelmprydede  Mands- 
hoveder  sees  hornede  Dyr,  som  frembyde  en  stundom 
slaaende  Lighed  med  Heste,  ja  som  meget  hyppig,  forsaa- 
vidt  man  ikke  deri  alene  vil   see  Ornamenter,   have  Gjorde 


*)  Jfr.  imidlertid  den  fyenske  Bracteat  (Atlas  Nr.  227j ,  hvor 
Mandshovedet  og  det  under  samme  liggende  Dyr  ganske 
ligner  den  formeentlige  Odinstyp ,  medens  den  foran  Hovedet 
anbragte  Fugl  vel  lige  godt  kunde  fremstille  een  af  Odins 
Ravne  og  een  af  Sigurds   Fugle. 

**)  J^g  bor  dog  ikke  undlade  her  at  henlede  Opmærksomheden 
paa  Atlas  Nr.  98.  Et  Hoved  med  en  Piil  eller  et  Spyd  i 
Munden  og  med  en  Fugl  som  Hjelm  er  omgivet  af  to  phan- 
tastiske  Dyr.  Skulde  det  være  Odin  som  Krigsgud,  ud- 
sendende Hærror  eller  Budstikke,  med  een  af  Ravnene  og 
med  de  to  Ulve  Gere  og  Freke?  Et  Par  andre  eiendommelige 
Bracteater  fremvise  ogsaa  Mandshoveder  med  Pile  eller  Spyd 
i  Munden.  Atlas  Nr.  26,  Nr.  149  (og  rtiaaskee  tillige  Nr. 
239,  her  Tavle  22  fig.  4?). 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE.  413 

eller  Bugremrae  og  selv  Noget,  der  kunde  ligne  Sadler  (t. 
E.  Tavle  23  fig.  8,  11).  Men  det  er  neppe  forhen  til- 
strækkelig iagttaget  eller  udhævet,  at  disse  hornede  Dyr 
aabenbart  dele  sig  i  to  større  Klasser:  eftersom  de  have 
Bukkeskjæg  eller  ikke.  Ved  i  saa  Henseende  at  fore- 
tage en  Udsondring  og  Sammenstilling  kan  det  ikke  und- 
gaae  Opmærksomhed,  at  Typen  med  Bukkeskjæg,  som 
i  Reglen  hverken  har  Runeindskrifter  eller  Fugle  at  opvise, 
uden  Sammenligning  indbefatter  den  største  Række 
af  de  anseeligste  Guldbracteater,  der  endnu  kjen- 
des  fra  Oldtiden*),  hvorved  Tanken  strax  henlede«  paa 
noget  Høiere,  ja  paa  een  af  de  dengang  meest  ansete  Guder. 
Jeg  vil  ikke  tale  videre  om,  at  den  allerstørste,  hidtil 
fundne  Bracteat,  hvoraf  Brudstykker  til  forskjellige  Tider 
og,  mærkeligt  nok,  paa  forskjellige  Steder  ere  komne  for 
Dagen  paa  Bornholm**),  just  er  af  denne  Typ,  hvor  det 
hornede  Dyr  har  et  bestemt  udpræget  Bukkeskjæg;  om 
Bracteatens  Kant  er  desuden  en  Krands  af  Menneske- 
hoveder. Men  jeg  maa  fornemmelig  henvise  til  den  høist 
ualmindelige  jydske  Bracteat***)  (Tavle  21  fig.  1),  som  paa 
Midten  ved  det  med  en  Hjelm  prydede  Mandshoved  har  et 
større  hornet  Dyr  og  i  Kanten ,  udenom  en  Kreds  af  Men- 
neskehoveder, tillige  omtrent  tredive  mindre,  hornede  Dyr, 
alle  med   et    trekantet  Bukkeskjæg,    og   alle    prydede   med 


*)  See  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  128,  129,  136,  137,  142,  144,  146; 
Montelius  PL  I,  fig.  23,  24,  PL  2,  fig.  11,  12.  Mindre  af 
lignende  Typ  sees  Atlas  Nr.  105,  127,  140,  143,  145,  236, 
234,  240,  24L      Montelius  PL  2,  fig.   1,   7,  9,  19,  23. 

**)  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  146,  hvor  dog  Afbildningen  efter  det 
seneste  (1869)  til  Oldn .  Mus.  Kbhvn.  (Nr.  MMLIII)  tilkomne 
Fund  er  i  nogle  Enkeltheder  mindre  nøiagtig  i  det  supplerede 
Midtparti.  Til  Fundet  høre  fire  byzantinske  Guldmynter, 
nemlig  een  fra  Theodosius  II  (408—450)  og  tre  fra  Leo  I 
(457—474). 

**)  I  Oldn.  Mus.  Kbhvn.  Nr.  MCCCXXXIII,  f.  ved  Lyngby,  nær 
Ebeltoft  i  Jylland. 

*  Aarb.  f.  nord.  Oldk.  og  Hist.     1870.  27 


414  OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE. 

Bugremme.  En  stor  Bracteat  fra  Skaane  er  paa  Midten 
af  en  lignende  Typ;  men  istedetfor  Menneskehovederne  og 
Bukkene  omkring  ved  Kanten  har  den  almindelige  Orna- 
menter, hvorimod  der  ved  Øskenei;  atter  sees  en  halv 
Snees  Menneskehoveder  samlede  i  en  kileformig  Klynge*). 
Et  enkelt  Hoved,  ja  selv  Rækker  af  Menneskehoveder 
med  Hjelme  og  Skjæg  forekomme  vel  som  Ornament  paa 
nogle  faa  andre  Bracteater  og  paa  flere  Gjenstande  fra 
Oldtiden**).  Men  ligesom  jeg  tidligere  har  udtalt  den  For- 
modning, at  et  sligt  charakteristisk  Ornament  stundom 
med  .Hensigt  kunde  være  valgt  som  betegnende  Vedkom- 
mendes krigerske  Færd***),  saaledes  forekommer  det  mig 
endnu  mere  rimeligt,  at  Menneskehovederne,  naar  de,  som 
paa  den  ovennævnte  store  jydske  Bracteat,  staae  ved  Siden 
af  en  Række  Bukke ,  gjerne  turde  have  en  særegen  Betyd- 
ning. Kunde  man  ikke,  og  dog  vel  med  nogen  Grund,  syge 
en  vis  Sammenhæng  mellem  Ornamentet  i  Randen  og  Hoved- 
forestillingen paa  Bracteatens  Midte  og  antage,  at  man  her 
har  villet  afbilde  Guden  Thor  med  een  af  hans  charakteri- 
stiske  Bukke,  og  udenom  antyde  de  Offringer  baade  af 
Mennesker  og  af  Bukke,  som  i  Oldtiden  sædvanlig  bleve 
ydede  til  hans  Ære?  Mellem  flere  større  Bracteater  af  til- 
svarende Typ,  paa  hvilke  Mandshovedet  i  Midten  er  prydet 
med  en  pragtfuld,  diademlignende  Hjelm,  haves  desuden  et 
Par  fra  Skaane,  (see  Tavle  20,  fig.  2)****),  som  nær  Yder- 


*)  Funden  ved  Raflunda  i  Skaane  sammen  med  Tavle  16  fig.  3. 
Jfr.   Atlas  f.  n.   O.   Nr.   144,   Annaler  1855  S.   304. 

**)  T.  E.  under  Øskenen  paa  en  Bracteat,  f.  i  Sverige.  Atlas 
f.  n.  O.  Tab.  XII  Nr.  237;  hos  Montelius  Tab.  3,  fig.  20, 
paa  den  her,  Tavle  16  fig.  5,  afbildede  Bracteat;  paa  Rem- 
beslaget i  Engelhardt:  »Thorsbjerg  Fundet«,  PI.  11 
fig.  47  og  47  a,  samt  paa  Kappen  i  »Mammen fundet«, 
i    »Aarbøger«    for  1869  PI.  4. 

'•)   »Om  Mammenfundet«    p.   a.   S.   Sid.  208-209. 

**)  Jfr.  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  137.  Begge  ere  fundne  ved  Wå; 
nu  i  Stockholms   Mus. 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE.  415 

kanten  vise  to  sammenslyngede,  under  Øskenen  stærkt 
gabende  Slanger  med  skrækkelige  Dragetænder,  hvorved 
ikke  usandsynlig  Midgaardsormen  kunde  være  antydet,  lige- 
som ogsaa  paa  andre  Bracteater  af  denne  Art  Fenrisulven 
synes  at  være  fremstillet*).  Ganske  interessant  er  det,  at 
der  tilligemed  den  ovennævnte  store  jydske  Bracteat  med 
det  formeentlige  Thorsbillede  og  med  de  mange  Bukke  og 
xMenneskehoveder  opgravedes  den  hosføiede  Dobbeltbrac- 
teat**),    hvis   Forside,   sammenstillet   med   de   ovenstaaende 

8  a.  8  b. 


Bracteater,  ogsaa  nok  kunde  med  Rimelighed  forklares  som 
et  Thorsbilled,  omgivet  af  Midgaardsormen,  den  sidste  for- 
dobblet  som  Ornament;  paa  Bagsiden  er  en  Sammenslyng- 
ning eller  et  mystisk  Tegn  omkredset  af  en  enkelt  Slange, 
der  netop  som  Midgaardsormen  bider  sig  selv  i  Halen. 

Ulige  vanskeligere,  ja  vel  endnu  umulig,  er  en  For- 
klaring af  den  anden  større  Klasse  af  Bracteater  med 
hornede    Dyr,    men    uden  Bukkeskjæg***).      Det   vilde 

*)  See  Montelius  Tavle  1  fig.  24,  funden  i  Vestergøtiand,  nu 
i  Stockholms  Mus.;  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  143,  i  Christiania 
Mus.,   fra  en   Gravhøi  i    Vand  sø   Præstegjæld. 

''**)   Oldn.    Mus.    Kbhvn.    Nr.   MCDLXXXII. 

***)  Atlas  f.  n.  O.  Nr.  82,  92,  94,  95,  97,  125,  132,  133,  134, 
139,  147,  221.  222,  224,  226,  228,  232,  234,  234  b,  235,  237, 
Montelius  PI.  I  fig.  6,  9,  10,  14,  18,  22,  PI.  2  fig.  3,  5, 
6,  10,  20,  Pi.  3  fig.  15,  16,  19.  21,  23.  Jfr.  desuden  Ste- 
phens  II,    Afdeling  om    Bracteater. 

27* 


416 


OM    FORESTILLINGERNE    PAA    GDLDBRACTEATERNE. 


maaskee  for  Mange  ligge  nærmest  at.  forudsætte,  at  man  i 
Oldtiden  ikke  havde  tage-t  det  saa  nøie  med  en  Smule 
Skjæg,  og  at  begge  Klasser  derfor  rettest  maae  betragtes 
under  Eet,  i  Særdeleshed  da  flere  Typer  af  disse,  enkeltviis 
ogsaa  meget  store  og  smukt  udstyrede  Bracteater  (jfr.  Tavle 
22  fig.  5—6,  Atlas  Nr.  92,  223  og  228),  fremvise  Fore- 
stillinger, der  kunde  passe  paa  Thor,  som  t.  E.  Tavle  22 
fig.  1*)  to  hornede  Dyr  (Bukke?),  fig.  2**).  Jernhandsken 
og  Midgaardsormen  (?),  fig.  3***)  Lynstraalen.  Men  der  er 
igjen  andre  Attributer,  som  neppe,  idetmindste  efter  hvad 
vi  hidtil  vide,  passe  paa  Thor,  saaledes  allerede  paa  fig.  1 
Fuglen  under  de  to  Dyr,  fremdeles  paa  fig.  3  ligeledes 
Fuglen  og  endelig  paa  fig.  4***')  Spydet  i  Rytterens  Mund  (?). 
Overhovedet  sees  hyppig  paa  denne  Klasse  af  Bracteater, 
til  bestemt  Forskjel  fra  Gruppen  med  Bukkene,   hvad   ikke 


10. 


11. 


kan   være   reent  tilfældigt,   baade  Fugle  og  Runeindskrifter, 
som  paa   de   hosstaaende  Typerf),   der   yderligere   ere   an- 


*)  I  Museet  i  Lund,  f.   ved   Helsingborg.      Atlas  Nr.  222. 
**)  Oldn.   Mus.  Kbhvn.   Nr.   MMCCXIX,  f.   paa  Lolland.     Atlas 

Nr.  82. 
'**)   Oldn.    Mus.    Kbhvn.    Nr.   LXXVII,    f.    sammen   med   Tavle   17 

fig.   10    og  Tavle    20  fig.  4  og  5    ved    Slangerup    i    Sjælland. 

Atlas  Nr.  94. 
'**)  Oldn.   Mus.  Kbhvn.  Nr.   12370  fra  Sjælland.    Atlas   Nr.  239. 
t)   Nr.  9,   i   Oldn.   Mus.   Kbhvn.    Nr.   15615,   er  f.   ved   Hesselager 

i  Fyen  (Atlas  Nr.  252) ;  Nr.   10,  i  Oldn.   Mus.   Nr.   12431,  f. 


0J|    FORESTILLINGERNE    PAA    GULDBRACTEATERNE.  417 

skueliggjorte  paa  Tavle  22,  fig.  5—7  og  paa  Tavle  23.  Det 
vil  desuden  bemærkes,  at  ingen  af  de  hidtil  kjendte  Brac- 
teater  med  hornede  og  skjæggede  Dyr  eller  formeentlige 
Bukke,  der  jo,  hvis  de  betegne  Thor,  ogsaa  skulle  være 
Trækdyr,  fremvise  saadanne  Hænder  paa  Dyrets  Hals, 
som  tydelig  sees  ikke  ^lene  paa  Sigurdstypen  med  Hest  og 
Fugl  (Tavle  17  fig.  5,  8),  men  ogsaa  paa  den  ommeldte  Brac- 
teat  (Tavle  22  fig.  3)  med  hornet,  skjæggeløst  Dyr  og  Fugl, 
endvidere  paa  den  ovenstaaende  tilsvarende  Bracteat  fra 
Hesselager  (fig.  9)  samt  paa  andre  lignende  med  Fugle  (Tavle 
23  fig.  7,  8  og  11),  og  som  bestemt  antyde,  at  det  hornede 
Dyr  her  har  været  tænkt  som  benyttet  til  Ridning.  Heller 
ikke  Bracteaterne  med  de  hornede,  skjæggelese  Dyr  uden 
Fugle  have  saadanne  Hænder,  hvilket  end  mere  godtgjør, 
at  der  tiltrods  tor  de  indre  Ligheder  mellem  Bracteaterne 
med  hornede,  skjæggelese  Dyr  i  det  Hele  taget,  dog  med 
Grund  bør  sondres  mellem  Typerne  med  og  uden  Fugle*).' 


ved  Bolbro,  ogsaa  i  Fyen  (Atlas  Nr.  232);  Nr.  11,  i  Oldn. 
Mus.  Nr.  8646,  f.  i  Danmark  (?)  (Atlas  Nr.  121). 
')  Af  Typerne  med  hornede  Dyr  uden  Skjæg  og  uden 
Fugle  er  paa  Tavle  22  fig.  5  (Atlas  Nr,  132),  i  Stockhohns 
Mus.,  f.  i  Sverige;  fig.  6  (Atlas  Nr.  237)  ligeledes;  fig.  7 
(Atlas  Nr.  133),  i  Christiania  Mus.,  f.  i  Skaane;  fremdeles 
paa  Tavle  23  fig.  1  (Atlas  Nr.  118),  i  Lunds  Mus.,  f.  i 
Skaane;  fig.  2  (Atlas  Nr.  117)  f.  i  Slesvig;  fig.  3  (A.  Nr. 
234),  i  Lunds  Mus.;  fig.  4.  (A.  Nr.  116),  i  Oldn.  Mus.  Kbhvn. 
<8648)  f.  i  Fyen;  fig.  5  (A.  120),  i  Oldn.  Mus.  (8645)  ogsaa 
fra  Fyen;  fig.  6  (A.  Nr.  119),  i  Stockholms  Mus.  Af  Ty- 
perne med  Fugle  er  Tavle  23  fig.  7  (A.  Nr.  226),  i  Oldo. 
Mus.  (12525)  fra  Vallersløv,  Sjælland;  fig.  8  (A.  Nr.  101),  i 
Oldn.  Mus.  (8650),  f.  i  Fyen;  fig.  9  (Stephens  11  p.  561) 
i  Oldn.  Mus.  (20963)  f.  ved  Ølst  i  Jylland;  fig.  10  (A.  Nr. 
102),  i  Stockholms  Mus.  f.  paa  Tjørkø;  fig.  11  (A.  Nr.  221) 
i  Oldn.  Mus.  (10037)  f.  ved  Rynkebygaard  i  Fyen  med  byzan- 
tinske Guldmynter  (de  yngste  fra  Leo  I,  mellem  457 — 474); 
fig.  12  (A.  Nr.  99),  i  Stockholms  Mus.,  f.  ved  Vadstena. 


418  OM    FORESTILLINGERNE    PAA     GULDBRACTEATERNE. 

Jeg  maa  derfor  ogsaa  indtil  Videre  forudsætte,  at  den 
herommeldte  større  og  særegne  Klasse  af  tildeels  meget 
anseelige  Bracteater  med  hornede,  skjæggeløse  Dyr  igjen 
indbefatter  mindst  to  kjendelig  nuancerede  Underafdelinger, 
i  Særdeleshed,  da  de  herhenhørende  Bracteater  ere  saaledes 
sammenblandede  i  Fundene,  at  Forskjellen  i  Typ  ikke  kan 
hidrøre  fra  Forskjel  i  Tid.  Men  hvorvidt  der  herved  er 
raeent  at  fremstille  flere  Guder*)  eller  Heroer,  maa  afgjøres 
ved  fremtidige  Fund  af  oplysende  Runeindskrifter  eller  ved 
tilsvarende,  mere  sikkre  Iagttagelser,  end  vi  for  Tiden  eie. 
Et  forberedende  Skridt  i  denne ,  som  i  saa  mange  andre 
Retninger  vilde  det  dog  være,  hvis  der  om  samtlige  Guld- 
bracteater  kunde  til  Oversigt  og  Veiledning  udarbeides  et 
nyt  kritisk  Værk,  ordnet,  saavidt  muligt,  efter  Alder,  Typer 
og  Findesteder,  hvortil  Videnskaben  visselig  nu,  mere  end 
nogensinde  før,  maa  siges  at  trænge. 

Thi  skulde  disse  første  Tydningsforsøg,  om  hvis  Svag- 
hed og  Ufuldstændighed  Ingen  kan  være  mere  overtydet, 
end  jeg  selv,  i  Tiden  vise  sig  at  være,  idetmindste  nogen- 
lunde, paa  rette  Vei,  vil  et  nyt  og  mærkeligt  Syn  aabne 
sig  ind  i  Nordboernes,  ja  vistnok  tillige  ind  i  flere,  be- 
slægtede germaniske  Folks  fjerne  Oldtid.  De  klartskuende 
Forskere,  som  af  sildigere  nedskrevne,  ja  tildeels  endnu 
levende  Sagn  og  Sange**)  og  ad  Slutningens  Vei  have 
hentydet  til  vore  nordiske  Eddaqvads  og  mythiske  Sagns 
høie  Ælde,  ogsaa  i  det  sydlige  Skandinavien,  i  de  gamrael- 


*)  Med  Hensyn  hertil  kan  det  altid  erindres,  at  Heiradals  Hest 
kaldtes   Guldtop. 

**)  Sigurdssagnene ,  som  den  Dag  i  Dag  ere  i  frisk  Minde  paa 
Færøerne  (jfr.  Lyngbye:  Færøiske  Qvæder.  Kbhvn.  1822, 
Hararaershairab:  SjiirSar  Kvæ9i  1851)  og  tildeels  i  Norge 
(see  Landstad:  Norske  Folkeviser  Sid.  111—133),  gjenlyde 
saaledes,  om  end  svagere,  i  vore  danske  Folkeviser  om  Sivard 
Soarensvend,  om  Sivard  og  Brynild  m.  fl.  Grundtvig:  Dan- 
marks gamle  Folkeviser  I.      Sid.   7—32. 


t 


OM    FORE  STIL  UNGERNE    PAA    GCLDBRACTEATERNE.  419 

danske  Lande,  ville  da  faae  en  mægtig  Støtte  i  directe 
overleverede  Mindesmærker,  som  ovenikjøbet  røbe  (t.  E. 
ved  Sigurd  Fafnesbanes,  i  de  oldtydske  Sagn  om  Vøl- 
sungerne  ukjendte  Hest  Gråne),  at  Sagnene  alt  i  hine 
længstforgangne  Tider  havde  en  egen  nordisk  Farve.  Dette 
vilde  atter  paafaldende  stemme  med  det  Resultat  om  Spro- 
gets daværende  nordiske  Egenheder,  som  Runologerne  nylig 
have  vundet  ved  Læsningen  at  de  med  Guldbracteaterne  og 
deres  dunkle  Runer  samtidige,  forhen  uforstaaelige  Rune- 
indskrifter. Man  vil  da  ikke  længere  kunne  betvivle,  at 
ligesom  det  nuværende  Danmark  og  de  andre  sydskandina- 
viske Egne  i  den  ældre  Jernalder  og  i  Mellemjernalderen 
vare  et  Hjemsted  for  de  gamle  Gude-  og  Heltesagn,  der 
længere  mod  Syd  alt  vare  stærkt  blegnede  for  den  mægtigt 
fremtrængende  nye  christelige  Kultur,  saaledes  blev  det 
igjen  de  nordskandinaviske  Lande,  som  i  den  sidste  he- 
denske og  første  christelige  Tid  skulde  bevare  og  omsider 
optegne  de  gamle  hedenske  Sagn,  hvem  den  ustandselig, 
fra  Syden  og  Vesten  frembrydende  Kulturstrøm  ikke  længere 
undte  et  ret  blivende  Sted  i  Danmark. 

Jeg  har  derfor  heller  ikke  tøvet  med  at  fremsætte  mine 
Forsøg  til  Kyndigeres  Overveielse,  selv  med  Fare  for,  at 
Meget  vil  blive  omstødt  og  forandret.  Jeg  vil  trøste  mig 
med,  muligen  at  have  ydet  en  ringe  Skjærv  til,  at  en  nær 
Fremtid  ved  Tydningen  at  de  med  Slanger  og  Drager 
prydede  Guldbracteater  kan  løfte  den  i  archæologisk  Hen- 
seende vistnok  gyldne,  gjennem  mange  Aarhundreder  hen- 
gjemte  Skat,  hvorover  man  kan  sige,  at  Slanger  og  Drager 
altfor  længe  have  ruget. 


VIRRING-RUNESTENEN. 

AF  P.  G.  THORSEN. 

(hertil    plade    24). 


De  Efterretninger,  som  Runestenenes  Indskrifter  yde  os, 
udmærke  sig  ved  umiddelljar  Sikkerhed  og  Oprindelighed. 
Deres  Natur,  ifølge  hvilken  de  maa  være  temmelig  korte, 
giver  dem  til  Gjengjæld  hin  særegne  Egenskab,  der  er  saa 
meget  betydningsfuldere,  som  disse  Indskrifter  ikke  blot  ere 
ældre,  men  Aarhundreder  ældre  end  vore  ældste  skrevne 
Kilder.  I  Almindelighed  tænker  man  ikke  noksom  derpaa, 
naar  det  kun  gjælder  om  Indskrifter,  der  enten  ej  synes  at 
indeholde  noget  særdeles  eller  kun  ere  bevarede  i  Brud- 
stykker; men  det  bliver  ret  i  Ojne  faldende,  naar  Indholdet 
uvilkaarlig  tildrager  sig  Opmærksomhed.  Et  fortrinligt  Ex- 
erapel  afgiver  i  den  Henseende  den  mindre  Jællinge-Sten. 
Dens  Ord  ere  faa  og  simple.  At  de  ud  af  selve  Tiden 
(omtrent  930)  give  os  Kong  Gorms  Navn  og  Dronning  Thyres 
og  hendes  Tilnavn,  er  imidlertid  saa  vigtige  historiske  Efter- 
retninger, at  de  ere  grundlæggende,  kan  man  sige,  i  flere 
Retninger,  —  og  der  findes  da  heller  ikke  noget  tilsvarende 
i  de  andre  nordiske  Lande.  Ved  den  nyopdagede  Rune- 
indskrift, som  er  Gjenstanden  for  disse  Linier,  føres  vi  dog 
meget  hojere  op  i  den  Kundskab,  vi  ad  denne  saa  sikre  Vej 
have  om  de  tidligste  hjemlige  Forhold;  denne  Indskrift 
indeholder  nemlig  en  religiøs  Paakaldelse  af  en  af  Nor- 
dens Guder.  De  fire  Ord  paa  Kanten: 
l'UR  UIGI  HSI  KUxML 
(o:  Thor  vie  denne  Hoj  med  Tilbehør),  staa  lige  saa  klart 
nu  som  dengang,  da  hin  Henvendelse  først  nedlagdes  i 
dem.    —   Vi   have   mange   Beretninger,    der   vedkomme   det 


VIRRING-RCNESTENEN.  421 

religiøse  Liv  i  det  gamle  Norden:  Saxo  har  meget,  som 
hidrører  derfra,  —  men,  skjont  han  skrev  sit  prægtige 
Værk  i  Tiden  nærmest  for  og  efter  1200,  er  dog  alt, 
hvad  han  har  af  den  Art,  meddelt  paa  anden,  tredie 
Haand,  som  noget  meget  fjærnt  og  derfor  i  det  hele  mis- 
forstaaet;  den  rige  islandske  historiske  Litteratur, 
som  væsentlig  er  fra  samme  Tidsalder,  staar  de  gamle  For- 
hold og  Livet  i  dem  meget  nærmere,  og  har  derfor  kunnet 
meddele  mangfoldige  Træk  og  Skildringer,  —  men,  hvor  tro 
de  end  vistnok  ere  bevarede  og  gjengivne,  saa  er  det  dog 
Beretninger,  nedskrevne  længere  ned  i  Tiden;  endelig  have 
vi  de  heroiske  og  my  thi  ske  Digte  og  Kvad,  som  mer 
eller  mindre  tilhøre  selve  den  gamle  Tid,  bevæge  sig  i  dens 
Porestillinger  og  indenfor  dens  Kreds,  —  alligevel  staa  de 
som  paa  andet  Trin,  da  de  ikke  have  noget  at  gjore  med 
den  egentlige  personlige  Dyrkelse.  En  Antydning  af  denne 
findes  kun  paa  Glavendrup-Riinestenen  (i  Skamby 
Sogn  nord  for  Odense,  opdaget  i  Begyndelsen  af  dette  Aar- 
hundrede),  i  det  den  har  de  højtidelige  og  mærkelige  Ord: 
PUR  UIGI  PASI  RUNAR 
(o:  Thor  vie  disse  Runer). 
Hvor  vigtige  og  anelsesfulde  de  imidlertid  end  ere,  saa 
er  det  dog  først  Virring-Indskriften,  der  giver  os  et 
omfattende  Udtryk  af  en  ligefrem  religiøs,  personlig  Paa- 
kaldelse  af  vor  Oldtids  mægtigste  Guddom.  Hvad  der  for 
"lUOO  Aar  siden  iudristedes,  det  samme  ses  af  os  efter  saa 
mange  Aarhundreders  Forløb  og  bringer  uvilkaarligt  Vidnes- 
byrd om  vore  Fædres  gamle  Tro.  Der  kunde  være  megen 
Opfordring  til  her  at  dvæle  ved,  at  det  netop  er  Guden 
PUR  der  paakaldes  og  at  denne  Guddom  var  Hjemmets 
egentlige  og  oprindelige,  —  og  til  at  fremdrage  hvad  der 
mulig  saavel  af  billedlige  Fremstillinger  fra  denne  Tidsalder 
selv,  som  af  Levninger  fra  en  senere  Tid,  kunde  være  at 
sætte  i  Forbindelse  med  hin  Dyrkelse,  men  det  skal  dog 
her  undlades.     Det   er  godt  og  ligesom  nødvendigt  at  blive 


422  VIRRING-RCNESTENEN. 

staaende  foran  den  Kjendsgjerning,  vi  nu  ere  komne  i 
fast  Besiddelse  af,  —   for  at  vi  ret  kunne  tilegne  os  den. 

En  meget  heldig  Omstændighed  er  det,  at  det  i  Virring- 
Indskriften,  der  gjor  den  enestaaende,  er  saa  aldeles  tyde- 
ligt, medens  alt  det  øvrige  i  den  er  blevet  stærkt  medtaget 
af  Tidens  Medfør.  Som  Afbildningen  viser,  bestaar  Ind- 
skriften paa  Forsiden  af  Stenen  af  fem  Linier.  Indskriften 
begynder  med  Linien  længst  til  venstre,  der  er  noget  kortere 
end  de  fire  følgende  og  alene  indeholder  Navnet  paa  den, 
fra  hvem  Mindesmærket  hidrører,  uden  at  det  dog  er  ganske 
tydeligt,  hvilket  Navn  det  er.  Den  derefter  følgende  Linie 
har  kun  tilsidst  op  imod  Kanten  et  Par  tydelige  Bogstaver, 
og  det  samme  gjælder  —  endog  næppe  nok  —  om  den 
tredie  Linie.  Noget  bedre  stiller  det  sig  med  fjerde  og 
femte  Linie,  men  begge  ere  dog  mangelfulde;  i  femte  staar 
ganske  tydelig  tilsidst  AFT  DUl*AN  og  i  fjerde  ligeledes, 
svarende  dertil,  FAMTR,  hvori  altsaa  er  tilkjendegivet,  at 
det  er  over  en  afdød  Fader.  Det  er  saaledes  ikke  muligt 
at  vide,  om  der  har  været  noget  usædvanligt  i  Indskriften, 
—  kun  synes  Pladsen  og  Stillingen,  som  de  nævnte  tre  Ord 
have  faaet,  at  være  noget  særegen.  En  gunstig  Skjæbne 
har  jo  derimod  bevaret  Indskriften  paa  Kanten  den  Dag  i 
Dag  ligesaa  god  og  klar  som  selvsamme  Dag,  da  den  først 
blev  til.  Og  ikke  blot  det,  men  alle  Ordene,  baade  PUR 
(Mandsnavnet  er  forskjelligt  derfra  og  har  navnlig  den  afledte 
Form  1>URIR),  Gjerningsordet  UIGI,  Stedordet  PISI  og 
Navneordet  KUML  (Hojen  og  hvad  der  ellers  hørte  dertil 
som  Mindesmærke),  ere  ligeledes  saa  aldeles  sikre  ogsaa 
med  Hensyn  til  deres  Betydning.  Ja  ikke  alene  det,  men 
de  ere  af  sig  selv  forstaalige,  og  til  det  saa  særdeles 
mærkelige  i  Indholdet  kommer  saaledes  ogsaa,  at  det  uden 
videre  er  tydeligt  forsaavidt  for  enhver. 

Det  er  ved  Virring  Kirke,  2  Mil  sydost  for  Randers, 
at  denne  Runesten  er  fundet.  Forhen  har  den  naturligvis 
staaet  paa  eller  ved  en  Hoj  paa  Marken  eller  i  Nærheden, 


VIRRING-RUNESTENEN.  .  423 

nu  havde  den  sin  PJads  foran  Vaabenhusets  Dor,  med  Ind- 
skriften opadvendt,  dannende  det  nederste  Trin,  med  sine 
tre  storre  Sider  svagt  skjulte  af  Jordsmonnet  og  den  fjerde 
lidt  stukket  ind  under  det  øverste  Trin.  For  nogle  faa  Aar 
siden  blev  det  netop  bemærket,  at  der  var  Bogstaver  paa 
Stenen,  men  da  den  —  ogsaa  paa  Grund  af  en  svag  Runding 
paa  Midten  —  var  meget  afslidt,  blev  det  ej  bragt  videre. 
Det  var  imidlertid  kommet  til  Hr.  Justitsraad  F.  Hvas  s's 
Kundskab  (der  bor  paa  Fredriksdal  syd  for  Randers),  og 
han  var  saa  interesseret  herfor,  at  han  i  afvigte  Juli,  paa 
en  Gjennemrejse,  her  meddelte,  at  det  sagdes,  at  der 
skulde  være  en  Runesten  i  Virring.  Og  da  Hr.  J.  Magnus 
Petersen  sidst  i  Avgust  tiltraad  en  antikvarisk  Rejse  i 
Jylland  fra  Horsens  som  Udgangspunkt,  var  naturligvis  og- 
saa Virring  en  selvfølgelig  Gjenstand  for  Undersøgelse.  Den 
foretoges  den  3.  September  sidstleden  ved  ligesaa  velvillig 
som  virksom  Bistand  af  Justitsraad  Hvass,  der  endoH  faa 
Timer  i  Forvejen  var  kommet  hjem  fra  Udlandet.  Ved 
Udtagelsen  befandtes  Stenen  at  være  ikke  just  af  synderlig 
Anselighed,  dens  Længde  var  henved  2^  Alen,  dens  Brede 
henved  2  Alen  og  dens  Tykkelse  henved  ^,  (Runerne  havde 
en  Hojde  fra  4^ — 7  Tommer),  og  den  opadvendte  Side 
frembød  paa  Grund  af  Slid  og  Afskalning  kun  en  meget 
mangelfuld  Indskrift.  Skuffedes  man  end  saaledes  maaske 
et  Ojeblik,  saa  bragte  dog  strax  Indskriften  paa  Kanten 
uvæntet  en  virkelig  Opdagelse.  Der  havde  ikke  kunnet 
gaa  noget  Ry  eller  nogen  Formodning  forud,  med  et  sprang 
den  frem  af  sit  Mørke  og  Skjul.  —  Mulig  turde  dette  nyeste 
Fund  paa  Runemindesmærkernes  Omraade,  ved  fortsat  Op- 
mærksomhed, blive  efterfulgt  af  flere! 


TILLÆG 


TIL 


AAEBØGER  FOE  NOEDISK  OLDKYNDIGHED 
OG  HISTORIE, 


A  ÅRGANG  1870. 


UDGIVET    AF 


DET  KONGELIGE  NOKDISKE  OLDSKEIFT-SELSKAB. 


KJØBENHAVN. 


THIELES    BOGTRYKKERI. 


1870. 


BERETNING  OM  SELSKABETS  MØDER 

I  1870. 


Maanedsmøde  den  18<^®  Januar  1870. 

(Under   Vice-Præsidentens   Forsæde). 

1  Mødet,  som  overværedes  af  H.  K.  H.  Kronprindseriy 
fremlagdes  som  færdig  fra  Pressen  A årbøger  for  nordisk 
Oldkyndighed  og  Historie  1869,  4de  Hefte. 

Det  til  Medlemmerne  i  Kjøbenhavn  omdelte  Udkast  til 
indeværende  Aars  Budget  forelagdes  og  vedtoges. 

Overlærer  E.  Erslev  holdt  et  Foredrag  om  de  glubende 
Dyrs  Undergang  i  Nørrejylland. 

Efterat  4  indenlandske  Medlemmer  vare  optagne,  blev 
Abbé  Louis  Morillot,  Sognepræst  i  Corgengoux,  Cote  d'or, 
som  havde  vist  Selskabet  den  Velvillie  at  oversætte  Af- 
handlinger til  ]\lémoires,  paa  Bestyrelsens  Forslag  en- 
stemmig valgt  til  Medlem  som  ydende  videnskabeligt 
Bidrag. 

Til  Revisorer  for  1870  valgtes  Varemægler  M.  Willer 
og  Fuldmægtig  i  Finantsministeriet  A,  Petersen. 

Maanedsmøde  den  15^®  Februar  1870. 

(Under  Vice-Præsidentens  Forsæde). 

Professor  C.  Engelhardt  meddelte  Bemærkninger  om 
Stendyssers  Betydning  og  deres  geografiske  Udbredelse. 
Foredraget  er  trykt  i  Aarbøger  1870,   169 — 186. 

To  indenlandske  Medlemmer  optoges. 


4  AARSBERETNING    1870. 

Maanedsmøde  den   15*^^  Marts  1870. 

(Under  Vice-Præsidentens   Forsæde). 

Paa  Mødet,  som  overværedes  af  H.  K.  H.  Kronprindsen, 
fremlagdes  det  reviderede  Regnskab  for  1869. 

Et  indenlandsk  Medlem  optoges. 

Konstmaler  /.  Kornerup  holdt  Foredrag  om  nogle  af  de 
gaadefulde  Dyre-  og  Menneskeskikkelser,  som  forekomme 
i  vor  Middelalders  Konst.  (Foredraget  er  trykt  i  Aarbeger 
1870,  217—235). 

Maanedsmøde  den   Id^^  April  1870. 

(Under  Præsidentens   Forsæde). 

I  Mødet,  som  overværedes  at  H.  M.  Kongen,  H.  K.  H. 
Kronprindsen  og  H.  H.  Prinds  Hans,  optoges  to  indenlandske 
Medlemmer   og,    efter  Bestyrelsens  Forslag,   følgende  Med- 
lemmer som  ydende  videnskabeligt  Bidrag: 
Overlærer  J6n  Thorkehson  og  Adjunkterne  H.  K.  Fridrikssén 

og  Gisli  Magnusson  i  Reikjavik, 
Dr.  Ferdinand  Keller  i  Ziirich, 

Dr.  Ed.  Freiherr  von  Sacken,  Bestyrer  af  den  K.  K.  Mønt- 
og Antiksamling  i  Wien, 
Mr.  Cazalis  de   Fondouce^    Licencié-és-sciences   naturelles   i 

Montpellier. 

Som  færdige  fra  Pressen  fremlagdes  Tillæg  til  Aar- 
bøgerne  for  1869  og  Mémoires  for  1869. 

Derefter  foredrog  Artillericaptain  O.  Blom  nogle  Be- 
mærkninger om  Kirkedøren  fra  Valthiofstad  paa  Islands 
Østerland,  hvilken  opbevares  i  det  oldnordiske  Museum, 
(afbildet  i  Worsaaes  Nordiske  Oldsager  S.  127)  ug  som 
Foredrageren,  paa  Grund  af  Vaabnenes  og  navnlig  Sadlens 
Form  henførte  til  Tiden  omtrent  mellem   1100  og  1150. 

Hertil  bemærkede  Stipendiat  G.  Brynjulfsson ,  at  det 
med  historisk  Vished  lod  sig  godtgjøre,  at  den  ovennævnte 


AARSBERETNING  1870. 


Kirke  var  bygget  fra  nyt  af  mellem  1186 — 90,  og  at  Døren 
altsaa  ogsaa  rimeligvis  var  fra  den  Tid.  Med  Hensyn  til 
de  derpaa  udskaarne  Fremstillinger  mente  Brynjulfsson ,  at 
disse  ikke,  som  tidligere  antaget,  gjengav  Kong  Didrik  af 
Berns  Dragekamp,  men  snarere  gamle  islandske  Fortællinger 
om  Kong  Vilhjelm  Richardsson  fra  England,  som  efter 
i  et  Slag  i  Østerled  at  have  mistet  sin  trofaste  Ledsager, 
Løven,  som  han  engang  havde  befriet  fra  Dragens  Kløer, 
lod  det  ædle  Dyr  lægge  i  en  Stenkiste  og  derpaa  sætte  en 
Gravskrift  med  gyldne  Bogstaver.  (Jevnfør  Dagstelegrafen 
1870  Nr.  110). 

Derefter  meddelte  Etatsraad  /.  /.  A.  Worsaae  nye  Iagt- 
tagelser om  Forestillingerne  paa  Guldbracteaterne.  Fore- 
draget, som  er  trykt  i  Aarbøger  1870,  S.  382— 419,  led- 
sagedes af  Bemærkninger  af  Professor  Sv,  Grundtvig  og 
Stipendiat  G.  Brynjulfsson. 

Maanedsmøde  den  8^®  November  1870. 

Som  udkomne  siden  sidste  Møde  fremlagdes:  Aar- 
bøger 1870,  1—3  Hefte.     . 

Til  Medlem  af  Oldsag  Afdelingen  i  Stedet  for  Etats- 
raad Regenburg  ^  som  var  udtraadt  paa  Grund  af  sin  Ud- 
nævnelse til  Stiftamtmand  i  Skanderborg  Amt,  havde  Af- 
delingen enstemmig  valgt  Høiesteretssecretair  T.  Hindenhurg. 
Valget  indstilledes  af  Bestyrelsen  og  blev  bifaldt. 

Efterat  sex  indenlandske  Medlemmer  vare  optagne, 
foredrog  Konstmaler  J.Kornerup  Bemærkninger  om  Middel- 
alderens Fremstillinger  af  Christus  paa  Korset.  (Foredraget 
vil  blive  trykt  i  Aarbøger  1871). 

Professor  G.  Stephens  gav  dernæst  en  Meddelelse  am 
en  Runeindskrift  paa  et  Sværdskede  Beslag,  fundet  i  Irland 
og  fremhævede  Betydningen  af,  at  det  var  første  Gang  der 
var   fundet   Runeskrift  paa    irske   Oldsager.      Hertil    føiede 


6  AARSBERETNING  1870. 

Etatsraad  Worsaae  nogle  Bemærkninger,  og  Stipendiat  Bryn- 
jtdfsson  foreslog  en  ny  Læsning  af  Indskriften. 

Maanedsmøde  den   13^®  December  1870. 

I  Mødet,  som  overværedes  af  H.  K.  H.  Kronprindsen, 
gav  Professor  C.  Engelhardt  en  Udsigt  over  Konstgjenstande 
fra  den  tidlige  Jernalder.  I  Anledning  af  nogle  Yttringer 
i  Foredraget  om  Forbindelse  mellerm  Bronzealderen  og  Jern- 
alderen førtes  der  en  Discussion  mellem  Etatsraad  WorsaaCj 
Dr.  philos.  L.  F.  A.  Wimmer,  Stipendiat  Brynjulfsson  og 
Foredrageren. 

Til  Revisor  for  1871  i  Stedet  for  afdøde  Fuldmægtig  i 
Finantsministeriet  A.  Petersen  valgtes,  efter  Bestyrelsens 
Forslag,  Cand.  theol.,  Forstander  Elvius. 

Et  indenlandsk  Medlem  blev  optaget. 


FORTEGNELSE 

OVER 

DE  TIL  SELSKABET  I  AARET  1870  SENDTE 
SKRIFTER.*) 


DANMARK.  Island.  Fra  Overlærer  /.  Thorkelssén  i 
Reykjavik:  Nogle  Bemærkninger  om  Iversens  islandske 
Formlære,  Skoleprogram  1860—61.  Um  r  og  ur  &c,  1863. 
Skyringar  å  visum  i  nokkurum  islenzkum  sogum,   1868. 

NORGE.  Det  norske  Oldskriftselskah,  Christiania:  Sam- 
linger XII  (Mariu  Saga,  2*  H.  1869).    Thomas  Saga  Erki- 


*)  Disse  have  efterhaanden  været  fremlagte  paa  Selskabets  Møder. 


Skrifter,  sendte  til  selskabet  i  isto.  7 

biskups,  udg.  af  Unger,  1869.  Rigsarchivet  i  Christiania: 
Norske  Rigsregistranter,  4  B.  2*  H.  1870.  Fra  Forfatteren, 
N.  ISicolaysen:  noget  om  Skaalebygningen  (særskilt  Aftryk) 
Kristiania  1870. 

SVERIG.  Kgl.  Viterhets- ^  Historie  och  Antiquitets  Aka- 
demien,  Stockholm:  handlingar,  26  del,  ny  foljd  6*®  del. 
WestergOtlands  Fornminnes forening :  tidskrift,  udg.  af  C.  J. 
Ljungstrom,  P'«  H.  Lund  1869.  Fra  Forfatteren,  Hilder 
Werner  i  Falkoping:  antiquariska  beråttelser  afgivna  til 
WestergOtlands  fornminnesforening  1.  Norrtelje  1870.  We- 
stergotlands  fornminnen,  Stockholm   1867. 

RUSLAND,  FINLAND,  POLEN.  Académie  Imperiale 
des  Sciences  de  Saint- Peter sbour g :  Mémoires,  T.  XIII,  8, 
XIV,  1-9,  XV,  1-8;  Bulletins,  T.  XIV,  1—6,  XV, 
1 — 2  og  et  russisk  Skrift.  —  Commission  imperiale  archéo- 
logique,  Saint-Pétersbourg:  Comptes  rendus  pour  1868,  avec 
Atlas  og  to  russiske  Skrifter  i  3  voll.  —  Finska  Literatur- 
sållskapet  (Helsingfors):  Suomi,  toinen  jakso,  8  osa,  1870. 
Kalewala,  1870.  Pitåjåånkertomuksia  I.  —  Fra  Forfatteren, 
Friherre  B,  v.  Koehne^  St.  Petersborg:  Le  temple  de  Jupiter 
Capitolin  d'aprés  les  médailles. 

Ø